[REPLY]
Desværre er min helhedsoplevelse af SE Fiberbredbånd ikke bedre end under middel. Dette skyldes flere ting, som jeg her vil liste op i en lille historie:
Jeg bestilte fiber første gang tilbage i august 2012, men valgte af benytte min fortrydelsesret og annullere bestillingen, dette gik også uden problemer. I november 2012 har de så en kampagne med en 30/30-forbindelse til 169,- de første seks måneder, og jeg vælger igen at bestille en forbindelse, da jeg synes det er en rigtig god pris. Der aftales en installationsdato i december, men da teknikeren kommer ud mangler der at blive blæst fiber helt ind til husmuren! Der er åbenbart noteret i SEs systemer at fiberen blev blæst ind ifm. den første bestilling jeg afgav, men da jeg annullerede den er der åbenbart gået koks i SEs systemer. Nå, jeg må så vente yderligere en måned, og vi er nu i midten af januar. Jeg har ikke haft bredbånd i en måned, da TDC-forbindelsen blev lukket samme dag som fiberen skulle være blevet installeret i december. Der kommer en ny tekniker ud, men fiberen er STADIG ikke blevet blæst ind til husmuren! Jeg oplyser at det nu er anden gang dette problem opstår, og teknikeren får derfor fat i sin leder, som får sendt en "blæser" ud til samleskabet, så fiberen kan blæses det sidste stykke ind. Dette tager små tre timer. Så vil modemet ikke oprette forbindelse til linien (ja, der kommer mere endnu). Teknikeren må derfor køre ned på sit lager og hente et nyt modem, men inden det kan starte op, skal han åbenbart først omkode signalet, da det er låst på modemets specifikke MAC-adresse (!?!?). Så der går yderligere en time, og vi er altså nu oppe på at teknikeren har brugt HELE tidsrummet 10-14, som var det aftalte tidsrum.
Nu kører linien så med OK hastighed. Én måned.
Så får vi fejl, hvor de to linie-dioder på undersiden af modemet bare står og blinker i flere timer. Jeg prøver at slukke/tænde på stikkontakten, jeg prøver at resette modemet flere gange, intet hjælper. Jeg ringer så til SE Support (hurtig svartid, det skal I have), og får aftalt at en tekniker kommer forbi - men det fungerer åbenbart også i et "åbent tidsrum" der starter ifm. fejlmeldingen og så fortsætter - uendeligt? Jeg fik ikke noget specifikt tidspunkt, og helt typisk så ringer teknikeren mens jeg er på vej til Rødekro (bor i Gråsten), og spurgte om han kunne komme en halv time efter. Vi fik dog aftalt at han ville komme senere på eftermiddagen hvor vi igen var hjemme.
Kraftedeme om modemmet så ikke skal skiftes IGEN! Undskyld mig, men normalt er Kjaerulff et ganske udemærket mærke hvad kvalitet angår, men fibermodems kan de ikke finde ud af at lave (har SE overvejet en ny leverandør?)
Siden februar har det så kørt fint nok, hastigheden er acceptabel, men det trådløse signal er virkelig dårligt, og der er for mange begrænsninger på hvilke indstillinger man kan ændre (SSID, netværksnøgle, kanal, krypteringstype), og derudover kan man ikke logge ind i modemet og gøre dette, man skal gøre det via internettet.
Alt i alt kan jeg altså ikke ligefrem sige at jeg er tilfreds med SE Bredbånd, og har derfor også valgt at opsige abonnementet til den dato bindingen udløber.
Jeg håber at kunne vende tilbage til SE Bredbånd på et senere tidspunkt, men så SKAL ovenstående ting være i orden.
Har modtaget mit net :)
Desværre kører det ikke 90/90. Men 80/80 :(
Kører med min egen Router ved siden af. Den kan nemt klare 100Mbit, er blevet tested.
