[REPLY]
Efter at have været kunde i Basisbank i næsten 10 år, sagde jeg for nogle måneder siden farvel.
Vi betalte 10,85% i rente for et helt almindeligt boliglån - det er simpelthen for meget! Desuden havde vi et forbrugslån som følge af tab på salg af en lejlighed. Der betalte vi 13% i rente. I vores nye bank har vi fået lagt begge lån ind under vores boliglån, og til en rente, der er nærmest det halve. Vi sparede næsten 3000 kr om måneden ved at skifte bank.
Vores såkaldte personlige rådgiver var ikke særlig personlig ved henvendelser, og kunne nærmest ikke lokkes til at kigge på vores lån og betingelser uden at have fået tilsendt en bunke papirer først. Indrømmet, det gjorde vi ikke, men valgte at smutte i stedet. Men jeg tvivler dog på, at vi kunne have fået renten tilstrækkeligt langt ned. Jeg fik fornemmelsen af, at vi var havnet på et slags B-hold, hvor man ikke er en særlig attraktiv kunde, og dermed ikke forsøges fastholdt.
To stjerner får de dog for de to gange jeg har prøvet at handle bolig hos Basisbank. Det har gået let og smertefrit og med udmærket rådgivning.
Basisbank har jeg nu været kunde hos i lidt mere end 10 år. Vi har netop handlet hus og her fik de endnu engang bekræftet at alle bankforretninger kan ordnes uden at skulle betale for god kaffe...
Konkret hentede vi tilbud fra 3 pengeinstitutter og Basisbank/BRF var over 30 t. kr. billigere end dyreste. Jeg har kun positive ord til overs for alle erfaringerne...
Vi har haft Basisbank i over 10 år og vi har været tilfredse hele vejen igennem. Der har også været huskøb i denne periode, hvor vi har fået den hjælp og vejledning vi har haft brug for. Vores 2 piger er nu også blevet voksne og dem har vi selvfølgelig også anbefalet Basisbank. Så de er også begge "kørt videre". Så hvis man bare er en ganske almindelig familie som os, med ikke så mange "sager" - kan vi klart anbefale Basisbank. Når vi har haft brug for kontakt, har der altid været en venlig og kompetent medarbejder i den anden ende.
En riogtig god lille bank som sætter kunden i centrum. Jeg har været kunde i 12 år og er altid blevet behandet godt. Dybt uening med de lave karater Basisbank har fået.
Jeg gennemgik mit andelsboliglån forleden dag. Jeg blev midt sagt chokeret over at se at min rente havde sneget sig op over 8,1 % uden at jeg havde bemærket det. Over det sidste år alene, var mit lån blevet over 31% dyrere i tilskrevne renter. Også selvom jeg har afdraget mere og mere er det kun blevet dyrere. I min verden burde det blive billigere jo mere man afdrager. Har afdraget over 100.000 i år alene.
Jeg kontaktede straks banken for at få en redegørelse for denne stigning.
Et par dage efter var der svar. De svarede at være åbne for at gøre det billigere for mig og bad mig derfor sende relevante papirer. En del papirer faktisk. så mange at man skulle tro at de vil have at jeg ansøgte om lån på ny. Det tog mig et par dage og mange timer at samle alle relevante dokumenter. Efter at have sendt papirerne hørte jeg ikke fra dem. På fjerdedagen ringede jeg derfor derind for at rykke på svar. Svaret var at de var på sagen og at jeg samtidigt skulle eftersende endnu flere dokumenter. Jeg var hurtig på tasterne og eftersendte papirerne samme dag. Tre hverdage senere kontakter jeg dem så igen for at rykke på svar.
Rådgiveren fortæller at have gennemgået mine dokumenter og ud fra min økonomi ville kunne gøre det 0,5 % billigere for mig. Jeg betaler 8,1 % i rente i dag så blev ærligt en smule skuffet over den lettere ringe besparelse som rådgiveren tilbød men også en smule forundret over at det var min økonomi der åbenbart var det hældene punkt for om jeg kunne få en bedre rente?!... Det skal lige siges at jeg har et mindre andelsboliglån på under 400.000 og samtidig har en selvsagt god indkomst i ledende stilling.
Lettere mundlam spurgte jeg om hvornår nedsættelsen ville træde i kraft. Jeg fik svaret at de allerede havde sat renten ned til 7,6% og at alting var på plads.
