[REPLY]
Vi fik en 10 retters julefrokostmenu leveret direkte til døren ved arrangementets start. Alt koldt var leveret på fade direkte til at sætte på bordet. De lune retter kom i alubakker til at varme i ovnen, men de holdt varmen fint og kunne også gå direkte på bordet. Lige hvad vi havde brug for, nul indkøb, madlavning og opvask.
Eneste minus var risalamanden, som var noget for salt, til gengæld var der rigeligt.
En stor tak fordi I leverede tapasmenu med 3 dages varsel.
Jeg har fået leveret tapasmenu på Gentofte hospital til julefrokoster og afskedsfester og det har hver gang været utrolig lækkert.
Og nu har Helle igen reddet en fest med levering med kort varsel.
Det skal bestilles ½-1 time før det skal spises, for der kan være lidt
forsinkelse på leveringen, men så får man en SMS om at det er på vej.
Så slapper man af igen og maden er værd at vente på. Gæsterne er
hver gang begejstrede og der er rigelig mad. Friskt og indbydende
anrettet. Kan særkt anbefales.
Hilsen og tak
Vibeke og Co.
Stort tak til Selskabskompagniets kokke og ikke mindst til Helle på deres bestilling, for at du fulgte det hele til døren.
Alle 22 voksne og de 8 små var meget tilfredse og glade for denne fest buffet og jeres søde måde at være på og at lave mad til de små, selv om i ikke har det på jeres menu ( god service ) lige noget for os børne familier!
Det er ikke første gang vi har brugt jer og heller ikke sidste, det kan vi kun anbefale til andre, som ønsker god mad og en meget personlig service inklusiv den søde unge mand som bragte maden ud til os.
Hilsen Henrik og Birgitte
Vi bestilte vores firma julefrokost, men fik efterfølgende en mail om, at det vi havde valgt skulle man bestille 20 kuverter for at de leverede, men de anbefalede os at bestille tapas i stedet for.
Vi skyndte os at finde 16 tapas retter som vi synes lød rigtig lækre, og efterfølgende hørte vi intet. Vi prøvede efterfølgende at kontakte både på mail og tlf. men det ene nummer der stod i deres mail virkede ikke og det andet blev ikke svaret, så vi lagde en besked om at vi var nødt til at have kontakt hurtigt, dette var onsdag, torsdag og fredag. Fredag middag opgav vi og lagde en besked på deres tlf.svare at vi annullerede vores ordre. Først mandag fik vi en mail om at det vi havde bestilt var alt for meget mad, og at de anbefalede færre retter... Endnu en gang skrev vi tilbage, at vi havde opgivet at få leveret fra dem, og havde bestilt et andet sted.
Skøn mad! Var helt frisklavet og kom lige på klokkeslættet. Chaufføren var utrolig venlig, hjalp med at bære maden op i lejligheden og gav gode råd til serveringen.
Det var alt sammen udsøgt, og der var mere end rigeligt. Lækre retter og absolut i topkvalitet i forhold til prisen. Alle gæsterne var meget tilfredse.
Jeg giver Selskabskompagniet mine varmeste anbefalinger.
Maden ankom 15 min før aftalt tid og chaufføren var venlig og hjalp til med anvisninger omkring tilberedning og sågar opstilling.
Havde 14 mennesker til spisning og alle var begejstret for maden. Der var mere end rigeligt af de gode sager og chocolade kagen sætte prikken over i'et.
Kan kun anbefale Selskabskompagniet.
Jeppe.
Maden var skøn og velsmagende, smukt anrettet og i rigelige mængder. Havde 16 meget tilfredse gæster efter en 9 retters tapas menu. Maden blev leveret til tiden og var lige til at sætte på bordet. Har siden hen bestilt tapas menuen igen, og det var lige så fantastisk.
Tak for dejlig mad
Sinus
Fik blandet tapasmenu fra Selskabskompagniet til gode penge.
Maden var super, meget populær og i rigelige mængder til aftenens gæster.
