[REPLY]
Fik slebet og lakeret nogle grimme massive parketgulve med massere af limrester og malerpletter. De var så grimme, jeg frygtede for om de nogensinde kunne blive flotte igen.
Det kunne de, flot udført arbejde af Karsten fra AG gulve, som på et par dage formåede at genoprette de ødelagte gulve med et meget flot resultat!
Vi fik anbefalet Ancher's Gulvservice ifm. at vi skulle renovere gulvene i vores nye hus. Vi har tidligere brugt andre gulvfirmaer, men dén oplevelse vi har haft med Ancher's gulvservice gør, at vi klart vil anbefale denne virksomhed til andre.
Allerede fra første telefonopkald har vi oplevet en rigtig fin service. Vores kontakt hos Ancher's gulvservice var hurtig til at komme ud og vurdere gulvene, og var meget præcis i vurdering af gulvenes stand, og hvilket resultat vi kunne forvente. Undervejs i projektet fik vi et par telefonopkald fra Ancher's gulvservice for at fortælle os, hvor langt de var kommet, hvilken stand gulvene under mange lag olie var i, og hvornår vi kunne forvente at de var færdige. Rigtig fin service!
Ifm. efterbehandlingen af gulvene var Ancher's Gulvservice igen meget servicemindede, og ringede til os for at sikre sig at nuancen på gulvene var som vi ville have den, og vejledte os i, hvordan vi kunne efterbehandle gulvenes overflade.
Resultatet af Ancher's Gulvservice's arbejde er blevet rigtig flot, og vi er meget tilfredse. Så er man på jagt efter et gulvfirma, der virkelig leverer høj kvalitet både på faglighed og deres service, er denne virksomhed klart at anbefale.
Til rette vedkommende.
Jeg har benyttet AG igennem mange år og kan kun give dem mine bedste anbefalinger.
Sidste gang var ved min sammenlægning af 2 stk 2 værelses lejligheder til en stor lejlighed. Arbejdet involverede fjernelse af eksisterende gulv, bortskaffelse af samme, opretning af spær +/- 20 mm, isolering, lægning af nye gulvplanker, slibning, lud behandling, samt lægning af et linoulium i et walk in closet.
Det er uundgåeligt at der ikke forekommer problemer og udfordringer i forhold til hvor stort dette privat projekt ( + 100 m2) har været, men de er alle blevet løst af de fagligt dygtige og kompetente arbedsledere og arbejdsmænd, der har været tilknyttet til fuld min fulde tilfredshed.
De møder desuden til tiden og hvis de en sjælden gang er forsinket har de ringet.
Så ring kun trygt til AG for et godt stykke arbejde til en god pris :-)
Vi har flere gange benyttet Aggulve og har altid været yderst tilfredse med deres arbejde. Det har altid været muligt at få udført et haste job og kvaliteten bliver ikke ringere heraf.
Vi har derfor anbefalet Aggulve til familie og venner og sidst fik min svigermor ordnet alle gulvene i hendes 3 etagers rækkehus. En konsulent kom hurtig ud og vurderede arbejdet og sammen planlagde de forløbet da hele huset skulle tømmes. Alle aftaler blev holdt og hun er i dag meget tilfreds med resultatet og positiv overrasket over hvor flot både slibning og lakering er blevet. Derfor kan vi på det varmeste anbefale Aggulve, især når du ikke går på kompromis med kvalitet.
Det er tydeligt at firmaet sætter en ære i at levere så godt et resultet som muligt.
Venlig hilsen
Karina Ammentorp-Schmidt
Østerbro
Jeg har ved 3 forskellige lejligheder/flytninger benyttet AG gulve og har begge gange været mere end super tilfreds. Jeg kan på det varmeste anbefale firmaet. Og de altid søde og venlig gulvfolk, som tager meget hensyn til naboer og tidsplaner. Man mærker tydeligt, at de brænder for arbejdet.
Gulvene har stået flottere alle gange - end jeg forventede - da de har været både meget ridsede og beskidte. Udgangspunktet var dårligt og resultatet var over al forventning. En fornøjelse at se på efterfølgende. Oven i købet med flotte kantlister, som lige sætter prikken over i-et.
