Alt forløb som man forventer når man handler i en web-shop. Ordren blev først kommende dag og ordren modtaget dagen efter.
Varerne kom frem inden for den forventede leveringstid og der er derfor ikke gået noget galt i ordren. Problemet er at man efter ordrebekræftelsen ikke modtager yderligere information. Når man handler på nettet forventer man flere informationer efterhånden som ordren skrider frem. Som minimum er det en mail, når ordren afsendes og evt. et track'n trace nummer, så man kan følge ordren helt til dørs. Hos Fona krydser man fingre fra orden er lagt i systemet indtil varen ligger i postkassen. Det giver en vis usikkerhed for kunden.
Intet at sætte en finger på. Havde jeg kunne spore min pakke undervejs var det blevet til 5 stjerner.
Det var en meget skræmmende oplevelse at have med Nordicbet at gøre.
Firmaet kan finde på at lukke en konto uden begrundelse. Det betyder blandt andet at man ikke kan komme til de penge der står på den. Når man spørger ind til årsagen, skriver de at de forbeholder sig ret til at lukke konti uden begrundelse. Nærlæses sitets vilkår, har man ganske rigtigt accepteret at de kan gøre det.
Det eneste telefonnummer de oplyser er et nummer på Malta. Emails besvares med standardformuleringer, der kun i ringe grad forholder sig til den oprindelige mail. Man kan ikke gøre meget andet end at følge deres, efter min mening, urimelige anvisninger.
For at få en konto låst op skal man sende dem kopier af meget private dokumenter (kørekort, kreditkort og en regning). Dokumenter som man ikke har lyst til at give til hvem som helst, og specielt ikke et firma på Malta.
Det er frustrerende når online-virksomheder er urimelige overfor deres kunder samtidig med at de er svære at komme i kontakt med. Jeg håber ikke at andre kommer i samme klemme og derfor vil jeg fraråde at bruge Nordicbet.
Mvh.
Henning Böttger
Når man endelig, efter lang tid, har fået bestilt det man ønsker at købe, er prisen meget højere end det oprindelige tilbud. Det skyldes at fragten ikke er regnet med. Det finder man dog først ud af, når man allerede har brugt lang tid på at skrive personaliseret tekst og valgt billeder/baggrund til sit køb. Derfor ender man alligevel med at købe, selvom det blev dyrt.
Kvaliteten er ikke videre imponerende. Derfor vil jeg ikke anbefale Vistaprint.
Fortrød et køb, da det var det forkerte der var bestilt. I den forbindelse var der ingen problemer med at få pengene tilbage. Det er meget betryggende og med til at jeg gerne anbefaler forhandleren.
De lover at behandle alle bestillinger samme dag, hvis man bestiller inden et bestemt klokkeslæt. Det skete ikke ved næste køb, men først dagen efter. Ikke kritisk, men nok til at det ikke bliver til 5 stjerner.
Hjemmesiden kan ikke vise hvad de enkelte butikker har på lager. Er desuden rodet og dermed svær at navigere rundt i.
Rimelige priser, god telefonservice og landets bedste webportal. Webportalen er let at gå til og kan vise alle mange mål og tal for ens forbrug.
Og så er der ingen overraskelser, fra indkøbskurven til kassen. Prisen er den du ser når du starter betalingen.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook