We are hiring!

Reply from Andelsboligpris

[DATE]

[REPLY]

Andelsboligpris reviews

Excellent
9.3 out of 10

23 Trustpilot review(s)
Most recent review
Review company
  • Reviews (23)
Andelsboligpris

Gode råd er ikke dyre

Jeg troede egentligt bare jeg skulle have tjekket en købsaftale, da jeg vidste at jeg var på vej ind i en sund forening. Henrik fik mig alligevel overtalt mig til at få et grundig analyse af foreningen og andelen - og hurra for det!

Indenfor 24 timer fik jeg en grundig analyse af foreningen og andelen og en meget grundig opfølgning på telefon - og vi valgte heldigvis at trække os fra et køb der over årerne ville vise sig at være en overordentlig dyr forretning. Havde vi ikke købt analysen havde vi fået en rigtig grim overraskelse på et senere tidspunkt så pengene var godt givet ud.

Du får en saglig og grundig hjælp til en rimelig pris og med en forståelse for at andelsboligkøbere i øjeblikket har rigtigt travlt. Styrken ligger i den hurtige og personlige service og den uddybende telefonsamtale - mens rapporten med fordel kunne struktureres lidt enklere og mere letforståeligt.

Andelsboligpris

Yderst professionel, overraskende hurtig og dybt engageret

Anmeldelse fra Tanja via Miks facebookprofil;

Jeg har været i kontakt med andelsboligpris.dk to gang i forbindelse med køb af andelsbolig. Begge gange har jeg oplevet kontakten som yderst professionel og overraskende hurtig. Første køb blev ikke til noget. Anden gang var der bonus og jeg brugte andelsboligpris både til gennemgang og vurdering af andelsboligen samt foreningen og til gennemgang af købsaftalen. Efter at sagen var afsluttet viste det sig imidlertid at der var en uoverenstemmelse mellem prisen i købsaftalen og overdragelsesaftalen. Ejendomsmægleren havde lavet en regnefejl og ville faktisk ikke vedstå den. Jeg kontaktede straks Henrik Grave fra andelsboligpris.dk og vendte sagen med ham. Henrik forsikrede mig om at jeg havde det juridiske på min side. Herefter oplevede jeg at stå endnu stærkere i forhold til at få ejendomsmægler til at dække regnefejlen på 25.000. Efter pres fra både administrator, sælger og jeg som køber har ejendomsmægler endelig accepteret at dække regnefejlen.

Så herfra lyder et af hjertet tak for en fantastisk rådgivning, opbakning og absolut hurtig sagsbehandling. Jeg anbefaler på det varmeste andelsboligpris.dk til enhver ejendomshandel.

Andelsboligpris

Hurtig hjælp i en presset situation

Min kæreste og jeg var begyndt at lede efter andelsboliger, da vi netop havde fået en lille dreng og vores lejemål (som i forvejen var for lille til også et barn) skulle til at udløbe.
Vi kiggede på forskellige boliger gennem længere tid, men ingen af os har specielle forudsætninger for, eller erfaring i, at bedømme "hvor sund" en given forening var, som det så populært hedder.
Det eneste vi kunne forholde os til var således selve de enkelte boligers stand og det umiddelbare indtryk af de områder hvor vi kiggede.
Pludselig fandt vi en andelsbolig i Valby som vi blev ret så varm på, dels pga. dens pris ifht. andre andele i foreningen, og dels pga. det umiddelbare indtryk vi fik af foreningen og området ved fremvisningen.
Vi besluttede at afgive et bud på den opslåede salgspris, men med forbehold for bank og rådgivers godkendelse (som det hører sig til), ejendomsmægleren modtog dette bud, men meddelte os få dage efter at adskillige bud var blevet givet på andelen, nogle uden forbehold... Med andre ord skulle vi være meget hurtige hvis vi skulle nå at være med i opløbet.
Da vi, som før nævnt ingen erfaring har på området, og under ingen omstændigheder havde tænkt os at skrive under på en købsaftale uden først at have talt med en rådgiver, kontaktede vi Henrik Grave hos Andelsboligpris.dk og forklarede ham situationen.
Henrik var meget hjælpsom i at forklare de evt. problemstillinger og fordele ved andelbolig køb, så det også var muligt for os at forstå dem, og forklarede dernæst hvad man "ville få" for sine penge hvis man besluttede at få ham til at kigge andelen igennem. Samtidig var han villig til at slippe alt andet han havde i hænderne og straks gå igang med vores hastesag så vi kunne have analysen færdig sent samme aften.
Vi takkede ja til dette, og sendte Henrik de mange uoverskuelige dokumenter som vi havde fået tilsendt af ejendomsmægleren, samtidig fik vi fremsendt en købsaftale fra mægleren, som vi kunne underskrive hvis analysen viste sig at være god... Det gjorde den, og gennem en længere telefonsamtale gennemgik Henrik analysen punkt for punkt og forklarede de enkelte analyser og konklusioner så vi forstod dem. Vi skrev under på købsaftalen som blev præsenteret for sælger sammen med 3 eller 4 andre underskrevne købsaftaler. vi endte med af få andels boligen og står nu snart for at skulle flytte ind.

