We are hiring!

Reply from Hth Holbaek

[DATE]

[REPLY]

Hth Holbaek reviews

Acceptable
5.4 out of 10

2 Trustpilot review(s)
Most recent review
Review company
  • Reviews (2)
Hth Holbaek

Højer priser, skidt håndværk, tilfældig opfølgning og nedladende kommunikation

Vores bekendtskab med HTH Holbæk giver lavest mulige score på parametrene: Pris, håndværk, opfølgning og kommunikation.

Pris: HTH Holbæk forlangte fx over 7.000 kr. for et mindre klapbord - kombineret med, at de var umuligt at forhandle priser, må de siges at ligge i den dyre ende. Håndværk: HTH Holbæks montører valgte at sætte køkkenet op i tilfældig rækkefølge, trods en “grydeklar” tegning var udarbejdet og aftalt - og de kontaktede os end ikke i den anledning. Opfølgning: HTH Holbæk fulgte tilfældigt op på udeståender, fx gik der over 40 arbejdsdage før de - efter vi selv havde rykket dem - kontaktede os i den afsluttende fase. Kommunikation: Og så tillod de sig i samme moment at påstå, at sagen havde trukket ud pga. lange svartider fra vores side - uprossionel og til tider nedladende kommunikation har været vores indtryk.

Dokumentation for disse påstande følger.

Baggrund
------------------------------
Vi bor i stueetagen i en ejendom, som i sommeren 2010 blev udsat for vandskade som følge af slukning af en brand i naboejendommen. Sagen er derfor en forsikringssag, hvor vi fik valget mellem at få et ikke nærmere bestemt kontantbeløb til erstatning af køkkenet ved egenopsætning eller leveret og opsat et nyt køkken fra HTH Holbæk. Vi fik oplyst, at køkkenet fra HTH Holbæk havde en gadepris-værdi af ca. 50.000 kr., men også at vi langt fra kunne regne med at få det beløb udbetalt kontant, hvis vi valgte selv at sætte et andet køkken op. Vi valgte derfor løsningen fra HTH Holbæk.

Tilbudsfasen
------------------------------
Vi havde talt med HTH Holbæk om, at vi ønskede nogle tilretninger til det standard-erstatningskøkken, som var tiltænkt og som var dækket af forsikringen. Dette var ikke noget problem, vi skulle bare komme forbi hos HTH Holbæk og anvise om ændret køkkenplan og materialevalg. Som sagt så gjort, og efterfølgende modtog vi køkkentegning samt et tilbud. Vi var klar over, at vi skule betale et eller andet beløb for vores tilretningerne, men grundlæggende var antallet af elementer faktisk færre end i standard-køkkenet (da vi skulle have plads til en spiseplads), og vi havde ikke valgt nogle specielt "fancy" materialer generelt. Eneste extraordinære tilvalg var en bordplade, mere herom senere. Samlet regnede vi måske med en merpris på 10.000 kr., måske max. helt op til 20.000 kr. Så ville køkkenet jo samlet set koste 60-70.000, hvis vi skulle have betalt "gadeprisen".

06/12/2010: Vi modtager et tilbud på ca. 45.000 kr. fra HTH Holbæk, dvs. prisen vi skulle betale ud over forsikingen. Det synes vi var noget - for ikke at sige meget - over forventet, og vi bad derfor om en specfikation af differencerne ift. standard-køkkenet, så vi kunne se, hvad det var, vi skulle betale så meget for.

14/01/2011: Vi modtager ikke en difference-liste fra HTH Holbæk, men dog en specificeret gadepris pr. del-miljø (køkken-elementer, bordplade/træmiljø, hvidevarer, montering, osv.). Heraf fremgår det, at bordpladen inkl. et klapbord kostede knap 33.000 kr. Nu havde vi lige lavet køkken i en anden lejlighed, hvor havde købt en bordplade i et byggemarked til 1.000 kr. og skåret den til hos en lokal tømrer for ca. samme beløb, så det var noget af en overraskelse, at en bordplade + et klapbord kunne koste hele 33.000 kr. Men det var ikke kun træ-miljøet, der var meget dyrt: Hvis vi antager, at den laminat-bordplade, der var tænkt sat op i standard-køkkenet, koster ca. 3.000 kr., så skulle vi betale 15.000 kr. for vores tilvalg på resten af køkkenet: 45.000 - (33.000 - 3.000) = 15.000 kr. Jeg forsøgte flere gange at få en forklaring/specifikation på denne difference, men det lykkedes aldrig. Eneste begrundelse fra HTH Holbæk pr. telefon: "Da det ikke er et standard-køkkenet, I har valgt, så skal vores montører tænke sig om, når de skal sætte det op."

