Karsten Korgaard´s profile

Reviews (7)

Stofa

"Billigt", men ustabilt internet

Stofa er "billige", sammenlignet med andre coax- og kobberudbydere. Dog skal det siges, at jeg oplever daglige udfald på min forbindelse, til tider i et par timer. Mon det bliver bedre, nu hvor SE kommer ind over?

15 February 2013

Reply from www.stofa.dk

Hej Karsten
Vi vil gerne levere billigt, men også stabilt bredbånd. Hvis du har daglige udfald vil jeg anbefale dig at kontakte vores support på tlf. 88303020, som vil kunne hjælpe.
Vh
Morten

3 (HI3G Danmark ApS)

Dårligt

Jeg har nu haft 3 siden slutningen af sidste år. Der har dog ikke været andet end problemer.
Jeg bor i Odense, og pendler Odense-Viby J. Dækningen på strækningen er virkelig dårlig - faktisk har jeg slet ikke signal det meste af tiden. Hvis jeg endelig har signal, så er det EDGE.
Det er faktisk kun her i Odense, at jeg oplever en til tider acceptabel hastighed og dækning.

Jeg har tidligere haft Oister, som er en del af 3. Der havde jeg præcis det samme problem, og det skrev jeg også ind her på Trustpilot. Dengang ringede en fra deres kundeservice og undskyldte, og mente bestemt det var mit SIM kort der var problemet - dog mystisk, hvis problemet stadig skulle være det samme, når kort og mobil efterhånden er blevet skiftet en del gange. Om det var SIM kortet dengang fik vi aldrig testet, fordi jeg skiftede til CBB, og problemet var løst.

Men kan det virkelig passe, at dækningen skal være så ringe, både i, men også mellem to af Danmarks største byer?

Og nu, som jeg er blevet bedt om, har jeg sendt en mail omkring mine problemer. Det var d. 16-02-2013, og stadig intet svar?

Nu skifter jeg til Bibob, tak for den manglende service.

14 February 2013

Reply from HI3G Danmark ApS

Hej Karsten

Jeg vil gerne starte med at beklage, såfremt du oplever, at dækningen ikke er optimal på nogle af de adresser hvor du befinder dig. Da du ikke har skrevet de specifikke adresser, har jeg ikke kunne undersøge din præcise dækning, men umiddelbart burde du sagtens kunne få et fornuftigt signal i de byer du har skrevet.

I forhold til vores generelle dækning kan jeg oplyse, at der er flere faktorer der spiller ind, og som kan have en påvirkning på signalets styrke. Faktorer som kvaliteten på telefonens antenne, antal brugere på masten, terræn og bygningens konstruktion, kan nemlig alle sammen have en afdæmpende effekt på signalet, og derfor er det umuligt for os, at garantere en given hastighed i et specifikt område. Vi har dog et stort fokus på vores netværk, og derfor arbejder vi på højtryk for at opgradere og udbygge vores netværk i hele landet - både i forhold til 4G/LTE og 3G-dækning. Jeg håber derfor at du vil opleve, at dækningen bliver bedre fremover.

Hvis du ønsker, at jeg undersøger dækningen nærmere på nogle specifikke adresser, er du meget velkommen til at sende en mail med de præcise adresser til trustpilot@3.dk, og skrive "Karsten Korgaard" i emnefeltet. Du bedes venligst også angive dit telefonnummer hos os i mailen.


De bedste hilsner
Sophie

Danskespil

Laghelvede

"Danske spil - til glæde og til gavn"; bare ikke hvis den computer man sidder ved, ikke er ret heftig. Hjemmesiden er meget tung; så tung, at skrab f.eks. foregår i en masse hak på en gennemsnitlig bærbar fra slutningen af sidste år.

Skat

Uoverskueligt

Umådeligt uoverskuelig hjemmeside. Som alt andet produceret af det offentlige, er der ingen rød tråd i SKATs hjemmeside. Derudover kunne de godt skrive lidt flere forklaringer af ord, som de forventer pøblen forstår.

Lån & Spar Bank A/S

God bank

Nem netbank, fordelagtige priser.

Oister

Ingen dækning

Jeg valgte desværre Oister, da prisen var god. Dækningen skulle der jo ikke være problemer med, da det var to af Danmarks bedste netværk; TDC og 3.