Vi føler os langt trykkere i vores køb efter at have talt med Henrik og fortryder ikke et sekund at have bestilt ham til at lave analysen. Ikke alene kan han forklare de mange mekanikker der er med til at udgøre hvor vidt en andelsbolig er et godt køb eller ej, han arbejdede i vores tilfælde også både hurtigt og effektivt.

Andelsboligpris

En tryg og god oplevelse hele vejen igennem

I forbindelse med at vi overvejede at købe en andelsbolig i København, fik vi Henrik og Brians hjælp til at skabe overblik over noget der umiddelbart virkede uoverskueligt. De har i processen været yderst professionelle og hjelpsomme. De er åbenbart meget erfarne på området, og de tilbyder nuanceret rådgivning ned i detaljerne. Samtidig besidder de evnen til at formidle komplekse faktorer på et niveau hvor alle kan være med. Især var jeg glad for de efterfølgende personlige samtaler da vi gik analysen igennem.
Selv om vi i denne omgang endte med ikke at købe, har jeg personligt jeg lært en masse nyt omkring andelstanken generelt og om sammensetninger af diverse lånetyper, og føler mig derfor mere selvsikker når vi fremover skal lede videre.
I tillæg til at anbefale Andelboligpris til andre købere og sælgere, vil jeg på det varmeste anbefale at andelsforeninger selv i højere grad begynder at benyttte sig af denne type uafhængig rådgivning mht. lån og investeringer, da det er mit indtryk at de ofte er udsat for tilfældig og mindre heldig rådgivning fra finansieringsinstitutterne.

Andelsboligpris

super proffesionelt

jeg og min kæreste skulle købe andelsbolig og ville være sikre på at ikke købe os ind i en utryg andelsforening. Vi fant derfor andelsboligpris på nettet og er meget lykkelig for det. det hele har gået hurtig og effektivt. Henrik har været hyggelig at snakke med og man har virkelig følt at han tager sig tid og ikke bare er ude efter at tjene penge.
Andelsboligpris følger op på sine kunder og er virkelig vært alle pengene.

Jeg syntes ikke man burde købe andelsbolig uden at lige rådføre sig med Andelsboligpris:)

Andelsboligpris

Ved et tilfælde fandt jeg mine allierede.

Da jeg besluttede mig for endnu engang at sætte mig på boligmarkedet var jeg overbevist om at det skulle være en ejerlejlighed. Og jeg vidste at den skulle ligge på Vesterbro, men da Vesterbro er et gammelt arbejderkvarter opdagede jeg hurtigt, at det var umuligt at finde en 2 værelses ejerlejlighed, som opfyldte mine krav. Jeg var derfor nødt til at begive mig ind på andelsboligmarkedet, velvidende at mange mennesker frarådte mig det. Så der var ikke meget støtte at hente i omgangskredsen, og jeg måtte alliererer mig med min computer. Hurtigt fandt jeg frem til Andelsboligpris, og deres tilbud om at lave en analyse på den bolig som jeg havde i kikkerten tiltalte mig. Der gik lidt mere end et døgn fra jeg havde kontaktet dem til jeg sad med en 8 siders analyse, hvor der var taget højde og gravet i alt vedrørende evt. køb af andelsboligen. Specielt var jeg meget begejstret over afsnittet hvor de sammenligner andelsboligen med hvad man ville kunne købe en ejerlejlighed for i området. Analysen og samtalerne med både Henrik og Brian gjorde mig tryg ved mit køb, og det var rart at have fundet sig nogle allierede, fordi blåøjet som man nogle gange kan være, gik det hurtigt op for mig at hverken ejendomsmæglere eller min bank var mine allierede. Men det var Henrik og Brian, en perfekt cocktail af en økonom og en med ejendomsmægler baggrund. Jeg kan på det varmeste anbefale Andelsboligpris til alle og tusind tak for et godt samarbejde. Charlotte

