Jonas Konski Østergaard´s profile

Reviews (29)

BoligAssistancen Aps

Professionel - i kompetente hænder

Vi benyttede BoligAssistancen i forbindelse med et hus vi havde kig på.
Vi kunne se priser til advokater hurtigt kunne rende løbsk og at Boligassistance kunne tilbyde samme service til fast konkurrencedygtig pris. Samtidig anser jeg trustpilot som troværdig og de mange anbefalinger var ligeledes et kvalitetsmærke.

Kan varmt anbefale Nöel og vil benytte ham igen. Arbejdet var veludført og meget brugbart. Vi kunne ikke have efterspurgt mere.

Trustrup-Foto

Professionel bryllupsfotograf

Vi skulle finde en bryllupsfotograf og var lidt uvant i branchen. Først var vi meget OBS på prisen, men efter at være blevet brændt af en "billig" fotograf, besluttede vi at til et bryllup ville vi ikke tage nogle chancer og det var vigtigt for os at have en seriøs fotograf vi kunne stole på. Vi besluttede derfor at give lidt mere og vi valgte så Mark Trustrup. Mark var flink, informativ og professionel helt fra start.

Vi blev først og fremmest fanget af hans billeder og stil. Det viste sig at være et godt valg. Vi fik holdt et møde og var senere ude og se på lokationer, hvilket skabte en god tryghed.

Mark holdt alle aftaler og agerede perfekt på selve dagen - forholdsvis anonymt og så taktfuld som man nu kan være uden at gå på kompromis med at være med helt fremme. Vi er tilfredse med vores mange billeder og den indsats Mark har leveret. Mark var tålmodig, sympatisk og nem at føle sig behagelig med - hvilket var utrolig vigtig for os når man får taget billeder.

Vi kan varmt anbefale Mark herfra.

29 June 2013

Reply from marktrustrup.com

Hej Jonas & Julia.
Tak for de pæne ord! Det var en dejlig dag, selvom det regnet lidt.
God sommer!
De bedste hilsner Mark Trustrup.

Humleorehus

Bryllupsidyl

Vi var på udkig efter passende selskabslokaler til vores bryllup. Vi var ude og kigge på forskellige steder indenfor 30-45 min's kørsel fra KBH. Kvalitet og pris var stærkt svingende. Der var gode lokaler og der var meget ucharmerende lokaler. Nogle lokaler havde stærke begrænsninger såsom at festen skulle slutte midnat, maks. 30 personer, sideløbende selskaber, først adgang dagen før eller rengøring morgenen efter.

Efter at have besøgt nogle lokaler kom vi til Humleorehus i Ringsted. Lokationen i naturen og den flotte bygning gav med det samme et godt indtryk. Standarden var høj og flot, desværre var prisen også lidt dyrere end et standard selskabslokale. Vi fandt dog ud at det var det værd og vi ville gerne have lidt mere end standard. Desuden hørte der flere fordele med den lidt højere pris; rengøring inkl., mulighed for overnatning, adgang god tid før og forpagteren Christina med på sidelinien!

Det var det rigtige valg at vælge Humleorehus. Christina var professionel fra start til slut og var en stor hjælp for os med bl.a. råd og pyntning. Derudover ganske enkel en varm og behagelig person. Vi havde en fantastisk bryllupsfest på Humleorehus og alle gæster var glade og roste stedet.

Kan varmt anbefale Humleorehus herfra.

ShopSign®.dk

Meget tilfreds

Jeg valgte ShopSign.dk efter at have søgt på mange lignende butikker. Priserne var fine og udvalget gjorde det endelig udslag med nogle gode produkter jeg ikke fandt andre steder.

På et af de dyrere produkter varierede prisen fra andre butikker, men pga. prisgarantien udgjorde det ikke noget problem.

Kundeservicen var i top, da jeg ringede for råd og vejledning om nogle produkter.

Eneste minus er måske at jeg kunne mærke de havde meget travlt, da lageret bl.a. ikke fik sendt alle vare sammen. Det blev dog godtgjort at den venlige og problemfrie kundeservice, der gjorde at resten af varerne blev specialleveret.

