[REPLY]
Bestilte søndag, modtog bekræftelsesmail mandag (personlig mail) og varerne tirsdag.
Gode varer og billige priser - og så var der 11 kr. med retur (i mønter :-)), da jeg åbenbart havde betalt for meget i fragt - en sådan ærlighed har jeg aldrig før oplevet ved nethandel.
Jeg faldt tilfældigt over www.fjensenhandel.dk, da jeg googlede efter 3D puder. Her kan der handles alt muligt af materialer til 3D, scrapbooking og andre hobbyartikler til en i øvrigt sindssyg billig penge.
Serviceniveauet er i top hos fjensen.dk. Jeg fik ikke kun en ordrebekræftelse, nej, jeg fik søreme også en "personlig" mail med besked om, at mine varer blev afsendt samme dag, som ordren var givet.
Næste dag kom mine varer. Selv om varerne i sig selv var i beskyttende emballage, så var de endvidere blevet pænt pakket ind i fint "silkepapir". Herefter forsvarligt emballeret i en boblepose. Ja, så skulle der ske noget med varerne, så var det i hvert fald ikke fjensen.dk's skyld. Og sidst, men ikke mindst, så var der vedlagt en lille gave, en fin pencil med en æske stifter til.
Priserne? Et ark 3D puder koster kr. 2,50. Andre steder er prisen ca. kr. 6,50. Panduro Hobby tager endda kr. 19,00 for sådan et ark. Stickers, dekorationer og ja - der er næsten ikke den ting, man ikke kan få til kortlavning - og dekoration. Alt sammen til meget, meget lave priser.
Og så lagde jeg også mærke til priserne på skabeloner til embossing, prægning m.v. Kr. 22,50 for den dyreste skabelon. Jeg skal da lige have placeret en ordre på x - antal skabeloner, når jeg har fået købt min Big Shot her til april. En skabelon koster op til kr. 180,00 andre steder. F.eks. koster en Joy border skabelon kr. 12,50 hos fjensen.dk og ca. kr. 75,00 andre steder.
www.fjensen.dk er naturligvis blevet lagt i mine favoritter som absolut nr. 1, da jeg regner med, at en stor del af mine indkøb til 3D kort fremover skal ske via www.fjensen.dk.
Get to know your customers. Simply claim your company now. Get real customer insight and respond to your reviews. It's free.