Emma´s profile

Reviews (23)

Storebaelt

Dårlig kundeservice

Længe har jeg ikke længe oplevet SÅ dårlig kundeservice!!!!!

Jeg er ikke i besidelse af min BroBizz og derfor ønskede jeg at spærre den.
Beklageligvis kan man ikke logge på BroBizz's hjemmeside med email som brugernavn. Da jeg ikke er i besidelse af min BroBizz har jeg ikke BroBizz nr. og kan heller ikke logge på den vej igennem.
Det lykkedes mig at logge på Øresundsbroen hjemmeside og der klikker jeg rød knap som repræsenter spærre, ved fanen BROBIZZ/BROKORT. Så regnet jeg med at min BroBizz var spærret.

Nogle dage efter bliver der hævet lidt over 600kr fra vores konto fra BroBizz. Jeg skriver til brobizz for at spørge til hævelsen, da vores BroBizz er spærret.

1. mail:
- kan ikke finde mig i systemet da jeg ikke har oplyst brobizz nr.

2. mail:
- "Som du skriver, har du muligvis spærret din BroBizz hos Øresund, men her hos BroBizz A/S, hvor du har din BroBizz, er der ikke registreret en spærring før nu."

4. mail:
- "Da du har en BroBizz her fra BroBizz A/S, der på ovenstående tidspunkter har passeret Øresund, er vi blevet bedt af Øresundsbron om at opkræve disse beløb af dig."
(det giver ingen mening, at jeg skulle kunne have spærret min BroBizz via Øresundsbroen og så beder Øresundsbroen BroBizz om at hæve penge i deres sted til de 3 dobbelte pris.)

5. mail:
- "Du oplyser, at du har spærret din BroBizz fra BroBizz A/S hos Øresundsbron. Dette kan ikke lade sig gøre. Jeg formoder, at du i stedet for at spærre BroBizz´en har opsagt dit BroPas, som er en særlig rabataftale, der laves med Øresundsbron. Denne aftale gør, at man kan komme billigere over Øresund, og har man ikke den mere, kører man over til de helt almindelige priser, dog minus de 5 %, som der opnås via brugen af BroBizz."

Samarbejde mellem BroBizz og Øresundsbroen er så dårlig.
Kundeservice fra BroBizz er virkelig ringe i 5 mail kigger de ordentligt på min sag og gør mig opmærksom at min BroBizz ikke er spærret.

Jeg vil fortsat mene at jeg er blevet misvejledt af øresundsbroen hjemmeside vedr. spærring.

Mondux

Påkørt af deres kunde

Min mand og gravide jeg blev påkørt i start december mdr. 2012.
Efter at jeg har anmeldt skaden er det blevet envejs kommunikation. De vælger blot ikke at svare på ens henvendelser.

Joergen Arvad Lysgaard, Klaus Riisbergand Jasmin Elma Cosovic found this review useful

Amazon

BILLIGT + NEMT = FANTASTISK

Jeg har bestilt en del baby produkter fra Amazon.co.uk.
Ordrene kom løbende og det kostede mig ikke ekstra i porto.
For ikke at nævne at babyting og meget mere er 50% eller billiger. :)

OK Mobil

Uberettiget opkrævning for data

I december mdr. 2012 er jeg samlet blevet opkrævet ca. 1.000kr. ekstra for data ud over de 10GB som var med i min tlf. pakke.
Jeg ved ikke hvad jeg skulle have brugt alt det data på. OKmobil mener at det er en virus enten på min computer eller telefon, trods jeg informere dem at jeg har kun Apple produkter.

OKMobil er "stadig igang" med at behandle min sag, det er snart 2 mdr. siden jeg har bedt dem om at undersøge og sende mig specifikationerne på mit forbrug. De har godt nok være gode til at svare hver gang at jeg har rykket dem for det, med at det vil tage lang tid at undersøge, men de vender ikke tilbage med noget konkret. OKmobil har ikke startet undersøgelsen endnu, fik jeg bekræftet af en OKmobil medarbejde. :(

Det skal også nævnes:
- jeg ikke har fået advarsels SMS eller mail vedr. mit så kaldt overforbrug, at min data pakke var ved at blive brugt op / er blevet brugt op.
-Da OKmobil truede med at spærre min telefon pga. overforbrug bad jeg dem om at undersøge sagen, og sætte min regning på hold, men det vil de ikke høre tale om, så jeg var nødsaget til at betale alle regninger, ellers stod jeg uden tlf.
-

Hvad der er gået galt skal jeg ikke kunne gøre mig klog på, men der er en ting som er sikker, så meget mobildata forbrug kunne jeg ikke have haft. Hvis OK mobil kiggede mine tidl. regninger igennem ville de kunne se st mønstre over mit forbrug.