Vi har lige fået SE fibernet på vores gade. En af beboerne gjorde et godt stykke benarbejde så vi kunne få nok tilmeldinger og så var det ellers bare at vente, og vente, og vente. Vi afgav ordrerne i November og sidst i april var vi på nettet. Det var måske lige i overkanten. I mellemtiden fik vi gravet fjernvarme ned og der kan man så spørge sig selv om det ikke havde været helt brilliant at lave de to ting på samme tid? Man kan jo bare tage knoglen, ringe til fjernvarmeselskabet og høre om deres planer i fremtiden. Man kunne så deles om graveudgiften og reetableringen.
Man kan jo også undre sig over at der kan bygges motorveje, højhuse mm. selvom der er frost - så skulle en smule kabel vel ikke være så vanskeligt at få ned?
Når det så er sagt så var alt, udover ventetiden helt til UG.
Gravearbejdet var hurtigt og til meget lidt gene for beboerne. Da gravearbejdet var ovre kunne man stort set ikke se at de havde været her! Alt var som blæst og nogle steder faktisk også kønnere end før der blev gravet.
Da teknikeren skulle komme var det helt som planlagt. Alt vi skulle have lavet gik hurtigt og da han kørte sin vej virkede det hele og der var, igen, ryddet pinligt op.
Alt i alt en win oplevelse - når bare man ikke har noget imod lidt ventetid. Alt godt kommer jo som bekendt til den der venter... :-)
Hej. Vi er en familie som har en samlet løsning på Tv-Bredbånd og Telefoni hos Sydenergi og det har vi været i 3 år nu her og vi har haft en del uheld på Tv siden med hak i udsendelserne m.m. Det hele kulminerede den 9 Marts hvor det hele bare blev sort skærm og selvfølgelig efter ders hotline tid og også i en weekend hvor man ikke kunne få fat på dem. Men det har åbenbart også været en hård prøve for dem, så vi nu er kommet på et bedre netværk og det har hjulpet en del for nu er der ikke nær så meget af disse problemer mere.Heldigvis
Alt ialt har vi været meget tilfredse med at have det hele samlet hos Sydenergi, Bredbåndet og telefonisiden har vi i de 3 år aldrig haft problemer med og min router køre 24 timer i døgnet uden nogen som helst udfald så på det punkt kan jeg absolut ikke klage.
Kundeservice kan vi heller ikke klage over, de har været til stor hjælp, da vi både skulle have ny netledning til en gammel boks og nu her er vores fjernbetjening gået til en tv- boks, men servicen er bare i top og man får fluks noget nyt sendt med posten - det kalder jeg service.
Jeg ville gerne have givet dem 5 stjerner men på grund af at man kun kan komme i kontakt med hotline vedrørende forstyrrelser på Tv signalet i et bestemt tidsrum og ikke 24 timer i døgnet, så gir jeg 4 stjerner herfra
prøv du bare at ringe til SE så går det ikke længe før du har en god aftale der holder
Jeg vågnede kl 7:10 d. 4/2/2013 ved at en SE-ansat bankede på døren. Han kom ind med et smil og fortalte hvad han skulle til at sætte op. Han begyndte så med at sætte fiberboksen op osv.
Jeg fik også svaret rigtig godt på alle mine spørgsmål.
Jeg bestile en hastighed på 40/40, men får ved en hastigheds test 43,28 ned og 79,49 op.
Jeg tænker lidt at SE har sat hastigheden op bevidst for at få mig til at gå og give en god anmeldelse, men alt i alt en positiv oplevelse.
Bedste service jeg har oplevet i lang tid!
Hilsen Martin
Edit: den trådløse dækning på fiberboksen er ikke god nok.
Edit: Jeg er nu den eneste med LAN-forbindelse i huset og dermed er jeg den eneste, som er tilfreds. Den trådløse forbindelse er virkelig dårlig.
Installationen foregik på dagen som aftalt. Selve den fysiske installation er lavet meget professionelt. Og så virker det bare.
Rigtigt dejligt!