Alt i alt en god oplevelse

Vistaprint

OK til print af mindre oplag

Fordele:
- Kan blive ganske gunstigt, hvis man benytter gratis tilbud, procenter og især de tilbud med gratis levering ved køb af minimum X antal kroner. Derved sparer man den til tider høje ekstra omkostning på administration og fragt.
- Ikke opstartsgebyr og gode priser selv ved mindre oplag.
- Flot webside med nemt og godt bestillingssystem

Ulemper:
- Ikke dansk kundeservice. Jeg blev henvist til UK kundeservice. Svartiderne kunne godt være lidt hurtigere.
- Aggressiv e-mail markedsføring. Det kan betale sig at være på mailinglisten for at få de gode tilbud, men det koster altså ved at man får flere "slå til nu" mails fra Vistaprint gennem ugen.

Neutral:
- Jeg oplevede nogle kvalitetsproblemer med nogle tryk, men fik refunderede pengene forholdsvis nemt efter at have vist dokumentation.
- Sendt fra Holland

BEMÆRK:
Ved gratis tilbud, så læs altid med småt. Der står tit at gratis tilbud begrænser sig til fx. KUN 4 gratis varer.
Dvs. den 5. gratis vare du ligger i kurven gør at en af de "gratis" varer du allerede har i kurven bliver faktureret til fuld pris.

SUMMA SUMMARUM:
Firmaets markedsføring grænser sig til hvad jeg vil sige er på grænsen til misvisende. Man skal navigere forsigtig rundt og være ekstra obs på hvad man bestiller, men hvis man tænker sig om kan man få ganske gode priser på tryk.

Heine K found this review useful

Gorillasports

Rigtig gode priser

Gorilla Sports har gode vægtskiver og vægtstænger til bundpriser.
De har også mange andre spændende ting til lave priser. Kvaliteten er dog ikke topkvalitet eller "studio kvalitet", men rigtig fin til prisen.

Desuden god kundeservice. Kan anbefales.

Ensuite

Flotte lædervarer og gode priser

Har købt nogle flotte skindhandsker til rigtig gode priser.
Desuden yderst venlig kundeservice.

Ich habe mir ein paar schöne Lederhandschuhe zu einem guten Preis gekauft.

Darüber auch sehr freundlichen Kundenservice.

momondo

Genial søgemaskine til flybiletter

Jeg bruger altid momondo.dk, hvis jeg bare skal bruge en flybillet. Jeg har søgt på forskellige søgemaskiner og min erfaring er at momondo altid giver et godt billede af prisniveauet og kan henvise mig til de billigste billetter som faktisk også kan lade sig gøre.

Jeg har nemlig også prøvet at booke en billet via en udenlandsk søgemaskine, hvor de senere annullere rejsen, da der teknisk var nogle problemer med sammensætningen af rejsen.

Selvfølgelig skal man altid lige tjekke priserne, tidspunkterne og ventetid, men alt i alt et godt produkt.

Seat24

God pris

Jeg fandt via momondo.dk ud af at en af de billigste billetter kunne bookes via seat24.

Fik mailet min billet og udskrev den.
Prisen var rigtig fin og ingen problemer med rejsen.

Justcool

God pris

Jeg ledte efter en cykelhjelm og fandt her den ønskede model og til en lidt lavere pris end udsalgspris.

Ingen problemer med levering og betaling.

Godt tilfreds.

DBA - Den Blå Avis

Fantastisk platform for brugtsalg

Vi er heldige at have DBA i Danmark. I gennem mange år har jeg brugt DBA til at få ryddet ud i mine gamle sager og samtidige indkøbt nye ting til fornuftige priser, ja ligefrem til kuppriser.

Ikke alle lande har sådan en god platform. Den nærmeste jeg kan tænke på er ebay, der tager annoncepris og % af salget, så at vi kan sætte til salg på DBA gratis er en fornøjelse.

Yderligere vil jeg rose deres indeksering og især deres annonceagent, som er yderst praktisk.

Idrive

Godt produkt

IDrive har eksisteret et stykke tid, hvilket er vigtigt når vi snakker backup af data. Der har desværre været nogle udbydere som er kommet og gået i løbet af årene.

