David Junker´s profile

Reviews (9)

Bilka

Meget dårlig oplevelse med reklamation

Jeg indsendte min Samsung Galaxy S3 d. 19/10 til reparation, da den ikke ville oplade ordenligt, samt at den genstartede. Jeg har i dag fået et brev fra Bilka, hvori der står beskrevet, at fejlen ikke er dækket af garantien, da der er uoriginalt software på telefonen. Jeg benytter min reklamationsret, ikke min garanti til at reklamere over at telefonen, da det tydeligvis er en fejl, der befandt sig på købsdatoen. Reklamationen frafalder IKKE ved uoriginalt software på telefonen.

Jeg føler mig meget dårligt behandlet, og det virker meget uprofessionelt at forlange at kunden skal betale for reparationen, da det omfatter min reklamationsret, at telefonen ikke kan oplade, og at det absolut intet har at gøre med uoriginalt software på telefonen.

Ordrenummer er reparationsnummeret.


En telefon er efter dansk lov lig med en pc. Du må installere alt den software på den som du har lyst til.
Hvis de vil have lov til at afvise den skal de direkte kunne bevise at rooting af telefonen er direkte skyld i defekt hardware, det tvivler jeg meget stærkt på, at de kan. Jeg mister desiden ikke garanti ved root, med mindre problemet skyldes root.
At de vil udskifte motherboard tyder på, at det er hardwaren, og ikke root, der er problemet.
Jeg er meget ked af den service, som jeg har fået, da det virker som om, at jeres reparationsfirma Telecare forsøger at løbe fra regningen.

Telecare har desuden været i Kontant på DR1 i dag, hvor det blev opdaget, at de snyder kunder til selv at betale regningen under garantiperioden/reklamationsperioden.

http://www.dr.dk/DR1/kontant/2013/10/28124457.htm

Jakob Andersen found this review useful

04 November 2013

Reply from Bilka.dk

Hej David

Tak for dit opslag.

Jeg beklager at du har haft en dårlig oplevelse med reparationen af din mobiltelefon. Udfra det reparationsnummer du har skrevet, kan jeg desværre ikke finde frem til netop denne sag.

For yderligere spørgsmål hertil, må jeg henvise til servicecentret i det varehus den var indleveret i. Du er naturligvis også meget velkommen til at skrive en mail til os med flere oplysninger, via vores kontaktformular på Bilka.dk.

Jeg beklager meget at jeg ikke kan hjælpe mere herfra.

God dag

Mvh
Mia
Bilka kundeservice

DateMig.dk

Fedt site, søde mennesker, gode priser

Jamen jeg har nu været inde på datemig.dk i et par måneder, og jeg er indtil videre virkeligt godt tilfreds..
Jeg har været på andre dating sider førhen og denne her er godt nok den bedste indtil videre!

24 October 2013

Reply from DateMig.dk ApS

Hej David.

Mange tak for din anmeldelse. Vi er glade for at høre, at du er tilfreds med siden.

Fortsat god fornøjelse på Datemig.dk.

Med venlig hilsen
Lars Madsen

Stofa

Fuldstændig elendig service

Jeg har igennem mine sider fundet dette https://minesider.stofa.dk/boost.php. Der står sort på hvidt, at jeg har mulighed for at få opgraderet mine 40/5 til 60/10 omkostningsfrit resten af året. Jeg kontakter flere stofa medarbejdere, som absolut ikke vil hjælpe mig selvom det står så tydeligt, og der er ingen betingelser der er gældende for det.

Det er meget dårlig kundeservice, og jeg føler mig meget uretfærdigt behandlet, da jeg har flere kammerater der allerede har fået den opgradering resten af året, vel og mærke også omkostningsfrit. Jeg har desuden kontaktet ekstrabladet, da i gør forskel på kunderne.

Jeg forsøgte igen at gøre krav på dette, og medarbejderen valgte blot at afslutte chatten.

http://varene.dk/REUPLOADED_BILLEDER_BY_DAVID/stofas.png

Desuden poster jeg lige hvad der står på det øverste link, til de nysgerrige.

"Du har fået højere hastighed på din bredbåndsforbindelse end den du bestilte. Stofa skruer nemlig op for din hastighed resten af 2013, uden at det koster ekstra. Ved årsskiftet, får du automatisk din bestilte hastighed igen.

Ved 20/3 Mbit giver vi dig 40/5 Mbit resten af 2013
Ved 40/5 Mbit giver vi dig 60/10 Mbit resten af 2013
Ved 60/10 Mbit giver vi dig 150/15 Mbit resten af 2013"

Stadig modsiger stofa sig.

