[REPLY]
Det meste gik galt fra dag 1. Nogle af Vordingborgs leverandører havde ikke på styr på deres opgaver/service, og specielt den tømrer Vordingborg havde uddelt opgaven til, stod sågar og pissede i vores forhave op af huset, selv om han (tømreren) havde adgang til vores toilet. En meget dårlig service fra køkkenkonsulenten, til sidst i projektet. De har til sidst forsøgt ihærdigt at rette op på den dårlige oplevelse, omend dette er prisværdigt og velset, har det ikke endnu kunnet ændre på helhedsindtrykket. Selv om køkkenet er fint, og svarer til vores forventninger, overskygger helhedsindtrykket desværre vores glæde over et fint produkt. Jeg ved at vi skal havde et nyt køkken igen engang, men ALDRIG fra Vordingborg, ALDRIG !!
Vi fik målt op og aftalt en leveringsdato. På leveringsdagen kom der ikke noget køkken. Vi ringede så til VK sidst på dagen, og fik at vide at leveringsdatoen var blevet rykket. Det havde vi intet hørt om (det viste sig senere, at de havde sendt en email omkring flytningen til en anden kunde...). Vi havde allerede pillet det gamle køkken ned, så det var et kæmpe problem at vi først fik leveret vores køkken næsten 2 uger senere. Da vi så endelig fik leveret køkkenet, var den vask vi havde bestilt ikke det vi havde beskrevet til sælger. Vi prøvede derfor at få den byttet, men da det var en bestillingsvare ville de hverken bytte den eller give os pengene tilbage. Det var så over 2000kr tabt.
Når det så er sagt, så var alle målene korrekte. Alle elementer leveret var i perfekt stand. Vi satte selv køkkenet op, og det var super nemt at følge deres anvisninger og tips. Vi fik også en reduktion i prisen pga. leveringskokset, og vi er i dag rigtig glade for vores nye køkken.
Vordingborg Køkkenets Flemming Lund Petersen målte det 18 kvadratmeter køkken op og kom med et tilbud husets frue accepterede. 3 uger efter kom snedker og køkkenmontor Flemming Kurt Larsen (www.fk-larsen.dk) og tog det gamle køkken ned. Vi havde et par dage til at male loft og vægge og så kom køkkenmontør Flemming Kurt Larsen igen og satte det nye køkken op. Intet blev overladt til tilfældighederne, det var den perfekte håndværker, der ikke gik på kompromis, men ydede en flot indsats. Fra gammelt til nyt køkken på godt en uge - godt gået! Vi er 100 procent tilfredse.
Eneste anke, for få hylder i nogle af skabene, der jo er dyre nok, men dem får vi efterbestilt.
Birgit M. & Ole Jacobsen
Vi bestilte vores køkken i VK Odense og lavede den aftale at VK´s egne medarbejder skulle måle op, så der ikke skete nogle fejl mål, som man som ufaglært godt kan komme til at lave.
køkkenet blev mål op og vi fik en leverings tid på 3 uger, efter vores indbetaling var registreret (man kunne ikke fra VK side sætte produktionen af vores køkken igang før pengene var betalt). Dette syntes umiddelbar også okay og vi glædede os til at vores køkken skulle komme.
Køkkenet kom til den aftalte tid, super. Vi havde sørget for 1 håndværker der skulle sætte køkkenet op og glædede os til at det hele skulle stå klar senere den dag. Håndværkeren gik igang, men ikke helt uden problemer, han kunne simpel hen ikke få det til at passe, lige meget om han placerede skabene rigtigt eller prøvede at lave om på tegningen, kunne det ikke lade sig gøre, køkkenet var for stort. Efter en lang sur dag hvor der ikke var ske en skid, udgifter til håndværker som af gode grunde ikke kunne monterer køkkenet, ringede vi VK op og fortalte om vores problem. Der blev aftalt at sælger skulle komme dagen efter og se hvad der var galt.
Næste dag mødte sælger op som aftalt og han fandt hurtigt ud af, at VK havde målt forkert op og de desværre var nød til at producerer et nyt skab, så det hele kunne komme til at passe.