Jeg flytter lidt tit, så mit budget er altid fastlagt. AG gulve har holdt prisen 100 % efter aftale og arbejdet bliver udført punktligt til aftale tider. Den ene gang hvor det hastede voldsomt, løste de også det uden merpris. Jeg er meget tilfreds med arbejdet og kan ikke sætte en finger på noget.
Jeg kan kun på det varmeste anbefale AG gulve.
Med venlig hilsen
Iben Holm
Gentofte
For nogle år siden, havde jeg AG ude for at slibe gulve og derefter lud og hvidolie behandling.
For at gøre en laaaang historie kort, så fik jeg slebet mit gulv 2 gange, da det første resultat var så skævt og ujævnt, at de måtte erkende at det måtte laves om. De sendte en ny gulvsliber ud. Så der røg lige 3-4 ekstra mm af mine gulvbrædder.
Da slutbehandlingen skulle udføres, kom der igen nye folk på. Efter hvidolieringen bad jeg om en polering, da det var meget rut i overfladen. Ny mand igen og jeg husker han stod og fumlede med polermaskinen, med det resultat, at maskinen stod på samme sted og polerede i alt for lang tid. Så da han havde øvet sig lidt på mit gulv med denne nye maskine (for ham), var resultatet, at mit hvide gulv var mørkere flere steder. Olien var selvfølgelig slidt af flere steder og den hvidpigmenterede farve.
Igen kom Lasse Ravn forbi og han virkede efterhånden lidt irriteret over alle de problemer de havde haft herude. Jeg fik besked om, at de ikke ville gøre mere i sagen og at jeg bare skulle betale fakturaen hurtigst muligt.
Efter diverse mail korrespondancer med Lasse Ravn og deres Direktør, blev jeg enig med mig selv om, at jeg droppede at indgive sagen for ankenævnet. De har jo mange gange fat i den lange ende og når man står med et renoverings projekt, hvor håndværkere står og venter på at komme videre med at påsætte fodpaneler og gøre rummene færdige, kan man ikke lade det hele gå i stå og vente på en afgørelse i et ankenævn, der kan trække ud i uger / måneder. Jeg var ikke i tvivl om, at en syns- og skønsmand, ville ha' været til min fordel.
Jeg valgte at leve med det dårlige håndværk og skaden er stadig synlig.
Så næste gang der skal slibes gulve, skal jeg aldrig-aldrig-aldrig ha' fat i Anchers Gulvservice. Jeg fortryder bittert jeg valgte dem, fordi de var billige... i forhold til nogle andre tilbud jeg fik. Tjae, man blir jo klogere. Pris og kvalitet følges jo mange gange ad.
Vi fik AG gulvservice til at afslibe og lakere vores stuegulv og havde en fin oplevlese med dem.
Det startede med et behageligt konsulentbesøg, og derefter et par dage med en håndværker, der fremstod kompetent og venlig i kontakten. Desværre måtte den 3. lakering gøres om 2 gange, formentlig pga. snavs i rullen, hvilket "kostede" os 2 dage ekstra før vi kunne flytte ind igen. Men vi følte os trygge og godt behandlet i hele forløbet og fik et fint resultat til sidst.
Vil gerne sige tak til AG Anchers Gulvservice for en utrolig go service og nogle flotte gulve.
De hjalp os da vi var blevet brændt af af vores boligselskabs egne håndværkere, og mildest talt stod i kaos til op over begge ører.
Hele vejen igennem har bekendskabet med Anchers gulvservice været meget positivt, og vi nyder idag vores flotte flotte nye gulve.
Kan klart anbefale AG - Anchers Gulvservice
Venlig hilsen
Maj-britt Velling
Blev anbefalet AG Gulve, af en ven, og blev mødt med god og hurtig ekspedition på trods af forestående juleferie. Selv om flere forskellige var knyttet til opgaven med at afhøvle og lakere gulv samt lægge linoleum, var der styr på processen, og alle overholdt aftaler, gav god rådgivning og gjorde et godt stykke arbejde. Kan varmt anbefale dem.