Men ak. Absolut ingen dækning; ofte kunne folk slet ikke komme igennem, da telefonen konstant skiftede mellem TDCs og 3s netværk, og derudover havde jeg i det meste af Danmark kun EDGE dækning, hvilket betød, at enten kunne folk ringe til én, man kunne selv ringe ud, eller også kunne man bruge internet. Der var ingen mellemvej, da EDGE ikke tillader det.

Østers, nej tak.

12 January 2012

Reply from OiSTER

Hej Karsten

Tak for en yderst behagelig samtale :-)

Vi er rigtig glade for at høre, at dit abonnement fungerer, som det skal, hos 3. Vi er samtidige kede af, at vi derved kan konstatere, at der har været en defekt på dit SIM-kort, da du var kunde hos os.

Vi håber, at vi kan genoptage samarbejdet med dig en gang i fremtiden.

Med ønsket om en god dag.

De bedste hilsner
OiSTER-Teamet

Waoo!

Ærgeligt at fiber skal få så dårligt et ry

Waoo! prøver åbenbart på at skræmme de gamle kunder væk.

Jeg er ansvarlig for medieløsningerne hos mine forældre. De er ivrige brugere af diverse elektronik, men ser også meget TV. Af den årsag fik de for 4-5 år siden lagt fiber ind. Det virkede også ganske upåklageligt, indtil for nylig, hvor kunderne af Dansk Bredbånd (som mine forældre var), blev lagt over i Waoo!.

For det første er softwaren fra Waoo! for tung til de gamle Motorola VIP-1510 bokse, hvilket bevirker at kanalvalg er forsinkede med op til flere sekunder - hvilket, for den utålmodige seer, kan resultere i, at enkelte tastetryk 30 sekunder senere smider brugeren hen på en helt anden kanal. Derudover er funktionerne for de fleste knapper på fjernbetjeningen blevet fjernet, så kun ~5 knapper, ud over de numeriske taster, virker. (Og det samme gælder for alle tre Motorola VIP-1510 bokse i huset.)

Derudover er der ofte udfald i signalet og pixelleringer.

Det dummeste er dog, at jeg i torsdags (08-12-2011) bestilte OplevelsesPakken. Personen inde fra SE (SydEnergi) sagde, at de nye kanaler ville være tilgængelige inden for et par timer - og det var de så sandelig også. Desværre var Viasat kanalerne i samme omgang dog forsvundet.
Jeg ringede til supporten igen den efterfølgende dag, for at gøre dem opmærksomme på problemet. De lovede, at problemet ville være løst indenfor et par timer - men nej. Jeg ringede derfor lørdag, og fik igen at vide, at det ville blive klaret samme dag; derudover ville de have mit nummer, skulle en tekniker have lyst til at ringe. Dog stadig ingen fremgang.

Mandag ringede min mor til dem, og nej, heller ingen fremgang. Den første supporter hun fik fat på mente bestemt, at man ikke kunne have ekstra kanalpakker, hvis man samtidig ville have Viasat pakken. Hun fik dog et andet nummer hun skulle ringe til, men den næste supporter kunne heller ikke bidrage med noget konstruktivt.

Tirsdag dumpede der et brev ind ad brevsprækken, med bekræftelse på opsigelsen af Viasat abonnementet(?). Min mor ringede igen, og denne gang sagde supporteren, at Viasat abonnementet var opsagt, og denne ikke bare kunne blive genoptaget, for så ville der ske en overlapning. (Hvordan kan pakkerne overlappe, når Viasat er opsagt, og ikke er tilstede?)

Og siden er der ikke sket nogen udvikling; det er åbenbart kundens fejl, ikke Waoo!s.

Internettet virker dog, som altid, ganske fint. Den gamle 50/50 linje fra Dansk Bredbånd er, så vidt jeg ved, ført videre over til Waoo!.

Men husk det, det er risikabelt at bestille en kanalpakke der ikke er en del af standard abonnementet, for ens andre abonnementer bliver bare opsagt i samme omgang.

Karsten Korgaard´s profile

profile image of Karsten Korgaard
Karsten Korgaard
Reviewer
Male, 1989
Odense, Denmark

About