Jeg har været Fastpris-gas-kunde i Sydenergi indtil den 01.12.2012. Med meget besvær fik jeg opsagt min gasprisaftale. Kundeservice er ikke i stand til at sende en bekræftelse på, hvad der telefonisk blev aftalt pr. mail eller pr. post. Så for at være sikker på at Gas-aftalen ikke automatisk forlænges, var jeg nødt til, personligt at møde op hos Sydenergi i Sønderborg for at få en kvittering på min opsigelse.
Efterfølgende venter jeg nu på at få en slutafregning og det for meget indbetalte acontobeløb tilbage. Men nej, der sker ingenting. Dong som står for gastransport, har for længst (midt i December) tilbagebetalt det for meget betalte acontobeløb.
Den 08.01.2013 rykker jeg via e-mail til Alex Linde Sørensen (SE) for at få min slutafregning.
Svaret er:”Jeg har rykket min kollegaer i dag som sidder og laver slutopgørelserne på gas. Så du kan få en slutafregning med dit tilgodehavende hurtigst muligt.”
Med venlig hilsen
Alex Linde Sørensen
Helt ærligt: hvad er det for noget? Hvornår kan jeg få mine penge som Sydenergi bruger til hvad som helst. Jeg forventer at få en dato!
At skrive at man rykker sine kolleger er jo totalt afslørende: Kundeservice ved intet, må ikke give bekræftelser på aftaler pr. e-mail og der er åbenbart ordre fra toppen af SE om at trække slutopgørelser og tilbagebetalinger i langdrag, når det gælder tilgodehavende hos kunder. Omvendt trues der, på hver regning fra SE, med morarenter og rykkergebyr ved for sen indbetaling.
I mine øjne er SE en flok pengepugere. Ikke så meget den lille kundeservicemedarbejder, men dem der sidder længere oppe i SE-systemet.
Som man siger: A fish rots from the head down.
Schmidt found this review useful
Vi bestilte for godt 6 mdr. siden fiberbredbånd og tv fra Sydenergi, da det lød som et rigtig godt og spændende produkt til en rimelig pris.
Og jovist virkede det ganske fint i starten men der gik ikke længe, inden de første problemer meldte sig.
En tvboks, der skulle genstartes og opdateres ugentligt - en internetforbindelse, der levede sit helt eget liv.
Ganske vist var kundeservice rare og hjælpsomme - bortset fra at problemerne aldrig blev løst. Til sidst fik vi tilsendt nye tvbokse, i håb om at det ville hjælpe. Pludselig får vi så en ekstra regning på ca. 3000,- for ikke returneret udstyr. Fair nok, hvis ellers kundeservice havde fortalt at det skulle sendes retur samt sendt returpakker/labels, som vi sidenhen kunne læse på nettet, at de ville sørge for. Nu er abonnementet opsagt og igen venter vi på at modtage returkasser/labels, så vi kan sende udstyr retur. Chancerne for at vi igen vil vælge fiberbredbånd hos Sydenergi, er meget meget små.
G. D. and Schmidt found this review useful
Kære Syd Energi,
Tusind tak for din levering af internet, tv samt el. Jeg har indtil videre været kunde ved jer og min oplevelse er åbenbart "forventeligt".
I leverer som sagt nu internet, tv samt el til min husstand men rejsen har godt nok været besværlig for mig som kunde.
Jeg har i vores korte forhold oplevet følgende;
* Venlig kundeservice, der altid prøver at hjælpe.
* Forkerte oplysninger givet fra jeres kundeservice (produktinformationer)
* Forkerte takseringer
* Meget lang ventetid på jeres produkter (jeg venter stadig på det rigtige tv produkt, har fået leveret et andet end aftalt)
* Udfald på tv, manglende undertekster på udenlandske kanaler (hvor der burde være tekst - er undersøgt ved andre SE kunder)
Nu har jeg været kunde ved SE i knap 3 måneder og ser frem til de næste 3 måneder og glæder mig fortsat til blive positiv overrasket!
Schmidt found this review useful
Jeg blev rekruteret til SE ca. midt april af nogle flinke mennesker i et center og jeg fik en ok pris på el, plus jeg ville væk fra DONG.
