Claus Michelsen´s profile

Reviews (2)

Expedia

Hotelbookning gennem Expedia gav en sur hustru

Dette er fortællingen om en mand, der ville forkæle sin hustru med indkøb på Kö, spadseretur langs Rhinen og afslapning på et godt og centralt hotel i Düsseldorf i påskeferien 2013, men ender med en sur hustru og at blive slæbt rundt i manegen af Expedia - og SAS. Manden køber i november 2012 hos SAS to flybilletter til Düsseldorf, og får samtidig med købet et specialtilbud på tre overnatninger med morgenmad til 2.958 DKK på et godt og centralt beliggende hotel i Düsseldorf. Der skal betales med det samme og hotelbookningen kan ikke afbestilles. Manden tager imod specialtilbuddet. Det bliver påske, og manden tager til Düsseldorf med sin hustru. Da han rejser hjem igen, har han en meget sur hustru.Værelset på hotellet var omkring tyve kvadratmeter med en dobbeltseng placeret op ad en væg og en indretning, der mindede manden om hans besøg i DDR for 30 år siden. Badeværelset var meget trangt, der var ikke sæbe i sæbedispenseren og håndklæderne blev ikke skiftet - badeværelset var faktisk så trangt, at håndklæderne måtte opbevares på værelset. De to første morgener ventede manden og hans hustru en halv time på at få plads i morgenmadsrestauranten. Herefter måtte de bruge tid på at gøre opmærksom på, at der manglede kaffe, ost og brød! Udvalget i morgenmadsbuffetten var i øvrigt særdeles begrænset. Manden sender selvfølgelig ved hjemkomsten en klage til SAS og beder om en redegørelse for, hvad der var specielt ved specialtilbuddet. Manden får en kvittering for klagen og bliver lovet et svar i løbet af 4 uger. Efter 4 uger er der intet svar fra SAS, og da manden rykker for et svar, er beskeden, at sagsbehandlingstiden nu er 6 uger. Efter 8 ugers ventetid bliver manden endelig kontaktet af SAS, der kan oplyse, at den normale pris for hotelværelset er 500-600 kr. pr. døgn, og manden har således betalt for meget. Det kan SAS desværre ikke gøre meget ved udover at give manden lidt ekstra eurobonuspoint, da det er Expedia, der har booket hotellet for SAS! Manden klager nu til Expedia og beder om en redegørelse for, hvad der var specielt ved specialtilbuddet. Expedia kvitterer og lover svar i løbet af 6 uger. Efter 5 uger får manden svar fra Expedia, der beklager den dårlige oplevelse med hotellet og tilbyder i løbet af 5-7 dage, at betale 900 DKK tilbage. Manden svarer Expedia, at det er han tilfreds med. Men efter 2 ugers ventetid har manden ikke modtaget de 900 DKK. Han henvender sig derfor til Expedia, der oplyser at pengene er på vej. Men efter endnu 1 uges ventetid er der stadig ingen penge. Han henvender sig igen til Expedia, der nu oplyser, at man ved en fejl har sendt de 900 DKK til SAS, og at manden derfor skal henvende sig til SAS. Det er manden ikke meget for - sidste gang måtte han jo vente i 8 uger. Så han svarer selvfølgelig Expedia, at han ikke vil henvende sig til SAS igen -det må være Expedia, der sørger for, han får sine penge. Expedia svarer, at de ikke kan gøre mere, og at sagen er lukket for deres vedkommende. Det er nu 4 måneder siden manden var med sin hustru i Düsseldorf, og han har hverken fået de lovede 900 DKK fra Expedia eller en forklaring på, hvad der var specielt ved specialtilbuddet. Men han vil aldrig nogensinde igen booke igennem Expedia.

klodskassen.dk

Hurtig og effektiv ekspedition

Klodsekassens sortiment er bare super. Det er enkelt at afgive bestilling, og varerne er der med posten et par dage efter.

Claus Michelsen´s profile

profile image of Claus Michelsen
Claus Michelsen
Reviewer
Male, 1953
Odense, Denmark

About