We are hiring!

Reply from Net2kompagniet.dk

[DATE]

[REPLY]

Net2kompagniet.dk reviews

Good
7 out of 10

4 Trustpilot review(s)
Most recent review
Review company
  • Reviews (4)
Net2kompagniet

God behandling - alt spillede.

Bestilte vinduer til den ene side af huset, vinduerne blev leveret til aftalt tid.

Min far som er pensioneret snedker gennemgik vinduerne ved ankomst, de var god kvalitet især til prisen sagde han.
Vinduerne passede på mål og finish var helt iorden.

Super tilfreds, og bestiller nu til den næste side af huset, også hos net2kompagniet.dk - er bestemt ikke utryg ved at handle der igen.

Net2kompagniet

OK varer, men lavt serviceniveau!

Købte 2 nye hoveddører, samt et vinduesparti.
De havde lidt svært ved, at få deres kommunikation til at fungere i mellem, fragtmand, deres håndværkere og dem selv, hvilket gjorde at vi selv skulle stå for en del kordinering. Net2kompagniet havde oplyst havde forskellige datoer til fragtmand og håndværkere, og var efterfølgende til ingen hjælp overhoved, når man ringede til dem.
De kom fint og målte op og deres håndværkere satte dem i. Dog manglede der noget finish, som efterfølgende har måtte laves om.
Vi benytter nok en anden løsning når vi skifter resten af vinduerne i huset. Selve dørene og vinduespartiet er ellers i OK kvalitet.

Net2kompagniet

Fint forløb

Jeg har købt 6 vinduer og 1 hoveddør med mange forskellige valg, da de skulle sidde i 3 hus. Varen blev leveret som aftalt og jeg har ikke en finger at sætte på dem.

Der er nogle detajler der ikke er som på dyre vinduer, men jeg syntes nu at man får fin valuta for pengene.

Net2kompagniet

Kundeservice en by i Rusland

Bestilte tidligere på året døre og vinduer til hele vores hus, vi valgte at betale en lille del af prisen med det samme og resten når ordren blev leveret. På deres side betalte vi med kort, 8-9000kr. Og vi forventede at blive bedt om at indbetale resten når vinduerne var klar til levering, men de resterende penge blev automatisk trukket fra vores konto / kort. Det undrede os, da vi jo kun havde godkendt en betaling på 8-9000kr. Og mig bekendt så er det ikke lovligt at trække mere på kortet.

Men det viser sig blot at være en af mange ting.

Da min mand er tømmer, har vi valgt at få alt leveret umalet og med løse glas, så vi selv har styring med hvad der bliver malet med, og så vi kan se knaster mv.

Vinduerne og dørene kommer, og vi går i gang med at male og montere dem. Det går fint indtil vi skal male dørene, som i alle samlinger er klistret med silikone, og noget sidder i store klumper. Det kunne nok have kunne gå, hvis silikonen ellers havde være overmalbar, hvilket den ikke er. Vi kontakter firmaet og får bare en kort og lettere arrogant mail med svar om at vores klage er afvist, på trods af at vi har sendt adskillige billeder. Vi kunne bare have brugt kvalitetsmaling der kunne male på silikone var svaret. Nu har vi så valgt at bruge maling fra Flügger til 7-800kr for 3l, og jeg ved ikke hvad de anser som billig maling, men fordi man ikke bruger deres standard maling, skal man vel ikke fejes sådan af?

Og da vi skal samle vores dobbelte terrassedør opdager vi, at en af de sprosser de har monteret, sidder 7mm for lavt, hvilket naturligvis er grimt at se på, men glasset var også svært at få i.

Vi ser tiden af og bliver enige med os selv om, at det kunne vi nok godt leve med, men vi synes en kompensation var på sin plads, så vi kontakter atter firmaet, og får endnu en afvist. Der vil blive sendt en ny umalet dørplade, uden glas. Det betyder så at vi skal ud og købe ny maling til den nye dør, og til den anden og ældre halvdel, for der så vil være farveforskel, have ekstraarbejde med at pille glas ud og montere i den nye dør. Men ak.. firmaet er ikke samarbejds villige. Deres svar er blot at vi har selv valgt at få det leveret umalet, så må vi også selv bekoste ny maling.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt at vi skal have udgifter forbundet med en fejl de har lavet!

Tænk sig at vi fik anbefalet dem til andre.. puha det fortryder jeg nu.


