[REPLY]
Min veninde og jeg var forbi i går, og det var så hyggeligt og ikke mindst en forkælelse for vores fødder.
Omgivelserne er i top og rigtig god service. Så det er ikke sidste gang vi har været der.
AquaFeet kan klart anbefales til alle som vil gøre noget hyggeligt for dem selv og dem de holder af.
Sidste år til min polterabend besøgte vi Aqua Feet og i dag var min veninde og jeg lige et smut forbi igen. Lige fra man træder ind er det, det rene luksus. Efter kort at have vasket sine fødder, er man klar til at blive forkælet af de mange fisk. Det kilder i starten men går hurtigt over til en ganske afslappende fodbehandling. Jeg kunne sidde der i timevis og hygge mig med den skønne vin og snacks som jeg altid køber med i min pakke. :) Alt har jo en ende så efter en times tid må mine nu, bløde fødder op af vandet, hvorefter de bliver smurt ind i nogle dejlige creme. Tina, som indehaveren hedder, er utrolig sød, og går meget op i at hver eneste kunde, går derfra med et smil på læben. Det har jeg så gjort nu to gange og glæder mig enormt meget til mit næste besøg, som nu er booket. :)
Jeg har været flere gange hos AquaFeet, og vil helt sikkert blive ved med at komme der.
Der er rene behagelige lokaler, og der bliver virkelig kræset om en når man er der.
Jeg har været inde hos Aquafeet og prøve deres Deluxe behandling, det mere end levede op til mine forventninger. Ville prøve om det virkelig kunne være rigtigt at fisk kunne give bløde fødder og ja det kan de. Jeg følte mig som et helt nyt menneske bagefter. Derudover er det meget flotte og lækre lokaler, hvor man føler sig godt tilpas. Betjeningen var i top og meget imødekommende.
Der skal jeg bestemt ind igen!
Man får altid en sød og venlig stemme i røret når man ringer til butikken.
Og hvis du vil forkæle en ven eller veninde, så send dem ned forbi AquaFeet, det vil dine fødder nyde.
I dag var min kæreste og jeg inde for at prøve en basis omgang på 30 min, mens vi sad med fødderne i basinet, blev vi enige om at det virkelig er et dejligt sted, omgivelserne og servicen er helt i top, man føler sig speciel og vi vil helt sikkert komme der igen :-)
Jeg vil helt sikkert anbefale det til mine venner/veninder, for det er en speciel oplevelse :-)
Er lige kommet hjem fra en Fish deluxe behandling hos Aquafeet. Jeg mødte op med en del skepsis, dels fordi jeg har læst her på siden, men også fordi det gavekort jeg havde mest af alt lignede en kvittering og ikke et gavekort.
Kan kun anbefale Aquafeet, skøn behandling, og skøn atmosfære, nød min time lange behandling til fulde, og dejligt med kaffe og lidt sødt.
Skønt skønt, glæder mig til at komme igen!
Jeg havde fået en behandling af min datter, efter vi begge havde både hørt og læst om disse doktorfisk. Vi var begge MEGET spændte omkring denne nye oplevelse.
Vi ankom få minutter før vores aftalte tid, og havde god tid til at tale med personalet, som var meget serviceorienteret, og besvarede alle vores spørgsmål. Vi fik mindst 30 min. fiskemassage, og dertil dejlig kaffe og koldt vand (det var meget varmt den dag). Jeg vil bestemt gerne prøve sådan en behandling igen, og det eneste jeg vil gøre anderledes næste gang, er at bestille fodkur også, - for det var hårdt for mine fødder at gå på "ny hud" resten af dagen, uden ekstra næring..men det ved jeg så nu. Tak til AquaFeet for en skøn oplvelse, som jeg bestemt vil anbefale til andre.
Tænk at have så fantastisk en beliggenhed og så flotte lokaler og så gør man derefter ALT for at ødelægge oplevelsen for sine kunder... Skidt
Jeg har været og besøge aquafeet i forbindelse med et gavekort jeg havde fået fra smartbox - I dag har jeg sendt dem følgende brev:
Og jeg vil gerne pointere at denne anmeldelse INTET har med dårlig service hos smartbox at gøre, for jeg har som man kan læse haft mange gode oplevelser med gavekort fra smartbox.