Jeg får så min bekraftelse og på den er prisen jeg aftale for høj og jeg flytter først over til SE den 1-1 2013, jeg ringer selfølgelig til SE med det samme og får fat i Alex Linde Sørensen der straks laver det om men da jeg beder om en bekraftigelse på vores aftale kan han ikke give mig den da det vil betyde at mit el ikke kan fåes til den aftalte pris.
Da det her rammer sammen med en regning jeg får fra Dong så regner jeg med at alting er OK.
Men så får jeg endnu en regning fra DONG og jeg kontakter SE igen og får en venlig dame i røret som prøver at hjælpe, men hun stiller mig vidre til Alex Linde Sørensen, der endnu engang lover et kontrakt og jeg skulle da også have vin fordi at han havde lavet en fejl.
Denne gang skulle jeg så starte hos SE den 1/11 2012
Nu er der så gået næsten 2 uger og jeg har stadig ikke modtaget noget fra SE og i dag ringede jeg til Alex Linde Sørensen som ikke havde lavet det der ligner og han havde også glemt at sende vin.
Men da jeg ringede til Alex Linde Sørensen denne gang fik jeg opsagt vores "aftale" og han lovede at han ville sende en mail og et brev.
Men lad os nu se om det sker.
Schmidt found this review useful
Havde en glem faktura fra SE, som der var kommet en rykker på, med pålydende gebyr. Ringede til bogholderen, og fik reddet trådene ud, med øjeblikkelig betaling. SE er hårde og rykkergebyret bliver ikke eftergivet, trods lidt fisken efter dette. Total fair, det koster mange penge for virksomhenden når de skal rykke efter deres penge. Bogholderen var super venlig, så 1 stjerne for det. Vi har haft produktet i nu 2 år, med første år, fyldt med småproblemer, sidste år, kørt uden problemer. 1 stjerne for det. Så langt så godt. Vidrestillet til salgsafdelingen, hvor der skulle forhandles lidt om at få den "gamle" linje lidt ned i pris eller opgraderet til 2012 hastighed. ...... Jøsses kineser, blev mødt af den mest arrogante "sælger" i min lange IT virke. Fik at vide, at jeg skulle forlænge 3 år, eller betale den gamle pris, for min trods 2012 nutid, må anses for at være mindre en middelmådig. På få minutter var en god oplevelse forvadlet til en påmindelse om at SE er en del af en "skatteyder" betalt pengekasse som Joakim Von And kun kunne drømme om at være en del af. -- Så vi er på vej tilbage til gode gamle kapitalistiske TDC :)
Schmidt found this review useful
Har været rigtig glad for at skiftet til fibernet, det kører altså bare derud af og der har ikke været et eneste problem endnu med forbindelsen. Jeg har kun haft positive oplevelser med kundeservice og de er meget hjælpsomme og har altid fået den hjælp jeg havde brug for! Du kan vælge at købe en router som de leverer til 689 kr, det synes jeg er lidt dyrt. Men så kan man altid købe sin egen i stedet (så er det bare dig selv som skal yde support, hvis der går noget galt).
Har ikke haft noget at klage over - hverken i bestillingsforløbet eller ved brug af fibernettet.
God kundeservice med kompetente svar.
For snart 3 år siden skiftede vi elselskab til sydenergi på en fastprisaftale og det har vi ikke et seksund fortrudt. Deres opfølgning på os som kunde har været helt uovertruffen, det har været helt i top. Måske har vi ikke været vant til en særlig god service fra vores tidligere elselskab men alligevel.
Vi har nu valgt at forlænge denne aftale (da den udløber 31/12-2011) med en ny god aftale og vi kan da godt se at vi ikke sparer lige så meget som vi tidligere har gjort, men med den service så er der slet ingen grund til at skifte elselskab.
Kan klart anbefales !
Et seriøst selskab.
altid god og kompetent kundeservice.