I dag d. 15 maj 2013 og jeg har fortsat ikke fået specifikationerne på mit så kaldte forbrug.

Jasmin Elma Cosovicand Jack Køhler found this review useful

07 February 2013

Reply from OK Mobil

Hej Emma

Allerførst tak for din henvendelse.

Vi er enige i at dit dataforbrug har haft en atypisk udvikling i forhold til dit forbrugsmønster. Derfor har vi også iværksat en undersøgelse, på baggrund af din henvendelse. Undersøgelsen er afsluttet og viser, at dataforbruget stammer fra din telefon, og at det er ganske sandsynligt, at der i dette særlige tilfælde kan være virus i spil på din pc eller telefon. Apple produkter kan godt blive angrebet.

At du har fået en opfattelse af, at vi er gået i gang med yderligere analyse beror på en misforståelse - som kan ligge på vores side, hvilket vi i så fald beklager.

Vi sender altid en besked om, at kontoen er i minus, og at den derfor lukkes snarest, hvis der ikke indbetales penge på OK Mobil kontoen. Vi kan se, at du har fået denne besked den 21.12 pr. SMS og e-mail.

Det er vores IT system, der pr. automatik lukker telefonen, når den går i minus. Det sker for at sikre, at kunden ikke kommer ud i et større overforbrug - eller bliver udsat for misbrug at sin mobiltelefon. Dit tilfælde er netop et godt eksempel på, at det er en fordel at lukke telefonen, så yderligere overforbrug undgås.

Ønsker du, at vi skal forsøge at belyse årsagen til dataforbruget yderligere, vil vi gerne opfordre dig til at kontakte kundeservice på telefon 7010 20 22.

På forhånd tak

OK/Signe

Libero

Hjemmeside & Pointshop

Fantastisk informativ hjemmeside og mails.
Inderligt noget som kan bruges.

Startspakker og Pointshoppen føler jeg er en ekstra plus ved siden af, man kan ikke sige at andre virksomheder har det samme. :( Eks Pampers ol.
Mange tak for muligheden Libero :)

Pinkorblue

Fantastisk service og billiger produkter.

Service besvarelse næsten med det samme.
Bestiller man over 500kr. er porto enda gratis.
Gode uge tilbud som ren faktisk er brugebare. :)
Mærkevare så som BabyBjörn meget billiger end i DK.
Hvad mere kan man ønske sig. :)

Leander

Farlig for dit barn.

Inderligt flot design og praktisk anlagt seng. LOVE IT!! :)
Eneste nitte er at lakken kalkere af og man står med en mindre pæn seng og endnu vigtigere, farligt, da barnet kan komme til at spise noget af det kalkeret lak / maling. :(
Dette burde ikke ske for en børne seng, specielt ikke en man betaler 6.499 kr. :(

Jeg ville ønske at Leander gjorde noget ved sagen, da jeg kan læse mig frem på interneret og har hørt fra venner at flere har oplevet denne udfordring.

Med udgangspunkt sker dette ca. efter de 2 års garanti udløber i fleste tilfælde.

REMA 1000

Meget godt i discount butik :)

Jeg må inddrømme at der er mange ting som jeg holder af ved REMA1000.
- Deres gode økologiske mælkechokolade, med mindre sukker indhold og fantastisk smag, samt billig pris. (10 kr.)
- Hurtig service ved kassen.
- Godt udvalg af produkter
- Baby startspakke. Fantastisk indhold, inderligt noget som man kan bruge, helle pakker og tuber i stedet for blot prøver, samt en sød bamse.

Tak REMA1000 :)

Nespresso

REKLAMATION: Nespresso Lattissima Plus

Flotte reklamer, men lever ikke helt op til det serviceniveau.
Dog er det fantastik kaffe, når man har en maskine som virker.