"Hej hos Smartbox
Jeg synes at jeg ville dele min noget ærgelige oplevelse med jer, ved brug af gavekortet "Smuk og dejlig"
På jeres hjemmeside kunne jeg se, at klinikken Aquafeet var kommet på og jeg tænkte at det kunne være sjovt at bruge mit gavekort på :-)
Jeg bestilte en tid, gjorde selvfølgelig opmærksom på at jeg havde en smartbox og fik bekræftelse tilbage på den bestilte tid.
Da jeg ankom hos Aquafeet herskede der generelt stress og alle de kunder som var der havde sådan nogle halvpris sweatdeal/downtown eller sådan nogle beviser med sig. Og det er jo altid en lidt æv start, at man ved at dem som har givet mig en gave har betalt fuld pris, for noget man kunne få magen til, til halv pris.... Men skidt pyt - Det er ikke første gang jeg oplever det og sikkert heller ikke sidste gang.
Uanset hvad så glædede jeg mig alligevel til den forkælelse som var beskrevet både på jeres hjemmeside, men også på aquafeets hjemmeside.
På jeres hjemmeside står der 10 minutters fodbad, 40 minutter i fiskebadet, rose champagne, frugt, et udvalg af kaffe/the og chokolade. Der står det samme på aquafeets hjemmeside, dog lidt mere specifikt - at chokoladen er simple chokolate.... Lækkert lyder det hele, men oplevelsen var en ganske anden.
Fodbadet varede i mindre end et minut - Fødderne blev bare skyllet - Og det i sig selv synes jeg er lidt uhygiejnisk, for kan ikke lade være med at tænke på, at dem som var her før mig jo også bare har fået skyllet sine fødder :-(
Rose champagne var der ikke noget af - Istedet fik jeg serveret et glas rose vin i det mest beskidte glas jeg længe havde set. Jeg kunne ikke få mig selv til at drikke af glasset, men var lidt nysgerrig alligevel, så stak en finger ned i glasset og smagte - AD siger jeg bare for et dårligt glas vin, så jeg blev helt glad for at glasset var beskidt, for havde det ikke været det, så havde jeg taget en større tår.
Chokoladen som skulle være et udvalg fra simple chokolate, var skiftet ud med reklamechokolade fra presenta... Som i øvrigt ikke smagte særligt godt, da de nok har ligget for varmt.
Frugt var der intet af.
Da jeg skulle gå blev jeg spurgt om jeg havde udfyldt smartbox sedlen og til det svarede jeg, at det ville jeg lige gøre, hvis hun havde en kuglepen - Det havde hun den ligger dér sagde hun og pegede lige ved siden af disken hvor hun stod og så gik hun. Jamen jamen, jeg rejste mig da og tog kuglepennen og udfyldte.
Da jeg skulle til at gå, tænkte jeg - At jeg simpelthen blev nødt til at fortælle hende (det var ejeren) at jeg ikke var tilfreds... Jeg fortalte alt det jeg har skrevet og at jeg ville lave en anmeldelse af stedet. Hendes kommentar til mine kritikpunter var blot "Det ved jeg godt"
Der gik 2 minutter så fik jeg en sms fra klinikken hvor der stod "Jeg beklager meget din dårlige oplevelse. Mine medarb var syge idag. glassene var ikke snavsede men kalkede og der er forsinkelser på den rigtige chokolade"
Der gik yderligere 2 minutter så fik jeg denne sms "Jeg vil gerne sende dig et gavekort påen ny behandling. Også må du da hellere end gerne anmelde virksomheden men vil faktisk hellere rette op på tingene"
Jeg svarede ja tak til at få tilsendt et gavekort på en ny behandling og synes egentligt også at det var meget rimeligt... Men i dag 14 dage efter - Så har jeg stadig ikke modtaget et gavekort og det regner jeg heller ikke med vil ske.
Til det med glassene vil jeg lige tilføje, at jeg faktisk tog et par billeder af dem og det var ikke kalk der var på dem... Ej heller glaspest.