####################################
Nedenstående er tilføjet 20/11-2012

Det er muligt I ikke kan genkende mit navn, ikke destro mindre har i genkendt nok til at skrive mig en mail, da I opdagede min anmeldelse her på siden. Og jeg vil lige tilføje at der ingen regler er, om hvorvidt man skal bruge sit eget navn på Trustpilot. Jeg har set flere brugere med meget opfindsomme navne, men for god ordens skyld kan jeg oplyse at Anne er mit mellemnavn, så jeg har så absolut ikke skjult mig bag en falsk profil eller falsk navn. Disse beskyldninger synes jeg du skal være varsom med.

Hele den lange mail dialog mellem undertegnede og Net2kompagniet er vedhæftet nedenfor.


6/7
Hej

Vi bestilte tidligere i år vinduer og døre til hele vores hus. Efter vi har fået dem malet og monteret har vi opdaget diverse fejl / mangler

Først mangler der en del trælister. Det er til både døre og vinduer.

Begge døre er fyldt med ikke overmal bar silikone, så der flere steder mangler maling. Det er bestemt ikke kønt nu hvor vi har brugt meget tid og energi på at male dem.

Terrasse døren er skæv. Den ene sprosse er monteret skævt, så den faktisk hælder 1-2 cm. Det er naturligvis grimt og vi er kede af at det er som det er.

Vi hører gerne hvad I vil gøre for at udbedre disse fejl/mangler.

9-7 svar fra Net2kompagniet.dk
Hej
Ordre er bestilt i januar måned 2012, umalet og med løst glas.
Det kan ske at der ”forsvinder” nogle glaslister, enten under transporten eller hos kunden. Disse kan eftersendes. Der kan ikke monteres glas i elementer hvis der mangler glaslister, - elementet skal kunne monteres korrekt. Så skriver du at der er fyldt med silikone, - hvad mener du med ”fyldt med”? Er det over hele døren, på både karme, rammer og sprosser?
Hvad mener du med at terrassedøren er skæv? Samt at sprossen er skæv?
Der mangler en dokumentation over disse ting, så vi kan se på dette. Send nogle digitalfotos af de problemer du mener der er. Hvem har monteret glassene? Og hvem har monteret elementerne?
Hilsen / Finn


9/7
Vi tager en masse billeder d.d. og sender til jer.
Til orientering er der ikke forsvundet nogle glaslister hos os, vi har fra starten talt dem op, og været meget omhyggelige med at samle et vindue af gangen.

9/7 svar fra Net2kompagniet.dk
Vi behøver svar på hvem der har monteret glassene, samt elementerne.

9/7
Det har min mand der er tømrer. Så det er ikke uvant arbejde for ham og han ved hvad han laver.

19/9
Hej

Da vi ikke har hørt fra jer, tillader vi at sende mailen igen med billeder af døre der er fyldt med ikke overmalbar silikone, skævt påsat liste mv.

/Lotte

27/9 svar fra Net2kompagniet.dk
Pga travlhed har vi ikke kunnet svare tidligere.

Billede 1 – vi kan ikke se hvad dette billede viser. Muligvis en knast ujævnhed.
Billede 2 - dørens låseslutblik fungerer ok.
Billede 3 - sandsynligvis harpiks farvning
Billede 4 - dørens stanglås, fungerer som den skal
Billede 5 - dørrammen med slagliste.
Billede 6 - ditto.

I har selv valgt at montere glas, lister og male elementerne.

Vores formodning er at glassene ikke er korrekt monteret, samt at den maling der er anvendt
ikke er egnet til vinduer og døre.

På det foreliggende grundlag er reklamationen afvist.

Net2kompagniet.dk
27/9
Hej. som udgangspunkt. så er det lidt for tideligt at afvise vores reklamation.

det som gør sig gældende for alle billeder er at det er en eller anden
form for silikone eller lim. som ikke er overmalbar i en sådan grad at
det ser tilfredsstillende ud. og slaglisten er behandlet med noget
væske som er kommet på træet som malingen derfor ikke kan hæfte på.

Uden at vide hvilken type maling der er brugt bliver det betvivlet.

selv om vi selv har valgt at montere glas. og male vinduer samt døre.
så betyder det jo ikke at i fraskriver jer al ansvar og
reklamationsret. i så fald skulle dette have været oplyst.

