[REPLY]
Jeg byggede med Huscompagniet, som tilbage i 2009 hed Interbyg. Udelukkende fordi man først skulle betale, når man flyttede ind og jeg lige havde mistet en masse penge på et andet firma, som gik konkurs med mine penge i lommen. Fik huset til tiden, og det er fint og okay i orden. Ved 1-års eftersyn havde jeg en lang række småting, jeg gerne ville have rettet. Ham der tjekkede det sagde, at det skulle de nok, det var ikke værd at skrive det ned og det stolede jeg på. Flere måneder efter var der ikke sket det store, og jeg rykkede. Nu var det så en ny på posten, han kom ud og kiggede og sagde, at det skulle de nok få rettet. Et år efter var det så igen en ny, som rettede lidt og resten "var ikke skrevet ned, så det var for sent". Nu vil jeg sælge mit hus, og der er en masse små irritationsmomenter, skæve lister, flækkede loftbrædder, maling der skaller.... Jeg er alenemor og har ikke energien til at brokke mig dagligt, selv om folk siger det er det, der skal til. Huscompagniet sagde ellers til mig, at det skam ikke var deres strategi at køre folk trætte, men jeg tvivler.
Vi fik bygget hus af Huscompagniet i februar-juni 2010 på en kommunalbyggegrund i Ejby ved Køge.
Vi var glædeligt overraskede over at vi frit kunne flytte på væggene inden i huset. Det var også let at vælge vinduer, døre, væg og gulvbeklædning i deres showroom i Ringsted. Det kan anbefales at have en ide om hvordan man gerne vil bo inden man besøger showroom, se evt. deres udstillingshuse.
Vi valgte selv at lægge Pergo gulv da prisen var urimelig høj hvis Huscompagniet skulle gøre det, ligeledes kørte vi selv i IKEA og købte vores køkken, bryggers og badelementer. Da min mand er elinstallatør stod vi også selv for strømmen i huset. Der blev selvfølgelig ikke trukket det fra i entreprisen som vi skulle have betalt for at få deres håndværkere til at lave det, men alligevel var der sparet en del på den måde.
Vi er dybt utilfredse med malerarbejdet, men kunne ikke overskue at bede dem gøre det om da vi fik gået det igennem :-( .... det var meget sent vi fik en byggeplan så vi kunne se hvornår min mand skulle have vores del af arbejdet klar, så vær opmærksomme på det hvis I vælger en "medbyg"model.
Vi er rigtig glade for vores hus, og for de valg vi foretog med hensyn til flytning af indermurerne og vores egen andel i byggearbejdet.
Det kunne være rart hvis Huscompagniet også begyndte at gå op i at det skulle være en flot afslutning og ikke kun at det er færdig til tiden.
Har bygge vores drømmehuse med huscompagniet , med en masse tilvalg.. som er latterlige høje, men i er til at tale med hvad det angår.. vi har haft rigtige mange problemer med dårligere håndværker... en byggeleder der ikke har styr på det hele.
Vil indrømme jeg er flueknepper , men når jeg bruger så mange penge skal det også være i orden og vil ikke gå på kompromis med det jeg forventer af få..
Maler arbejdet er til grin... murere kunne lave samme fejl 3 gange.. osv osv..
Jeg var dybt frustreret i slutningen af bygge processen... hader håndværker i dag. Der er ganske få der kan levere et ordenligt stykke arbejde. Ingen respekt for at passe på tingene.
Men når alt det er sagt og jeg har fået det på afstand og flyttet ind syntes jeg at huscompagniet virkelig gør en indsats når det brænder på... og derfor for de også 4 stjerner... der var altid forståelse for mine problemer, men manglede til tider også handling.. Jeg havde rigtig dårlig oplevelse med deres køkken leverandør
HTH... hvor jeg havde Huscompagniet fulde opbakning og hjælp, og det takker jeg
for.. Skulle jeg bygge igen.. valgte jeg jer igen. selv om der var mange problemer.
Rosa Jensen found this review useful
Vi valgte for to år siden Huscompagniet til at bygge vores hus. De var flexible med hensyn til indretning og materialevalg. Huset stod færdig til tiden og vi flyttede ind primo december 2011. Jeg er pensioneret håndværker og efter mit skøn er huset pænt og solidt lavet og vi har fået hvad vi har bedt om, og betalt for.
Vi har kun haft et par småting, at klage over og de blev omgående udbedret. ( Et toilet der løb og en revnet tagsten ). Vores nabo har også, på vores anbefaling valgt Huscompagniet og jeg kan nu se hvor systematisk og grundig de går til værks.
Vi er rigtig godt tilfreds, efter at have boet her i et år
Vi byggede med Huscompagniet med færdiggørelse juli 2012. Vi holdte meget øje med byggeriet og var i tæt dialog med byggelederen, som var meget behjælpelig med at svare på de spørgsmål der måtte være.
