Atlantis Rejser reviewed by

Aarhus, DK

11 Reviews

trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars

Indfriede forventninger

Vi bestilte en uges ferie til Sharm el Sheikh gennem Atlantisrejser til en rigtig god pris.

Alle forhold i forbindelse med rejsen var i orden, og vi oplevede ingen mangler på nogle områder. Hjemmesiden er sober og man har overblik og muligheder. Der var desuden ingen skjulte eller hemmelige gebyrer (ud over visum, som Atlantis tilbyder at skaffe for en), så vores rejse blev kun 300 kroner dyrere eftersom vi lavede et par tilvalg.

Vi kontaktede få dage før afrejsen Atlantisrejser for at bekræfte vores booking, og det forløb let og smertefrit. Ingen ventetid, og effektiv behandling af vores forespørgsler.

Rejsen derned forløb uden problemer, og vi blev taget godt imod af lokale guider i lufthavnen, der råbte "ATLANTIS!" så højt at man skulle være døv for at blive væk. Alle kontroller og check's var udstyret med lokale Atlantis-guider der sørgede for at man fik de nødvendige instrukser. Fra vi ankom i check-in hallen til vi fandt bussen på p-pladsen mødte vi ca. 7 Atlantis-guider der alle var velinformerede og uniformerede så man ikke gik galt i byen.

Ved hotellet blev vi fulgt pænt ind til skranken og fik oplysninger om det lovede informationsmøde. Dette møde forløb glimrende, med en engageret og realistisk guide, der ikke bare prøvede at prakke os en masse ture og tilbud på, men sagligt fremlagde de forskellige muligheder og eventuelle alternativer til disse. Vi fik ligeledes god insiderviden om hotellet og kulturen såvel som små tips og tricks til vores færden i Egypten.

Forholdene på hotellet var OK, og vi havde ikke sat næsen op efter mere end vi fik (3+ stjernet hotel). Glimrende service, venligt personale og aldrig problemer med de All-Inclusive tilbud vi havde booket med ferien. Hotellets ansatte var i starten meget interesserede i at sælge os alle mulige spa-behandlinger og middage, men de forstår et smilende nej, og hilser i dagene efter høfligt på en, eller prøver at overtale en med et glimt i øjet. Forstår man at være hård, men i en venlig tone, så får man kun smil og jokes fra de meget ivrige Egyptere.

Hjemrejseplanerne kunne vi finde i Atlantisrejsers rejse-mappe de var tilgængelig 24/7 på hotellet. Denne indeholdt desuden en masse informationer om landet, området, kulturen og de events/udflugter der var mulighed for at deltage i.

Afrejsen forløb ligesom ankomsten, hvor vi blev hentet med bus, og guidet hele vejen ud til vores gate af guider (både lokale og danske).

Atlantisrejser er derfor helt sikkert med i vores overvejelser når vi næste gang skal på ferie!
1
Rasmus Kjær found this review useful
    Comment (?)