Jeg kan oplyse at ingen af de afbillede lister eller lim er monteret
af os. det var præmonteret. og vi har ikke smurt noget som helst med
silikone eller lim eller anden væske ud over maling.

malingen er blevet købt i det lokale flugger med udførlig anvisning og
malingen er udført efter alle kunstens regler om fugtighed grunder og
vinduesmaling fra selv samme flugger som efter bedste overbevisning er
fuldt ud kvalificeret. og har virket upåklageligt alle andre steder
end der hor der hvor vi har taget billeder og afsendt til jer.

Det er derfor yderst utilfredsstillende at i blot afviser enhver
påpegning af et emne som ikke burde være et problem på nye vinduer.
når man bestiller vinduer og døre som man selv skal male. så er det
vel selvsagt at dette også er muligt. og det har det ikke været i
disse tilfælde
Ydermere så har vi vedhæftet et nyt billede som tydeligt viser en fejl i en sprosse. denne sprosse er simpelthen presset til en forkert position som betyder at man tydeligt kan se denne skævhed. skævheden blev opdaget i forbindelse med isættelse af glasset da de kiler som blev isat ikke kunne være samme størrelse i begge sider. og at selve glasset sad meget skævt på disse klodser.

det kan af billedet tydeligt ses at der er et betydelig knæk på sprossen. desværre sidder denne sprosse i øjenhøjde og er meget i øjefaldende.

Vi vil i første gang gerne høre hvilket muligheder for kompensation i kan tilbyde for alle tilfælde af uregelmæssigheder samt manglende lister som mangler. .
10/10
Vi mangler fortsat svar. Jeg kan oplyse at det ikke er malingen der er noget i vejen med, men at man kan mærke en blød silikone ligende masse der hvor malingen ikke kan hæfte. Ergo er det jo en ikke overmalbar silikone der er blevet brugt, og det er jo jer der har samlet den den af dørene, ikke os!

10/10 svar fra Net2kompagniet.dk
Vi kan ikke se særlig meget på de billeder du sender – derfor blev sagen afvist på dette grundlag.

Vi har en tømrer i området uge 43, han kan komme forbi og se på tingene.

Herefter tager vi stilling til sagen.

10/10
Det skal han da være velkommen til, vi vil gerne vide hvornår han kommer !

23/10 svar fra Net2kompagniet.dk
Efter vores montør har besigtiget reklamationen er sagen afgjort således

Klagen over manglende malingsvedhæft er afvist. Det er muligt at der sidder
silikone rester enkelte steder, dette skal man sørge for at fjerne før man maler.

Eller alternativt købe maling som kan vedhæfte på silikone .
(Fabrikken anvender silikone for at tætne samlinger optimalt.)

Klagen over den skæve sprosse har montøren accepteret. Den hælder ca. 7 mm.
Der sendes ny dørplade umalet (stående del) med sprosser monteret, men uden glas.
I skal selv flytte glas + lister over fra eksisterende dør.

Derudover klages der over manglende lister. Uanset om disse lister er gået tabt efter leveringen
sender vi nye i hele mål, ca. 4 meter sideglaslister med bred profil og ca. 4,5 meter sideglaslister med smal profil
I skal selv skære disse lister til så de passer.

Da der er gået forholdsvis lang tid fra leveringen til reklamationen er indberettet tager vi forbehold
for fabrikkens godkendelse af reklamationen.


Net2kompagniet.dk

23/10
Vi er ikke interesseret i en ny dør, da det så vil kræve unødigt ekstraarbejde fra vores side. Et alternativ må være at I giver et beløb som svarer til dørens pris, som kompensation.

23/10 svar fra Net2kompagniet.dk
Der leveres en ny dørplade som erstatning, det er den måde reklamationer som disse håndteres på.
23/10
I så fald så bør du også medsende en check på 1500-2000kr som vi skal bruge på ny maling til den nye dør, for jeg har IKKE tænkt mig at skulle betale for jeres fejl
23/10 svar fra Net2kompagniet.dk
Afvist.

Der leveres en ny del i samme udførelse til erstatning, - på ordren er ikke bestilt og betalt for maling af døren.
At man som kunde maler efterfølgende er for egen regning.

Sagen er hermed afsluttet.
23/10
Vi agter at gå videre med dette afslag, for det er ikke acceptabelt.

Hvis du var bare en smule smart og kundeservice minded, så skyndte du at sende os en kompensation i form af en beløb svarende til en ny dørplade.

23/10 svar fra Net2kompagniet.dk
Det har intet at gøre med at være service minded, mere eller mindre.

Fabrikken der producerer skal anmodes om at erstatte denne dørplade, da der er fejl i montering af sprossen.

