Love.dk reviewed by

trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars

Kundeservice giver horribel behandling!

Jeg kan absolut IKKE anbefale love.dk. Jeg er simpelthen nødt til at forklare grunden hertil.

Jeg vil nøjes med at give en anmeldelse af debatfunktionen på love.dk – og særligt den forfærdelige behandling, man kan risikere at blive udsat for af sitets Kundeservice. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Lad mig indledningsvis nævne, at jeg i 11 år har været en meget flittig debattør på op til flere internetdebatter. Og jeg har aldrig oplevet noget, der kommer bare i nærheden af den gennemuretfærdige behandling fra Kundeservices side, som jeg har oplevet på love.dk’s debat. Jeg har benyttet love.dk’s debat i lidt over et år.

Først en bemærkning om indretningen af love.dk’s debat: Den er lavet sådan, at den er synlig for ALLE med adgang til Internettet (f.eks. også google’s robotter, der læser med). Denne debat er (i modsætning til debatter på mange andre dating sites) IKKE lavet sådan, at man skal være kunde på sitet for at kunne læse i debatten. Et så åbent site fordrer en særlig administration af, hvad der skrives på sitet – og om hvem. (Dette magter love.dk desværre bare slet ikke.)

Denne anmeldelse betragter forskellige aspekter af, hvordan Kundeservice udøver sin magt, demonstrerer sin ligegyldighed over for kunder og i øvrigt er blottet for retfærdighedssans:

1) Kundeservice kan have en direkte personlig/grov tone over for kunder:

Når man stiller spørgsmål til Kundeservice om debatten, får man meget ofte et ubehageligt/truende svar om, at ”man spilder deres tid”, har ”personlige frustrationer” eller ”de kan se, man reagerer ligesom andre, der plejer at overse egne fejl”! Kundeservice kan også finde på pr. mail at gengive, hvad de har hørt/læst andre debattører mene om en (eksempel følger nedenfor). Meget uprofessionelt – for at sige det mildt.

2) Det er umuligt at komme til orde over for Kundeservice, hvis man forsøger at udrede en uretfærdig behandling fra Kundeservices side – mod en selv eller mod andre:

Det sker, at Kundeservice sletter harmløse indlæg, som en (anden) munter debattør tydeligvis skrev med et stort glimt i øjet. Hvis man (i et venligt forsøg på at udrede denne misforståelse, som den anden debattør har været udsat for) gør Kundeservice opmærksom på, at det slettede indlæg tydeligvis var ment 100 % i sjov, så får man at vide, at ”det ikke er ens bord at blande sig”. At Kundeservice skulle indrømme en fejldom, er en utopi.

3) Kundeservice giver den forkerte skylden:

Hvis man i en debattråd kommer med et uskyldigt (rent faktisk et muntert) forslag (f.eks. til et nyt navn til en kommende debattråd), og ANDRE debattører kommer op at skændes om dette, uden man selv deltager overhovedet, så bliver man af Kundeservice beskyldt for at være årsag til skænderiet!! (Når man spørger, hvad man har gjort galt, får man ikke noget svar. Dette kan dokumenteres.)

4) Kundeservice dømmer (efter eget udsagn!) på mangelfuldt grundlag:

Kundeservice meddeler jævnligt, at de ikke har tid/ressourcer til at læse hele debatten igennem. Det har den direkte konsekvens, at de dømmer debattører uden at have læst i debatten, hvad der er gået forud for en given dom. Ikke engang (kortere) debattråde, hvor indlæg, der er en del af en tydelig sammenhæng, anmeldes, gider Kundeservice læse fuldstændigt – men de kan finde på at dømme på halvt grundlag alligevel.

5) Simple, helt konkrete spørgsmål til regler får Kundeservice til at true med udsmidning:

Hvis man i en (ikke-offentlig) mail spørger Kundeservice, hvordan bestemte detaljer i deres retningslinier for debatten skal tolkes (så man kan sikre sig, at man ikke kommer til at overtræde dem), bliver man truet med at blive smidt ud!!! (Dette kan jeg dokumentere med screen dumps af korrespondance med Kundeservice.) Det er fuldstændig grotesk. Og det er totalt uprofessionelt at forsøge at intimidere kunder på den måde.

Jeg kan kun gætte, at denne intimideringsstrategi skyldes, at Kundeservice ikke er i stand til at redegøre for svarene på endog meget simple Ja/Nej-spørgsmål om, hvorvidt helt konkrete ting eller konkrete ytringer er tilladte på debatten. Men at blive mødt med trusler i stedet for svar er både dybt underligt og ubehageligt.

6) Mere om Kundeservices ligegyldighed over for kunderne. Her er et illustrativt, TÆNKT eksempel til læseren af denne anmeldelse:

Forestil dig, at en debattør skriver grove injurier om dig på love.dk’s debat (f.eks. at du var kriminel eller lign.). Forestil dig yderligere, at Kundeservice opdager dette efter nogle timer, men at du uheldigvis ikke var online og derfor intet aner om hændelsen.
Med andre ord: Der har stået en meget ubehagelig løgn om dig på love.dk (som dermed også har været synlig for google og resten af Internettet), og du har ikke haft en chance for at vide dette – men Kundeservice HAR opdaget dette og sletter så løgnen.

Hvad forventer du, Kundeservice gør over for (intetanende) dig, som det jo er gået ud over?