Efter et par dage vendte VK tilbage og fortalte os at der ville gå ydeligere 3 uger inden omtalte skab ville komme, altså samme leveringstid som et helt nyt køkken. Vi mente umiddelbart ikke det kunne passe at vi igen skulle vente 3 uger, vi havde planlagt diverse fester, som vi jo desværre måtte aflyse, men der var intet at gøre, leveringen var 3 uger, slut. Med hensyn til håndværker regningen, som vi jo selvfølge skulle betale, selv om han ikke kunne lave noget, mente vi jo godt at VK kunne godtgøre eller i det mindste leveret noget ub eller nedslag i prisen eller lig., men det kunne der ikke være tale om, sådan noget gjorde de ikke. Vi havde betalt hele regningen, så det var bare surt. Vi har selvfølgelig betalt vores regning til håndværkeren, men ærger os over at VK ikke er til at hugge eller stikke i, da det jo var dem som havde lavet fejlen.
Vi glæder os til at få det sidste leveret, bestille ny håndværker (som vi selvfølge kommer til at betale igen) og komme vider.
Jeg vil kun give 2 stjerner, da jeg mener at det er vigtigt, at man i en virksomhed har plads til at ordne fejl hurtigt og det har VK ikke.
Jeg mener også at man som virksomhed skal se rimeligeheden i at tilbage betale, leverer et eller andet ub eller ligende, hvis man laver fejl som betyder at kunden har haft unødvendige udgifter.
Vi bestilte vores køkken ved VK i Vejle i februar måned 2012, "vores" sælger, Claus Hansen tegnede et flot køkken til os, ud fra vores egne tegninger og ønsker. Aftalen lød på at køkkenet skulle leveres den 30. maj, hvilket det også blev, og det blev båret ind af et par friske fyre. Vi startede i weekenden efter med at montere køkkenet, og om søndagen opdagen vi, at vores uplights havde forkert højde. Vi kontaktede VK om mandagen, men Claus var der desværre ikke, men han ringede til mig om onsdagen den 6. juni, og fortalte at nu var de bestilt i rigtig højde. De blev leveret fredag den 22. juni, så det var hurtig service. Vi har fået en ualmindelig god service fra sælgerens side og VK, det eneste minus der er at sige, er at: Når varerne bliver leveret kunne det godt stå på dansk på, hvad kasserne indeholder, samt lidt mere uddybende samlervejledning, det er også derfor, jeg kun giver fire stjerner i stedet for fem.
Vi fik leveret til den aftalte dag og det blev bragt ind hvor vi gerne ville have det. Anders på Kirstinehøj i Tårnby har også givet en virkelig god service. Køkkenet var let at sætte op især overskabene meget lette at indstille.
Inger og Finn
Dragør
Alt er forløbet perfekt fra vi bestilte køkkenet. Det kom til tiden og blev båret ind de steder vi ønskede det. Synes fodlisterne var svære at få til at passe, men det var alt.
Henrik i Slagelse gjorde også alt for at det skulle være en god oplevelse, vi følte aldrig vi var til ulejlighed, selvom vi havde fat i ham mange gange.
Vores næste køkken skal også være et Vordingborg køkken.
Besøg i køkken butikken i Søborg var uden problemer, opmåling og selve aftalen om køkken var uden problemer. Levering var også uden problemer, men der er for mange fejl og mangler. 2 låger var leveret med forkert udboring til greb, der manglede skruer. Instruktion/vejledning til montering er mangelfuld eller findes ikke.
Selve køkkenet er god solid kvalitet, og vores køkkenkonsulent, Jimmi, har gjort alt hvad han kunne og ydet en perfekt hjælp og service.
Vi fik leveret et fint køkken fra Vordingborg Køkkenet, Valby afd. Alt blev leveret korrekt, tidligt på den aftalte dag og flyttefolkene bar det helt ind.
Alt passede og i det hele taget har forløbet været uden problemer.
Vi har fået nyt Vordingborg Køkken og alt har fungeret perfekt. De små problemer der har været blev straks rettet af sælgeren Kasper Fucke i Odense. Selv da vores egen tømmer blev syg, skaffede Kasper hurtigt en af deres montører.