Et par timer efter bliver jeg ringet op af samme rådgiver som fortæller mig at han har glemt at informerer mig om en betingelse før at de kan sætte renten ned. Rentenedsættelsen betinger at de nedsætter min andelskredit med alt jeg har afbetalt på lånet.
Se her blev jeg så rigtig frustreret. Ikke fordi jeg har i sinde at gøre brug af min andelskredits muligheder men simpelt pga noget-for-noget mentaliteten i banken. Kære basisbank jeg synes I er blevet for griske. Det har helt håndgribelig kostet mig over 12.000,- i merudgifter alene til renter bare det sidste år. Hvor ligger fornuften i denne handling?
Jeg har efterfølgende forsøgt at komme i dialog med basisbank omkring bedre renter og fordele. Jeg spurgte bl.a. ind til deres beregninger for at forstå deres grundlag da mine egne beregninger lå langt fra deres. Basisbank har desværre valgt ikke at være fleksibel i denne sammenhæng. Ud fra dette har jeg derfor valgt at afslå deres "tilbud" og er nu gået i gang med at finde en ny långiver.
Min familie og jeg har været kunder i Basisbank siden starten, som vist var tilbage i 2000 (eller var det endnu tidligere?).
Jeg er ellers ikke nogen særlig loyal kunde til finansielle ydelser og lignende, og jeg har i den forløbne periode f.eks. udskiftet vores forsikringsselskab to gange, omlagt realkreditlån et par gange, o.s.v. Jeg har også undervejs i forløbet haft arrangementer med i alt 3 andre banker sideløbende med vores fortsat løbende arrangement med Basisbank. Jeg mener nemlig generelt, at man som kunde til finansielle ydelser snyder sig selv, hvis man ikke hele tiden benhårdt går efter de bedste tilbud. Bankerne skal nok selv sørge for, at de tjener på hver eneste af de forretninger, man har med dem, så man må selv sørge for, at de ikke tjener alt for meget. Bl.a. ved at shoppe rundt. Jeg har aldrig oplevet, at bankerne bliver sure, hvis man flytter sine surt opsparede håndører rundt imellem dem. Bankerne står altid parat med åbne arme, hvis/når man vender tilbage til dem efter at have været ovre hos konkurrenten en tur.
Men lige i øjeblikket har vi faktisk kun arrangementer med Basisbank. Så det må jo betyde, at Basisbank har været i stand til at opfylde de behov, som vi har haft gennem tiden. Det skal her lige siges, at vi IKKE har nogen lån igennem Basisbank, men kun forskellige former for indskud, og det er måske noget af forklaringen på, at vi har et overvejende positivt indtryk af banken. For jeg kan se, at dem, der her på Trustpilot kun giver Basisbank én stjerne typisk har oplevet, at banken de senere år er blevet markant dyrere med udlånsrenterne, end de var før. Og det er vi altså ikke blevet ramt af.
Basisbanks renter på forskellige former for indestående er gode. Måske ikke de allerhøjeste renter i branchen, men de er bestemt konkurrencedygtige, ikke mindst set som et samlet familiearrangement.
Jeg har altid oplevet banken som hjælpsom og imødekommende. F.eks. fik vi god professionel hjælp af dem da vi i starten af 00'erne havde brug for mellemfinansiering inden vi kunne få udstedt et større realkreditlån i forbindelse med en tilbygning. Og et andet konkret tilfælde jeg kan nævne er, da jeg tidligere i år fik en check tilsendt på beløbet US$ 100, som jeg gerne ville have indløst. Basisbank fortalte mig så, at de tager 225 kr for at indløse en check i fremmed valuta. Det er jo på den ene side dyrt, men på den anden side er det da ærlig snak at sige det først, inden de indkasserer gebyret. Og bemærk: De rådede mig i samme omgang direkte til at indløse checken i en anden bank end Basisbank, hvis jeg dér kunne få checken indløst til et lavere gebyr. Det er da fair kunderådgivning ligefrem at råde kunden til at opsøge en anden bank. Nu havde jeg ikke et sådant andet bankarrangement på det nævnte tidspunkt, så jeg tænkte "ski'e vær' mæ' det" og bad Basisbank om at indløse checken alligevel. Det gjorde de så --- og slog i samme ombæring uden videre 100 kr af deres officielle gebyr for indløsning af checks i udenlandsk valuta, selv om jeg ikke engang havde bedt om en sådan rabat. Det er god kundeservice.