04/02/2011: Efter nogle skriverier frem og tilbage, modtager vi et nyt tilbud, hvor vi har valgt en anden bordplade, og hvor vi har fravalgt klapbordet (som alene kostede 7.326 kr. i målene 73x77 cm). Det nye træmiljø estimerede jeg til at koste ca. 15.000 ud fra diverse forespørgsler på Nettet, et prisleje HTH Holbæk har bekræftet. Det samlede tilbud er nu på godt og vel 34.000 kr., dvs. 11.000 mindre end det første på 45.000 kr. Men da træplade-miljøet var faldet fra 33.000 til 15.000, burde tilbuddet tilsvarende have været faldet med 18.000. Hvor er de 7.000 kr. blevet af? Det lykkedes aldrig at få en forklaring på det. Jeg forsøger, at komme med modtilbud på 30.000 kr. ligeud, hvilket vi stadig synes er meget dyrt for nogle ret enkle tilpasninger.

11/02/2011: Mit modtilbud afvises, da vi bare får en ultra-kort mail fra HTH Holbæk med ordlyden: "Kr. 34.287,50 er prisen..." På dette tidspunkt er vi så trætte af HTH Holbæk, at vi undersøger muligheden for at få udbetalt kontantbeløbet i stedet og selv sætte et køkken op. Jeg kontakter både entreprenøren på byggesagen og taksator fra forsikringsselskabet. Begge giver mig medhold i, at det var lige lovlig dyrt at skulle 34.000 kr. (oprindeligt endda 45.000 kr.) for de mindre tilretninger (man kan få et helt nyt køkken for den pris). Der går imidlertid noget tid, før vi får en afklaring på, om vi kan få et afslag i prisen via forsikringen.

02/03/2011: Mens vi venter på svar på muligheden for afslag, får vi en mail fra HTH Holbæk, der beder os bekræfte deres tilbud på de ca. 34.000 kr. med følgende ordlyd, hvis vi ikke kan: "Ellers ser vi os nødsaget til at sætte et standardkøkken ind hos jer." Vi rykker entreprenøren/taksator for et svar, for vi vil absolut ikke betale denne ublu pris, og dagen efter 3. marts 2011 tager sagen uventet drejning: Vi bliver lovet kun at skulle betale 10.000 kr for vores tilvalg, dvs. taksator vurderer, at dette var den rimelig pris for vores tilretninger. Dette er vi selvfølgelig glade og tilfredse med, men bemærk, at det absolut ikke er HTH Holbæk, der har ære af denne nye og fornuftige pris.

Opsætningsfasen
------------------------------
11/04/11: Ved et tilfælde (vi bor ikke i lejligheden under byggesagen) konstaterer jeg, at HTH Holbæk har sat køkkenet op i anden rækkefølge end de tegninger, vi er blevet enige om. Primært var opvaskemaskinen placeret helt hen mod vinduet (køkkenet er et simpelt aflangt miljø på ca. 3,2 m fra entréen mod vinduet), men på tegningen var den ca. midt i køkkenet, og de øvrige moduler var så "kastet ind" i tilfældig rækkefølge. Jeg gør straks HTH Holbæk opmærksom på dette. HTH Holbæk vender tilbage og indrømmer, at der er byttet om på modulerne. HTH Holbæk skriver: "Jeg beklager, at jeg ikke har fået informeret jer om at vi har været nød til at ændre på opstillingen." Dvs. HTH Holbæk beklager ikke, de har sat køkkenet forkert op, kun at de ikke har informeret om det. Deres forklaring på den forkerte opsætning er, at nogle rør er i vejen, så man ikke kan få plads til opvaskemaskinen. Det får vi så nogle billeder af (som om, de var forberedt på en klage, og så havde deres dokumentation i orden).

Det er under al kritik, at HTH Holbæk end ikke har kontaktet os, før de "propper" køkkenet ind, og at de spiser os af med en beklagelse gående på, at de ikke har informeret os om det. Dette er i bund og grund sagens kerne.

Hvis HTH Holbæk havde kontaktet os, da de stødte ind i problemerne med rørføringen, så kunne vi snildt have fået fjernet/flyttet rørene. Der er i øvrigt en række andre småting, som er mangelfulde i deres opsætning, men det vigtigste er, at de nu har "låst" bordpladen, fordi de har boret et hul til et gasrør i pladen mod entréen, dvs. at det i praksis ikke er muligt at lave et udhæng over pladen i entré-enden uden at skulle udskifte pladen (med adskillige ugers extra leveringstid, nej tak). Pladen har 0 cm udhæng over elementerne i entré-siden, da den ellers ville stikke ud over dørkarmen. Årsagen er, at der også er nogle rør i den ende, som gør, at modulerne er trukket lidt frem, men hvis bare HTH Holbæk havde kontaktet os, så kunne vi have fået fjernet de rør, og dermed få gjort plads til udhæng.

