[REPLY]
Så blev slut-sedlen underskrevet med Mathias hos Terminalen i Birkerød. Jeg har mødt lidt for mange bil-sælgere hvor man føler at man bare er et nummer i køen på vej til kassen for at blive rippet for sin bytte-bil. Derfor var det befriende at møde en sælger der tog sig tid til at lytte, gav kompenent, ærlig og venlig rådgivning, og lod os prøve alt det vi havde lyst til. Stor ros til Mathias. Jeg talte med et par andre sælgere i forretningen også, og det var mit indtryk at de også var "helt nede på jorden". Dertil en god handel, som begge parter var tilfredse med. Mathias og Terminalen fortjener 5 stjerner.
Opdatering: Bilen er nu afhentet. Værkstedet skulle lave bremser på den, da der var kraftige rystelser i rattet ved bremsning, -dette blev lavet perfekt, så også ug med kryds og slange til værkstedet.
Jeg har netop købt bil ved terminalen i Esbjerg, hvor jeg oplevede super service både før, under og efter bilkøbet.
Jeg bor selv i København men fandt på bilbasen en annonce fra terminalen i Esbjerg. Jeg oplevede en fair og åben forhandling med klare og hurtige tilbagemeldinger fra sælgeren.
Da jeg skulle hente bilen stod den klargjort og klar til afhentning. Bilen havde et par småridser, men disse blev udbedret uden beregning - flot service også efter bilen er hentet og betalt!
Alle fordomme om bilsælgere blev gjort til skamme...
Brand Managerens håndtering af min forespørgsel var kompetent og rummede en sjælden set gennemslagskraft… primært i forhold til produktkendskab og finansieringsforslag. Min interesse for Terminalen blev dog i første omgang vakt af sælgerens engagement for at nå til enighed om en acceptabel byttepris med henblik på køb af en splinterny Fiat Punto. Interessen blev yderligere skærpet ved en særdeles grundig gennemgang af en byttehandels mulige detaljer. En udsøgt hjælp når man som privatperson skal jonglere privatbudget og samtidig holde hovedet koldt ved gennemlæsningen af flere finansieringsforslag.
Egen bank kunne dog slet ikke måle sig med Terminalens finansieringsforslag!
Fra aftalen faldt på plads til bilen var køreklar var det min oplevelse, at sælgeren havde en oprigtig interesse i at forsøge at give mig en positiv helhedsoplevelse med tilbagevendende personlig kontakt for at videreformidle status.
Summa summarum – Terminalens Fiat Brand Manager formår at levere en yderst engageret og gedigen kundehåndtering!
Tak for god kaffe og en god handel!
Mellem jul og nytår satte de brugt bil til salg på bilbasen, dog uden billeder da den ikke var klargjort. Bilen var den vi ledte efter, så tog kontakt til dem, og fik hurtigt svar om hvornår den kom fra klargøring og hvornår der var billeder klar.
Ganske som aftalt blev der sendt billeder, og dialogen om handlen gik i gang. Da vi havde et par hundrede kilometer derop, ville jeg gerne have så mange detaljer på plads på forhånd, og det lykkedes efter fin dialog med sælgeren.
Vi kørte op og prøvekørte bilen, og købte den, da den var 99% som beskrevet. Der var et par mindre ting der skulle laves ved den, men da det var en lørdag havde deres værksted ikke åbent. I stedet for at vi skulle tilbage en anden dag og hente bilen, tilbød sælgeren at vi kunne tage den med med det samme. Så kunne vi smide den på vores eget værksted hjemme på sjælland, og derefter tage kontakt omkring hvad der skulle skiftes. Dette er nu gjort, og Terminalen har sendt de dele der skal skiftes og har givet grønt lys til at vores værksted skifter det på deres regning. Sådan!
Dét er sgu da god kundeservice!
Næste gang jeg skal handle bil, vil jeg klart starte med at kigge om Terminalen har noget af interesse. Handler der meget gerne igen.
Mvh Klaus
Jeg har netop købt bil for tredje gang hos Terminalen i Århus. Også denne gang levede bilen op til forventningerne, og som altid fik jeg en fin behandling af personalet.
Tak for det!
Jette Christiansen
Morten er forhandler og Manager af Hyundai-afdelingen hos Terminalen i Risskov.
Han og de andre hos Terminalen er yderst kompetente og giver en udsøgt behandling.
Vi har kun roser til overs for dette sted :)
Min kæreste og jeg har købt vores første bil hos terminalen risskov. -En oplevelse vi vil samligne med når vi engang skal have en ny eller endnu en bil. - Service er ikke noget man får hvor som helst og jah, vi vil have den gode af slagsen!