Andelsboligpris

Super kompetent rådgivning

Jeg fandt andelsboligpris.dk på nettet da jeg stod overfor at skulle købe min første andelslejlighed. Jeg ringede til dem sent en søndag eftermiddag og fortalte om en lejlighed jeg overvejede at købe. Da jeg kom hjem dagen efter lå der en analyse på 8 sider i min inbox. Derefter talte jeg i telefon med Henrik Grave som forklarede alt hvad der stod i rapporten. Det viste sig at den pågældende andel lå i en rigtig solid forening, men var prissat alt alt for højt. Andelsboligpris har reddet mig fra at sætte mig i en lejlighed som jeg ville komme til at miste penge på. Jeg vil klart anbefale dem til andre førstegangs-købere. Jeg skal helt klart have dem med på råd til min næste lejlighed,

Andelsboligpris

Venlig, fleksibel og YDERST proffesionelt!

andelsboligpris.dk skal have mange tak for hjælpen. De hjalp mig til bedre at forstå aspekterne i en andelsbolighandel og gav mig en god, hurtig, let forståelig samt objektiv vurdering af en handel jeg var ved at indgå. Da jeg fik samlet enderne viste det sig at lejligheden ville blive for dyr i sidste ende og jeg fik trukket mig ud i tide...

Tak, tak, tak.

Andelsboligpris

Omfattende og forståelig rådgivning

I led med et evt. køb af en andelslejlighed i København blev jeg anbefalet at bruge andelsboligpris.dk. Henrik var hurtig til at få lavet analysen og der blev gennemgået alle aspekter omkring foreningen og dens økonomi.

Jeg har nu købt lejligheden og ved en masse om ejendommen og kommende reparationer.

Andelsboligpris

Meget kompetent rådgivning

Jeg benyttede mig af andelsboligpris.dk da jeg havde fundet en andelslejlighed, som jeg overvejde at investere i.
Jeg fik en grundig analyse af forholdene omkring lejligheden og andelsforeningen, og jeg fik at vide, at prisen på lejligheden var urimeligt høj.
Uden rådgivning havde jeg muligvis sat mig selv i en uholdbar økonomisk situation, så jeg er meget glad for at jeg fandt andelsboligpris.dk.
Rådgiverne arbejder meget hurtigt, jeg var positivt overrasket over, at de kunne udarbejde en omfattende og grundig analyse af andelen på få dage.

Jeg vil bestemt benytte andelsboligpris.dk hvis jeg igen står i en situation, der kræver rådgivning vdr. andelsboliger, og jeg vil gerne anbefale andre at gøre det samme.

Andelsboligpris

Kompetent og meget anbefaelsesværdig rådgivning

Jeg har netop benyttet mig af Andelsboligpris.dk ekspertise.
Henrik Grave udarbejdede en omfattende og letforståelig analyse af andelsforeningens økonomi, den gav mig den nødvendige indsigt og et godt grundlag for at jeg roligt kunne købe lejligheden.

Jeg kan varmt anbefale Andelsboligpris.dk til enhver, der påtænker at købe andelsbolig.

Tina Kastrup

Andelsboligpris

Seriøs, grundig og letfattelig rådgivning

Havde fundet en interessant andelsbolig, men i tvivl om foreningens almene ve og vel.
Andelsboligpris leverede en særdeles grundig analyse af foreningen, og kom i det hele taget med en del gode råd om hvad jeg som evt. køber skulle kigge efter og tænke over. Fik også forklaret rapporten over telefonen og valgte ikke at købe. De 3500.- kr er jo billigt for at undgå stavnsbinding i en økonomisk dårligt funderet forening.
Kan som førstegangskøber ikke forestille mig at købe uden at have Andelsboligpris med ind over som uvildig rådgiver.
Har lavet et lille rådgiverteam:
Andelsboligpris, vægtes 60%
Min egen håndværker og en byggesagkyndig, vægtes 25%
Bank/realkreditinstitut, vægtes 15%
Et køb er jo 100% mit ansvar, så rådgivningen/grundlaget skal være iorden.

