[REPLY]
Vores vaskemaskine gik i stykker. Mandag klokken 9.00 ringede vi til Hvidevarexpressen. De kom omkring klokken 12, og lavede vores vaskemaskine hurtigt. De fortalte at problemet sandsynligvis var dækket af forsikringen, og hvad vi skulle gøre ved det. Vores vaskemaskine fungere perfekt igen. Så god service herfra.
Jeg skulle have repareret min Kitchenaid foodprocessor som Jan hos firmaet hentede. Efterfølgende fik jeg en lang forklaring på at reservedelene ikke kunne skaffes og han ville forsøge at få dem hjem fra USA. Efter 3-4 måneder bad jeg ham om at aflevere maskinen igen da den endnu ikke var lavet og herefter udeblev han fra at aflevere den og besvarer ikke henvendelser hverken pr. telefon, sms eller mail.
Vi havde problemer med vores opvaskemaskine og fik hvidevarexpressen ud i midten af august. Han kom inden for få dage og skiftede angiveligt pumpen.
En måned senere havde vi samme fejl, og kontaktede hvidevarexpressen. Herefter fulgte så et forløb hvor han egentlig var venlig nok og kom ud på adressen to gange (dog ikke uden at skubbe og helt udeblive fra aftaler): Første gang efterlod han den som fikset, men den virkede kun et halvt program før den gik i stå. Anden gang manglede han pludselig reservedele, og efterlod den mere eller mindre adskilt, med dele i vores bryggers. Han lovede at komme tilbage et par dage efter (i denne weekend), hvilket vi kunne forstå at han strakte sig til det yderste for at nå.
Men efter at have ventet hjemme hele dagen på en aftale, der først blev skubbet fra morgen til middag - hvorefter han helt udeblev og igen holdt op med at svare på SMS'er, har vi meddelt ham at han ikke skal komme igen.
Så vi har betalt over 1000 kroner, men har fortsat en opvaskemaskine der ikke virker - og samtidig har vi spildt en arbejdsdag og en weekenddag med at sidde og vente på en håndværker, der aldrig kom.
Kan ikke på nogen måde anbefales.
Kan ikke anbefale Hvidevarexpressen til service på hårde hvidevarer. Hvidevarexpressen garanterer service indenfor 24 timer og hurtig svar på henvendelser. Bedøm selv, her er forløbet i hovedtræk:
30. april 2012 fik jeg repareret min ca. 3½ år gamle Bauknecht opvaskemaskine for næsten 2.400 kr. I øvrigt lidt dyrere end først stillet i udsigt, men jeg accepterede det da reparatøren var flink. Jeg skulle have smidt den ud og købt en ny. Man smider gode penge efter dårlige!
Nogle få uger efter var der problemer igen. Hvidevarexpressen var (bevidst?) umulig at få fat på selv efter utallige henvendelser på telefon og sms fordelt over flere uger. Heldigvis fik jeg den repareret igen med hjælp fra en kammerat.
For ca. 2 uger siden meldte opvaskemaskinen igen fejl. Efter nogle dage fik jeg Hvidevarexpressen ud at se på den igen, onsdag den 15. august. Uheldigvis kunne reparatøren ikke klare det med de reservedele, han havde med. Vi aftalte, jeg ville blive kontaktet snarligt angående, om de havde reservedel hjemme og med henblik på den kunne laves fredag den 17. Jeg fik torsdag besked om at det havde de, og at jeg ville blive kontaktet. Siden har jeg efter nogle opkald, beskeder og sms'er ikke hørt noget. Så maskinen står usamlet formentlig ind til jeg smider den ud.
Det virker unægtelig som om man bliver bevidst syltet hvis det er lidt besværligt eller der er for få penge i det!
Get to know your customers. Simply claim your company now. Get real customer insight and respond to your reviews. It's free.