Ole Sølberg´s profile

Reviews (2)

Compumail

Hurtigt og effektivt

Jeg kan ikke udtale mig om deres returhåndtering, da jeg ikke har haft brug for den, men leveringen var hurtig og smertefri. God E-Mail information under ordrebehandling, og fleksibel forsendelse med fleksible forsendelsesmuligheder.

Absolut intet at klage over - indtil nu.

Dækbutikken Aabybro A/S

Fejl blev rettet - uden bøvl

Vi havde en dårlig oplevelse med daekonline / delti.com. For at undgå yderligere forviklinger, besluttede vi at bestille hos Dækbutikken istedet. Jeg har før bestilt dér - og udover lidt forlænget leveringstid, var der dengang ingen problemer.

Jeg bestilte så 4 fælge + dæk med et loadindex på 88, da de skulle bruges til en Berlingo varevogn med forøget akseltryk. Jeg specificerede endda som ekstra bemærkning at de SKULLE være med loadindex 88.

Dækbutikken leverede til tiden, og modtageren (det var ikke undertegnede) monterede hjulene. Han kørte lige et smut forbi, og stor var min irritation, da jeg opdagede at dækkene var loadindex 84 (til personvognsmodellen), og ikke 88 som bestilt (til varevognsmodellen).

Lidt småknotten ringede jeg til dækbutikken, efter bøvlet med Daekonline, var vi ærlig talt lidt trætte af dæk og fælge. Det skinnede desværre igennem i samtalen.

Her er så det positive. Uantastet min åbenlyse irritation, fik jeg en yderst sober og serviceminded behandling af dækbutikken. De tilbød, som det sig hør og bør, at foranledige ombytning af forkerte, og remontering af korrekte dæk uden beregning, samt naturligvis at klare alt transportbøvlet uden yderligere omkostninger for os. Samtidig arrangerede de det således, at det altsammen var til mindst mulig gene.

KUN 4 stjerner grundet fejllevering - men ikke 2 eller 3 stjerner, da dækbutikken reagerede hurtigt og effektivt, og tilmed sendte et par flasker lakforsegler (var det vist) med som et plaster på såret.

Kan ubetinget anbefale dækbutikken. En virksomheds serviceniveau defineres ikke på om fejl sker fra tid til anden - for det kan ikke undgås. En virksomheds serviceniveau defineres på, om man hurtigt og elegant formår at rette fejlene, uden unødig gene for forbrugeren - og det klarede dækbutikken til UG.

Næste gang handler vi også hos dækbutikken. Det kan da godt være de da sender fælge til en Fiat Punto, når vi bestiller til en Mazda - men vi løber risikoen - vi skal jo også bruge lakforsegler til næste år.....

Tak for god service til dækbutikken.

Ole Sølberg´s profile

profile image of Ole Sølberg
Ole Sølberg
Reviewer
Male
Denmark

About