Husumdyreklinik reviewed by

Copenhagen, DK

28 Reviews

trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars

Særpræget politik

Jeg var til årlig kontrol med mine 3 katte, og fik at vide at 2 af dem havde brug for tandrensning under bedøvelse. Desuden var mine katte nu så gamle (8 og 10 år) at det ville være en rigtig god ide med en blodprøve først, hvis ikke de skulle dø af bedøvelsen. Det ville koste 2 x 500 kr, foruden de 2 x 700 tandrens koster.


Jeg kunne ikke skaffe de ekstra 1000 til tandrensning, men ville jo heller ikke have mine katte skulle dø, så jeg spekulerede i flere måneder.

Så snakkede jeg med en nabo, arbejdsløs dyrlæge, som syntes det lød meget mærkeligt blodprøve skulle være nødvendigt til mine katte. Efter at have snakket med hende, kontaktede jeg Blågård Dyreklinik, som umiddelbart heller ikke var enig i behovet for blodprøve, men jeg kunne komme med kattene, og så kunne vi nok finde ud af det hvis blodprøve skulle vise sig at være nødvendigt.

Så jeg drog ned med den første af kattene. Og blev sendt hjem igen med det samme, da de under ingen omstændigheder ville bedøve en kat for en tandrensning, som den ikke havde behov for.

Jeg fik derefter naboen til at kigge på alle kattene, for måske havde jeg byttet rundt? Men nej, ingen af dem havde behov for en tandrensning. Den ene havde lidt tandsten, men ikke noget der krævede behandling nu.

Jeg ringede så til Husum Dyreklinik og bad om at blive ringet op af ejeren fordi jeg ikke kunne forstå dette; jeg har været glad for dem ellers og har fået dem anbefalet.

Hun ringede så og forklarede, at de kørte med en meget fremsynet forebyggelsesbehandling og at de jo hele tiden var på kursus, så de havde fingeren på pulsen. Hvordan det indebærer at fjerne tandsten på en kat, som ikke har tandsten, forstod jeg så ikke lige.

Anbefalingen af blodprøver, som de 2 andre dyrlæger altså ikke delte, skyldtes at hun engang havde bedøvet en kat, hvis ejere ikke rigtig lyttede til hendes bekymring over kattens tilstand, som ikke virkede god. Katten døde en måned senere pga nyresvigt, hvilket ejerne havde bebrejdet hende meget stærkt, så nu anbefalede de blodprøver til alle katte over 5 år.

Det er vel så også en måde at takle, at man har bedøvet en kat, som ikke skulle have været bedøvet, men skal alle fremtidige kunder betale for det?
Nu har jeg i hvert fald skiftet dyrlæge.
    Comment (?)