Slut.
23/10
Det accepteres absolut ikke. Vi går videre med sagen.
24/10 svar fra Net2kompagniet.dk
Kære ”Anne”

Den uvildige tømrer – Helms Entreprise - har sendt os denne rapport

Til Net2 kompagniet.
Denne sag er besigtiget og sprosse i dobb terressedør sidder skævt 6-7 mm.
Enten skal der gives dekor eller også skal der produceres nyt dørblad som de selv skifter.
De mangler glaslister efter kundens udsagn. der er tale om den store model i sideparti 2/210 cm, og den der bruges ved rammer 3/210 cm.
Der klages over silikone der sidder så det ikke er overmalbart. Dette er besigtiget og afvises.
Med lidt nemhed(kunden er tømrer efter konens udsagn) kan dette skabes af med et skarpt stemmejern, inden malingen påføres.
Tid hos kunden på denne 1 time + kørsel 1 time.
faktura sendes senere.
Hilsen
CH
Dørpladen til erstatning for reklamationen vil blive sendt hurtigst muligt, samt listerne.

Såfremt fabrikken forlanger det - skal den fejlbehæftede dørplade med retur.

Dette giver vi besked om.

Net2kompagniet.dk

HanneTWeibel found this review useful

Reply from Net2kompagniet


Til "Anne"

Vi kan ikke genkende dit navn i vores ordresystem - men vi er af den formodning at du i virkeligheden hedder Lotte Hansen, og således foretrækker at lægge anmeldelsen ind under dæknavn eller falsk profil.

Selve forløbet som beskrives er behæftet med flere fejlagtige opfattelser.

Betalingen:
Man vælger som kunde selv at bestemme hvordan. Der blev i dette tilfælde valgt at betale et a conto beløb ved ordreafgivelsen via Mastercard d. 26.1.12, og restbeløbet når leverancen frigives til levering.
Betalingsforløbet er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Klagen over produktet:
En uvildig tømrermester har ved besigtigelse på stedet konstateret, at forekomsten af silikone er meget lille, - og at kunden, som er tømrer, selv let kunne fjerne dette, med et stemmejern og lidt finpudsning, inden malingen.
Tømrermesteren konstaterede også, at kunden - udover selve træet - havde overmalet såvel tætningslister som glasbånd, hvilket ikke er en korrekt overfladebehandling.

Den skævt monterede sprosse fra fabrikken er imødekommet og der er bevilget en ny dørplade til erstatning herfor.
I sagens natur bliver der erstattet en ny produktdel svarende til det, der i første omgang blev bestilt.
Dette betyder at man i dette tilfælde selv skal male den nye del, samt montere glassene i den nye del.

Det er selvfølgelig ærgerligt at skulle foretage ekstra arbejde, men kunden kunne i stedet have valgt at reklamere omgående, - inden malingen og glasmonteringen. I stedet har man her valgt at se tiden an, om man kan leve med det. Der blev indgivet reklamation ca. 5 måneder efter leveringen.

Kunden forlangte en kontant kompensation i første omgang på hele dørens pris kr. 6.500, dernæst kr. 1500-2000 for at foretage maling, og sidst et kontantbeløb for selve dørpladen ca. kr. 2.700.
Fabrikken imødekommer en ny produktdel til erstatning.

Selve sagsforløbet:

Der klages over at Net2kompagniet.dk er lettere arrogant, fejer kunderne af og ikke er samarbejdsvillige.

Vores opfattelse er, at du har fået en helt normal sagsbehandling straks fra d. 9.7.12 - hvor vi beder om dokumentation i form af digitalbilleder, for at fremme processen. Vi spørger også om problemernes omfang.

Du sender nogle billeder, som ikke viser noget uregelmæssigt, sagen afvises på dette foreliggende grundlag.
Du klager fortsat, og vi sender den uvildige tømrermester ud for at besigtige sagen, og straks herefter får du en kvittering på besigtigelsen, hvor der gives
medhold i en ny dørplade.

Net2kompagniet.dk mener, at det er useriøst at skrive under falsk navn på Trustpilot, - det skaber tvivl om anmeldelser på Trustpilot afspejler virkeligheden, eller om Trustpilot - særlig i dette tilfælde - måske mest fungerer som et forum, hvor man kan komme af med sin frustration, selvom den er selvforskyldt.

Net2kompagniet.dk har en dialog med Trustpilot omkring det useriøse i at optage anmeldelser indgivet under falsk navn.
Net2kompagniet.dk har ikke en afdeling i Rusland, men derimod et salgskontor i det sydlige Jylland.