Alt gik som smurt, godt nok havde jeg en fejl leverance, men det blev taget hånd om og jeg fik det leveret til tiden.
Jeg vil helt sikkert handle der igen hvis jeg skulle have mig et nyt køkken igen. Top kvalitet, Top service, top sælger som giver nogen rigtige gode priser på køkkener!
Jeg fik min drømme køkken takket værd sælgeren Anders fra Vordingborg køkken i Vejle.
Han brugte meget tid på at hjælpe os med at finde den køkken vi ville have, han arbejde over for at vi fandt den køkken vi søgte.
Vi fik rådgivning fra start til slut, ingen grimme overraskelser!
Vi har været rigtig glade for forløbet med Vordingborg Plus.
Det har kørt på skinner lige fra det første møde med sælgeren fra Hjørring afdelingen( Michael Kasse). og intil det færdige resultat
Jeg var ude for en rigtig påtrængde og dårlig sælger i deres butik på kristinehøjen amager. Jeg skulle slet ikke ha handlet med ham, for var ikke tryk ved ham overhoved.
1 måned før køkknet skulle komme, kom jeg hjem til bordpladerne, som stod midt i min opgang(ved ikke hvem der lukkede ham ind), som skulle komme sammen med køkknet. Og de var ikke slæbt op på 4. sal som jeg havde betalt for. Jeg ringede til sælgeren og 2 dage senere blev de hentet og opbevaret ude hos dem. Da jeg så skulle have dem igen, ringede jeg til sælgeren, som selv kom og slæbte det op med en af hans venner, og han sagde at det var ikke med i prisen at få dem slæbt op, og prøvede at få mig til at få dårlig samvitighed, men det sagde han ikke noget om da vi købte køkknet.
Alt som jeg havde bestilt var der, og passer som det skulle, efter de mål som sælgeren havde taget, og kvaliteten var også okey, på nær de led spot, som er rigtig billig kvalitet.
Men en rigtig dårlig oplevelse, skal ikke handle der igen
Vi kører nu på 7. år, og jeg fortæller altid folk om vores gode oplevelse med Vordingborg Køkken i Søborg, når de påtænker nyt køkken. Jeg har virkelig ikke en finger at sætte på noget i vores handel. Pris, service, opmåling og levering, alt kørte som på skinner.
Der var lidt "brok" omkring opsætning og tilpasning - og de forsøgte at få alle pengene før levering, men begge dele faldt på plads da de blev trykket lidt.
Jeg handlede i Tilst afdelingen i 2010.
Vi rettede henvendelse til Jacob Seiding Larsen i Vordingborg afd. Han hjalp os med at tegne drømmen af et køkken - vi havde store krav og havde selv ideer, som var svære at få på tegnebordet. Men han brugte en masse energi for at vi kunne få alle vores drømme opfyldt. Også efter køkkenet var leveret og betalt har han stået til rådighed for god service og vejledning og man kan altid ringe til ham. Vi kan kun sige positivt om den behandling og den vare vi har købt i Vordingborg Køkken.
Vi så på nyt køkken hos Vordingborg køkken i Nykøbing Falster, vi fik en god service, opmåling, forslag, levering og kan nævne at der manglede ikke nogen dele samt alt var indtakt.
Jeg kunne hurtigt begynde opsætningen og vi er meget glade for det flotte resultat.
Vi kan hermed kun varmt anbefale Vordingborg køkkenet :-)
Johnny Larsen og Vipze
flotte køkkener det skal de have, men det kan da ikke være rigtigt at man skal vente 4 uger på en granit borplade når de lover at den blev leveret max 14 dage efter målet er blevt tager så nu er vi på 1½ måned unde brugbart køkken. og det i sig selv er noget øv....
så vil man rykke for en leverings dato og de lover at vende tilbage hehe uden held, først efter jeg selv ringer til vordingborgs sten huggeren gav det pote.
tænk at kunden selv skal ringe til deres underlevrandør for at får svar
skulle "nok" havet tager deres konkurrant....