De er begyndt at rulle fiber ud i området hvor jeg bor og tror det er en 2-3 uger siden jeg fik et brev om det var på vej, allerede nu ligger der et fiberkabel ved mit hus så venter jeg bare på det bliver tilsluttet.
så er en tilfreds kunde hos SE
Har for måske 14 dage siden bedt om at få oprettet fastnetlinie nr. 2; har ventet lige siden; telefonlinien er død; man kan ringe på deres 70-nummer til en mindre formue og de lover osv. men intet sker; har ringet mange gange; har mailet 2-3 gange, men ikke fået svar; hvor svært kan det være?
Schmidt found this review useful
"Kontakt ved driftforstyrrelser
7011 5000 hele døgnet." står der på deres hjemmeside..
Men når al strømmen i ens område går, en lørdag eftermiddag, og alle på vejen står og kigger ud i luften. Ja, så ville det være logisk at ringe til det flotte nummer. Men i stedet får man af vide de normale åbningstider og man kan derved intet rapportere..
Hvis nu deres drift status side rent faktisk havde virket ( http://eldrift.bbsyd.dk/ ) så havde jeg slet slet ikke givet så lave stjerner.
Men i de tider vi lever i er det slet ikke muligt at leve uden strøm. Og at man ikke kan blive opdateret om hvad der sker. Det syntes jeg simpelthen er for dårligt.
Noget andet jeg syntes der er for dårligt at jeg siden 2006 har ventet og spurt hver eneste år om der snart kom fiber, men får altid fået beskeden at interessen er sikkert ikke stort nok i mit område....
Håber dog i holder den dato i lovede mig for nogle år siden, 2012..
Schmidt found this review useful
Vi har nu haft fiberbredbånd og telefoni i lidt over et år hos SE, og vi har endnu ikke oplevet alvorlige problemer. Der var nogle småproblemer med telefonen i starten, men det blev hurtig løst ved at ringe til supporten :)
Rod i faktureringsystemet. Udsat for at de flere gange opkræver for services jeg har ikke modtaget, dette er på trods af at de ikke selv kan forklare hvad services det er jeg skal betale for. Håbløst. Hutigt internet og god oppetid på dette men det er alt positivt jeg kan sige. Dårlig tv løsning herunder langsom tv boks og ingen mulighed for at modtage både viasat og canadigital kanaler (F.eks tv3+ og kanal 5) uden at have to forskellige tv bokse til samme fjernsyn. Generelt dyrt.
Carsten Petersen Onkel Carlsberg and Schmidt found this review useful
Dette er for køb ad elektronik og vaskemaskiner via deres web-shop.
Web-siden og det at finde produkter = * * * * * (5 stjerner)
Betaling = * * * * * (5 stjerner)
Levering = * * * * * (5 stjerner)
Selve produktet(erne) = * * * * * (5 stjerner)
Support = * * * * * (5 stjerner)
Reklamation (RMA) = ikke bedømt
PS: jeg får også strøm (230 v) fra dem - ingen problemer med dette!
Haft deres internet igennem et par år nu, og har været ganske tilfreds.
Oppetiden er fin, hurtig support - OK ventetid - og nogenlunde priser.
Vi har lige nu tv samt bredbånd internet hos sydenergi, vi er meget skuffet.. Internet lukker ned 20 gange i løbet af en dag og tv´et går tit i stå/sort.. Jeg bestilte en bestemt hastighed på mit internet hvor min regning så pludselig blev betydeligt dyre hvor jeg ringede til dem og spurgte hvad der lige gik galt, de havde lavet ændringer i de hastigheder de solgte så vores var blevet sat højere, var jeg blevet spurgt om dette?? Nej.. Og så får jeg smidt i hovedet at det er gratis at hæve hastigheden men skal den sænkes koster det 500kr og de kan sku tro nej, det havde jeg ikke bestilt, så fik det gratis.. Men med mit tv og internet i dag, har jeg ringet mange gange ind og klaget over at det ikke virker optimalt og sidste gang jeg ringede hvor vi så havde besluttet at opsige det fik jeg at vide de kun kunne se jeg havde ringet en gang før, men at hvis der var en fejl ville de da gerne lave den, det var sjovt nok de ville det når min opsigelse kommer men ikke før?! Og sjovt nok har de haft noget der skulle ordnes her i mandags så fredag, lørdag og søndag når vi tændte tv´et var der en stor sort fed streg midt på skærmen, der var 10cm foroven og 10cm forneden, jo tak hyggeligt tv hygge den weekend, gad simpelthen ikke spilde min tid på at ringe og klage for med den vente tid i telefon når man så ringer og når de ikke registrere at man ringer, ja så glem det.. Glæder mig til at vi skal have andet.. Kan helt bestemt ikke anbefales..
