Det er interessant og jævnligt ganske fornøjeligt at gennemse kommende reklamespots.
Men ogå lidt deprimerende og skuffende fordi mange (for mange) er ret ringe i deres fortællig og satser på smålig fjolleri, -som fx. den udtalte brug af cirkussprog. (Men det er jo ikke Eovendos fejl)
Desværre sender Eovendo de samme spots til forevisning flere gange og det er ganske enkelt for ringe.
Mvh. OleC
Saml Guldmærker, lokker Føtex og køb herefter en ukendt gryde eller pande til en trediedel af prisen ??? Problemet er bare at alle "tumberne" der pligtskyldigt har samlet mærker slet ikke kan få/købe varerne -for Føtex har dem ikke (dd. forespurgt hos 5 Føtex) men de kommer vistnok i næste uge eller i næste uge eller... Men det er slet ikke Føtex (Dansk Supermarked) skyld. Det er en underleverandør oplyser den ansvarlige for projektet Susanne Hald, -man havde ikke ventet osv. fulgt af en lang sang om denne verdens fortrædeligheder. Men da Føtex ved hvor mange mærker de har udleveret ville de ved at dele tallet med 30 have vidst hvor mange potter og pander der max ville blive solgt. Problemet er dog helt og holdent kundens, de kunne jo bare lade være at handle hos Føtex, så havde der været potter og pander til alle.
Hvor ringe kan det blive?
Det er gået voldsomt tilbage efter at Herman Salling ikke er der mere til at styre butikken.
Brian Holmstrøm Nielsen found this review useful
Alt gik som forventet, bortset fra at jeg fik et forkert format -dels fordi jeg var uopmærksom, dels fordi det efter min mening ikke klart fremgik hvilket format jeg bestilte. Jeg troede at jeg automatisk fik samme format som sidst når jeg ikke aktivt bestilte et andet. Surt show.
Algarve er et dejligt sted at holde ferie men da vi er ældre end strandløvealderen er vi mere betaget af Estoril og Cascais. Ferielejligheden var tip-top med flot beliggenhed og en udmærket swimmingpool. Til gengæld var der krig om solstolene, som blev reserveret med håndklæder fra tidlig morgen. Det var udtrykkelig forbudt -men ingen foretog sig noget for at bringe det til ophør, trods påtale. Personalet i receptionen virkede dovent og turisttrætte. Der var heller ikke parasoller til rådighed, så man måtte forlade pool-området når man havde behov for skygge. Der var ej heller håndklædeservice ved swimmingpoolen. Alt i alt forhold der efter vor opfattelse ikke berettiger til at kalde hotellet 4-stjernet, -et sted mellem 2 og 3 ville være passende. Hvis man kan affinde sig med at området er en turistmagnet med opskruede priser og ikke specielt høflig betjening på restauranter og barer er det et rart og spændende sted. Så vi havde en glimrende ferie som vi var tilfredse med.
Data: Hotel Cerro Mar Garden, Albufeira, Portugal.
Venlig hilsen fam. Christensen, Hørsholm
Lod mig i midten af juni besnakke til at få et prøveabbonnement og velkomstpakke på National Geographic's blad. 1. blad kom og det hele blev betalt d.3.august. Herefter skulle jeg modtage velkomstpakken inden der var gået 3 uger fra dato. Men de havde kun lige nået at få pengene da de meddelte at velkomstpakken tidligst blev leveret i uge 40 (starten af oktober).
Beklageligt at et estimeret foretagende som National Geographic, der baserer sig på videnskabelig redelighed skal have sit gode rygte tilsmudset af et forlag uden for "pædagogisk" rækkevidde.
Jeg har beklageligvis haft en tilsvarende oplevelse med Bilmagasinet som nu er løst.
Har d. 12. maj accepteret og betalt 6 nr. af Bilmagasinet + elektronisk P-skive. Første blad kom 19. juni (mere end 1 måned efter betaling) P-skiven har jeg ikke set endnu her 2 måneder efter betaling og man kan/vil ikke fortælle mig hvornår den leveres. Samtidig har der gennem flere måneder været en massiv reklamekampagne for netop denne "pakke" med P-skiven. Bondefangeri og kundemobning fra et blad der beskæftiger sig med forbrugerrådgivning- og vejledning. De skulle skamme sig.
Trist for Mikkel Thomsager at hans gode navn og rygte skal trækkes gennem sølet af en useriøs udgiver.
PS! Tænk også på at hvis bladet er ved at gå fallit kan dine penge være tabt.
Det er en fornøjelse at "bladre" gennem det store udvalg af kvalitetsmøbler og de sjove, spændende og unikke ting i brugskunst. At priserne er gunstige er bare et ekstra plus.
Hyggelig og venlig betjening -dem handler vi gerne med igen.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Tusind tak for din anmeldelse!
Ja, vi kan desværre ikke gøre noget ved filmene - de er, som de er :) Dog kan du jo hjælpe virksomhederne med at lave bedre film ved at vurdere og skrive dine meninger :)