Chicago Roasthouse reviewed by

Århus C, DK

44 Reviews

trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars

Ulovlig prisændring på ordre og uhøflig service i Århus afdelingen

Ang. Bestilling fra d. 09-10-2010 kl. 17:41:07. Har desværre ingen ordre/bestillingsnummer.

Jeg bestilte via hjemmesiden en omgang mad til 2 personer til afhentning. Jeg kunne enten betale via deres website eller i butikken ved afhentning. Jeg valgte den sidste løsning. I forbindelse med bestillingen blev jeg opfordret til at købe 1. stk. portion salat med til retten for 16 kr., hvilken jeg gjorde. Derefter fik jeg tilbuddet om at "opgradere" salaten til en luksussalat for kun 10 kr, hvilken jeg også faldt for, især fordi at jeg tidligere på prislisten så, at luksussalaten oprindeligt kostede 45 kr., så i alt sparede jeg små 19 kr. ved opgraderingen. Glad kørte jeg ned til butikken i Århus, for at hente min mad.

Jeg blev dog hurtig slemt skuffet, da jeg trådte ind i butikken, for straks kom den ansvarlige kok ud til skranken og spurte hvordan jeg dog havde lavet denne bestilling, da det tilbud jeg benyttede mig af, kun var for bestillinger op til 4 personer. Jeg følte rent faktisk at han hentydede til, at jeg bevidst havde forsøgt at snyde mig til denne discount!! En smule rystet forklarede jeg ham, at jeg blot havde fulgt deres hjemmeside og anvisninger om muligheden for at "opgradere" min salat. Han sagde at han ikke var i stand til at sælge luksussalaten til den pris, så om jeg ville have "standard salaten" i stedet for. Jeg ønskede at beholde mit valg af luksussalaten og uden jeg nåede at sige mere, ændrede han min bestilling og dermed også prisen - og forsvandt ud i køkkenet. (Dermed et direkte lovbrud på ehandelsloven.)
Jeg forventede egentlig, at han kom tilbage, så jeg kunne brokke mig eller i det mindste forlange en rabat på en ad de andre retter, men jeg så ham aldrig igen. Til gengæld kom en af de ansatte ud med maden - og vi afregnede, hvorefter jeg venligt overfor den ansatte bemærkede at den måde hendes kollega netop havde behandlet mig på, var direkte ulovlig.

Hun virkede overrasket og direkte flabet i hendes attitude, da jeg gjorde hende opmærksom på det, og svarede tilbage - "at den bestilling jeg havde lavet var på en vare, der ikke engang kunne bestilles..."!! (Sjovt nok var det lykkes mig via deres hjemmeside 1 time før at lave nøjagtig den bestilling, hun fortalte mig ikke kunne lade sig gøre, så hendes kommentar virkede direkte dum og ignorant)

Jeg ønskede ikke at skabe nogen større polemik eller spilde de ventende folks tid, og gik derfra med en noget mærkelig følelse af at være blevet behandlet rigtig dårligt. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet - men måske en bedre forklaring af, hvorfor de kunne tillade sig at ændre prisen den godkendte ordrer - eller som enhver anden handelsmand tilbyde mig noget ekstra i stedet. Det drejede sig om 19 kr. i sidste ende, som jeg endte med at betale ekstra. Men hvis de holder fast ved det princip, så er det mange af deres kunder der ender med at betale 19 kr. mere end bestilt - og der bliver jo hurtigt til mange penge.

Afslutningsvis kan jeg kun sige, at jeg håber deres serviceniveau bliver meget bedre, for ellers taber de kunder på den her måde. Og det er faktisk ærgerligt, for maden er vældig god.
    Chicago Roasthouse
    TrustScore 6.4 / 10
    12 Reviews

    Reply from Chicago Roasthouse

    Har forsøgt tidligere at komme med vores forklaring og prøver hermed igen:

    Hej Anders.
    > Jeg har set din anmeldelse af vores forretning og vil gerne give dig følgende
    > forklaring.
    > Først og fremmest er vores online system helt nyt og vi arbejder stadig på at
    > få alt til at fungere perfekt. Den bestilling du har foretaget, hvor du bliver
    > spurgt om du vil opgradere til luksussalat, har vi ikke selv været i stand til
    > at genskabe. Vi forstår simpelthen ikke, hvorledes det har været muligt og
    > derfor spurgte en medarbejder dig om, hvorledes du havde gjort det - netop for
    > at få rettet en eventuel fejl i systemet. Tilbuddet om opgradering skulle kun
    > være muligt i modulet "GetTogether" hvor man enten kan bestille HalfNHalf
    > eller Midwest - begge menuer til minimum 4 personer. Den eneste måde vi selv
    > kan genskabe fejlen på, er ved at starte med at bestille i dette modul og
    > derefter bruge +/- knapperne i indkøbskurven - herefter skal vi foretage
    > yderlige rettelser i bestillingen for overhovedet at nå frem til en bestilling
    > som din og blive tilbudt opgradering. Det er derfor af allerstørste interesse
    > for os at finde ud af, hvordan det er lykkedes dig at blive tilbudt denne
    > opgradering. Som sagt - hvis vi selv forsøger at lave en bestilling i modulet
    > "Diner Express" kommer tilbuddet om opgradering IKKE frem.
    > Herudover skal jeg beklage at vi ikke ringede til dig straks vi så ordren
    > således at vi kunne have forklaret dig dette inden du kom ned i forretningen.
    > Jeg vil sørge for, at du næste gang du handler, får en gratis luksussalat med,
    > men der er altså ikke tale om en situation hvor vi (mere eller mindre bevidst)
    > forsøger at snyde kunderne. Du er den eneste der nogen sinde er kommet igennem
    > med en ordre som denne. Jeg ved ikke om du gider bruge tid på at prøve igen
    > (uden dog at give den endelige bekræftelse sidst i bestillingen) og så give
    > mig besked om resultatet ?
    > Med venlig hilsen
    >
    > Leif Rousing
    Comment (?)