Vi købte vores 1 Nespresso Lattissima Plus maskine i Elgiganten.
REKLAMATION 1: Maskinen gik i stykker 2 uger efter.
Beskrivelse: Kunne ikke trykke hul i kapslerne.
ELGIGANTEN: de ombytter maskinen straks til en ny. Fantastisk.

REKLAMATION 2: Ca. 2 mdr. efter går vores nr. 2 Nespresso Lattissima Plus maskine i stykker.
Beskrivelse: kaffen er blot lunken, mælke skummeren kæmper med at få mælk igennem (trods rensning), kan ikke trykke kapslerne igennem (resultere at kapslerne ikke bliver brugt helt op, spild af dyre kapsler). o.m.m.

ELGIGANTEN: Informere os at vi skal henvende os direkte til Nespresso, da de ikke må behandle reparationer / DOA fra Nespresso.
Hmmm giver ikke ret meget mening, da maskinen er købt hos Elgianten og vi står i butikken, men jeg ringer til Nespresso mens jeg stadig står i Elgiganten.

SAMTALE: tlf. 80 90 96 00 d. 15/12-2012 kl. 14:28, vare 7min.
NESPRESSO: informer mig om følgende procedure

REKLAMATIONS PROCEDURE:
- Nespresso sender en kasse til posthuset, ca,. 10 dages behandlingstid + leveringtid. (kan forekomme længere da det er juletid.
- derefter skal man sende maskinen tilbage til dem.
- Nespresso sender (efter modtagelsen og behandling af modtagelse) en lånemaskine. Leveringstiden og behandling vides ikke præcist, men pga. julen er den længere end normalt.
- Reparation af maskinen vare 5 uger.
- Nespresso sender maskinen tilbage til posthuset, hvor man selv skal afhente.
I ALT 5 BESØG PÅ POSTHUSET!!

Jeg forklare Nespresso at jeg er højgravid og min mand og jeg er fra Jylland.
Dvs. vi kender ikke så frygtelig mange mennesker her i København, dem vi kender arbejder og min mand arbejder. Jeg er ikke i stand til at bære maskinen til posthuset.
I andre ord vi har ingen til at gå på posthuset.

Vi forklare at vores tidl. situation og hvordan vi fik ombyttet hos Elgiganten direkte og står uforstående overfor afvisningen.
For at gøre det kort, det eneste jeg får tilbage af medarbejderen fra Nespresso er en ubehagelig tone og flabede kommentar.
Kommentar som at jeg kan vente med at sende maskinen til jeg har født (som om man ikke har nok at bøvle med efter fødsel) og lig. kommentar fra servicemedarbejderen.

I mine øre er dette alt andet end god service, jeg savner løsninger i stedet for flabede komentar.
Jeg ved virkeligt ikke hvad jeg som forbruger skal gøre.
Det er trods alt en maskine som har kostet 1.698 kr. kun 2 mdr gl. og så skal jeg vente ca. 2 mdr. for at få min maskine tilbage fra reparation. Det giver ingen mening.
For slet ikke at nævne at man har mest brug for maskinen i denne travle periode, hvor gæsterne strømmer ind og ud.

Er der nogen som kan komme med gode råd?

Helle Østergaard Nielsenand Kenn Thomsen found this review useful

BabySam

Mistænkelige priser og rabatter, falsk markedsføring.

Når man venter sit første barn, begynder man at sætte sig ind i en masse ting og priser for alle de ting som skal handles ind. Overbeskyttende hønemor. ;)

Jeg bemærkede noget meget luskede ved BabySam.
Her er 2 konkrette eksempler:

1. Nuby (Nüby) Sterilisator til flasker og sutter.
Hjemmeside normalpris: 299,95 kr.
LINK: http://www.babysam.dk/damp-sterilisator
BabySam Valby normalpris: 499,95 kr. TILBUD 50% 249,98 kr. (Tilbudsvare ingen bytteret) -træls, da det er købt som gave.

Man kan godt forstå at der kan være mindre prisforkelle på køb fra internettet frem for butik, men at forkellen er næsten 50% i samme kæde er yderst besynderligt.
Jeg følte mig som forbruger snydt. Da jeg kontakter butikken skriver de udenom og svare ikke konkret på mit spørgsmål. Besynderligt HMMMM.


