We are hiring!

Zandie´s profile

Send private message to Zandie
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (5)

Sarenza

Super god service

Ikke så meget at sige - super service.
Har handlet der en enkelt gang, alting forløb smertefrit, skoene passede dog ikke, så jeg returnerede dem - de havde en fornem service hvad angår returnering, hvor man selv vælger tidspunkt, de skal afhente pakken, og alting gik lige efter planen, pengene kom hurtigt ind på min konto.

Intet dårligt at sige herfra.

Skoringen

Aldrig mere

Jeg har handlet i Skoringen op til flere gange og kan i retrospekt ikke forstå, jeg er blevet ved.

HVER gang, jeg har købt gummistøvler der, er de gået i stykker efter få ganges brug. Fik et par i fødselsdagsgave, har brugt dem 4 gange og begge sko er ødelagte. Kender flere, der har haft samme problem, og nu også siger: "Aldrig mere."

Og garanti har Skoringen vist ikke hørt om, har aldrig oplevet at få pengene tilbage for varer i så elendig kvalitet.

Butikken brillierede forleden ved at jeg gik ind og fandt en flot sko, gik op til kassen og bad dem tjekke pris - sat ned til billigt, og jeg bad naturligvis om at prøve den anden. Efter et par minutter på lageret kom ekspedienten tilbage og meddelte mig, at skoen var et sted derude, men deres lager var for rodet til hun kunne finde den.
De skrev mit telefonnummer ned i tilfælde af, de fandt den anden sko i løbet af ugen, men jeg hørte selvfølgelig ikke fra dem. Gad vide om jeg havde fået samme behandling hvis skoen havde været i den dyre ende?

Nå, men ringe ringe ringe og aldrig mere er hvad jeg har at sige.

Elsebeth found this review useful

Elounge

Måtte bestille andetsteds

Absolut ingen succes her.
Jeg bestilte en masse bøger til mit studie for længe siden med besked om, at bøgerne ville blive leveret d. 18. Efter nogen tid blev levering rykket til d. 20. I dag, som er dagen, hvor de oprindeligt skulle have været leveret, fik jeg så besked om, at nu ville de blive leveret d. 25. Gider jeg vente mere? Nej. Nu bestiller jeg dem andetsteds.
Først forsøgte jeg dog at slette de to bøger, der trak leveringen ud. Pludselig var hele ordren på nær een bog slettet. Håber jeg får pengene for mit køb tilbage, de har ikke noget kundeservice-telefonnummer, hvilket besværliggør processen en del.

20 September 2012

Reply from eLounge ApS

Hej Zandie,

Tak for din feedback.

Vi er kede af den forsinkelse der har været på din bestilling og at du måtte bestille dem andetsted. Vi kan se bøgerne er ekspederet og klar til afhentning på afhentningsstedet. Du kan naturligvis lade dem gå retur til os hvorefter vi tilbageføre pengene til dig.

Vores kundeservice kan træffes mellem 12 og 15 dagligt på telefon 33755804.

Venlig hilsen
Sophie
Kundeservice.

Hooks

Et par gode og et par dårlige ting

Ganske OK service, har bestilt derfra 2 gange og begge gange er varerne blevet sendt inden for få dage som de også lover på hjemmesiden. Hurtigt svar fra kundeservice via mail.
Dog også 2 dårlige ting - den ene er at sidste pakke jeg modtog ikke var pakket ordentligt (meget stor kasse pga jeg havde købt ridestøvler) så alle "småtingene" blev kastet rundt på må og få. Hvilket medførte, at den ret dyre strigle af gedehår (dvs. meget blød og skulle nok have været pakket ind!!) er uopretteligt bøjet i hårene på den ene side.
Første forsendelse var pakket rigtig fint, men jeg havde købt et næsebånd, der var fejl på fra producentens side. Remmene kunne ikke stoppes ned i deres "holdere" når de var spændt, da holderne var for stramme. Jeg prøvede både at klippe læderet til, men det lod sig ikke gøre med en alm saks, så det lykkedes ikke helt. Og jeg prøvede at sætte klodser i til at få det udvidet, også uden resultat. Så nu er det smidt ud.
Så en lidt blandet fornøjelse med Hooks.

Illux

Ganske godt

Jeg lavede en ordre og modtog besked om, at illux ville sende torsdagen efter. Torsdag modtog jeg så besked om, at signaturen på billedet ville komme i klemme når kanterne skulle bukkes om lærredet, og de gav mig muligheden for at sende en anden version af billedet, selvom de jo allerede havde sat processen i værk med det første - thumbs up. Jeg havde en fin mailkorrespondance med dem, men desværre haltede informationen lidt derefter, og jeg fik ikke at vide, hvornår jeg kunne vente at modtage billedet. Jeg regnede med, at der ville gå yderligere 5 arbejdsdage, og det var rigtigt nok, pludselig modtog jeg det. Lidt ærgeligt med den manglende info, men sådan kan det jo gå en gang imellem. Og billedet er rigtig flot. Så min oplevelse af illux er, at det er rigtig udmærket og ville ikke tøve med at købe derfra igen.

Zandie´s profile

profile image of Zandie
Zandie
Reviewer
Female, 1991
Slangerup, Denmark

About