Asos reviewed by

trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars

Dårlig service og levering, men gode priser

Marts:
MEGET dårlig pakning. Jeg har aldrig set noget lignende. Købte 3 eyelinere, fordi jeg efter flere køb ikke er glad for at købe ting, der kan gå i stykker, og tænkte ved mig selv, at eyelinere kan holde til det meste. Der var en stor "bobelplastlomme" med i pakken, men kun den ene eyeliner var pakket i egen pose, begge de andre lå bare og flød i Asos-æsken.
Udover det, var min pakke MEGET beskadiget og den var både beskidt og vandskadet, som om, der er nogen, der har haft stillet den et sted uden opsyn i regnen. Det er jeg bestemt ikke tilfreds med. Dette gjorde, at jeg kun ved hjælp af HELD ikke mistede nogle af mine produkter. Æsken var så ødelagt, at der var sprækker ved alle hjørnerne, og hvert eneste produkt kunne med lethed være faldet ud under rejsen.
Det er dog ikke Post Danmarks skyld, og det ved jeg, fordi de i København pakkede pakken ind med ekstra tape og en pose udenom (med vedlagt undskyldningsbrev), så pakken ikke blev yderligere beskadiget. Tak Post Danmark!

Jeg synes, at deres service og levering er forfærdelig. Men jeg kommer nok alligevel til at handle hos dem igen, pga. den frie levering!

Januar:
Placerede en pakke hos Asos, der kom sidste dag, indenfor planlagt leveringstid. Denne gang var der en stor "Plastpude" med i pakken, for at tingene ikke rullede rundt. Halskæden, jeg købte, var pakket ind i en lille æske, som hvis man havde købt den i en smykkeforretning, mens renseprodukter var i originalpakning. Fin levering.

December:
Jeg købte hos Asos inden jul, og var derfor godt med på, at der var risiko for, at pakken kom lidt senere. Derfor var det også, at jeg valgte at skrive til dem dagen før, pakken senest var forventet at komme. Jeg tænkte, hvis der er et problem, så kan jeg nå at løse det, og hvis den bare er forsinket, så er det også fint.

Den mail jeg var tilbage, var på ingen måde grundig og fyldestgørende nok. Jeg var meget præcis og uddybende i min egen kontakt, og regnede derfor med at få samme svar tilbage, men det eneste, jeg modtog, var en allerede færdiggjort mail, der åbenbart bliver sendt ud til alle, der skriver ind med spørgsmål - dette ved jeg, da de i deres mail forklarede mig flere ting, jeg i min egen mail allerede havde gjort opmærksom på, at jeg godt vidste.

Det gør mig ikke særlig tryg, at der ingen menneskelig kontakt er, når man føler sig utryg i købssituationen og ved leveringen. Det synes jeg, der skal laves om på.

Udover det, pakker de ikke produkterne godt. Jeg bestilte en polo (gave) og en pudder (eget brug). Poloen var fint pakket ind i plastik og lagt i en papkasse. Intet problem.
Men pudderen var placeret uden indpakning direkte oven på poloen, hvilket vil sige, at hvis postvæsenet havde været bare en smule klodsede, så var den gået i stykker ud over HELE kassen, uden at jeg kunne have reddet den (dog uden at poloen blev beskadiget).
Det går mig på, at de ikke pakker småting ind i bobleplast når alle og enhver ved, at posten ikke altid er lige forsigtig med varerne. Den lå bare og rullede rundt, og den har været i alle hjørner af æsken.
Igen noget, jeg ikke er tilfreds med.

Til gengæld synes jeg, at ASOS har nogle rigtig gode priser, der hamler op både med rigtige butikker og andre online-hjemmesider. Derfor vil jeg i hvert fald købe tøj hos dem igen - da jeg ved, det er pakket ordentligt.
Makeup og andre smågenstande er jeg mindre sikker på.
Pakken fik jeg i øvrigt dagen efter planlagt leveringstid, så ingen skade sket!

Alt i alt:
Gode priser
Dårlig og upersonlig service
Fin leveringstid
Alt for ringe indpakning af hvert produkt
    Comment (?)