Da vi skulle have nyt køkken for at par år siden benyttede vi dette firma. Vi fik en rigtig god pris og skabe bordolade m.m. er bare noget der holder! selv after 2½ års brug!
Vi har fået en meget fin service hos vordingborg i køge.
Havde efterfølgende nogle reklamationer på nogle af de leverede ting og disse blev hurtigt effektueret af butikken.
Tak for en god handel.
Havde brug for fronter til et ældre Vordingborgkøkken, og butikken i Roskilde undersøgte hvad der var af muligheder eftersom de mål der var standard for 15 år siden ikke er det idag, og derfor ikke bare sådan lige er til at få fat i. Det lykkedes, og vi har nu et køkken der ser ud som nyt for 7.500,- :o)
Rigtig fin service. Jeg fik opfyldt mine ønsker og fik flere gode idéer og råd med undervejs. Glæder mig hver dag over resultatet.. selv her efter 1½ år.
Vi har i maj/juni måned stiftet bekendtskab med køkkenkonsulent [navn fjernet] fra Vordingborg Køkkenet (VK) i Søborg, og vil efter dette bekendtskab gerne advare andre kraftigt mod at bruge VK i Søborg (og VK generelt). Venligheden og hjælpsomheden er nok så stor, når kunden skal gafles. Så snart ordren er i hus og underskriften er sat, er der derimod ingen imødekommenhed eller hjælpsomhed.
Vi fik en opstilling, som vi efter lidt laven-om, kunne godkende. Allerede da [navn fjernet] havde præsenteret os for opstillingen var han meget ivrig efter at vi skulle skrive under allerede i butikken. Vi valgte dog at tage opstillingen med hjem, da det jo er en stor beslutning, der skal tages. Han virkede dog meget troværdig og imødekommende, selv om han flere gange skyndte på os for at få en underskrift.
Han ville have os til at betale hele beløbet før levering , men det ville vi ikke gå med til. Så vi fik lavet en deponeringskonto, hvor pengene først ville blive frigivet, når alt var leveret efter aftalen.
Da vi dagen efter returnerede til butikken, var det med lidt ondt i maven, for vi havde faktisk læst en del dårlige anmeldelser om VK på nettet. Bl.a er det påfaldende, at den længste tråd på kokkenkob.dk handler om VK. Vi blev dog enige om at lade tvivlen komme [navn fjernet] til gode, for han virkede så skråsikker. Vi spurgte bl.a om der ikke lige skulle en kontrolopmåling til, for at være helt sikre. Han smilede overbærende og forsikrede, at det jo var HAM, der havde målt op.
I forbindelse med opmålingen, spurgte [navn fjernet] os (vi var begge tilstede), om vi var interesserede i at genanvende de eksisterende fliser. Vi spurgte om det kunne lade sig gøre, hvilket han forsikrede os om, at de sagtens kunne. Det er hvide fliser, så der var egentlig ingen grund til at skifte dem ud, hvis vi kunne genbruge dem. Han var igen meget skråsikker. Vi spurgte om han var helt sikker på, at overskabene kunne gå ned og flugte med fliserne. Han målte op og forsikrede os igen om, at det ikke var noget problem.
Da vi havde skrevet under var det bare at vente på leveringen. Den dag køkkenet blev leveret kom snedkeren forbi, og han var meget undrende over, at vi skulle bruge de gamle fliser. Ud fra hans tegning var han helt overbevist om, at de ikke ville passe med de nye skabe. Vi forsikrede snedkeren om, at vi havde [navn fjernet]s ord for, at der kunne lade sig gøre. Alligevel blev vi jo i tvivl. Vi valgte dog at stole på ”eksperten” og vi kunne jo heller ikke rigtig gøre så meget, eftersom køkkenet skulle sættes op næste dag.