Hvis man ønsker at afprøve produktet først tilbyder IDrive 5GB gratis til alle med mulighed for yderligere GB, hvis man tipper venner og lignende.

Det jeg bedst kan lide ved IDrive er at det er simpelt at sætte til at backup mapper og at upload hastigheden er god, hvilket må siges at være yderst vigtigt når man uploader flere GB.

Det skal også nævnes at IDrive vandt forbrugerstyrelsens test, hvor de sammenlignede 30 forskellige backuptjenester.

Just-Eat.dk Aps

Nem at benytte og effektiv til madbestilling

Nem og effektiv. Kunne både finde de ønskede spisesteders menuer og se priser.

Yderligere var der online rabat og så kunne jeg vælge hvad tid jeg vil afhente, hvilket må siges at være ganske smart.

Kan anbefales

Edbpriser

God oversigt over IT priser

Har brugt edbpriser som søgemaskine til udstyr og hardware dele i flere år. Har næsten altid kunne vise vej til det billigste udstyr, dele og blækpatroner mm.

Alt i alt har jeg nok sparet i tusinder, da der tit har været prisforskel på op til 500 kr. Det er dog lidt ærgerligt at nogle billige forhandlere ikke længere er listet, da de åbenbart ikke ville betale medlemsgebyr.
Yderligere synes jeg heller ikke altid at deres søgefunktion og design er helt initiativ, så derfor får de ikke 5 stjerner.

Men alt i alt glad for at de findes!

Cykelgear

Flot udvalg - god pris

Jeg frygter altid cykelhandlerens priser, så jeg prøver så langt hen af vejen som muligt selv at reparere og vedligeholde min cykel.

Da jeg så for nyligt skulle have nye dele var det en fornøjelse at kunne købe kvalitetsmærker til gode priser - også sammenlignet med andre netbutikker!

God pris - hurtig levering.
Jeg er tilfreds.

Oikos

Bank med samvittighed

Jeg har nu haft Oikos i flere år og er glad for mit valg. De tilbyder både en normal konto med rente og en konto hvor din rente går til mikrokredit lån i 3. verdens lande.

Samtidig giver det tryghed at vide at ens penge ikke bliver investeret i diverse suspekte industrier, der ikke kan tåle offentlighedens lys. Faktisk lige modsat bliver pengene investeret i velgørende formål og denne etik har været der længe inden bankindustrien fik tømmermænd.

De har selvfølgelig ikke mange filialer som store banker og samme åbningstider, men det har aldrig været et problem for mig og er altid blevet mødt af venlige medarbejdere.

Det eneste jeg kunne ønske bedre er deres netbank. Den virker og er god nok, men i forhold til andre banker kunne den blive meget bedre.

Men alt i alt glad for Oikos Andelskasse!

Callme

Billigste priser på mobil med håndhjern

Jeg skulle bruge en ny mobil og undersøgte de forskellige teleselskaber.

Callme viste sig at have de billigste mobiler og samtidig fornuftige abonnementer, der er overskuelige! Er meget tilfreds med selve mobilen, dens pris og tilhørende abonnement.

Et andet selskab tog op til 1000 kr. mere i minimumsforbrug i 6 måneder.
Ikke nok med det så fik jeg mobilen leveret lynhurtigt og min nummerflytningen blev klarede digitalt!

Vil helt sikkert kigge på Callme igen, når jeg skal bruge en ny mobil.

SmartGuy.dk

Gode mærker og konkurrencedygtig pris

Jeg kunne ikke finde lige de jeans jeg ønskede i de sædvanlige butikker jeg kommer i, så blev overrasket over smartguy.dk's gode store billeder over produkter, hvor jeg kunne se jeans forfra og bagfra. Tilmed var prisen ca. 150 kr. under dem jeg havde set på i butikkerne.

Er meget tilfreds med mine køb!

Louis Nielsen

Bedste fysiske optikerbutik jeg kender

Jeg har altid gået efter kvalitetsbriller til laveste mulige pris, da jeg ved optikerbranchen i Danmark har utrolig høje avancer i forhold til udlandet.