08/04/11: Vi får så lige i parantes bemærket et regning på de 10.000 kr. fra bogholderiet hos HTH Holbæk med 1 uges betalingsfrist - de mener åbenbart, at de har leveret varen på dette tidspunkt.

Nedtagningsfasen
------------------------------
25/05/11: Vi har haft kontakt med HTH Holbæk i mellemtiden og klaget vores nød, og de har sendt en ledende medarbejder ud, som indrømmer, at det er ikke er godt nok, og at de vil udbedre fejlene ved at tage køkkenet (delvist) ned og sætte det op igen i den aftalte rækkefølge. Vi spørger, om de nu sender en dygtig snedker/montør, der kan finde ud at sætte det ordentlig op, og HTH Holbæk forsikrer, at de efter eget udsagn "sender en montør, som ikke findes bedre i Danmark."

6/6/11: HTH piller køkkenet ned - delvist. Som sagt er modulet mod døren "låst fast" pga. et gasrør, og vi får aldrig fjernet det rør bag på væggen, der gør, at der ikke kan laves udhæng. Desværre var vi ikke skarpe nok på at få gjort det 100% ordentligt, så vi må i dag leve med, at der ikke er noget udhæng, hvilket er irriterende i hverdagen, når man skal skubbe brødkrummer eller grøntsagsaffald over på et spækbræt etc.

Genopsætningsfasen:
------------------------------
27/07/11: Vi flytter ind i løbet af uge 30. Køkkenelementerne er (delvist som sagt) pillet ned og står og roder i børneværelset. Det er så hvad det er. En anden detalje: Vi undrede os godt nok tidligere over, at lågen til køleskabet var pillet af og stod på gulvet i børneværelset. Vi finder så på dette tidspunkt - hvor vi er flyttet ind - ud af, at HTH Holbæk har "lånt" en bøsning, der skal bruges til at holde lågen på plads. De har lånt den og brugt den i en af de andre lejligheder, hvor folk er begyndt at flytte tilbage. Det ville ikke være noget problem for os, hvis HTH Holbæk så bare havde husket at få skaffet en ny bøsning, men det var ikke tilfældet. HTH Holbæk mente godt nok de havde en bøsning, men de var ikke sikre på, om den passede (det viste sig senere, at det gjorde den ikke). Så i stedet måtte vi selv bestille en bøsning hos fabrikken, der havde 10-14 dages leveringstid. Vi kunne ikke undvære køleskabet så længe, så efter en 3-4 dage kom en HTH-medarbejder og lavede en midlertidig tape-løsning.

10/08/11: HTH Holbæk kommer og sætter køkkenet op igen. Der er en del mangler på dette tidspunkt, primært mangler en front, et overskab og nogle hylder under vinduet plus nogle andre småting.

22/08/11: HTH Holbæk kommer igen og retter op på de fleste af manglerne fra sidst. Dog har de taget en front med i en forkert farve og glemt et greb hertil, ligesom de stadig ikke har fikset den midlertidige tape-løsning ved køleskabet (som i øvrigt fungerer fint, det skal de have;-). Deres "løsning" (fra den oprindelige opsætning) på nogle rør, der går igennem overskabene, var vi heller ikke imponerede over: Bagbeklædningen var bare skået igennem med en “hobbykniv” med et kæmpe gab til følge, både grimt og en støvsamler. Vi er noget trætte af HTH Holbæk generelt, og holder lige en pause fra dem. Vi mener også, det burde være dem, det tog initiativet til at få sagen helt lukket.

Afslutningsfasen:
------------------------------
22/09/11: Vi modtager - tilfædigvis virker det som om - en mail fra HTH Holbæk, hvor de spørger: "Er det noget med at der mangler at blive lavet noget ved jeres køleskab?"

27/09/11: Jeg forklarer om vores udeståender: Den forkerte front/det manglende greb, tape-løsningen i køleskabet, bagbeklædningen i overskabene. Og så endnu et udestående, jeg har konstateret i den mellemliggende periode: Som sagt er der ingen udhæng over elemeneterne mod døren, men i den anden ende ved vinduet har de så valgt at lave 1,5 cm udhæng, dvs. hele køkkenet er sådan set skævt. Jeg håber ikke HTH Holbæk har ret, når de siger, at der ikke fås "bedre montør i Danmark".

30/09/11: HTH afviser at gøre noget ved skævheden i udhænget: "Ifølge [HTH Holbæk] kan det ikke lade sig gøre at montere anderledes pga. at rørerne bag skabene stikker for langt frem fra ved opvaskemaskiner og hen mod døren." Endvidere forlanger de billeddokumentation af udestående med overskabene/bagbeklædningen.