Der var mange ting vi ikke var tilfredse med, små fejl og manglende finish på det udførte arbejde. Det er tydeligt at se mange steder at det går stærkt, måske for stærkt
Egentlig er vi ok tilfredse med huset men vi er trætte af de mange små fejl der dukker op løbende. Malerarbejdet er helt til grin. Det er så dårligt udført, at vi ikke længere gider at bruge mere tid på at få den pågældende maler ud og reparere hans eget arbejde, da vi kan gøre det meget bedre selv.
På trods af den manglende finish i byggeriet, så vil jeg dog stadig anbefale huscompagniet, da de kan konkurrere på pris og service. De kommer altid og udbedrer fejl og mangler ved deres arbejde.
Vi fik et hus bygget i 2011, vi havde aldrig vist at vi skulle bruge så meget tid på dagligt at kontrollere HusCompaniet håndværker, vi havde op til 50 punkter inden huset blev færdigt, nogle af de værste var at hele huset på 255 kvm, skulle males om selvom huset inventar var monteret, dårlig spartel arbejde på alle fodlister, tømre havde sjusket med lofter sømmene stak 1-3 mm ned fra loftet, udhæng var monteret forkert så dørene og sidehængte vinduer kunne ikke åbne, og nu et år efter viser det sig at HusCompaniet har ikke monteret 2 stk. branddør ud i vores carport som vi nu har lukket af til en garage, de havde ellers (deres fyrede sælger) lovet os, det var skam ingen problem vi gør carporten klar med brandsikring, til vi senere kan aflukke carport til en garage, jamen det var bare ikke sådan! man stolede på deres evner som hus bygger firma, dårlig nerver har vi fået i familien af HusCompaniet, så husk at hyre en bygge kyndig person til at kontrollere Huscompaniet håndværker. En ting mere er Huscompaniet ligeglade med, tænk engang at deres håndværker har nul skurvogn eller toilet så kør til den nærmeste tankstation siger HusCompaniet, iøvrigt så har de kun et samarbejde med andre håndværker firma så det er ikke deres problem! siger de når man ringer til dem, det er under alt kritik. Eneste plus er at de har udbedret alle de 50 stk.punkter med fejl, men branddørene er åbenbart vores problem, det kan alle jo komme og sige, vi havde da tegninger og kunne dengang haft nævnt problemet. Vi stolede blot på HusCompaniets evner til at rådgive og bygge et nyt hus.
Erfaringer med Huscompagniet.
Vi fik bygget af Huscompagniet sidste år. Vi har haft reparationer igen og igen. Mug bag skabe, skæve dørkarme, et varmeanlæg, hvor vi har betalt strafgebyr til varmeværket pga. manglende afkøling. Næsten samtlige vægge i huset har haft revner, som måtte limes og males om med nyt glasvæv oven på det første lag. Huset er på 164 kvm, og kun stuen er ikke repareret endnu. Vi har igen revner i to vægge, så vi er oppe på den 12. væg. Hver gang har vi rod og støv i flere dage; sammenlagt er det vel 14 arbejdsdage vi har haft rod i huset efter vi er flyttet ind. Møbler skal flyttes, der skal gøres rent, billeder skal tages ned og hænges op igen. Vi troede vi fik et nyt hus, men har i stedet et repareret hus. Vi har yderdøre, som de har forsøgt at få tætte siden juli 2011, men det regner af og til stadig ind, og der skete i lang tid ikke mere i den sag, men nu har de igen lovet, at det bliver lavet. De er altid velvillige for at reparere og kommer gerne uden vrøvl, og vi ville gerne give en stjerne mere for det, men vores helhedsoplevelse er dårlig.
Kim Hansen found this review useful
Jeg fik i sin tid bygget hus, da firmaet hed FM Søkjær. Vi har været lidt uheldige med vandskade i vores hus (shit happens), men den service vi har mødt fra Huscompagniet har været enestående!
Her efter over 5 år, hvor vi igen har problemer, og hvor Huscompagniet kunne vælge at være ligeglade, møder jeg service og velvillighed.
Jeg har anbefalet firmaet fra da vores hus stod færdig i tidlig 2007, og på trods af de problemer vi har haft, anbefaler jeg dem stadig til alle jeg kommer i nærheden af.
Jeg skal ikke kunne sige om der er forskel i de forskellige regioner, men med region Horsens (og opland) som jeg har haft kontakten med, har jeg kun haft positive indtryk.
Og det er jo lige præcist NÅR det går galt og tingene bliver sat på spidsen, at det virkelige niveau viser sig.
Når man står overfor at skulle vælge byggefirma, må man vælge på et kvalificeret grundlag. Men på deres hjemmeside og i deres katalog der kun meget sparsomme oplysninger. Jeg mangler oplysninger om materialevalg, priser og den slags.
Men jeg har da hørt at deres huse skulle være gode.
Har ikke forstået konceptet, noget med at man skal bygge hus, men der er næsten ingen info på siden. Og så kan man tjene 1.000 points hver måned, dog kun op til 40.000 points, men der er ikke nogle steder, hvor de kan bruges