Andelsboligpris

Rigtig god uvildig rådgivning

Jeg fandt for nylig en dejlig andel på Nørrebro, til en pris der var til at betale.

Men som førstegangskøber var jeg langt fra sikker på hvad jeg skulle kigge efter, og om det nu også var et så godt køb som jeg synes det lignede. Frem for at stole udelukkende på banken besluttede jeg at lede efter en uvildig rådgiver.

Jeg fandt Andelsboligpris, ringede til dem en søndag aften, og emailede salgsopstillingen og meget andet, og tirsdag morgen fik jeg tilsendt en udførlig rapport over andelsboligforeningens økonomi, lejlighedens pris i forhold til lignende ejerboliger i området, og meget andet. Herefter fulgte en længere telefonsamtale hvori rapporten blev gennemgået udførligt, afsnit for afsnit, og jeg fik mulighed for at stille spørgsmål.

Endelig foreslog de at jeg burde forsøge at få fat på en besigtigelsesrapport og et par andre informationer, som de også gennemlæste og tog i betragtning.

Til sidst følte jeg mig godt nok klædt på til at byde på lejligheden, og da jeg modtog en købsaftale tog de, sig for et mindre ekstra beløb, også af at checke denne igennem.

Jeg endte med at købe lejligheden, og har ikke fortrudt det et øjeblik.

Knaldgod rådgivning, som jeg varmt kan anbefale til andre der overvejer at købe en andelsbolig.

Andelsboligpris

Rådgivning der gør dig i stand til at træffe et informeret valg

Jeg benyttede fornylig andelsboligpris.dk til at få lavet en vurdering af en andelsforenings økonomi for at kunne træffe et informeret valg om at købe andelsboligen eller ej. Den korte og letforståelige rapport dannede et godt beslutningsgrundlag men det som for alvor gav en god indsigt i andelsforeningens økonomi var samtalerne med den uvildige rådgiver og muligheden for at diskutere og stille spørgsmål. Denne uafhæninge rådgivning gjorde mig i stand til at træffe et faktabaseret og velinformeret valg. Jeg kan varmt anbefale andelsboligpriser.dk til alle som overvejer at købe bolig.

Andelsboligpris

Bliv klædt på til at tage den rette beslutning.

Andelsboligen var fundet.

På forhånd havde jeg bestemt at en uvildig rådgiver skulle med på råd.
Banken havde jeg også med i hele processen. De er gode til penge.
Men en for mig så stor investering skal belyses 100 %. Således at jeg har et ordentligt beslutningsgrundlag.
Det skulle vise sig at være et fornuftigt valg.
Jeg fik en grundig, professionel Analyse.
Pris 3500 kr. Småpenge i forhold til min store investering.
I mit tilfælde var jeg ved at gøre en rigtig dårlig handel.
Som ville givet visse uoverskuelige konsekvenser på sigt.
Jeg anbefaler gerne alle at få Henrik Grave til at guide dig godt og sikkert igennem et boligkøb.

Andelsboligpris

Beslutningsgrundlag i top giver tryghed

Hvis ikke det var for analysen fra Andelsboligpris, havde vi måske købt den forkerte andelsbolig.
Vi vil derfor helt klart også benytte Andelsboligpris næste gang.
Også til andelsboligforeninger, hvor analysen i et nemt og forståeligt sprog viser stærke og svage sider. En gennemgang til en generalforsamling, vil give andelshaverne et godt beslutningsgrundlag for den videre drift.
Som sælger vil du hurtigere få solgt, da du kan udbyde lejligheden til den rigtige pris fra start af.
Santidig er de meget hurtige. 100% i orden.

Andelsboligpris

Meget seriøs rådgivning

I forbindelse med at købe en andelsbolig valgte jeg at kontakte andelsboligpris.dk.
Jeg valgte at blive ringet op og hvilket skete samme dag.
Igennem lidt mail korrespondance og et par telefonsamtaler fik jeg lavet en analyse af det mulige køb.
Som fuldstændig nybegynder i den jungle køb af andelsbolilg er, følte jeg mig virkelig godt rådgivet af Henrik Grave. Han fik mig gjort opmærksom på de fladgruber der kan være. Desuden fik han omsat tingene til letforståelig dansk.
Så jeg vil anbefale andelsboligpris.dk til alle som overvejer at købe andelsbolig. Her er der seriøs og grundig rådgivning.
Perfekt!