Leveret lige til døren, udpakket og klar.
Vil meget gerne anbefale Selskabskompagniet, og ikke mindst, vil benytte det igen :o)
Jeg bestilte 9 tapas-retter til 10 personer, da jeg for nylig holdt fødselsdag, og alle var bestemt meget tilfredse med maden. Det var ikke al maden, der var lige spansk, som tapas jo normalt er, men der var mange retter at vælge imellem, hvilket jeg synes var en stor fordel. Deres laks med melonsalsa var især meget lækkert, og der var rigeligt med mad af alle retter.
Jeg havde bestilt maden til at komme en time før gæsterne (bare for en sikkerheds skyld), og det var heldigt, da chaufføren sad fast i trafikken og kom et kvarter for sent. Han ringede dog og sagde det, hvilket jeg satte stor pris på.
Vi har bestilt mad fra Selskabskompagniet et par gange efterhånden, og der har aldrig været noget at klage over, hvad maden angår. Forsinkelser har vi oplevet før, så det er nok en god ide at bestille maden til et tidligere tidspunkt end ønsket og selv holde maden varm, og det kan jeg personligt sagtens leve med.
Jeg vil gerne takke selskabskompagniet for at have gjort min nytårsaften til noget helt specielt.
Det var kan kanon service og rigtig god mad, der gjorde at jeg bare kunne nyde aftenen i selskabs med mine venner.
Der var ikke en finger og sætte på noget som helst. Alt var fremragende. Leveringen var i orden og servicen ligeså.
I har helt sikkert fået flere kunder fra mit selskab den aften.
Mvh Kristian Carlssen
Kære selskabskompagniet,
Tak fordi i gjorde vores nytårsaften helt perfekt!
Maden i leveret kom lidt senere end vi havde regnet med - men det var fantastisk og menuvejledningen var lige som den skulle være...
Vi var 17 til nytår, og ALLE var enige om at det i fremtiden er jer, der står for nytårsmaden. Alt andet ville være dumt ;-)
Vi glæder os til at smage mere til jer og har faktisk allerede bestilt tapasbuffet hertil fredag d. 21 januar.
Alt det bedste! Vi ses den 21 ;-)
Lisbeth Jørgensen
Til Selskabskompagniet
Tusinde tak for en fantastisk nytårsmenu. Alle 3 retter faldt i rigtig god smag hos mine gæster, de var allesammen yderst tilfredse inklusiv mig selv. Det var en super god service hele vejen igennem fra jeres side af.
Vi fik leveret jeres nytårsmenu af en utrolig sød chauffør og alt var som man kunne have ønsket sig.
Vi vil helt bestemt benytte jer igen til næste år :)
Anders
Hej Selskabskompagniet,
Mange tak for en fremragende middag nytårsaften. Det var nemt og overskueligt, at bestille igennem jeres hjemmeside. Levering kom til tiden, og maden var lækker. Vi er 16 meget tilfreds mennesker, som havde en dejlig aften. Vi har allerede planer om at bestille mad gennem jer, til vores søns barnedåb i marts.
Endnu en gang stort tak.
Sarah & Nickolai
"1 stjerne gives for den totalt uacceptable oplevelse hvor virksomheden har behandlet dig helt urimeligt groft", beskriver meget godt, hvordan jeg oplevede nytårsmaden fra selskabskompagniet. Jeg forstår slet ikke hvordan en virksomhed kan få sig til på denne måde at ødelægge folks nytårsaften, maden er trods alt en vigtig del. Jeg synes, det er dybt pinligt fra deres side, og jeg føler mig total til grin ved at have købt nytårsmad fra dem. Vores middagsselskab, som bestod af 13 mennesker, blev konstant afbrudt af, at vi skulle genopvarme den mere eller mindre rå og ufærdiglavede mad gang på gang, for til sidst at spise noget så usmageligt og uspiselidt. Jeg synes det er virkelig tarveligt af denne virksomhed, og jeg kunne aldrig finde på at anbefale den til nogen. Jeg skriver som andre en mail til dem, hvor jeg kræver mine penge tilbage, velvidende at det nok ikke kan lade sig gøre. Jeg er enig i samtlige kommentarer herinde, og vil desuden tilføje at vinen efter min mening ikke var tre potter pis værd!