Så kort opsummeret er jeg personligt rigtig godt tilfreds med Basisbank, som jeg synes er en god, serviceminded bank for privatkunder, der selv har styr på og overblik over deres økonomi, og som er tilfredse med kun at kunne kommunikere med deres bank ved email og/eller telefon. --- Men hvis man har brug for større (og dermed dyre) banklån og/eller har svært ved at overskue sin egen økonomi, skal man nok kigge sig omkring efter en anden bank. Derfor har jeg trods alt "kun" givet 4 stjerner.
Jeg blev ringet op af en rådgiver, ikke engang min egen rådgiver, da han ikke var der før dagen efter. Jeg blev stillet nogle spørgsmål vdr. min konto. Helt fint. Derefter blev jeg meget nøje, nedladende og kritisk udspurgt om hvor aktiv jeg er i min jobsøgning, hvad jeg havde tænkt mig at gøre for at få et job og hvad det i grunden er jeg er ved at uddanne mig til. Jeg er ikke engang færdiguddannet! De spørgsmål jeg blev stillet må de slet ikke stille, og jeg følte mig også meget ubehageligt til mode.
Jeg har meldt dem til Finanstilsynet. Der findes enkelte kompetente medarbejdere, men dem jeg har været i kontakt med har altid været meget nedladende og har givet ekstremt ringe rådgivning.
Jeg er nu ved at undersøge et bankskifte. Derudover er deres renter på mit andelsbolig lån steget til det dobbelte - på et halvt år! Fuldstændig vanvittigt.
Hold jer langt væk fra den bank!!
Jeg har været kunde i Basisbank i rigtig mange år. Jeg mener at det var omkring 2001. Det var dengang hvor det godt kunne betale sig at være kunde i Basisbank. Gode udlåns- og indlånsrenter. Den tid er desværre ovre nu. I juli måned besluttede vi at flytte hele vores bankgagement væk fra Basisbank. Det betyder en indlånsrente stigning på 4,15% (for de første 100.000) og et rentefald på hele 2,8% på vores boliglån. Det vil sige ca 1000-1100 i besparelse hver eneste måned. Og det er efter vi fik "forhandlet" vores udlånsrente ned med 0,70% hos Basisbank. Vi valgte dog ikke at tage imod tilbudet, da vi forventede at skifte bank efter deres mange nærmest konstante rentestigninger.
Vi må dog sige, at vi er superglade for Basisbank´s hjælp, da vi købte ny bolig i august sidste år. Det er kompetente medarbejdere de har, men det skal altså også hænge sammen økønomisk, når man sammenligner med andre banker.
Mvh.
Brian Jensen
Da jeg i sin tid valgte basisbank skyldtes det at de havde enkle gennemskuelige gebyrer samt lav rente på udlån.
Det har de bestemt ikke længere, og efter de nu endnu en gang har hævet udlånsrenten på mit billån, denne gang med et helt procentpoint, siger jeg farvel til Basisbank.
Har du ingen lån, så er Basisbank sikkert fint for dig, men har du lån så hold dig langt væk, du kan få det meget billigere i andre banker.
Jeg har været kunde i Basisbank i mange år og jeg har altid været glad for banken, som jeg syntes var glimrende for en person, der som jeg, har rigtig godt styr på økonomien. God netbank og gode renter.
MEN efter banken har skiftet ejer har piben fået en anden lyd: Man bliver nu mødt med en pinagtig mistro og basisbank har ikke længere en førerposition, når der gælder renter (jvf. mybanker.dk)
Jeg er blevet med basisbank gennem hele krisen, også medens de har været på den sorte liste over risiko-banker; men nu er det slut. Jeg skifter bank - tak for denne gang !
Basisbank giver en god indlånsrente, og jeg er meget tilfreds med den service jeg får vedr. anvendelse af netbanken. Der er ingen lange ventetider på telefon, og jeg får hurtig svar på mail.
Så har du styr på din økonomi og kan du klare dig med en bank, der kun kan kontaktes telefonisk, så kan jeg varmt anbefale Basisbank.
Jeg kan godt anbefale alle at benytte Basisbank! Jeg syntes at de er lige til, det skjuler ikke rigtigt noget, og holder hvad de lover. Den eneste grund til at de ikke for 5-stjerner er at de er en kende langesomme. Alt det med papir frem og tilbage virker en smule gammeldags, i sær når man kommer fra Danske Bank hvor alt kan gøres digitalt via netbanken, dvs. underskrive nye låneaftaler mv. En ting jeg vil anbefale Basisbank at gøre er at reklamere mere med features som mobil netbank. Det fandt jeg faktisk først ud af da jeg var blevet kunde at de havde. Meget mystisk i denne tidsalder :)
Alt i alt, god bank!