Ingen af os havde nogensinde været inde ved en bilforhandler så alene var ret skræmmende, men vi fik en professionel, venskabelig og informerende behandling. Vi kiggede på biler og prøvekørte nogle forskellige. Selvom der var mange andre kommende købere derinde syntes vi begge, at ham sælger-gutten tog sig god tid med os. Han var meget omhyggelig med at besvarer diverse spørgsmål, som vi havde, på en måde som almindelige mennesker forstår. (også de dumme spørgsmål)
Vi endte med at købe en bil og vi er smadder glade for den! Vi har dog stået overfor nogle forskellige problemer såsom; det korrekte dæktryk på vinterdæk? Hvornår er en flænge i ruden en flænge? og for første gang nogensinde har vi fået et direkte og korrekt svar når vi ringer! - Ikke ligesom hvis man sidder i tlfkøen til tdc og de så snakker uden om når man endelig får fat på dem :D!! Vi var forbi deres værksted en dag med nogle spørgsmål om korrekt kørsel osv, de besvarede spørgsålene OG lave en opdatering på et eller andet inde i bilen, uden beregning og uden problemer. det tog kun en time!
ud over det, er vi et lesbisk par, og det er ikke altid folk kan håndtere det, men vi har følt os vidunderligt behandlet. Tak for en god bilkøbsoplevelse. det kan jeg varmt anbefale!"
Vil ikke anbefale terminalen i Risskov. Jeg har købt en Fiat punto evo diesel i efteråret 2011.
Som største klage er at de er ufatteligt dårlige til at følge op, og ringe tilbage som lovet.
Der gik flere måneder før jeg fik tilsendt ekstranøglen til min bil og måtte rykke flere gange pr telefon. Herefter manglede jeg stadig servicebogen som jeg rykkede for flere gange og først fik da jeg skulle have udført mit første service eftersyn. Jeg oplevede ikke en eneste gang at der blev ringet tilbage når de lovede det.
Nu har jeg fået skiftet en slange i motorrummet på garantien, også her blev der lovet at de ville ringe tilbage når den rigtige reservedel kom, har aldrig hørt fra dem og det er vel 4 mdr siden nu.
Jeg har ikke fået udført mine services på min nye bil her, pga den sløsede betjening og fordi de er dobbelt så dyre som mit lokale værksted der også er autoriseret til den slags.
Desuden talte vi meget med sælgeren om hvor vigtig en god brændstofsøkonomi var i vores overvejelser. Bilen skulle på papiret kunne køre 28 km/L i snit, vores kommer nærmest aldrig over 20km/L i snit, og det på trods af at vi kører landevej/motorvej og ingen bykørsel, og generelt er meget opmærksomme på miljøvenlig kørsel. Efterfølgende har vi bemærket at der er noteret i flere test af bilen at den lever dårligere op til sit løfte om brændstofsøkonomi end andre biler. Jeg føler ikke at sælgeren var samvittighedsfuld i forhold til at informere os omkring brændstofsøkonomien.
Jeg kan desværre ikke sige noget positivt om mit samarbejde med terminalen andet end at betjeningen er høflig og venlig.
Købte min Toyota RAV4 brugt hos Terminalen i Risskov i nov 2011. Var skeptisk fra tidligere bilkøb hos andre, men blev lidt positivt overrasket her: Synes sælgeren tog mig alvorligt og vi undgik den lange salgstale og overflødige diskussioner, gik lige til sagen!
Fik helt fair behandling: Alle aftaler blev holdt og jeg fik ordnet de enkelt småting som senere viste sig uden bøvl og ub, som det også bør være. Også et senere værkstedsbesøg gik helt efter bogen.
5 stjerne betyder "anbefaling til alle", hvilket jeg naturligvis ikke kan på baggrund af kun en erfaring, som altså var helt uden bøvl.
Købte ny bil og alt var godt indtil slutseddel var underskrevet.
Bilen var ikke klar til den aftalte dato. Terminalen skulle ringes op for at få en ny dato.
Først da vi kom for at hente bilen fik vi at vide at fartpilot ikke var installeret som aftalt - værkstedet havde ikke de rigtige stumper hjemme og fandt først ud af det da de skulle til at installere. Det tog ca 3 uger og mange rykker mails inden de var klar til at installere.
Vinterdæk blev leveret efter vi havde kørt forgæves tre gange på trods af aftaler om at kunne hente dem.
3. nummerplade blev først bestilt efter at have rykket i 5-6 uger. Nåede også at få en regning på det på trods af at det var en del købsaftalen.