Jeg har gennem de sidste år ønsket mig gavekort fra smartbox - Elsker det fact at jeg selv kan vælge blandt flere muligheder, men jeg må indrømme at jeg efterhånden føler mig en del snydt. Både fordi mange af de steder som I har også er de samme som tilbyder produkter til halv pris på alle de der halv pris tilbud, men også fordi jeg synes at med sådan en oplevelse som denne, så synes jeg at factet om, at man ikke får hvad man betaler for, sammenholdt med at man betaler mere end andre, få en dårlig service er en rigtig dårlig kombination.
Jeg har skrevet alt dette til jer, fordi jeg synes det er meget rimeligt, at I også får noget feedback fra jeres mange kunder - Og særligt, når I har fået en ny leverandør ind som yder så ringe service (til jeres kunder)"
Havde bestilt tid på nettet og ringede for at få dette bekræftet. Blev bedt om at ringe på et andet tidspunkt, fordi hun sad i et vigtigt møde.
Tog i stedet forbi butikken et par dage senere og fik surt besked om, at der var jo styr på det, for jeg havde bestilt tid og talt med hende i telefonen.
I dag skulle min veninde og jeg så have vores behandling, men da vi kom, fik vi at vide, at der ikke var nogen reservation. Ingen beklagelser fra ejeren, bare en sur og afvisende attitude. Hun kunne tilbyde den halve tid og så et gavekort på resten. Vi nøjedes med den halve tid - skal aldrig sætte mine fødder der igen.
Vi var heller ikke de eneste i dag, som blev snydt - det virker ikke som om, at der er styr på ret meget.
Har aldrig oplevet så dårlig service.
Jeg havde booket tid, men blev afvist, fordi de ikke kunne finde mig, synes simpelthen at det er for dårligt. De virker meget forvirrede!
Jeg havde booket 2 behandlinger samtidigt til min mor og mig. Vi blev smidt af bookingen, dog fik vi en ny og meget senere tid, fordi Aquafeet dagen før fik kunder til alle deres 4 pladser. De sendte ganske vist sms til mig herom, men først sent aftenen i forvejen og først efter, at de havde bekræftet min ønskede bestilling 5 gange: 1 gang telefonisk, 2 gange e-mail og 2 gange sms. Hendes eneste svar var: "Det beklager jeg". Jeg synes, at det er topmålet af grådighed! Hun tilbød en ny booking, men den kan vi jo heller ikke regne med vil holde vand.
Jeg er en meget utilfreds forhenværende kunde. Jeg ville gerne have givet 5 røde stjerner, men når jeg prøver at øge antallet af røde stjerner, så bliver de grønne og det er jo helt forkert.
Hos Aquafeet i København kan du få en behandling med de såkaldte doktorfisk eller Garra Rufa-fisk. Min kæreste forærede mig et besøg med 30 minutters behandling til os hver, til fuld pris: 498 kr. Men vi fik kun omkring 20 minutters behandling, og det var nemt at se, vi blev genet videre, fordi dem, der skulle til efter os, var kommet meget for tidligt. Det gør mig i sig selv til en utilfreds kunde.
Jeg skriver derfor om min oplevelse på Aquafeets Facebook-side og giver dem en chance for at gøre skaden god igen ved fx at skrive: "Ring til os, så finder vi ud af, at du og din kæreste får et kvarters behandling uden betaling en dag". Men mit indlæg, som var holdt i en nøgtern tone, lige som denne anmeldelse, blev bare slettet, og jeg fik en besked om, at jeg bare kunne skrive en email til info@aquafeet.dk! Det gør kun min oplevelse med Aquafeet værre: Jeg giver dem chancen for at rette op på skaden og vise potentielle kunder, at virksomheden tager feedback alvorligt. Men de sletter indlægget og henviser til, jeg kan have ulejlighed med at kontante dem igen. (For det var jo dét, jeg lige havde gjort, bare på Facebook).
Jeg er nu en endnu mere utilfreds kunde, som har spildt mine penge OG er blevet dårlig behandlet - og som derfor ikke vil anbefale andre en behandling med Garra Rufa-fisk hos Aquafeet. Desværre.