2. I'm TOY gåvogn, Varenummer: 230397
I BabySam's Gaveguide, side 6, har de nedsat I'm Toy gåvogn.
Normalpris: 469,75 kr.
Gaveguide pris: 379 kr.
LINK: http://viewer.zmags.com/publication/c463aeeb#/c463aeeb/20
Kataloget gælder fra 15/11 til 23/12 - 2012

Man har fået en mail d. 13/12-2012 af BabySam at de har 25% på alt legetøj fra d. 13-16 December 2012. Fantastisk tænker jeg. :)
Blot for at finde ud af at de har hævet priserne for det i forvejen nedsatte legetøj ifl. deres Gaveguide 2012 som gælder til 23/12-2012 og så givet 25% på normalprisen.
Normalpris: 449,95 kr.
Tilbudspris 13-16 dec: 337,46 kr.
LINK: http://www.babysam.dk/gavognko-8850714871302

I dette tilbud er der 3 ting som er lidt galt på den:
- Før prisen er forskellige af hvad der står i Gaveguiden, butikken & hjemmesiden.
- Hjemmesiden skriver at tilbudet gælder til d. 23/12-2012 i modsætning til havd mailen skriver.
- Rabatten, tja hvilken rabat???

Lekmer

Trukket for meget på mit VISA kort

1. Jeg lagde en ordre på Lekmer.dk, men fik en forkert model leveret end oprindeligt bestilt. Jeg var nød til at bytte varen til noget andet, da de ikke havde den ønskede model på lager længere. De valgte så at trække mig yderliger for porto trods deres fejl og betaling endnu engang. Det er snart ca. 1 mdr siden, og jeg har stadig ikke fået mine penge retur. :(

2. Dyre end deres søster side CDON.com med ca.150kr.
Der er 23% prisforkel + fragt omkostninger. CDON.com køre med kampagner: fri fragt, engang imellem.
Varen jeg omtaler er baby alarmen:
Philips Avent, DECT, Babyalarm, 505
Varemærke: Avent,
Artikelnummer: SCD505/00

3. Jeg har bestilt 2 gange fra dem.
Den anden ordre gik glat igennem og jeg har fået en fantastisk vare hjem. Er yderst tilfreds med beskrivelsen af varen og modtagelsen. Det lever fuldt op til beskrivelsen.
PRODUKT: Skip Hop, Treetop Friends, Babyaktivitetscenter
Varemærke: Skip Hop,
Artikelnummer: 22033-1

Aveny

Ekspedienten kostede os 1.750kr.

Vi købte vores vielsesringe hos Aveny i Rødovre. Det endte med at koste os 1.750 kr. fordi ekspedienten bestilte ringen hjem i en forkert str., da hun glemte at skrive målet på bestillingssedlen, og bestilte af hvad hun kunne huske. Da vi afhentede ringene gjorde vi ekspedienten opmærksom på dette, men vi stod og skulle vies dagen efter. Hun informerede os at vi kunne bruge ringen til vielsen og bytte den til en anden ring efterfølgende. Dette viste sig at være en kæmpe løgn.
De købte ringen tilbage for 700kr., hvor vi få dage inden havde givet 2.450 kr. Vi betalte for at få ringene indgraveret, men dette fik hun ikke gjort, da hun var usikker på str. hun bestillte.

Vi har en ekspedient som indrømmer sin fejl, men AVANY vil ikke stå ind for deres fejl. Min mand går rundt med en sølv ring, som han gav 700kr., da det var det han kunne få for sin 2.450kr. ring.

Jeg har taget et billede af kvitteringerne, men kan detsværre ikke få lov til at vedhæfte dem. :(

Fullrate A/S

Data pakke fusk & kundeservice fusk

Jeg var inderligt skuffet og forvitret til sidst.
M1 har fjernet mit abonnoment med mine pakker, da jeg ikke betalte regningen ifl. dem. Jeg var tilmeldt automatisk tank op via mit visa kort. Ifl. min bank fejldede mit kort ingenting. Yderliger har jeg benyttet mit kort andre steder uden problemer.

M1 abonnement ændring endte med at koste mig ca. 500kr. i data alene. De var så storsindet og gik med til at kreditere 200 kr. af dataen. -efter en lang korrespondance og spærring af min telefon.