Havde forventet langt bedre mad for 300 kr pr. kuvert.
Sebastian found this review useful
Som mange andre anmeldelser her på sitet, var jeg også blandt de uheldige som havde bestilt Selskabskompagniets nytårsmenu. Jeg kan 100% tilslutte mig de øvriges syn på den ikke eksisterende kvalitet og vil i bedste fald kalde det uspiseligt. Jeg forstå ikke at man vil sætte sit firmas ry på spil på en så sjovel måde.
Jeg vil på det kraftigeste fraråde alle at købe nogen form for mad fra sleskabskompagniet
Vi havde glædet os til en nytårsmenu bestående af 3 retter. Men en oplevelse vi godt kunne have været foruden.
Maden var direkte uspiselig.
Det havde absolut ikke noget med oksetornedos at gøre en gang kødklister og rå grøntsager, hvis man kan kalde det og rå kartofler.
´Forretten var også ganske forfærdelig.
Desserten var vammel og uspiselig.
Så alt i alt en rigrtig dårlig middag. Det var da godt man ikke havde inviteret til stor nytårsaften så havde man da haft et problem der var større end som så.
Har i dag sendt en mail til firmaet, er spændt på om Selskabskompagniet reagerer. Har også bedt om at få mine penge tilbage.
Jeg kan kun tilslutte mig de andre kommentarer om selskabskompagniets nytårsmenu. Hvis vi havde vidst hvad som ventede os, havde vi klart taget tjansen selv, for magen til dårligere mad skal man lede længe efter.
Fiskefrikadelle ligende ting til forret og en jomfruhummer som ikke havde set skyggen af en gril.
Tournedos-klister-bøffer fyldt med sener og helt rå kartofller.
Klam dessert hvor alle frugterne var brune !!
Man kan jo altid diskutere kvaliteten og den var bestemt ik i top, så ved vi det til en anden gang, men det største problem var næsten, at mad vejledningen ikke passede. Alt maden var rå, som hvis man lavede det fra bunden. Derfor endte vores nytårsaften, på 11 mennesker med at vi måtte opvarme maden igen i hold, og indsamle maden på en bradepande. Ikke hyggeligt og ikke den måde vi havde forestillet vi skulle holde vores nytår på. Kan ikke give en eneste stjerne, hvis så det var muligt at give minus point.
Havde set frem til at slippe for køkkentjansen nytårsaften og blot nyde en lækker 3 retters menu fra Selskabskompagniet.Havde vi vidst, hvad der ventede os, havde vi nu hellere taget tjansen. Tilslutter os de øvrige kommentarer med lignende oplevelse af maden. Forretten lignede en fiskefrikadelle. Hovedrettens kartofler og rodfrugter var halvrå på trods af at have fået 15 min. længere i oven end den medfølgende vejledning foreslog. Og tornadosen mindede unægteligt, som nævnt i anden anmeldelse, om usle kødstumper banket sammen med kødklister. De var direkte uspiselige, -fyldt med sener og diverse andet utyggeligt(?!). Desuden var der ikke det antal kuverter som der var bestilt og betalt for. Har aldrig været ude for noget ligende.
Jeg kan desværre ikke tildele en karakter for menuen, det skulle da lige være minus!!
Forretten lignede flade fiskefrikadeller, jomfruhummeren havde aldrig set en grill.
Hovedretten har aldrig set en tourdedous, som en anden anmelder skriver, var det kød med klister, man har garanteret lavet en lang pølse med klistret kød, og så skåret den op i passende sikiver.
Ganske ulækkert, ikke til at spise, vi gav det til katten, og måtte så ty til køleskabet, for dog at få noget at spise, grøntsagerne var rå og fløj på gulvet da vi prøvede at stikke i dem.
ikke lige det man havde regnet med til en hyggelig nytårsaften.