Carsten Petersen Onkel Carlsberg and Schmidt found this review useful
Bjarne Tøgersen
Når man ringer til Sydenergi kan man ikke få nogen som helst hjælp efter 8 dage uden tv fra comx er sydenergi ved at fyre sig selv jeg er blevet lovet at få fejlen rettet og at der er servicetekniker som vil ringe men telefonen er død.
Første aften jeg ringede fik jeg at vide at det var fordi at comx havde nedbrud på deres systemer .så idag efter 8 dage uden tv ringede jeg til comx for at høre om hvorfor der ikke skete noget. Men comx kunne på det bestemteste fortælle at de ikke havde haft driftsforstyrrellser så det var også løgn
på 70115020 kan via selvbetjening manøvrere sig hen til at man skal blive kontaktet senest førstkommende hverdag
Efter 6 forsøg er jeg stadig ikke blevet kontaktet
vi har i 1,5 år betalt ca 1700 kr. /måned til se. for internet ,tv og telefoni
det er hvis på tide at i strammer ballerne
Carsten Petersen Onkel Carlsberg and Schmidt found this review useful
Jeg får en regning ind af døren d.3/5-11 hvor jeg har til d.16/5-11 at betale den..
Så ringer jeg og hører hvorfor jeg ikke får min regning før d. første.. det får jeg så at vide det gør jeg også vis jeg melder mig til betalingsservice.. jeg får at vide de har lige fået lavet om på deres system.. skal det gå ud over mig hvorfor har jeg ikke 14 dage til at betale min regning og hvorfor kommer regningen ind mellem lønninger.. Jeg tager alle mine regninger d.1 og betaler dem så ved jeg at resten er mit.. måske til et par nye sko som jeg så køber og hvad sker der så ja så kommer der en regning fra syd-energi så vælte det hele bare.. jeg har to gange fået at vide fra syd-energi at det bliver lavet om men der sker ikke en disse.. det er sku for dårligt at man ikke kan få sine regninger inden d.1.. og jeg kan bare intet gør har snakket med forbrugerrådet de er også ligeglad med dette her.. så jeg er bare mellem to negle uden penge.. Tusind tak venstre sjovt som alle problemer bare følger venstre.. de skal nok få kørt Danmark hel ned..
Schmidt found this review useful
Vi har 30/30 og det kører bare helt perfekt, har prøvet forskellige "Speed tests" Og de siger alle sammen 30/30, service er også helt perfekt.. Men det tog dog længere tid for dem at komme og sætte det op end de havde lovet.. MEN vi er alle HELT tilfredse
Skal man have bredbånd der aldrig går ned og bare er til at stole på, er det SydEnergi. Det virker altså bare hele tiden! Men hvorfor så ikke 5 stjerner? Fordi de ikke er erfaren nok med distribution af TV. Beklager, men fordi de ikke kan levere den ENESTE kanal jeg abonnerede på største pakke for, nemlig Canal + film HD, uden den hakker og fryser konstant, ja så er det desværre ikke mere end 3 stjerner. Har haft mange teknikere ude for at løse opgaven, men de skifter konstant noget på den lokale central og det virker da også, men kun nogle dage og så bryder det ned igen. Så ret skal være ret: 3 stjerner, og det alene fordi internet altid virker perfekt. Den dag de kan levere min kanal uden problemer, er jeg kunde igen, på TV delen. Indtil da har jeg kvittet TV helt.
Jakob Bredtoft and Carsten Petersen Onkel Carlsberg found this review useful
Hurtigere internet end lovet. Gode tv pakker. Kundeservice i top da jeg skulle skifte tv/internet udbyder.