JEG ville forvente, at Kundeservice som en åbenlys selvfølge fortalte dig, hvilke injurier der har nået at stå på sitets (totalt offentlige) debat om dig i et par timer, OG hvem der havde løjet på groveste vis om dig. At give dig besked om dette tager jo kun ca. 30 sekunder; så det ville være en banalitet at hjælpe dig på denne måde, så du ikke går rundt i uvidenhed om det skete – der måske kan have meget negative konsekvenser for dig.

Derfor spurgte jeg Kundeservice om et scenarium som i det netop beskrevne, tænkte eksempel. Jeg fik svaret: ”Vi orienterer ikke de mennesker der evt. bliver omtalt”.
(Dette kan jeg også dokumentere med udskrifter og screen dumps.)

En så hovedrystende og usympatisk ligegyldighed over for de kunder/debattører, som sitet gladelig udstiller for hele Internettet, er til at krumme tæer over.

7) Sitet lader ofre for ANONYMT fremsatte injurier på sitet forblive uvidende om, hvem der stod bag injurierne:

love.dk’s debat har en (uhensigtsmæssig) ”anonym-funktion”, hvor debattører kan ytre sig i debatten, så ingen kan se, hvilken profil de skriver fra. F.eks. optræder indlæg derved, som om de er skrevet af ”Anonym 1”, ”Anonym 2” osv.
Denne funktion misbruges af og til på den måde, at folk anonymt skriver injurier eller andet grimt om andre deltagere i debatten. F.eks. har der stået injurier, hvor en anonym har kaldt en anden (navngiven) for racist. Den, det er gået ud over, kan IKKE få at vide, hvem/hvilken profil der stod bag injurierne. Hvem der stod bag, kan sitet/Kundeservice naturligvis godt se.

Kundeservice vil gerne slette injurierne (så sitet ser pænt og ordentligt ud). Men den kunde, det gik ud over, kan Kundeservice da ikke tage sig af i form at tage initiativ til at oplyse vedkommende om hændelsen eller, hvem der stod bag… Hvis offeret endda selv beder om at få at vide, hvem der stod bag, vil Kundeservice ikke oplyse dette (uden at involvere politiet).
(Dette kan også dokumenteres med svar fra Kundeservice.)

8) Kundeservice er ligeglad med bagtalelse af (tidligere) kunder på sitets debat:

Da jeg på et tidspunkt slettede min profil, blev jeg bagtalt mindre pænt af et par debattører i love.dk’s offentlige debat, umiddelbart efter jeg havde forladt sitet.

Da jeg vendte tilbage med en ny profil, opdagede jeg disse bagtalelser, og jeg anmeldte dem til Kundeservice (da jeg ikke ønsker at have den slags stående i offentlighed). Kundeservice gav mig ret og slettede de omtalte debatindlæg, hvor jeg blev omtalt.

”Sjovt nok” ville Kundeservice ikke slette disse indlæg, da en venlig meddebattør først havde bedt Kundeservice om at gøre dette – med samme begrundelse, som jeg selv gav, da jeg senere vendte tilbage. Det var åbenbart helt i orden for Kundeservice, at jeg blev hængt offentligt ud på deres site, så længe jeg ikke selv havde opdaget det… (Som tidligere kunde betaler man jo heller ikke til sitet, hvorfor sitet jo ikke ”er tvunget til” at føle noget moralsk ansvar for, om man bliver hængt ud på deres site…)

Igen en meget uprofessionel måde at håndtere et ansvar over for (tidligere) kunder på.

Efterfølgende bad jeg Kundeservice stoppe en af de bagtalende debattører, der fortsatte med grimme kommentarer om min person i den offentlige debat. Et af svarene, jeg fik fra Kundeservice, var: ”Du føler dig forfulgt/bagtalt på debatten, det mener flere(inkl. os) at det intet har på sig”.

Kundeservice havde jo for pokker selv kort forinden fjernet indlæg, hvor jeg var blevet bagtalt!

Og kære Kundeservice: Når I gentagne gange udtaler, at I ikke læser alt, hvad der skrives på debatten, så er det altså teoretisk umuligt for jer at sige med nogen form for troværdighed, at noget bestemt ikke kan have forekommet på debatten…

Jeg kan på INGEN måde anbefale love.dk. Den uretfærdige, vilkårlige og uforskammede behandling, som sitets Kundeservice giver (nogle af) sine kunder, er dybt uprofessionel.

PS. Jeg har som nævnt ordrette udskrifter af hele min korrespondance med Kundeservice. Så alle udsagn vedrørende denne kan dokumenteres.

------------------------------------------------------------------------

18. maj 2013: Interessant tilføjelse om Kundeservices metoder:

I går aftes (17. maj 2013 kl. 22.28) oprettede Kundeservice på love.dk en debattråd med et oplæg (til kunderne) efter følgende melodi: Hvis I ikke giver os positive stemmer på Trustpilot, så vil vi overveje at nedlægge debatten.

Med andre ord: Kunderne på love.dk trues til at give love.dk positive stemmer på Trustpilot for at kunne benytte det produkt, de har betalt for.

Inden for kun ca. to timer herefter kom der fem positive stemmer (nemlig de fem anmeldelser umiddelbart over denne anmeldelse). Årsagen til, at disse fem anmeldelser blev forfattet i netop dette korte tidsrum, kan jeg ikke udtale mig om.

Men uanset årsagen resulterede disse nye anmeldelser i, at love.dk flyttede fra en 11.-plads til en 3.-plads her på Trustpilot. Umiddelbart herefter slettede Kundeservice sin debattråd (og dermed beviset for truslen) igen.

Jeg har taget screen dumps af Kundeservices truende debattrådsoplæg. Så beviset er gemt.
3
Sus H., Kitty Holm and U. Andersen found this review useful
    Comment (?)