[REPLY]
Jeg fik nye lokaler til mit møbelsnedkeri, og i den forbindelse havde jeg brug for en ledhejseport i en mur hvor der før sad et vindue. jeg rev vinduet ud og lavede hullet større i muren så jeg kunne få en så stor port i som muligt.
Jeg blev meget overrasket over hvor nemt det var at bestille porten på hjemmesiden, bare taste målene ind, glasindsats og farven som skule være den samme som resten af mine vinduer.
Jeg fik porten næste dag som lovet og det tog mig en lille arb. dag at montere den. Vejledningen var tegninger uden tekst, utrolig enkelt.
Vi går til dagligt tre mand på værkstedet og vi alle bruger porten hverdag til at læsse materialer ind og ud, det er ca et år siden jeg fik porten og det ser ikke ud til den er til at slide op.
Hilsen Casper Langvad
Langvad Møbelsnedkeri
Jeg har netop købt og monteret et par ledhejseporte fra portlageret, som jeg designede og bestilte på deres web designer side til garageporte. I øvrigt noget af det mest geniale jeg har set og prøvet på internettet.
Naturligvis var jeg spændt på om mit køb også stod mål med portlagerets oplysninger om produktet – men det må man sige - hurtig levering, flotte porte som er identisk med mine beregnede porte fra hjemmesiden.
Da jeg selv er håndværker – har jeg bemærket detaljer som tiltaler mig ved portene - idet de både har justerbare skinner og justerbare rulleholder der gør det let at montere porten så den slutter tæt. De kraftige køreruller med kugleleje og torsionsfjedre til balancering af portene – løfter virkelig produktet til den professionelle klasse.
Alt i alt - godt port køb som var nemme at montere til fornuftig pris.
Jeg modtog 2 porte fra firmaet, 2 af sektionerne var bulede og ved kontakt til firmaet var de ikke særlig velvillige til at sende nogle nye. Der gik 1,5 uge inden jeg fik nogle nye , men der skulle meget skriveri frem og tilbage med trusler fra min side om erstatning osv.
Har købt 2 stk. garageporte hos portlageret september 2012.
Fordele:
God hjemmeside og konfigurator
God pris
Leveringstid overholdt
Fornuftig beslag
Ulemper:
Meget ujævne portsektioner - ødelægger helhedsindtrykket fuldstændig.
Har haft kontakt med leverandøren ang. bulede portsektioner, men afviser og siger at det normalt.
Har selv en fortid i portbranchen og jeg har aldrig set noget så ujævnt.
Vælg en anden leverandør, hvis du går op i det visuelle indtryk.
Egner sig til stalde og lader i landbruget - men ikke til parcelhuse.
købte fornyligt en gør det selv portinstallation
ja tak for kaffe, det blev en kæmpe gættekonkurrence
for der var nemlig ingen vejledning med
men pyt det var rimelig simpelt at gå til med sund fornuft og teknisk indsigt
og levering 1 dag før lovet
super
Jeg købte en ledhejseport af mærket doortec inkl. automatisk portåbner fra portlageret og fik den leveret i løbet af 3-4 dage. Den kom dog ikke dagen efter deres afsendelse, som lovet, men der gik yderligere en dag da DSV ikke havde plads på deres lastbil. Så de bør være lidt mere forsigtige med at love hvornår den kommer. Min far sad og ventede hele dagen på porten, det var lidt træls. Dagen efter kom den så og denne gang blev den stillet foran min garage som aftalt med DSV.
Selve porten blev monteret i løbet af en dag, brugsanvisningen var tegninger uden tekst der var rimelig simpel at følge, men der var enkelte ting der kunne bruge et ord eller 2 og så mener jeg nederste hjulsæt visses forkert på tegningen (skal monteres lavere end angivet). Da portåbneren skulle pakkes ud var den desværre beskadiget og der manglede en akseladapter. Jeg sendte en mail til portlageret, som hurtigt svarede at portåbneren vil blive byttet og jeg vil få en akseladapter med den nye portåbner. De hentede selv den defekte portåbner og byttede om.
Brugsanvisningen til montering af portautomatikken kræver dog at man gætter et par gange, der står dælme ikke meget. Den måtte gerne være lige som selve porten. Automatikken er heldigvis nem at programmere, her er brugsanvisningen rimelig og man kan bare følge punkt for punkt, dog mangler der også her et par beskrivelser, når man skal skifte mellem tal, men i det hele ok.
Portlageret har alt i alt leveret en god port og ok service til rimelige penge, så de får 4 stjerner herfra for en over middel præstation