09/10/11: Jeg sender billeddokumentation af sidstomtalte. Og spørger, hvornår de har tænkt sig at kommer og ordne vores udeståender. Endvidere foreslår jeg, at de i stedet rykker elementerne frem ved vinduet, så der hverken er udhæng ved døren eller vinduet, men så er det i det mindste lige (ringe) i begge ender. Og det kunne de ikke selv have tænkt på? Jeg gør igen opmærksom, at det hele er så kompakt, fordi de ikke kontaktede os til at starte med, men bare satte køkkenet op uden at få fjernet/flyttet rørene på væggene.

14/10/11: Piben har pludselig fået en anden lyd, og nu kan alle udeståender fikses. Endvidere skriver HTH Holbæk, at de kommer forbi og ordner det "...engang efter efterårsferien, nærmere tidspunkt følger."

10/12/11 (ca. 40 arbejdsdage / 2 måneder senere): Jeg har intet hørt fra HTH Holbæk, og spørger om deres efterårsferie er ved at være forbi? Er i øvrigt så trætte af dem, at jeg skriver, de ikke skal gøre noget med bagbekædningen i overskabene, da deres løsning går ud på at skære af hylderne og trække beklædningen foran, en elendig løsning.

14/12/11: HTH Holbæk skriver, at de kommer den 2. jan 2012

02/01/12: HTH Holbæk retter de 3 fejl op.

Betalingsfasen
------------------------------
03/02/12: Vi modtager en regning på de 10.000 kr. med 1 uges betalingsfrist. Samme dag skriver jeg tilbage, at jeg regner med HTH Holbæk krediterer beløbet sagens mildt sagt elendige forløb taget i betragtning. Det handler ikke så meget om de 10.000 kr., men husk på, at de faktisk krævede hele 34.000 kr. oprindeligt (og før det 45.000) og kun pga. en studehandel med entreprenør/taksator fik vi justeret beløbet ned. Senere på dagen: HTH afviser og kræver fuld betaling.

15/02/12: Vi får så lige en rykker med et gebyr. Bogholderi og produktion taler vist ikke sammen hos HTH Holbæk.

19/02/12: Jeg redegør for de vigtigste mangler og den langstrakte leveringstid, og tilbyder 5.000 kr. for den mangelfulde og forsinkede levering.

24/02/12: HTH Holbæk skriver: "Vi vil ikke acceptere et fradrag på sagen. Sagen har også trukket ud pga. lange svar tider fra dig af." Især det sidste "trigger" mig og jeg begynder at grave i gamle mails frem og tilbage. Jeg kommer frem til, at sagen siden HTH Holbæk genopsatte køkkenet den 10. aug. 2011 er forsinket:

- 93 arbejdsdage pga. HTH Holbæk og
- 9 arbejdsdage pga. af mine egne svartider.

I mellemtiden undersøger jeg også de juridiske muligheder for dels kompensation ved forsinkelser, dels klage/udbedring/kompensation for mangelfuld levering. Det første skal være begrundet i deciderede tab pga. forsinkelsen, fx tabt arbejdsfortjeneste, så det kan jeg ikke hænge min hat på. Mht. mangelfuld levering: Man kan indsende en klage hos Byggeriets Ankenævn. Intentionen er alene, at man kan få udbedret evt. mangler, ikke få kompensation herfor. Da jeg simpelthen ikke orker, at se HTH Holbæk indenfor mine døre mere, så dropper jeg det.

04/03/12: Jeg redegør for HTH Holbæks lange forsinkelse, dvs. appellerer endnu engang til deres gode forretningsskik om at give en eller anden form for kompensation for mangler, forsinkelse og i det hele taget skidt service. Havde de bare beklaget sagens forløb, havde jeg nok ikke orket at skrive hele dette indlæg.

06/03/12: HTH Holbæk kræver fortsat det fulde beløb og truer nu med advokat. Som sagt er det juridisk set en dårlig sag, så det gider jeg ikke, og betaler få dage efter.

Kort sagt: Det må kunne gøres bedre et andet sted.

Hth Holbaek

Meget Meget dårlig service

HTH køkken i Holbæk ( i megacenter ). Meget meget dårlig service og nogle ukompetente og utilregnelige ansatte. De holdte ikke på aftaler og deadlines og fulgte ikke op på de aftaler vi indgik. Vi skulle selv ringe ind og rykke for vores bestilling. De tegnede 4 gange vores køkken, hver gange var fejl på tegningen. Vi ventede tegningen 1,5 mdr. men hen tegnede ikke hen gik ferie . Det tog i alt 5 måneder at få alle varer leveret. :(

Is Hth Holbaek your company?

Get to know your customers. Simply claim your company now. Get real customer insight and respond to your reviews. It's free.