Birger Stenstrup found this review useful

16 August 2013

Reply from www.stofa.dk

Hej David

Jeg kan godt forstå, at du mener du er berettiget til boost, når man læser teksten på Mine Sider. Derfor har jeg valgt at booste din hastighed til 60/10 Mbit.

Jeg er desuden gået videre til vores marketingafdeling, så vi kan få sat pligttekst på den side, du henviser til.

Mvh. Rikke

YouSee

Opsigelse af Bredbånd samt TV går ikke smertefrit.

Jeg sendte en mail vha. YouSee's hjemmeside vedr opsigelse på mit bredbånd samt TV d. 13/03/13. Det skyldes, at jeg skulle flytte til ny lejlighed, som stofa leverede til.
Jeg sendte en mail, så jeg kunne være sikker på ingen fejl forekom, og jeg kunne få en beskæftigelse på opsigelsen. Jeg bestilte opsigelse til at være gældende fra d. 27 april, så den sidste måned jeg betalte for var april.

Jeg afventede indtil i fredags d. 22/3/13, hvor jeg så valgte at ringe ind til opsigelse. Ventetiden kommenteres ikke, hvilken virksomhed gider at have den linje fuldt bemandet. Jeg får fat i en medarbejder, der fortæller mig, at enten kan jeg afvente i svare på mail, eller lade hende opsige det nu. Dog ville jeg ikke få en beskæftigelse , hvis jeg lod hende gøre det, så jeg sagde pænt nej tak. Det var 1½uge siden.
Jeg tjekker status på sagen i dag, og den står nu som lukket, uden at jeg har fået nogen som helst form for svar.

Tak på forhånd

Steen found this review useful

25 March 2013

Reply from YouSee A/S

Hej David

Når man sender en e-mail til os om, at man ønsker at opsige sit abonnement, bliver denne helt automatisk sendt af sted til en helt bestemt afdeling, som tager sig af opsigelser. Vi sørger naturligvis for at denne afdeling er lige så bemandet som vores andre linjer i vores kundeservice.

Din opsigelse er noteret hos os og den vil træde i kraft til den 27. april 2013, som du har ønsket. Du vil naturligvis modtage en skriftlig bekræftelse på opsigelsen. Jeg kan kun beklage, at du har fået at vide i telefonen, at vi ikke sender dig en bekræftelse på opsigelsen, dette er vores juridiske pligt, så du har ændringen på skrift.

Din bekræftelse er blevet sendt fra os 21. marts 2013, så du vil modtage den i løbet af denne uge.

Venlig hilsen
Liv

Panasoniccenter

Uventede regninger

Panasonic center i Blokhus kom ud og så på mit TV, som var defekt. De var der i 10m, og sagde de intet kunne gøre uden at tage det ind. Det sagde jeg pænt nej tak til. En uge efter kommer en regning på 427,5,- for den undersøgelse.

Regningen er meget uforstående, da jeg ikke er blevet gjort opmærksom på at kostede noget efter forespørgsel. Jeg er desuden blevet truet med incasso, hvis jeg agter ikke at betale. Jeg blev på intet tidspunkt gjort opmærksom på det kostede mig noget de kun kom og tjekkede tv'et.
Den slags salgsteknikker synes jeg er meget dårlige. Jeg agter derfor at gå videre med det til Ekstra Bladet, da jeg føler mig meget uretfærdigt behandlet.

IQsms ApS

Fremragende support og service

Jeg har en super god oplevelse indtil videre med iqsms.dk, fik svar efter 2 timer, og de er virkelig flinke.

Perfekt til private, der mangler en løsning med en sms gateway.

Billigvoks.dk

Billigt og Hurtigt!

Jeg er utrolig glad for alle de gange jeg har handlet hos billigvoks.dk, jeg har alle gange jeg bestilte fået min vare dagen efter, selvom lørdagen har der ingen problemer været.

Thumps up!

Mobiludsalg

Levering

Jeg bestilte nogle lækkre højtalere der inde, og der stod 2 ugers levering, tænkte fair nok de er ærlige med det. Det skal siges jeg bestilte d. 3 November.

Jeg har rykket dem hver måned, men de kan intet sige omkring leveringen, de har overhovedet ingen status på det.

Jeg ser dette meget uacceptabelt, også burde fjerne varen, fordi de kan tydeligvis ikke fremskaffe den.

Getmore

SUPER SERVICE

Jeg har aldrig haft problemer med dette firma, og mine vare kom fint indpakket og til tiden.

Jeg er fuldt tilfreds, med mit køb.

Hilsen Helene Holmgaard

David Junker´s profile

profile image of David Junker
David Junker
Reviewer
Male, 1992
Haderslev, Denmark

About