Memira reviewed by

Svendborg, DK

8 Reviews

trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars
trustpilot stars

Det skulle have været gjort for år tilbage!

Jeg kan se! Efter 18 år med nærsynethed og briller, oplever jeg nu friheden ved ikke at skulle pudse briller hele tiden, være opmærksom på om vejret er snusket, passe på med at brillerne ikke bliver ridset/går i stykker, etc. Det er en helt ny form for frihed, som jeg er Memira dybt taknemmelig for.

Min operation fandt sted d. 5. November 2012 på Memira's klinik i Odense og efter ca. 2 måneder er mit syn så at sige perfekt. Jeg fik at vide at det godt kunne tage omkring 3 måneder for hjernen at omstille sig, men er pt. ovenud tilfreds med mit syn. Jeg har ventet med at anmede min oplevelse med klinikken, da jeg ville se, hvordan mit syn udviklede sig indenfor den givne tidsramme.

Til forundersøgelsen fandt jeg ud af at mine hornhinder var for tykke til standardoperationen LASIK, som jeg havde forventet at jeg skulle have foretaget, så jeg blev anbefalet den ældre LASEK-operation. Lidt bekymret var jeg, da jeg fik at vide at det tog øjenene længere tid at hele, at der evt. var flere smerter og at der skulle bandagelinser til, da mine øjne aldrig har kunnet tolerere følelsen af linser, det har simpelthen gjort ondt hver gang noget kom i kontakt med øjenene. Men det skulle gennemføres og jeg var helt tryg ved Memira klinikken. Både øjenlægen og receptionisten var så imødekommende og hjælpsomme, at man skulle tro at man fik specialbehandling.

Selve operationen gik lynhurtig. Jeg ankom lidt tidligt, men efter kun nogle minutters venten, blev jeg ført hen til et venteområde udenfor operationslokalet og fluks kom en sygeplejerske med diverse øjendråber, som jeg fik ca. 4-5 dryp af i hvert øje. De skulle så lige have nogle minutter til at virke, og jeg nåede at se en anden patient komme ud efter operationen og kunne se, at han havde det fint. Inden jeg fik set mig om kom en af sygeplejerskerne og førte mig ind i operationslokalet. Jeg kom op på briksen og fik igen dryppet øjnene ca. 4-5 gange med bedøvende og rensende, muligvis var det 7-8 gange (nu er det jo nogle måneder siden). På det tidspunkt var jeg blevet lidt nervøs, da jeg tænkte på de ting der skulle foregå med mine øjne, mens jeg var lysvågen! Men sygeplejersken lagde en hånd på min venstre arm og det gjorde at jeg følte mig mere tryg og kunne en slags "jordforbindelse". Bestemt god service.
Øjnene var nu klar og lægen startede med at tape det ene øje lukket, hvorefter han klemte en slags gummi-ring (kunne jo ikke se den pga. øjendråberne) ned omrking øjenæblet. Det gjorde ikke ondt, føltes bare meget spøjst og jeg var virkelig glad for at det ikke foregik som jeg havde set i et videoklip, hvor øjet blev holdt vidt opspærret med en slags metalgreb. Så vidt, så godt! Øjnene blev gnubbet med noget der mindede om en stor vatpind, vist nok for at suge overskydende øjendråbevæske op.
Laseren kom i brug, og mens jeg fulgte instrukserne med at holde hovedet/øjet lige og se op på et rødt lys, forekom der en lettere brændt lugt. Ikke slemt på nogen måde og der var stadig ingen smerter. Efter laseren havde gjort sit arbejde, var det tid til endnu 4-5 øjendråber og så de bandagelinser, jeg havde frygtet. Indenfor 30-45 sekunder var det overstået og den samme proces gjaldt for det næste øje.
Jeg blev ført ud i et bestemt venteområde med liggestole, flaskevand og chokolade, og gennemgik et dryppeskema med en af sygeplejerskerne. Utroligt nok var der kun gået omkring en halv time siden jeg trådte ind af døren og nu var jeg allerede klar til at tage hjem. Memira havde udført en formidabel service og jeg kunne/kan kun være tilfreds med resultatet.

Et lille problem som på ingen måde var klinikken eller personalets skyld, var at mit venstre øje ikke reagerede så godt på operationensprocessen i første omgang. Uden at opdage det forsvandt min venstre bandagelinse ud af øjet lige efter operationen, muligvis pga. at mine øjne løb voldsomt i vand og at jeg klemte dem meget sammen. På grund af den manglende linse, som jeg på det tidspunkt ikke vidste var forsvundet, havde jeg slemme smerter i øjet og endte med slet ikke at kunne holde øjet åbent. Det blev en aften og nat der bare skulle overstås og uheldigvis kunne jeg slet ikke starte mit drypskema fordi øjnene var for sammenknebne. Men! Næste morgen var jeg blevet ret nervøs og endte med at ringe til det nummer jeg havde fået udleveret. Igen god service, da de kunne berolige mig med at mange oplevede den slags smerter og at var okay at jeg ikke havde kunnet følge drypskemaet slavisk. Dog vidste hverken de eller jeg at min ene bandagelinse manglede. Så jeg bed smerterne i mig og øjet fik det lidt bedre efter at jeg nu kunne blinke lidt øjendråber ind og de lindrede en hel del.

Efter ca. 1 uge skulle jeg til første kontrol og have fjernet bandagelinse(r). Øjenlægen var pænt overrasket, da han lyste ind i venstre øje og ikke kunne finde noget. Pludselig blev det meget klart, hvorfor venstre øje havde haft det så svært i forhold til højre. Men det var overstået og det kunne ikke længere betale sig at få en ny bandagelinse i. Øjet så ikke ud til at have taget permant skade af den manglende linse. Mit syn var stadig en del sløret og f.eks. måtte jeg bøje mig helt ned over tastaturet for at kunne se hvad der stod på skærmen af min bærbare. Til gengæld kunne jeg nu læse underteksterne på TV'et, selvom jeg sad tilbagelænet i sofaen. Helt uden at knibe øjenene sammen! Det tog ca. 2 uger før mine øjne for alvor kunne stille skarpt og at jeg igen kunne fokusere på mine egne øjne i spejlet. De første 2 uger var det umuligt for øjnene at fokusere på mit spejlbillede. Så ingen sminke, øjenbrynsplukning, etc.

2. kontrol var i slutningen af november og på det tidspunkt følte jeg, at jeg kunne se nogenlunde som jeg skulle kunne uden briller. Jeg snakkede med øjenlægen hvordan det gik, og han var rimelig sikker på, at jeg ikke kom til at skulle igennem en ekstra operation. Det hører nemlig med i originalprisen, at man får endnu en operation, hvis noget af styrken er vendt tilbage i løbet af de tre måneder, hvor øjenene heler og hjernen omstiller sig.

Som sagt er mit syn nu forbavsende godt. Det er ikke lige så perfekt som f.eks. min søster's (har aldrig haft brug for briller), men det er godt nok og jeg er virkelig taknemmelig for at jeg blev kunde hos Memira. Jeg har i årevis ville slippe brillerne og efter at det er blevet gjort, kan det kun ærgre mig at jeg ikke fik det gjort langt tidligere. Nu kan jeg jo gå ud i regnen og stadig se! En velsignet form for frihed som man ikke forstår, medmindre man selv har været afhængig af briller.

Tak til Memira, jeg vil til enhver tid anbefale dem til andre brillebrugere! :)
    Comment (?)