[REPLY]
Jeg havde købt noget forskelligt og skulle så her til aften prøve grønsagslagsagnen.
Jeg havde læst på låget at indholdet var: tomat, gulerødder, peberfrugt, løg, lasagneplader, mælk,hvedemel, revet ost, hvidløg, muskatnød og salt og peber.
Men for det føste var den ret tam i smagen, jeg kunne ikke smage krydderierne og til min store skuffelse, var den fyldt med squash som absolut ikke er min favorit, det var heller ikke det der stod på låget.
Hvor ærgeligt, da det er føste gang jeg prøver Madvognen.
Nu er jeg spændt på om de andre ting jeg har købt, forhåbentligt er det bedre?
Vi har d.d. fået vores første økologisk måltid fra Madvognen. Vi bestilte først på eftermiddagen (skal bestilles inden kl. 16.00), og vi valgte at få maden leveret mellem kl.17 og 18, da vi har en lille dreng, der ikke kan vente så længe med at spise (ellers kan vælges levering mellem kl. 18 og 19).
Vi fik maden leveret kl. 17.35. Den var ikke rygende varm, og vi satte den derfor lige 1 min. i mikroovnen. Vi fik Coq au Vin + 1 stykke porretærte til deling. Coq au Vin-retten smagte godt, men kunne sagtens have smagt af meget mere, da det jo er en ret, der skal stå længe og simre og "tilegne" sig smag, men af en eller anden grund havde kødet ikke så megen smag. Porretærten var, hvad jeg vil kalde, under middel, da den stort set var smagsløs. Hovedretterne var af god stor størrelse, og tærtestykket var et fint stykke tilbehør til at dele.
Vi har tidligere prøvet at købe mad hos den nu lukkede Madvognen i Gilleleje, og også hér var oplevelsen, at maden var ret smagsneutral. Så et råd vil være lige at oppe den lidt mht. krydren og tilsmagning.
Alt i alt er vi dog tilfredse med måltidet, som kostede os kr. 173,- for 2 x hovedretter + 1 stort stykke tærte. Dertil er leveringen nemlig GRATIS (når man køber for over kr. 150,-), og så skal man jo også lige huske, at alt mad fra Madvognen er ØKOLOGISK :-)
Så ja, måske en tyver mere, end det lokale pizzeria skal have for at dele 2 almindelige pizzaer ud - til gengæld er dette ikke junkfood, men god gedigent økologisk husmandskost leveret til døren!
OPDATERING:
Jeg synes, det er meget få, der har anmeldt Madvognen herinde, så derfor vil jeg lige supplere lidt ;-) Vi har nu prøvet Madvognen endnu flere gange og er som udgangspunkt tilfredse, men der har dog været et par enkelte ting, hvor det ikke har været helt helt i top, men dog stadig ok. Hvis man kunne savne noget generelt, så må portionerne gerne være en anelse større, da vi nogen gange ikke er blevet mætte. Og så er vi heldigvis ejere af en mikroovn, hvilket man altså skal have, for vores mad har hver gang været lunken og krævet at skulle varmes, selvom den kommer direkte fra en varmeboks. Her er vores anmeldelse af de sidste leveringer:
27.12: Vi havde gæster til frokost, som blev til aften, så vi bestilte mad. Vi fik Indisk Kofte, og det smagte himmelsk - masser af smag, store gode kødboller og en god portion ris til. Dejligt!
05.01: Vi fik hhv. Karrygryde med svinekød og Fiskefrikadeller med sennepssauce + Krydret indisk suppe til fryseren. Karrygryden var ok, men smagte ikke af så meget. Fiskefrikadellerne var gode, og det var en speciel, men god oplevelse med sennepsaucen til, men der var ikke så meget mad. Suppen var god og blev spist en anden dag.
25.01: Vi bestilte til levering til en anden adresse, og det fungerede upåklageligt. Vi fik begge Oksesteg med æble-/timiankompot og derefter Æblegrød og kokoscrunch til dessert. Hovedmenuen smagte virkeligt lækkert: dejligt kød og en spændende kombi med æble-timiankompot til! Desværre var der ingen mikroovn, hvor vi var, så selvom vi satte os og spiste den med det samme, den kom - ja, så var den lunken og på ingen måder varm. Lidt ærgerligt, når det smagte så godt - nok den bedste menu til dato! Desserten var helt sublim og frisk - hold da op, den var bare et hit!
31.01: Vi fik begge Forloren hare med brun sauce og derudover en Bitter lemon at drikke. Denne omgang var en skuffelse! Der var 2 meget små skiver forloren hare i hver portion, hvilket ca. svarede til en smal skive forloren hare, når vi selv laver den, og det var i hvert fald det halve af, hvad vi kunne have spist. Jeg fik deruover, hvad der svarede til 2 kartofler, hvor min mand var så heldig at få, hvad der svarede til 3 kartofler, men det var desværre bare slet ikke nok - ærgerligt, for det smagte godt!
Så nu har vi holdt en lille pause fra Madvognen, for jo - det er et rigtig godt og et super initiativ, men vi vil også gerne kunne være tilfredse og mætte HVER gang, når nu vi betaler os fra at få et godt måltid leveret fremfor selv at lave det. Vi bestiller dog nok snart derfra igen, for det er jo nemt, økologisk og et rigtig godt alternativ til så meget andet ;-)
Dorthe Andersen found this review useful
Det er bare fantastisk, når man ikke lige gider at lave mad. Alle retter er udelukkende produceret af økologiske råvarer, og der er altid noget forskelligt at vælge mellem, så man kan finde noget, alle kan lide. Desuden er priserne helt rimelige - ca. 60-70 kroner for et godt, sundt og nærende måltid mad.
Get to know your customers. Simply claim your company now. Get real customer insight and respond to your reviews. It's free.