Kan man ikke kalde det for falsk varebetegnelse?
Når man betaler 300 kr. kuverten, så forventer man at få det man har betalt for.
Jeg har sendt en mail direkte til Selskabskompagniet hvor jeg beder om at få penge tilbage.
Ved afhentning af maden i Hellerup, virkede det hele meget suspekt. Betaling foregik i en nedlukket cafe. Det var ikke muligt at få nogen form for kvittering, der kunne ikke betales med kort, alle pengene blev lagt ned i et kasseapperat uden at blive slået ind. Efterfølgene blev maden udleveret fra en 3*34 lastbil nede af en sidegade, pakket i anonyme Harald Nyborg flyttekasser! Ingen information om hvor maden kommer fra eller under hvilke forhold den er tilberedt. Ingen varedeklarationer eller anden information om hvad der var i kasserne eller hvordan den skulle tilberedes. Med hensyn til oplevelsen af maden vil jeg tilslutte mig flertallet herinde - det var under ingen omstændigheder 300,-/person værd!
Så frem til at slippe fra køkkentjansen nytårsaften og blot nyde en lækker 4 retters nytårsmenu fra Selskabskompagniet (købt via Sweetdeal). Men havde vi vidst, hvad der ventede os, havde vi nu hellere taget tjansen. Tilslutter os de øvrige kommentarer med lignende oplevelse af retterne. Alle retterne havde tydeligvis været frosset ned inden levering. Måtte f.eks. tø rødløg til mellemretten op i mikroovnen. Hovedrettens kartofler og rodfrugter var halvrå på trods af at have fået 15 min. længere i oven end det den medfølgende opvarmningsvejledning foreslog. Og tournedoserne mindede unægteligt, som nævnt i anden anmeldelse, om en gang usle kødstumper banket sammen med lidt "klister". Den ene tournedos var direkte uspiselig - fyldt med sener og diverse andet utyggeligt(?!). Ingen af de 4 retter imponerede eller blev for den sags skyld spist op. Godt vi selv havde købt nogle skønne flasker vin til at skylle det hele ned med!
Kim Borup found this review useful
Bestilte nytårsmenu til 13 personer år 2010 og forventede i det mindste noget der var bedre end det vi fik. Som andre anmeldere nævner var det ukogte og måske glas-kartofler der medfulgte. Forretten var næsten uspiselig og virkede fabrikslavet. De tilberedningsinstrukser som angiveligt både skulle medfølge og være tilgængelige på nettet var ikke tilgængelige nogen steder, men vi havde heldigvis adskillige kyndige tilstede, så det var ikke så stort et problem.
Hvad der skulle ha' været en lækker 4- retters kulinarisk menu til nytårsaften blev en stor skuffelse. Magen trist oplevelse skal man lede længe efter. Ukogte (glas?) kartofler, kedelige og umagelige grøntsager.Tournadoerne mindede mig mistænkeligt om kød, som var forarbejdet med kødklister, meget meget uappetitteligt efter én bid. Vovserne var dog meget tilfredse!Alt i alt simpelthen så kedeligt og uinspirerende og så absolut ikke noget der ligner en kulinarisk menu
Dette var absolut ikke pengene værd!
Vi har desværre også haft en uheldig oplevelse med Selskabskompagniet og da de efter nogle henvendelser og skriven frem og tilbage pludselig ikke svarer på mine mails, synes jeg da også jeg vil give dem et lille ord med på vejen.
Jeg har stod for at arrangere julefrokost i vores firma her i december og fandt Selskabskompagniet på nettet.
Da vi fik leveret maden, var der bestemt ikke brød nok til det antal personer jeg havde bestilt til. Der manglede hønsesalat som jeg havde bestilt, æbleflæsk og risalamande var USPISELIGT. Der blev INTET spist af dette.
Jeg har skrevet med firmaet, som har lovet kompensation for hønsesalaten og bedt om vores kontonummer.