Jeg tilmeldte mig PBS og fik af vide af M1 kundeservice medarbejder at jeg ikke skulle gøre yderliger for min telefon regning vil blive automatisk trukket via PBS i slutningen af mdr.
Nu er min telefon spærret igen.

Hvor ville det være dejligt at få et klar svar i stedet.

Jimmy Sigenstrøm, Jonathan Elmer Hjordtand Grethe Pedersen found this review useful

Blomsterhuset Herning

Overgik alle mine forventninger!! :)

Jeg blev så positivt overrasket. Jeg havde forventet at brudebuketten ville være smuk og yndig, men Blomsterhuset i Herning overgik alle mine forventninger.
Prisen var lige tilpas i forhold til hvor flot arbejde og de eksotiske blomster som skulle i den.
Alt kontakt forgik pr. mail, som var professionelt og ubeklageligt.

Blomsterhuset Herning, mange tak for en fantastisk kundeservice og for en perfekt resultat.

Jeg giver Jer mine varmeste anbefalinger.

Upper Cut

Fantastisk :)

Jeg kan ikke udtrykke hvor tilfreds jeg var til min bryllupsdag, da håret blev sat op af Uppercut i Herning.

Det meste af vores kommunikation blev klaret pr. mail. Professionelt og hurtigt. Jeg sendte nogle billeder af kjolen, smykker, brudebukket og fortalte omstændighederne. Dog vidste jeg ikke hvordan jeg ønskede mit hår. Det er heldigt at jeg fik uppercut anbefalet og stolede på dem, for det viste sig at blive til et perfekt resultat.

Mange tak for den gode betjening og for den fantastiske resultat. :)

LookFantastic

Billig & Nemt

Originale og billige produkter.
Direkte til ens dør uden ekstra omkostninger i form af told, da virksomheden befinder sig i UK.

Stovsugerposer

Hurtigt og effektivt

- Hurtig levering
- Billige priser
- God kvalitet

IMERCO

God service og medlemskab med reale fordele

Min oplevelse med imerco gennem årene har været meget neutralt, og man har taget dem for givet. Nu når man savner ekspedienten råd i hverdagen, er imerco et rigtig godt sted at starte.

Ud over at gøre meget for at du får en god kundeoplevelse, har de fået et medlemskabskort, som tør siges giver store fordele.

For ikke ret længe havde de et fantastisk tilbud på en maskine som jeg har ledt længe efter, men den blev udsolgt på ingen tid. Jeg skrev en mail til deres kundeservice og bum inden for 1 time fik jeg svar hvor maskinen ikke var udsolgt i nærheden af mig.
BEDRE SERVICE KUNNE MAN IKKE BEDE OM. :)

Jeanette Vincentz Larsen found this review useful

Ikea

Fantastisk

Hvor er det dejligt at der stadig findes firmaer som er miljø-, personale-, kundeservice- bevidste.

Man kan altsi få en hjælpen hånd samt inspiration af det smilende personale.

Ikeas produkter vinder en del test. Eks deres gryder vider både over EVA Trio og Jamie Oliver gryder.
Deres SULTAN seng vinder over Hästens seng.

CAZA BLANCA

Katastroffe - hold jer væk

Jeg fandt en meget smuk brude kjole hos Caza Blanca, Vilsund (Thisted) og fik en meget fin betjening med lovning på guld og grønne skove, men efter at have betalt depositum på 4.000 kr. for brudekjolen, ændrede alt sig.