Da snedkeren kom næste morgen, stod det selvfølgelig meget klart at hverken overskabe eller bordplade med bagkantslister passede med de eksisterende fliser. Snedkeren var rådvild og frustreret, fordi han allerede fra morgenstunden vidste, at det ville blive en dårlig oplevelse for os (og ham). En af os var hjemme og måtte lave en hurtig telefonkorrespondance til den anden for at træffe en beslutning. Vi kunne ikke stoppe køkkenopsætningen, men vi måtte tage en beslutning om fliserne. Det ville aldrig komme tilat se ordentligt ud MED, så vi måtte beslutte, at fliserne måtte tages ned efterfølgende med oppudsning mv.
Vi oplevede en snedker (som havde en hjælper med), som brugte en stor del af tiden på at tale i mobiltelefon. Alligevel virkede han fortravlet, han startede da også morgenen med at fortælle, hvor meget (eller rettere = hvor lidt) han fik for at sætte et sådan køkken op, og at han derfor satsede på at være færdig samme dag. Midt i opsætningen af et overskab begyndte der pludselig at løbe vand ud af et rør i væggen. Han havde boret hul i et radiatorrør. Rådvild kiggede han på den af os, der var hjemme og spurgte, om de skulle ringe efter en blikkenslager. ”Ja, hvad tror I selv” ? Han havde en kammerat, der kom og lappede hullet. Snedkeren var irriteret, da han selv måtte betale sin kammerat for hjælpen.
Da køkkenet var sat op, opdagede vi, at der var efterladt et kæmpestort hul i væggen – bag skabet og et stykke over skabet. Snedkeren færdiggjorde iøvrigt sit arbejde ved at undlade at sætte bagkantslister op. Dette fordi, vi jo skulle have fliserne ned og skulle pudse op. Det var helt forståeligt, men hvad vi ikke forstod var, at snedkeren mente, at vi selv senere skulle sætte disse lister op.
Da køkkenet (minus bagkantslister) var sat op, skulle vi så igang med at brække fliser ned (med vores spritnye køkken omkring), pudse op, sætte væv på og male. Da ingen af os er håndværkere, havde vi henholdsvis murer og maler i 4 dage til at klare arbejdet. Vi fik en merudgift på 6000 kr, dvs noget mere end budgettet , som vi fra starten havde lagt.
Vi var overbeviste om, at [navn fjernet] ville tage noget af ansvaret for miseren. Han havde jo rådgivet os helt forkert. Da vi kontaktede ham telefonisk dagen efter køkkenopsætningen, var hans eneste kommentar, at han ikke ”erindrede” at han ovenikøbet selv havde spurgt, om vi ville anvende de eksisterende fliser. Vi var begge fuldstændig klar over, at han løj , men det måtte jo være påstand mod påstand. Vi nægtede også at betale det fulde beløb før bagkantslisterne var sat på. [navn fjernet] lovede at ringe tilbage dagen efter (den 24. juni), hviket han ikke gjorde. Da vi ringede mandag den 27. juni, fik vi den besked, at han havde ferie!
Ifølge fakturaen havde vi betalt 688 kr i håndværkerløn for netop opsætning af bagkantslister. Herefter modtog vi en mail fra butikschef [navn fjernet], som bekræftede, at vi havde modtaget forkert rådgivning fra [navn fjernet], og at det var derfor, at bagkantslisterne ikke kunne sættes op sammen med resten af køkkenet. VK accepterede derfor, at resten af det deponerede beløb først blev frigivet den dag, listerne var sat op.
Snedkeren mødte op den aftalte dag, men var iøvrigt meget kort for hovedet og tydeligvis stærkt utilfreds med, at han skulle gøre sit arbejde færdigt.
Efterfølgende skrev vi en mail til butikschef [navn fjernet] (med cc til [navn fjernet]), hvor vi udtrykte vores utilfredshed med VK`s rådgivning og vores merudgifter. Vi lagde herefter op til, at vi kun så det rimeligt, hvis VK kunne kompensere os for ca 3000 kr (som var ca halvdelen af vores merudgifter). Begge ovenstående havde autosvar på pga ferie, men da vi selv kom hjem fra ferie 14 dage senere var der ingen svar. Vi skrev igen til [navn fjernet] og denne gang gjorde vi det klart, at vi naturligvis ville tage det med i vores rating på nettet, hvis de ikke kom med et positivt svar. Herefter var [navn fjernet] meget hurtig til at svare og allerede dagen efter fik vi en mail, denne gang fra kvalitetschef [navn fjernet]. Mailen var en klar afvisning af vores klage, idet de henviser til en følgende linje i købsaftalen ”Enhver problemstilling vedrørende gulvet samt vægfliser, er Vordingborg Køkkenet A/S uvedkommende”.