Super firma. Betaler 299,- i måneden og fik DETTE resultat på en 30/30 linje!! http://www.speedtest.net/result/1080651419.png
Helt vanvittigt hvis I spørger mig. Fanme godt sydenergi.
Morten Krarup found this review useful
Har bredbånd hos Sydenergi. Bestilling pr. telefon. Kort leveringstid, flinke teknikkere, installation, test og vejledning, alt kørte perfekt og har virket lige siden. Altid over den hastighed de lover.
Et klagepunkt har jeg dog. De håndværkere der var og grave i min indkørsel, EJ Entreprenør ApS, måtte jeg ringe til 5 gange før de kom jævnede efter deres gravearbejde. Resultatet var skræmmende. Jeg kontaktede Sydenergi og de fik straks sat gang i sagerne. De kørte enda hjem til mig og kontrollerede at arbejdet var gjort. Ringede mig om imens de stod på min adresse og spurgte om alt var til min tilfredshed. Det kalder jeg service når noget går galt. Sydenergi det kører bare for jer, men find et andet selskab til at grave. Det kan ødelægge jeres gode renomé.
Så fik jeg endelig skiftet det hundedyre kopper ud med fiber. Der er intet at sætte finger på ved Syd energi's løsning. Hastigheder ca 10% over det garanterede og det har kørt 100% stabilt siden installationen. Priser i forhold til hastigheder er helt i top (i forhold til danske alternativer - det kan stadig gøres bedre i forhold til vores nærmeste naboer).
sydenergi fibernet er et kaos aldrig to gange i træk er deres regninger ens
aftaler man træffer personligt hos dem ændres på regningen hele tiden nye udbydere - men den oprindelige aftale var jo med sydenergi og man skulle tro de var interessserede i at levere et godt produkt til en god pris
Schmidt found this review useful
I december måned bestilte jeg tv og bredbånd fra Sydenergis fibernet.
Jeg har endnu ikke, efter 6 måneder, fået en faktura der passede.
Når jeg skriver til dem får jeg svar og de lover at råde bod på problemet, men de kan åbenbart ikke finde ud af hvad deres produkter koster. Jeg har selv regnet beløbet ud, det var ikke så svært.
Schmidt found this review useful
har nu i 2 mdr diskuteret frem og tilbage gammel regning. Reningen er for medarbejderbredbånd der er opsagt i god tid. Regningen bliver ved med at dukke op efterhånden større og større. ved henvendelse til Syd Energi får man meget flink medarbjder der vil gøre "alt" for at hjælpe, men så snart samtalen slutter sker der... ingenting. Aftaler indgået telefonisk og dem skriftelig per mail kan man ikke bruge til noget. Lige som om afdelingerne ikke kommunikerer med hinanden.
Schmidt found this review useful
Bestilte udeladt nummer, det kunne man åbenbart ikke få i det år jeg var kunde, sælgeren i telefonen sagde ikke der var 12 mdr binding, de fandt vi først udaf da vi ville opsige, vi har aldrig skrevet under på noget men alligevel fastholder de 12mdr binding til viasat selvom det foregik telefonisk og ingen kontrakt blev skrevet, det endte med vi røg på krak selvom jeg har adressebeskyttelse i cpr registeret og tydelig skrev flere gange at den netop skulle være udeladt. Tv`et har været lukket et par gange fordi viasat ikke modtog pengene fra dansk bredbånd som vi skulle betale til sydenergi. det eneste vi har været fuldt tilfreds med er internet hastigheden, det vi har været mest utilfreds med er kundeservicen, de kan sælge og rådgive i esbjerg men er der problemer skal man til sønderborg. vi er nu så heldige at vi har fået en derude til at udskrive en opsigelse selvom vi burde være i binding. det hjalp efter DR Kontant kontaktede dem.
Schmidt found this review useful
Vi har både købt internet og tv hos Sydenergi. Generelt er der ingen problemer med dette. God support og vejledning. De kom tilmed og hjalp med at installere routeren. Super! :- )