Servicen forsvandt. :(
- Prøve tiden blev aflyst, uden at jeg blev informeret om det. Da jeg dukker op til vores aftalte tid får jeg af vide af ejeren at en ny kunde har bestilt den givne tid og at min var afløst. Da jeg spurgte hvorfor jeg ikke blev informeret om dette, blev jeg fejet væk.
Det skal informeres at butikken havde både min: adresse, e-mail, telefon nr. og kende min svigermor som bor i byen, samt kendskab at jeg bor i københavn og var kun på vej til Nordjylland for at prøve kjolen. Der var rig muligheder for at komme i kontakt med mig.
- Min kjole blev syet ind alt for meget, selv om, at jeg under prøvetiden udtrykte at jeg ikke følte at den sad som den skulle. Ud over det var der en stor fold i korsagen, som ikke var der sidst jeg så min kjole. Det var rent held at jeg ville hente kjolen 2 dage inden bryllupet.
Jeg henter kjolen dagen inden bryllupet:
Folden i kjolen blev syet sammen, meget dårligt, det var ikke mening at der skulle være en syning på det given sted på kjolen, det så meget utilfredsstillende ud.
- Min søster blev bedt om at "holde kæft" efter at have spurgt til en knap som sad løs.
- Ved afhentningsdagen var kjolen hverken strøget eller ren. Der var små sorte pletter på kjolen.
- Hængsel som skulle syes på yderliger så slæbet ikke var for langt, var der slet ikke. Dette tog Caza Blanca ekstra betaling for.

Jeg føler inderligt at jeg blevet sat i en krog, jeg kunne ikke forlade kjolen da depositum på 4.000 kr. var lagt. Der var heller ikke tid til at finde en anden kjole.

02 May 2013

Reply from cazablanca.dk

Hun blev ikke bedt om at "holde kæft" som det måske er kotumen i jeres kultur.!? ...men ja .....jeg sagde til mig selv og højere end meningen "hold kæft fordi i bad mig vise hvordan man skulle lyne lynlåsen op!! Da du ikke havde sovet i mange timer og bare SÅ gerne ville prøve kjolen uden tidsbestilling, forbarmede jeg mig over dig...så trak i tiden ud med bla dét med lynlås og meget mere selvom i kunne se der var mange andre i butikken...det synes jeg var en hån mod min goodwill og at du synes kjolen var for stram...ja det var en skam..men vi syede den tilbage til UDGANGSPUNKTET og du fik den DAGEN EFTER og selvom det var uberettiget...tænkte jeg at du fik det UB så du kunne komme ud af min butik. ja jeg havde dobbelt booket din tid...kunne ikke ringe til dig da du havde opgivet et forkert telefon nummer...ja ja det er da så sandelig min fejl!! NOT! Men selv om du både var arrogant, snoppet og uretfærdig samt mente jeg som dansker skulle ligge under din "anden etniske" kultur, så var du meget smuk...men ubehagelig og ikke velkommen i butikken mere...men pengene der var sparet på at købe hos mig i stedet for på Sjælland...glemmer du også at nævne...

Nordea

Min bank

Må sige at være verdens bedste bank.
- God service
- Hurtighed i forhold til andre banker i DK
- Lever op til deres ord
- Gode medarbejder

I Nordea ser det ud til at handle om det personlige kunderelationer i stedet for fortjeneste og salg.
De tjener sikkert deres penge, men de har glade kunder samtidig.

Downtown DK ApS

Dejligt - billigt - Lige til.

God hjemmeside, god service.
Tilbudene kunne være bedre, men overordnet en god service at benytte.

Når du ikke at bruge en af dine købte ydelser, får du pengene sat på DownTown konto efter udløbs perioden. Så kan de bruges på en anden god tilbud. :)

Fantastisk. :)

Birger Christensen

Prada taske til 10.500 kr. inkl. DÅRLIG service, til en stamkunde

Jeg har i mit liv ikke oplevet en dårligere service eller behandling.
Trods at man har været loyal kunde hos dem.

Da jeg ikke kunne få fri for at tage på sommerferie, valgte jeg at bruge penge på en dejlig Prada taske til mig selv som en lækker trøste præmie. Tasken købte jeg i Birger Christensen butikken på strøget.
Det ende jeg med at fortryder det så meget pga. den service jeg oplever efterfølgende.

Taskens håndtag giver sig og bliver lange og læderet bliver meget tynd i det, som om at det ville knække over hvert øjeblik. Det tyder på at læderet var for blødt til at blive brugt som håndtag for en ellers så tung taske.

Jeg går ind med tasken og beder dem om at sende den til reparation. Dog bliver jeg mødt af en meget uforskammet personale.
Hun kunne godt se fejlen på tasken, men ...."Det er jo sidste års model"... skulle den stadig sendes til reparation? - Hvad har det med sagen at gøre, tænker jeg. Tasken er stadig under garanti.
Ekspedienten tager endelig imod tasken, efter 1/2 times kamp, samt informere mig om at den bliver sendt til Prada og at det kan tager ca. 3 ugers tid, da Prada holder sommerferie. Det stiller jeg mig hverken utilfreds eller kritisk over for.