Mailen indeholder også følgende sætning:” Ydermere skriver vi i vore salgs- og leveringsbetingelser som I finder på side 18 i selvsamme købsdokument, at vi ikke yder nogen som helst form for kompensation.”
Som flere andre skriver, dækker VK sig ind i forhold til ALT. Normalt plejer en mundtlig aftale at være mindst ligeså gældende som en skriftlig aftale. Her var vi ovenikøbet 2, der overhørte køkkenkonsulentens skråsikre udsagn om, at vi selvfølgelig kunne genanvende de eksisterende fliser. Det var ovenikøbet ham selv, der bragte spørgsmålet på bane.
Vi føler os i den grad taget i hoved og røv! De 6000 kroner er ikke noget, der ødelægger vores liv, men det er en irriterende udgift. Det der dog gør, at vi i den grad vil fraråde andre at bruge VK, er at køkkenkonsulenterne løber fra deres aftaler. De er til at tale med, når pengene stadig er i kundens hænder. Så snart pengene er hos VK, er deres grådighed nok til , at de skider højt og flot på de kunder, som de trods alt lever af.
Det er utroligt at VK ikke forlængst er gået konkurs med alle de utilfredse kunder. Vi er blot nogen af dem, og vi kan kun sige en ting: ALDRIG MERE VORDINGBORG KØKKENET!
Jeg har i dag været udsat for den mest uforskammede køkkenkonsulent [navn fjernet] - Vordingborg køkken, Vesterbrogade. [navn fjernet] kontaktede mig i dag, da han gerne selv ville ud og se mit nye køkken og med de fejl og mangler jeg havde klaget over. Egentlig var jeg meget overrasket over, at han i det hele taget kontaktede mig, eftersom han ikke havde reageret på den mail (klage) jeg fremsendte ham for en uge siden, men måske det havde en effekt, at jeg efter et par dages tavshed også sendte mig klage til Vordingborg køkken adm. direktør Hjalmar Skovholm Hansen.
Min klage indeholdt, at man efter at have leveret en bordplade der var for kort (i skrivende stund) for 6 uger siden. Sendte en montør ud med den rigtige bordplade, som han nu skulle montere - dertil kommer at montøren ikke må lave vvs arbejde - lidt underligt, da butikschefen i forbindelse med fejlleveringen havde indgået en aftale med min snedker om, at de ville montere vask og blandingsbatteri, så jeg kunne bruge mit køkken og at Vordingborg køkken ved levering af ny bordplade ville færdiggøre køkkenet.
Da montøren var gået manglede der at blive sat kantlister op - det kunne han ikke, da han ikke havde nogle skruer med - nogle jeg tilsyneladende skulle have modtage, som åbenbart er blevet væk i renoveringen af min lejlighed (her kan man så undre sig over, at montører som Vordingborg køkken plejer at benytte sig af, ikke har reservedele i bilen), samt at vask og blandingsbatteri ikke var monteret ordentligt.
