Expedia reviewed by

trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars

Brug aldrig Expedia.dk

Bestilte en tur med fly og hoteller fra København til Qatar og derefter videre til Dubai.
På grund af helligdage i Qatar var jeg nødt til at vende turen rundt og derfor først flyve til Dubai og derefter til Qatar med retur til København. Turen var booket til d. 06.02.13.
Afbestilte turen samme dag, og bookede ny tur.
I dag ( 18 april ) har jeg fortsat ikke modtaget mine penge retur for den rundtur jeg afbestilte, og Expedia aner ikke hvor mine penge er blevet af.
Nu har de fundet på en ny historie om at der kan gå op til 12 uger fra bookingdagen til flyselskaberne refunderer pengene, men jeg har for det første ikke handlet med flyselskaberne men med Expedia, og for det andet så står der intet i deres generelle betingelser om at det tager op til 12 uger at få pengene refunderet.

Når man kontakter Expedia på telefonen, så må de ikke stille telefonen videre så man kan tale med den man talte med sidst om sin sag, de må ikke skrive emails, de må ikke oplyse deres efternavn og de kan ikke oplyse om hvem der er deres nærmeste foresatte.

Jeg har prøvet at få oplyst hvem der er deres advokat, da jeg ikke agter at vente længere på at det selskab gider at tilbagebetale mine penge, men det kan/må de heller ikke oplyse, lige som jeg ikke kan få oplyst, hvem der er administrerende direktør i firmaet. Det lugter så langt væk at fup så man tror at det er løgn.

Jeg har skrevet daglige reminders til deres kundeservice, men der er ingen der svarer, og når man ringer til dem for svar, så kan man ikke komme i kontakt med "mailafdelingen" da de ikke kan stille telefonen om. Jeg har spurgt dem om et personligt møde, men det er de ikke interesseret i.

Jeg har brugt Expedia flere gange før uden problemer, men når man skal ændre noget i sine rejseplaner, så er det helt umuligt at komme i kontakt med dem.

Konklusion - jeg bruger aldrig Expedia mere. Jeg har kontaktet et RIGTIGT rejsebureau med RIGTIGE agenter som kan tage ansvar og besvare spørgsmål uden at der ligger noget skjult. Nu får jeg mine rejser billigere og med LANGT mere service når noget skal ændres.

Jeg kan kun anbefale alle at holde jer langt væk fra Expedia. Hvis alt går uden problemer så virker Expedia, men er der bare det mindste slinger i valsen så er det håbløst at få noget ud af det selskab.
    Comment (?)