Andelsboligpris

Et kort over labyrinten

At købe min første andelslejlighed har sandsynligvis været den største beslutning, i mit liv indtil videre. Som de fleste andre mennesker, der står overfor store valg og beslutninger, forsøgte jeg, at veje og måle, fordele og ulemper, ved køb af lejligheden. Dette viste sig at være en fuldstændig umuligt opgave for mig og jeg fandt mig selv, stående midt i en labyrint af tal, regnskaber, lån, vedtægter, referater osv.
Jeg besluttede mig for, at søge rådgivning hos Andelsboligpris.dk.
Umidelbart var jeg nervøs for, at lægge så meget tillid, i hænderne på en person jeg ikke kunne se i øjnene - Det viste sig dog, at være helt unødvendigt. Jeg fik igennem mine samtaler med rådgiveren og den rapport jeg fik tilsendt, et "kort over labyrinten" der i dag betyder, at jeg kunne træffe den rigtige beslutning.

Andelsboligpris

Super rådgivning

Rådgiver var rundt om alle aspekter omkring boligkøbet - og fungerede som en super sparringspartner, når jeg skulle finde ud af hvad der var hoved og hale på det her marked. Og så var han let at få fat på. Langt mere vedkommende og brugbar end en dyr advokat.

Andelsboligpris

Seriøs, hurtig, kompetent og forståeligt service

Som førstegangskøber er der mange ting, man skal sætte sig ind i. Vi havde fundet en tillokkende andelsbolig og søgte råd og vejledning på nettet om hvad vi skulle være opmærksom på. I den forbindelse kom vi i kontakt med www.andelsboligpris.dk og Henrik Greve. Vi bad Henrik Greve om at kigge på vores kommende køb og inden for 24 timer fik vi en analyse af "projektet". Vi blev ringet op, og her blev rapporten gennemgået på en forståelig, seriøs og kompetent måde. Der var god tid til at få forklaret hvad dette gik ud på, hvad vi skulle være opmærksomme på, og hvordan vi kunne forholde os. Vi fik vores spørgsmål besvaredet og fik gode råd om hvordan vi skulle forholde os overfor sælger.
Seriøs, hurtig, kompetent og forståelig service og rådgivning til en overkommelig pris.
Vi følte os rigtig godt klædt på til at foretage et valg med hensyn til den andelsbolig, vi havde fundet.

Andelsboligpris

Meget anbefalelsesværdig

Til en fast og overkommelig pris får man her en virkelig seriøs analyse og vurdering fra nogle, der kan deres kram. Andelsboligmarkedet er efter min vurdering ikke gennemskueligt i disse tider, så jeg vil klart anbefale at få hjælp hvis man overvejer at købe en andel.

Jeg var yderst tilfreds, og endda meget positivt overrasket over hvor sobert, grundigt og målrettet til min specifikke situation Henrik Grave gik til værks. Desuden blev analysen formidlet meget tydeligt og forståeligt.

Andelsboligpris

Den ægte vare

Vi skulle købe en andelslejlighed som vi var faldet ret pludseligt for, og ville i den forbindelse have andelsboligpris.dk til at foretage en analyse af foreningen for os. Til vores store overraskelse, var de i stand til at foretage analysen - både troværdigt og kompetent - på 24 timer, hvilket var helt suverænt i vores tilfælde.
Indholdet i analysen virkede grundigt gennemarbejdet, og konklusionerne var entydige og forklarende - og hele dialogen med Henrik Grave har været fantastisk. Venlig, kompetent, imødekommende, forklarende og i det hele taget super sympatisk!
Jeg vil klart anbefale andelsboligpriser.dk hvis du skal købe andelsbolig, da du med deres analyse får et sagligt grundlag at træffe dit valg på, og på den måde undgår at købe for dyrt.

Andelsboligpris

En redningsmand i andelsbolig-junglen

Vi påtænkte at købe andelsbolig og besluttede os for at søge rådgivning, da de økonomiske omstændigheder omkring andelsboliger er meget forskellige og også temmelig ugennemsigtige. Hos andelsboligpris fik vi en meget hurtig, venlig og yderst kompetent betjening, en skriftlig analyse samt opfølgende samtaler. Kan anbefales på det varmeste, så du slipper for at købe katten i sækken!