Det har altid irriterede mig at se butikker som Thiele og Synotik tage 3-4.000 for et par briller. Tilmed bryder jeg mig ikke om at det er så ugennemskueligt at se totalprisen for glas, briller og behandling mm.

Derfor er jeg glad for Louis Nielsen, hvor priserne er tydelige og nemt opdelt. Tilmed har de de også nogle af de laveste priser i en fysisk butik, samt kører nogle fornuftige kampagner i ny og næ.

Alt i alt en god kæde, hvis type vi har hårdt brug for her i Danmark.

bhjensenand Søren Skydsgaard found this review useful

Lensway

Utrolig konkurrencedygtige priser!

Jeg har lige modtaget et par briller fra Lenway og jeg er virkelig tilfreds med kvaliteten, prisen og alt det jeg har fået med!

Jeg har altid gået efter kvalitetsbriller til laveste mulige pris, da jeg ved optikerbranchen i Danmark har utrolig høje avancer i forhold til udlandet.

Derfor har jeg primært købt briller hos Louis Nielsen, men efter jeg nu første gang har købt briller online og til samme pris som antireflex/hærdning koster alene hos Louis Nielsen, så tror jeg Lenway er min fremtidige optikerbutik.

Jeg valgte brillerne udfra en funktion på hjemmesiden, hvor man uploader ens billede og derefter ser man de valgte briller på. Funktionen virkede faktisk glimmerende nok til at jeg kunne få en idé om hvilke briller der passede mig.

Sidst, men ikke mindst vil jeg bare rose de ekstra muligheder der tilbydes, såsom at få tyndere glas uden merpris og at jeg både fik etui, pudseklud og spray med i prisen!

Meget tilfreds :)

Happiimobil

Konkurrencedygtige priser og stabile

Jeg skiftede til happimobil, da jeg jeg opdagede at der var kommet nye konkurrenter på banen og mit daværende teleselskab ikke længere var de billigste.

Jeg var lidt tøvende, da jeg var tilfreds med mit daværende selskab, men mange bække små gør en stor å og hvis jeg kunne spare nogle penge hver måned løber det alligevel op.

Så jeg brugte Telestyrelsens guide og fandt frem til Happimobil og jeg må indrømme at jeg er meget tilfreds med skiftet. Jeg har både fået en lavere pris pr. sek og ingen opkaldsafgift. Alt i alt nogle af markedets laveste priser. Tilmeld er de også stabile. Jeg har aldrig oplevet dårlig dækning, ydelse eller mærkelige regninger.

Komplett.dk - Trusted by geeks since 1996

Godt køb hos god butik

Jeg fandt komplett.dk via google og så de havde filialer i hele Norden. Jeg skulle købe en fladskærm og deres pris var yderst konkurrencedygtig.

Undrede mig lidt at varen blev afsendt fra Norge, men udmærket da jeg kunne vælge at afhente den 2 steder (Vesterport el. Rødovre) eller få den tilsendt hjem.

Alt i alt et godt køb af et godt produkt til en god pris. Jeg kan ikke forlange mere.

Billigtryksag

God service, pris og slutprodukt

Jeg havde "hængt" hos et større kendt trykkeri i længere tid, hvor jeg først fik oplyst forkert pris og hvor det til sidst endte med at de alligevel ikke teknisk kunne klare at lave de rigtige fold.

Jeg indhentede derfor tilbud fra forskellige trykkerier og fik et godt tilbud fra billigtryksag.dk - Her gik det straks hurtigere; 5 dage efter bestilling havde jeg tryksagerne i hænde. Jeg fik en god rådgivningen og er endt med et rigtig flot slutprodukt. Er meget tilfreds!

Tilmeld var prisen utrolig konkurrencedygtig OG så er det svanemærket trykkeri. God pris og miljøvenlig - hvad mere kan man forlange?

Rasmus Lykke Hansenand Morten Jakobsen found this review useful

Fullrate A/S

God pris - godt produkt

Jeg valgte Fullrate pga. deres lave pris som jeg fandt gennem Telestyrelsens prisguide Hallo Hallo og da jeg ved at TDC står bag dem gik jeg ud fra at deres produkt også var stabilt. Dette har holdt stand og jeg har ikke oplevet nedetid eller andre negative oplevelser. Yderligere fik jeg en gratis trådløs router med til låns. Kan anbefales.