Efter 2 1/2 mdr. ventetid vælger jeg at ringe til Birger Christensen for at høre hvor langt de er kommet med min taske. Jeg var hverken sur eller irriteret over at det tog længere tid, det var vigtigt for mig at den blev flot lavet.
Her bliver jeg mødt igen med en skarp tone, da de finder ud af at det er en reparation sagen vedr. De lover at vende tilbage, da hun ikke kunne finde min taske. Jeg syntes at det var besynderligt og jeg bliver nervøs.
De ringer og informere mig, at min taske har stået hos dem i noget tid. Hvorfor jeg ikke har fået hentet den og hvorfor jeg belaster dem med at ringe til dem. Hvorefter der blev lagt på.

Da jeg afhenter min taske i butikken, pakker ekspedienten tasken ud af noget som ligner en tynd papir kuvert med frimerkære, stempel og adresse noteret. Kuverten så noget slidt ud, der var huler og tydelig slitage at se. –det var tydeligt at se at tasken er blevet sendt tilbage til butikken i ikke forsigtig pakket emballage. Til min store forbavselse er der tydelige lim pletter og en stor rids tværs over tasken. -som jeg ellers har passet rigtig meget på.
Ekspedienten prøver på at overbevise mig om at limpletterne og risen var der da jeg afleveret tasken og køre stadig i at det er sidste års model. Ekspedienten hidser sig så meget op, at hun står og råber af mig midt i butikken, hvor hun gentagelig gange nævner at det er en sidste års model og hvad jeg forventer. Derefter kunne jeg heller ikke holde mig tilbage og jeg insistere på at tale med butiksbestyreren.
Butiksbestyreren beder ekspedienten om at gå ud og prøve at vaske det af tasken. Ridsen vil de ikke stå til ansvar for da det er selvforskyldt. Jeg fortæller hvor vidt jeg har passet på min taske og informere at ridsen ikke var der da jeg afleverede tasken til Briger Christensen personale. Efter en lang samtale med butiksbestyreren, giver jeg op. Da det føltes som om man talte med en væg. Butiksbestyreren sagde at jeg kunne få en dustbag til opbevaring af min taske og at sagen var god igen. Jeg forlod stedet med rigtig dårlig smag i munden og meget ked af den oplevelse jeg har fået i den dyre butik. Hvad skulle jeg med en dustbag?? Jeg havde allerede en der hjemme. Skulle jeg føle mig bedre tilpas efter at have fået en pose til opbevaring af min taske, hvor af de ødelagde min taske som kostede 10.500kr.??

Jeg måtte heller ikke tage reparations dokumentet tilbage. Dvs. Den ekstra garanti på håndtagene, som jeg er berettiget til efter forbrugerloven, måtte jeg ikke få.

For at gøre oplevelsen endnu kedeligere. Da jeg kom hjem genemgik jeg min taske igen. Her fandt jeg ud af at i bundet af tasken, det som holder den sammen er i stykker. Jeg orkede ikke engang at gå tilbage til Birger Christensen igen. De fik mig inderligt til at føle mig så dårlig tilpas, over at min taske som er købt hos dem til 10.500kr. er gået i stykker efter blot knap 6 mdr. Forsigtig brug.

Ekstra:
Jeg fandt aldrig ud af hvorfor ekspedienten skulle påpege at tasken var sidste års model. Det kan da være ubetydeligt, da der stadig er garanti på tasken. Er der nogen som kan give mig svar på dette?

Generelt er jeg en person der ikke klager og brokker mig, men ret skal være ret. Dette overskred alle mine grænser.

Stephenand Jasmin Elma Cosovic found this review useful

Emma´s profile

profile image of Emma
Emma
Reviewer
Female, 1984
København, Denmark

About

Jeg deler de fantastisk gode og de yders frygtelige oplevelser her på trustpilot.
Er inderligt træt af de virksomheder, som prøver at snoge sig uden om.
Jeg har også lyst til at støtte de virksomheder som lever op til deres ansvar og giver gode positive kundeopleveler.
Håber at du kan finde mine anmeldelser nyttige. :)