Jeg har ikke fået svar på mine sidste to mails, hvor jeg efterlyser pengene.
Desuden vil jeg også mene, at når der mangler 1 ret og 2 retter er uspiselige, skal der kompenseres for alle 3 dele.
Noget af en øvoplevelse vil jeg sige og slutteligt vil jeg bestemt ikke anbefale stedet.
Jeg havde via Downtown.dk købt en lækker 4 retters Nytårs menu, men det vidste sig, at man har anulleret købet, selvom der var nok der havdde tilmeldt sig dette "fælleskøb". Så jeg kan ikke sige noget om maden, eller den service jeg ikke nåede at få, men uanset om Downtown evt. bærer en del af skylden, så er det ikke godt nok af Selskabskompagniet.dk, at de går med i sådan en "fælleskøbs" aftale, og trækker sig ud, efter mere end 700 mennesker har brugt tid på at bestille en middag, og det uanset om der er sket en fejl, som "Selskabskompagniet" ikke opdagede før tilbudet var sendt til folk, eller de ikke mener at de er i stand til at levere det store antal menuer.
Vi fik leveret mad fra selskabkompagniet til min fødselsdag, og det var super lækkert. Vi fik leveret en 3-retters menu der alt sammen var helt perfekt.
Der var rigelig med mad og det smagte helt fantastisk. Det er ikke sidste gang vi benytter os af selskabskompagniet og de har helt sikkert fået flere kunder efter dette arrangement
Venlig Hilsen
Michael Sneholt
Ussel selskabs-service
Selskabskompagniet leverede vores bestilte mad 5 kvarter for sent – lang tid efter alle gæster var ankommet. En uforskammet chauffør afviste vores klage og forslag om at vi i hvert fald ikke skulle betale for kørslen, når den var så forsinket. ”Så tager jeg al maden ud i bilen igen hvis I ikke betaler på stedet” var svaret.
Vi fik at vide at ”vi jo bare kunne servere maden kold” da vi spurgte til tilberedningsanvisningerne. De viste sig i øvrigt at være helt forkerte.
Kokken må have tabt en saltbøtte i laksen, der nærmest var uspiselig.
Flere henvendelser til selskabskompagniet med klage over den usle service forbliver ubesvaret.
Se i øvrigt også rapporter på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.findsmiley.dk hvor firmaet er gemt under navnet Spisekompagniet. Her berettes om uhumske forhold i køkkenet.
..Dette var min datters ord efter konfirmationen. Stort set alle gæster vendte tilbage med hvor fantastisk maden var og et gennemført arrangement ..så tusind tak! :D
I klarede alt fra A-Z og der er ikke andet end thumbs up herfra..udsøgt lækker mad og det er absolut ikke sidste gang vi gør det.
De varmeste anbefalinger herfra!
Tusind tusind tak for at gøre min datters dag til noget helt specielt!
Vi hos Dornbracht havde en hel fantastisk oplevelse med Selskabskompagniet hvor vi fik leveret Tapas til et kundearrangement, vi har prøve en del forskellige, men dette var så gennemført lækkert mad og servicen helt i top.
Jeg bestilte mad fra selskabskompagniet, da vi forleden skulle fejre min fars fødselsdag. Jeg havde bestilt tapas med ni forskellige ting. De kolde tapas var ok uden at være fantastiske, tunmousse, laks og noget oksekød i skiver. Men de lune retter var ikke ret spændende, særligt var de små spanske frikadeller tydeligt præfabrikerede industrifrikadeller uden mindste spanske islæt, og okseruller med grønsagsfyld dækkede igen over et industriprodukt, denne gang helt almindelige mini-forårsruller, som jeg ikke synes hører hjemme i en tapasmenu. Så alt i alt synes jeg ikke, at kvaliteten levede op til prisen.
Vi fik brunch fra selskabskompagniet til albert´s barnedåb. Tak for lækker mad, alle var glade og det hele var super godt. Vi vil absolut benytte os af selskabskompagniet når vi skal holde noget igen. Stor ros til kokken!