Da [navn fjernet] var her i dag, startede han med at måle bordplade og checke hvordan køkkenet var blevet opsat - han mente at jeg havde været yderst heldig, at Vordingborg køkken ville levere ny bordplade, når jeg havde benyttet egen håndværkere og at disse tilsyneladende ikke havde forstand på at opsætte et køkken. For hvis de havde sat køkkenet op efter bordpladen, havde bordpladen ikke været for kort. Jeg kunne fortælle [navn fjernet] at mine håndværkere var yderst professionelle og at de rent faktisk havde lavet et rigtig flot stykke arbejde, samt at de havde rykket køkkenet helt til venstre som han selv havde anvist ved han 2 (kontrol måling) besøg. Her var det så, at [navn fjernet] mente, at han var kompetent nok til at fortælle mig som kunde, at når jeg havde hyret så "uprofessionelle" håndværkere som ikke var i stand til at sætte et køkken op efter en bordplade, ja så var det jo mit eget problem at mit køkken endnu ikke var færdig og at Vordingborg køkken ikke agtede at foretage sig mere i denne sag. Da jeg gentog overfor [navn fjernet], hvad han selv havde sagt med at rykke køkkenet længere mod venstre og at jeg som kunde jo "bare havde handlet på den besked, han havde givet og at han en anden gang, jo så må sige det han mener og ikke det han måske tænker. Mente [navn fjernet] så at det var på sin plads, at hæve stemmen og gentage sin negative ytring om mine håndværkere. Her bad jeg så [navn fjernet] om at forlade mit hjem øjeblikkeligt. Og tilbage står jeg med en vask der ikke er færdig monteret, et blandingsbatteri der sidder løst og kantlister der stadigvæk mangler at blive skåret til og monteret.
Ikke nok med at man som kunde står i en dårlig situation i tilfælde af fejl og mangler - da hele købsbeløbet skal være betalt inden leveringen af dit nye køkken, men at man også skal udsættes for magen til behandling af konsulenten, Det hører ikke nogen steder hjemme.
har lige købt nyt køkken og har aldrig mødt så sød en sælger som i slagelse så skal i købe nyt køkken så snak med Gert Sørensen
Vi har fået en helt igennem super service af Vordingborg Køkken både i forbindelse med vores nye badeværelse sidste år og ikke mindst vores nye køkken her i foråret. Vi er ovenud tilfredse; selvom der var mindre fejl og mangler ved første levering, så har de formået at sørge for at det hele er blevet gjort færdig ligesom vi ville have det. - Det skal dog siges at vores oplevelses sandsynligvis er meget person afhængig, og vi var bare heldige at blive serviceret at butikschefen i Næstved.
Vi havde en god oplevelse i selve butikken, det var en meget behagelig sælger, som lavede de fineste tegninger.
Køkkenet blev betalt/bestilt og sat op og så kom de små fejl frem, de burde være til at rette, men selve firmaet er meget sejt at trækkes med.
Vores køkkenmand gjorde hvad han kunne for at tingene skulle glide smertefrit, men det var tydeligt at han havde meget svært ved at trænge igennem ved de højere magter, som virkede pisse ligeglade. Men de havde jo også fået pengene inden vi fik køkkenet.
Fejlene er nu rettet, men det tog meeeeget lang tid.
Tænker det hele ville havde gået lidt hurtigere, hvis de først fik pengene når det var færdigt.
Udover det, kan det ikke altid være sjovt at være ansat uden opbakning.
Men jeg elsker mit køkken :-)
Købte køkken for 5 år siden. Er stadig glad for køkkenet og den tidsløse låge. God kvalitet!
Fik leveret et køkken fra Vordingborg Køkkenet. De var dygtige til at hjælpe med et finde den rigtige løsning, og kunne give en skarp pris. Hurtig levering og professionel service. Fik monteret ved hændværkere anbefalet af firmaet, hvilket gik nemt og smertefrit.
Købte i 2009 nyt køkken hos vordingborg køkkenet, og jeg må sige at jeg har oplevet en meget proffesionel behandling, lige fra bestilling, og til køkkenet stod færdigt, det bliver helt sikkerty også et vordingborg køkken næste gang.
Købte i 2009 køkken for kr. 100.000,-
Enkelte elementer eller tilbehør dertil skulle omleveres pga. fejl og mangler, dette blev klaret indenfor 3-4 uger.
Emhætte forkert størrelse, vi blev ikke oplyst korrekt herom og blev oplyst forkert pris. Derfor fik vi kun ca. 50% af prisen retur. Her føler vi os lidt snydt.
Alt i alt er vi dog rigtig glade for køkkenet, men er kede af den dårlige oplevelse hvor de slet ikke var imødekommende på vores ønsker.
Vi købte emhætte andet sted til langt lavere pris.
Vi vil gerne anbefale dem til andre, da vi tror branchen bare er sådan...