Lisa Horan´s profile

Reviews (10)

junkyard.dk

Helt perfekt!

Fungerer helt perfekt: Nemt at bestille og hurtig levering og denne gang også gratis levering. Så manger der bare gratis returret for at udløse den sidste stjerne.

Nicekids

Perfekt – kort og godt!

Som nicehair.dk fungerer nicekids.dk bare 100%. Alt er i orden fra bestilling, til opfølgning og levering. Det kan bare ikke gøres bedre!

Easyshoes

Difficult Shoes ville være mere passende

Kunne man give nul stjerne, så fik EasyShoes det. Det undrer mig meget, at de under deres tidligere navn Shoeworld har fået så fine anmeldelser her på TrustPilot, for min købsoplevelse har nok været den ringeste, jeg endnu har haft på nettet - og jeg handler næsten udelukkende online. Jeg skulle den 3. maj købe sandaler til min mand, og væbnet med et Groupon-bevis begyndte jagten. På forsiden så det ud til, at der var et par fine Ecco-sandaler (et såkald "åbningstilbud") til kr. 495 i str. 47. Klikkede man på skoene, ændrede prisen sig imidlertid til kr. 795, og str. 47 fandtes ikke længere. Ja, og sådan var det så hele vejen igennem. Sko viste sig og forsvandt i ét væk - størrelser og priser ændrede sig alt afhængigt af, hvor man befandt sig på sitet. Under "OUTLET", som jo burde indeholde sko til meget nedsatte priser, fandt man sko nedsat med sølle 10 % (det har da ikke noget med "outlet" at gøre), og da vi endelig havde fundet et par sko, kunne købet ikke gennemføres. Deres system kunne åbenbart ikke håndtere betaling via rabatkupon på trods af feltet, der ved markering skulle klare denne betalingsmetode. De reagerede dog på min første kontakt og beklagede besværet med at gennemføre ordren, men nu her 12 (ja 12!!) dage senere har vi stadig ikke modtaget skoene eller hørt videre. Jeg har igen skrevet - både via deres hjemmeside og via email, men intet hørt - under min konto på deres websted står der blot, at ordren behandles. Men hvor lang tid skal det lige tage?? Sandalerne skulle jo have været med på ferie i næste uge.

Så alt i alt kan jeg kun på det allerkraftigste opfordre andre til nøje at overveje, om det er her, de skal handle. Selvfølgelig, hvis de godt kan lide at vente i urimelig lang tid og synes om at blive holdt hen i det uvisse om statussen på deres ordre, så er Easyshoes stedet. Personligt er jeg begyndt at tvivle på, at vi nogensinde modtager vores ordre. Jeg opfordrer også Easyshoes til at tage på studietur over til zalando.dk for at se, hvordan det bør gøres - enten det, eller også omdøbe deres websted til det mere passende difficultshoes.dk. Min tålmodighed er brugt op - og der skal et mirakel til, for at jeg handler her igen.

Tinyzone

Fungerede perfekt

Nemt at bestille, god information under forløbet og let at få byttet en vare. Helt igennem en god købsoplevelse.

Cinemagic

Bare perfekt

Opfølgning hele vejen igennem, hurtig levering og super pris - sådan skal det gøres!

Philipson Wine

Sådan skal det gøres!

God pris, god service, hurtig levering - bare i orden!

wupti.com

Ufattelig dårligt informationsniveau

Jeg købte tirsdag den 30. oktober kl. 12.35 et Elektrolux-køleskab med levering inden for 1-3 dage. Jeg modtog en mail om, at min ordre var klar til levering, og at jeg ville modtage den inden for 1-3 dage. Og så skete der ikke mere. Der stod i e-mailen, at det ikke var ikke muligt at spore ordren, da leveringen blev varetaget af L'easy (og hvorfor kan man så ikke spore den?).

Nu her til morgen fredag den 2. november kan jeg efterhånden godt se, at der er en mulighed for, at mit gamle køleskab, som vi har taget ned og ud på køkkengulvet, så det er let at tage med, kommer til at stå i vejen for alle mine gæster i aften. Derfor ringer jeg for at høre, hvor i verden min ordre er. Den er nu "klar til aftale om leveringstidspunkt"!!! får jeg at vide, og de kan levere i morgen lørdag på 4. dagen efter min bestilling mellem kl. 8-11. Ikke i dag spørger jeg? Nej, det er ikke muligt.

Med andre ord: Wupti har hele tiden vidst, at jeg på ingen måde kunne få levering hverken dag 1, 2 eller dag 3 for den sags skyld! Jeg kan godt vente på mit køleskab, men jeg vil pokkermig holdes opdateret, så jeg ikke unødigt skal sidde stavnsbundet til hjemmet. Jeg tør jo knapt køre ungerne i skole eller hente dem igen. Det er bare alt, alt for dårlig information!

Jeg er tidligere kunde, men der er ingen tvivl om, at dette er mit sidste køb fra Wupti - sammenlignet med f.eks. "De 3 bedste" har I meget at lære om at holde jeres kunder informeret (for ikke at sige om hurtig levering). Det er slet ikke godt nok.


Opfølgning lørdag den 3.11:
Nå så blev det lørdag, hvor leveringen ifølge aftale skulle ske mellem kl. 8-11, men der kom ingen fragtmand. Da jeg ringede kl. 11.45 fik jeg igen at vide, at køleskabet var klar til aftale om levering!! Øh, den proces havde vi jo lige været igennem i går morges - og levering skulle ske i dag. Nej det så ikke sådan ud, men vi kunne få levering tirsdag! Altså en uge efter bestillingen!!! Det er simpelthen utroligt - og blot endnu en bekræftelse på, at det ikke er her, vi handler igen. Utroligt at I kan overleve...

Opfølgning mandag 5.11:
Fik levering af køleskabet af L'easy, og modtog et telefonopkald fra Wupti, der kunne beklage, at levering ikke var sket ifølge deres politik om 1-3 dages levering. Jeg ved ikke, hvor meget det ændrer på min samlede oplevelse. Personligt synes jeg, det havde været en smart gestus, om Wupti havde sørget for at få køleskabet leveret helt ind i huset og ikke bare til kantstenen, sådan som et plaster på såret. Men sådan skulle det altså ikke være.

Mikkel Kl found this review useful

02 November 2012

Reply from wupti.com

Hej Lisa

Tak for din anmeldelse. Vi vil undersøge hvorfor leveringen ikke skete inden for 3 dage. Vi kontakte dig direkte.

Mvh. Christian, Support.

NiceHair

Altid super-duper!

NiceHair er det perfekte sted for mig at handle - de har altid de bedste priser, et supert udvalg og hurtig levering. Tip-top på enhver måde!

De3bedste

Bare som det skal være – til den rette pris!

Konkurrencedygtig pris og dag-til-dag-service. Kan kun varmt anbefales.

Coolshop

Super-duper

Perfekt hele vejen igennem!

Lisa Horan´s profile

profile image of Lisa Horan
Lisa Horan
Reviewer
Female, 1966
Middelfart, Denmark

About