Med Venlig Hilsen
Fillipa
Hej selskabskompagniet,
Vi var 8 piger samlet, til vores altid hyggelige pigemiddag, her i lørdags! Jeg havde set annoncen i både Pleasure, BT og Ekstra bladet og valgte derfor at prøve jer denne gang. Vi elsker tapas og skulle naturligvis også prøve jeres.
Allerede da chaufføren kom havde vi en go´ fornemmelse, han var sød, smilende og behjælpelig med at pakke ud og fortælle om hvad og hvordan det skulle serveres - PERFEKT :-)
Maden kom på bordet, og det så virklig lækkert ud - oven idet smagte det helt fantastisk, alt var som det skulle være og mad, det var der absolut nok af. Det var super lækkert, og jeg fik stor ros fra pigerne. Det er ihvertfald ikke sidste gang vi bestiller mad fra selskabskompagniet.
Jeg blev i dag mandag ringet op af Helle fra selskabskompagniet som blot ville høre om hvordan maden var de havde leveret, og om vi piger var tilfredse - det var vi ihvertfald.
Jeg fortalte jeg nok skulle henvise venner, veninder og familie til selskabskompagniet:-) Hun spurgte mig så om jeg ikke ville gå ind og skrive en lille hilsen herinde.
Så til alle jer der sidder herinde og skal til at bestille hos selskabskompagniet, vil jeg bare sige - gør det da bare med det samme, man vender kun tilbage:-)
Hilsner
Sophie Kampmann
Selskabskompagniet leverede en enestående totalløsning til min kærestes afskedsmiddag for 3 uger siden. Disse ord falder mig nærmest ved en kort gengivelse af min egen og min kærestes oplevelse: Søde, professionelle, forstående, imødekommende, fantastisk timing, lækker mæd, gode vine og sidst min ikke mindst fornuftige priser. Alt sammen en god serviceoplevelse ud over det sædvanlige :-)
Kære Selskabskompagniet,
Tak for en dejlig buffet til min kones 40 års fødselsdag, vi var meget glade for den anbefaling vi fik af vores venner og det er bestemt ikke sidste gang vi bestiller mad hos jer.
Alt var i top - der var rigelig mad og en god servering hele aftenen.
Specielt tak til Helle for hendes engagement hele vejen igennem
Med Venlig Hilsen
Bjarne Petersen
Vi fik deres sommerbuffet til en polterabend jeg afholdt i juli 2009, og den var fremragende. der var masser af mad, så vi havde rester til alle, og vi fik endda lov til kun at bestille til 10 på trods af at de normalt sælger buffeter til min. 20. Det var rigtig god service og rigtig god mad :-)
Annett
Kære Selskabskompagniet
Jeg vil bare sige, at jeres mad smagte helt vidunderligt. Alle gæster til Silkes konfirmation var enige om, at det var en buffet i særklasse.
Det er ikke sidste gang!!!
Tak for det!
Kærlig hilsen
Lykke Jensen
På min 50 års fødselsdag havde jeg bestilt brunch til 25 mennesker, men ak 10 min før gæsterne skulle komme, kunne jeg kun konstatere at Selskabskompagniet havde glemt os og ikke havde forberedt brunch.
Firmaet tilbød efterfølgende at lave en ny og tilsvarende brunch uden beregning til samme antal gæster og jeg tænkte at de da følte lidt ansvarlighed....... men ak, jeg skulle da i den grad blive skuffet, da jeg 2. gang havde inviteret 25 mennesker til brunch for da havde selskabskompagniet glemt os igen)-: Jeg vil absolut IKKE anbefale dette sted. Efterfølgende blev jeg lovet at mig og min nærmeste familie ville få en kompensation, hvad fik jeg ikke at vide. Men jeg har INTET hørt, så brug IKKE Selskabskompagniet hvis du vil være sikker på at få leveret det du har bestilt.