Alt i alt et sted hvor sælgere, værksted og administration ikke taler sammen men skal bruge kunden til at sikre at de forskellige får besked. Aftaler holdes ikke og det er nødvendigt at spørge/rykke efter en status regelmæssigt for at holde dem i
gang.
Opdatering efter svar fra Terminalen.
Jeg læser ikke ud af sælgers svar til mig 18. juli (hvis der også er skrevet til mig den 19. så er det gået tabt) en forklaring på hvorfor det er gået som det gik. Nærmere en glæde over at jeg ikke har klager og at Teminalen generelt har meget tilfredse kunder.
Nu nævner I at det var i ferietiden og at det var en del af årsagen til at det gik som det gik. Forløbet er fra start maj til start juli. Det er første gang jeg oplever en forretning begrunde dårlig service med at feriesæsonen i maj!
Jeg ved ikke hvad der præcist er sket omkring den 3. nummerplade og SKAT. Men hver gang jeg har spurgt Terminalen så var svaret "Den er bestilt". Da jeg modtager nummerpladen kan jeg se en bestillingsdato der er 15/6. Det stemmer ikke overens med Terminalens tidligere meldinger om at den er bestilt den 2/5. Når jeg bad en uddybende forklaring eller et ordrenummer så jeg selv kunne følge op med SKAT var svaret "Den er bestilt".
Og bilen kører godt og jeg er godt tilfreds med den. Vil har såmænd også anbefalet andre at købe en tilsvarende. Men jeg siger altid, vælg en anden forhandler end Terminalen. Jeg har også flyttet til anden forhandler for mine servicebesøg.
Terminalen havde rigelig tid til at vise at de kunne yde en god service. Jeg mener ikke at det var imponerende.
Hvorfor er det først når det er en negativ anmeldelse på Trustpilot at direktøren ikke er stolt af situationen? Jeg beskrev forløbet til både sælger og direktør den 18/7. Jeg ventede derefter 2 måneder inden jeg lavede min anmeldelse på Trustpilot. Så hvis Terminalen ønskede en dialog om forløbet eller fortælle mig noget, så havde de haft chancen.
Så det er muligt at direktøren ikke er stolt, men hvis der ikke havde været en negativ anmeldelse så havde han nok nærmere været ligeglad.
Og det er præcis den holdning de er årsag til at Terminalen får en negativ anmeldelse.
Jeg købte en Honda fra 2005. Den viste sig at være fra 2002, men først indregistreret i 2005. Den var altså 3 år ældre end oplyst ved handlen. Bilen havde en bunke fejl som gennem årene kostede mig rigtig mange penge.
Deres serviceeftersyn er pumpede så det grænser til åger. Mine service-regninger faldt til det halve, da jeg skiftede værksted.
Som sådan flinke mennesker og dygtige mekanikere, men ejer / bestyrer er fuldstændig blottet for moral og anstændighed.
Har egentlig kun gode erfaringer med deres mekaniske værksted, super flinke mennesker ikke mindst i indskrivningen. Har dog haft enkelte småting der ikke var iorden, men generelt ok. Deres pladeværksted derimod, dont do it! De er super flinke når du kommer, men deres kvalitet er virkeliig ringe, og behandlingen ved reklamation ikke speciel servicemindet. Både min, en kammerat og kollegas skader er udbedret der, i alle tilfælde kunne det ikke godkendes selv efter 3 forsøg.
Mange tror at fordi han han en uheldig oplevelse, at det nødvendigvis er en dårlig oplevelse. Tvært imod. En ordentlig behandling af en uheldig oplevelse kan skaffe meget tilfredse kunder.
Vi har købt bil ved Terminalen i Birkerød, og tegnede i den forbindelse forsikring som de formidlede for IF.
Her var en del problemer omkring dette, og her menes der ikke for forhandlerens side.
Idet vi opdager fejlen i forhold til forsikring, har Terminalen Birkerød, gjort rigtig meget for at det hele skulle ordnes.
Stor ros til personalet, og især sælger Brian Alsø, som har en god forståelse af hvad service er.
Det er ikke sidste gang vi køber bil der :-)
Har købt en Honda hos terminalen i Birkerød for et par år siden, og der har ikke været nogen problemer. Et lille enkelt problem med bilen, blev løst øjeblikkeligt og uden ventetid.
Personalet er venlige og der er lille lyst og venligt område, hvor man har mulighed for at vente mens bilen er til service.
Salgspersonalet er venlige og imødekommende og de holder hvad lover.
Det bliver en Honda igen.
Ny bil købt hos dem nu 2 år gammel....
Har haft reperationer der måtte gøres om og fik et serviceeftersyn til en højere pris end aftalt.
Ikke godt nok for et dyrt mærkeværksted.
Havde et par garantireperationer som forløb ok.