Jeg har udelukkende Basisbank pga. den gode indlånsrente, for det er bestemt ikke en sindssygt serviceminded bank. Det har jeg egentlig heller ikke oplevet med andre banker, så det skal ikke ligge dem til last. Det er selvfølgelig lidt kritisk, at banken vurderes at være ret usikker, men omvendt er det ikke noget der kan få betydning for mine bankforretninger, så det betyder ikke det store.
Har du ikke brug for det store, og klarer du det meste selv, så er Basisbank såmænd ok. Særligt nu hvor deres forhadte årsgebyr nedsættes.
Har brugt Basisbank igennem de sidste 4 år. Har generelt været meget tilfreds, og bliver også hængende. Deres rente på indestående er god.
Servicen er i top, man bliver ikke spist af med lange ventetider på telefonen, og sender man mail er der hurtigt svar. God bank.
Til Basisbank
Det er vigtigt i forbindelse med en bankforbindelse er:
man ikke har følelsen af at denne skal tjene flere og flere penge på kunden.
denne ikke er drevet af bonusbetalinger til medarbejderne.
man ikke bliver antastet uopfordret. Man henvender sig selv til banken ved
behov.
man ikke skal stå skoleret når det passer jer.
man ikke bliver betjent af en ny medarbejder ved hver henvendelse.
konkurrencedygtige priser.
Hvad saldo kan I opgøre mit engagement til valør 31.marts 2011?
Tak for det I var engang.
Har haft basisbank siden de startede i 1998. Dengang var det klart den billigste bank, med de bedste renter på lønkontoen, og de blev da også kåret til Danmarks billigste bank flere år i træk. Idag efter finanskrisen har de fået større konkurrence fra bl.a. Danske Banks 24/7.
Jeg har indtil fornyligt boet i 2½ år i USA hvor jeg fik løn i DKK som skulle veksles til $. Her glimrede basisbank ved kun at tage vekselkurs-avance på 0.008 kr/$ - hvorimod min amerikanske bank tog 0.2 kr/$ hvilket virkeligt kunne mærkes på bundlinjen.
Nu er jeg kommet hjem fra USA og har lige taget bil-lån med 100% finansiering ved basisbank. Jeg forventede faktisk at netop basisbank ville være meget firkantede med at alle papirer (lønsedler og Årsopgørelse) skulle være i orden for at de ville låne penge. Men de var faktisk til at snakke med (over telefonen), og ud over besværet/ventetiden med at sende alle papirerne via post, så har de også været gode her.
Det største irritationsmoment jeg har haft ved basisbank var en gang jeg ved en fejl kom til at betale en regning fra den forkerte konto, hvor der ikke var dækning. Det kostede et gebyr for at en basisbank ansat skulle flytte penge fra den konto hvor mine penge stod. Lidt ærgerligt at man skal straffes økonomisk for en lille svipser, her kunne det godt lære lidt af fx JyskeBank der kører med en "totalkonto" hvor det er det totale indestående på alle ens konti der tæller.
Har du styr på din økonomi og kan du nøjes med en bank hvor du kun snakker med din rådgiver telefonisk, kan basisbank stadig anbefales...
Jeg har haft Basisbank i nok snart 12 år, hvilket jeg selv synes er imponerende. Det er ikke fordi jeg ellers er en specielt loyal kunde, jeg skifter jævnligt selskaber ud hvis det passer mig og jeg har da af og til kigget på konkurrenterne.
Basisbank yder en glimrende service og der har ikke været nogle nævneværdige problemer i alle disse 12 år. Det eneste af betydning jeg kan komme i tanke om, det var at de i starten ikke tilbød Wire Transfer og at der på et tidspunkt var en person fra kundeservice, som jeg ikke var så imponeret af.
Jeg kan ikke andet end at anbefale Basisbank.
Troede det var et godt træk at skifte fra min gamle bank til basisbank, men desværre viste det sig at være en fejl.
Oplever at de er super hurtige med deres gebyr hvis der blot er et lille overtræk, og er man ikke selv opmærksom på det modtager man et brev noge dage senere hvor de oplyser at man skal betale et gebyr, og de har allerede bonnet mig for gebyret.
Deres hjemmeside virker som vinden blæser. Der popper adskellige sikkerhedsfejl op når jeg vil tilgå min netbank. Det er ikke videre betryggende.
Ahh basisbank, stram op og kom ind i kampen. Det kan I gøre bedre.