GLS Denmark

Billig fragt - men tvivlsom service

Jeg har lidt blandede følelser overfor GLS. Deres priser er utrolig billige i forhold til andre fragtselskaber. Både ved afsendelser af store pakker indenfor Danmark, men også til fx. Europa.

Det er især en fordel med tunge pakker kontra andre fragtfirmaer.
Samtidig er tilgængeligheden via deres pakkeshopper en utrolig stor fordel.
Det skal siges at jeg hár modtaget 2 pakke fra dem uden problemer.

Den sidste pakke jeg modtog var der dog flere problemer med. Primært med levering, hvor jeg ifølge track & trace kunne se at status var at den var forsøgt leveret samtidig med at jeg havde siddet hjemme på spring for at åbne døren. Leveringstid mellem kl. 8-14!
Dette oplevede jeg 2x og ringede så til GLS for at få en forklaring. For jeg var sikker på at der hverken var nogle der havde ringede eller bankede på.

Jeg blev jo bekymret, da pakken ellers efter 3x forgæves forsøgt levering skulle afhentes på deres lager i Taastrup eller sendes igen mod betaling.

Den 3. gang dukkede den op med fragtmand. Mit problem var nu at pakkens indhold var en computer og harddisken var defekt. Noget af computerens indhold som RAM'ne lå løs inde i den! Jeg fandt aldrig ud af om den var defekt fra afsendelse (hvilket sælger nægtede) eller gik i stykker under fragten. Proccessen med reklamation blev indviklet med at det var sælger der skulle reklamere til tyske GLS, da pakken var fra Tyskland. Reklamationen endte i et afslag, selv om pakken burde være forsikret.

Pga. den lave pris vil jeg overveje at vælge dem igen i håbet op at deres service er blevet forbedret, dog ikke hvis det drejer sig om noget alt for kostbar eller skrøbeligt.

Elounge

Gode priser

De har konkurrence dygtige priser i form af at jeg købte en lydbog der kostede ca. 60-70% af vejl. pris og der var ikke noget gebyr, da jeg ville afhente på deres adresse i Herlev, så ganske udmærket forretning.

www.pixum.dk

Godt sted at få fremkaldt digitale fotos

De er billige og fremkaldelserne er god kvalitet. Tilmeld kan de anbefales da de tit kører tilbudskampagner, som man får tilsendt på mail eller kan læse på deres blog.

Der er 25 gratis billeder som ny kunde og TILMELD kan man anbefale venner og få 20 billeder ekstra pr. ven man anbefaler. Det er dog uden fragt og ekspedition, men stadig et flot tilbud!

Hvis der skulle være noget at sætte en finger på er det at jeg nogle gange har bestilt plakater, som så er kommet frem med bøjninger i kanterne pga. forkert fragt emballage, men det er egentlig okay, da pixum efter min henvendelse tilbød mig at sende en ny eller få pengene tilbage. Flot service.

Pensum

Perfekt for studerende

Den bedste side jeg kender mht. at sælge og købe studiebøger. Godt system til overblik og sammenligning, samt hurtig søgning.

DomainDirect.dk

God ydelse til prisen

Kan varmt anbefales - både deres gratis hotel og deres erhvervshotel. God service i form af besvarelser også uden for normal arbejdstid. Siderne loader hurtigt og jeg mindes ikke at have oplevet nogle væsentlige problemer med oppetiden.

Klaus Andersen found this review useful

Jonas Konski Østergaard´s profile

profile image of Jonas Konski Østergaard
Jonas Konski Østergaard
Reviewer
Male
Denmark

About

Jeg er en kritisk forbruger, der elsker en god handel og forventer en god service. Ved køb der overstiger et par hundrede kan jeg ikke lade være med at undersøge markedet og sætte mig ind i udbud og prisforskelle.

Samtidig med at pris er en afgørende parameter for mig, går jeg også op i en acceptabel kvalitet og at tingene forgår etisk korrekt. Dvs. altså også lidt politisk forbruger.