[REPLY]
Jeg havde booket et ophold fra i går lørdag til i dag søndag d. 10. marts for at fejre min kones 30-års fødselsdag.
Jeg er ikke imponeret over serviceniveauet, selvom forventningerne var i top - vi skulle have et all inklusive ophold med spa, wellness behandlinger, aftens- og morgenmad - alt betalt på forhånd.
Jeg aftaler fra starten, da jeg bestiller opholdet via en medarbejder, at ALT var med i prisen - vi ville ikke få nogle overraskelser, med mindre vi gik i en af deres shop's eller købte noget i baren. Vi aftalte også, at min kone og jeg kunne ligge i samme rum under wellness behandlingen, at der var fri parkering og at vi ville få et værelse på minimum 15. etage - som forventet, når man nu giver over 4.000 kr. for et ophold af et døgns varighed.
Jeg lever af gode kundeoplevelser i mit professionelle virke, og derfor gør det mig harm, at den totale oplevelse af opholdet på Bella Sky SLET ikke levede op til forventningerne:
Vi fik ikke lov at ligge i samme rum til wellness behandlingerne
Vi fik ikke et værelse på minimum 15. etage - vi fik et på 9. etage
Vi skulle betale for drikkevarer ved aftensmad (55 kr. for en flaske vand) selvom jeg havde fået fortalt at det var med i prisen
De 55 kr. blev vi også bedt om at betale for da vi checkede ud - det var åbenbart ikke registreret, og det var kun fordi jeg fremviste kvittering for mit køb, at vi slap for at betale - igen!
Der var ikke taget højde for at vi ville checke ud lige før kl. 12.00 så da jeg skulle ud af parkeringsgården, skal jeg betale ekstra fordi "døgnet" var gået - Men når vi skal være der før 12 dagen før for at nå at møde op til wellnessbehandlingerne, og man må formode at vi først checker ud lige inden 12 dagen efter (fordi vi har værelset til kl. 12), så udløb mit parkeringskort, men automaten vil ikke acceptere mit betalingskort så jeg kan betale restbeløbet - jeg ender med at diksutere med en medarbejder i receptionen som giver mig 2 muligheder - enten venter jeg i køen hvor ca. 50 mand stod og ventede på at checke ud eller også gik jeg udenfor til parkeringsautomaten i -10 grader og ventede i kø, for at betale der. Dette på trods af at medarbejderen indrømmede at det var en fejl fra deres side - han var bare IKKE interesseret i at hjælpe.
Samlet set var det slet ikke en oplevelse der var pengene værd og jeg er skuffet over IKKE at få det der var aftalt og som var forventet af et hotel af den kaliber. Men mest af alt, er jeg skuffet over den holdning, attitude og adfærd vi blev mødt med af servicemedarbejderne. En stor skuffelse og jeg har ikke den store lyst til at anbefale hotellet til andre i min bekendtskabskreds.
Skulle der være interesse i at få mine kommentarer uddybet boede jeg i værelse 943 og I er mere end velkomne til at kontakte mig.
En overnatning på Bella Sky er speciel. Her fik man et værelse på 22 etage, lige under Sky Bar med direkte kik til 70 meter fald til jorden, man har vel højdeskræk ;) Faktisk var højden ikke et problem selv når man gik fra det ene tårn til det andet i 23 etage højde. Værelset er af højklasse, med vinduer fra gulv til loft. Selv når man står i badet kan man kikke ud over Københavns skyline.
Lækre drinks i baren - hvor berømtheder åbentbart mødes - giver det da lige et ekstra kick. Faktisk en rimelig pris for for en lækker oplevelse, som jeg dog ikke afslører prisen på her ;)
Get to know your customers. Simply claim your company now. Get real customer insight and respond to your reviews. It's free.