S. Bastiansen´s profile

Reviews (3)

Arnold Busck A/S

Ingen problemer

Har indtil videre kun handlet via Arnold Buscks webshop én gang. Deres priser er generelt for dyre i forhold til andre steder. Men med gratis fragt i december var de billigst, og derfor valgte jeg at købe hos dem. Bogen ankom som lovet - i fin stand og indpakket (igen en gratis service).

Adlibris

God service, gode priser

Har handlet flere gange med Adlilbris og altid fået god service. De har gode priser og deres kundeservice er god. Havde oplyst et forkert nummer til levering i Døgnpost og senere samme dag, kontaktede Adlibris mig og leveringsadressen blev udredt. Det er god stil!
Bogen blev afsendt uden forsinkelser og ligger nu under juletræet.

HOBBYFLY ApS

SNYD OG DÅRLIG FORRETNINGSMORAL

Svar på Hobbyflys besvarelse af 14.03.2012:

Kære Essie,
Nu er det sådan, at min telefon har nummervisning + telefonsvarer, og jeg må derfor oplyse dig om, at jeg ikke har registreret nogle opkald eller telefonsvarebeskeder fra jer. Hvis jeg havde fået et opkald fra jer, kan jeg love dig for, at jeg ville have taget telefonen eller ringet tilbage og modtaget jeres undskyldning. Men derfor er jeg nødt til at spørge: hvis I virkelig følte, I som butik burde undskylde og ikke havde held med at komme igennem på telefon – hvorfor så ikke sende en mail direkte til mig førend I skriver denne kommentar?

For at svare på din kommentar vil jeg først og fremmest slå fast, at jeg ikke modtog nogen opringning fra dig, da modellen viste sig at være udsolgt. Jeg modtog en mail, hvori der stod at modellen var i ”restordre”. Jeg ringede derefter til jer. Ikke omvendt. Det er korrekt, at I her lovede mig, at modellen ville nå frem inden jul, og I gav mig i telefonen en ny leveringsdato.
Da jeg så stadig ikke fik modellen, ringede jeg igen til jer og fik en ny leveringsdato. Da den så heller ikke blev overholdt, ringede jeg igen og fik igen en ny leveringsdato stadig med levering inden jul. (Deraf de to opringninger, som jeg også nævner i min bedømmelse).

Det er korrekt, at jeg ved min opringning inden jul igen spurgte ind til forsendelsen og nødvendigheden af forsigtig forsendelse. Her fik jeg at vide, at I PRINCIPIELT altid råder folk til forsigtig forsendelse, når det handler om fly og f.eks. ikke blot en enkelt reservedel. Jeg bad derfor om, at få en forsigtig forsendelse og blev her guidet i telefonen hele vejen igennem bestilling og til betaling via jeres hjemmeside. Måden jeg bestilte servicen på var derfor efter direkte instrukser via telefon fra jer. Din kommentar bekræfter altså blot, at I direkte prøvede at snyde mig, når du skriver at ”dette var pga. måden du havde bestilt servicen på”. Du kan tjekke ordrebekræftelsen, hvori der står, at ordren var en forsigtigforsendelse efter aftale pr. telefon.
Da jeg efterfølgende selv eftertjekkede jeres hjemmeside, kunne jeg se, at jeg netop var blevet direkte misvejledt i telefonen og fået oplyst og bestilt en forkert pris på 198,00 kr. i stedet for de retmæssige 76,00 kr. Jeg ringede selv til jer og fik ændret prisen. Ikke omvendt. Det er korrekt, at der ikke blev trukket 198,00 (jeg ved ikke, hvor du får beløbet på 200,00 kr. fra – som du så fejlagtigt skriver i din kommentar) fra min konto, da jeg selv ringede samme dag, og fik det rettet førend betalingen blev gennemført. Det er meget forkert, at du i din kommentar prøver at rede ansigt og skriver, at det var jer, der opdagede fejlen, når det er dissideret løgn.

Jeg sendte den fejlleverede EZ-hawk tilbage 28.12.2011. Hvis I har et problem med leveringstiden, bør I henvende jer til Post Danmark (I bad selv om at få modellen tilbageleveret med Post Danmark).

I min bedømmelse af jer er pointen bl.a., at jeres håndtering af sagen netop handler om manglende handlekraft og service og dit svar her bekræfter blot dette. Det er netop helt korrekt, når du skriver, at det var mig, der tog kontakt til jer og gjorde jer opmærksom på, at I havde sendt den forkerte model. Pointen er her, at I fortæller mig i telefonen, at I allerede dagen før, jeg modtog pakken med posten, var klar over fejlen. Det skriver jeg også i min bedømmelse af jer. Igen er pointen, at I netop intet gør, når I selv opdager, at I har lavet en fejl, men at det er mig som kunde, der skal kontakte jer.
Det må da næsten også stå som en klar pointe om manglende handlekraft fra jeres side, når jeg skriver min bedømmelse 24. december 2011, og I først svarer 14. marts 2012.

Som du skriver, sender I mange ordrer ud, men måske I skal overveje at ændre praksis, når det ikke fungerer for jer.

Du er meget velkommen til at ringe til mig, hvis du er interesseret i en mundtlig udredning. Hvis ikke jeg tager min telefon, må du meget gerne lægge en besked på min telefonsvare og jeg skal ringe tilbage til dig.


Anmeldelse af 24.12.2011:

Bestilte efter vejledning over telefon et RC fly fra Hobbyfly. Selvom jeg havde talt med Hobbyfly om lige præcis denne model, viste det sig efterfølgende, at modellen var i restordre og jeg ventede derfor 14 dage på den (jeg måtte selv ringe 2 gange og få opdateret den forventede leveringsdato). Da jeg så endelig fik den, havde Hobbyfly sendt den forkerte model – en model som var mindre værd end den, jeg havde bestilt og betalt.

Da jeg ringede og gjorde dem opmærksom på fejlen, fik jeg at vide, at de allerede selv vidste, der var sket en fejl. Det er utrolig DÅRLIG FORRETNINGSMORAL, at Hobbyfly vælger ikke at kontakte køber, når de selv opdager, at de har sendt det forkerte produkt (jeg fik i telefonen at vide, at de havde opdaget fejlen allerede dagen før, jeg modtog pakkeposten!). Alle kan lave fejl, men når Hobbyfly bevidst vælger ikke at gøre noget ved deres fejl, så vidner det om skidt moral og manglende respekt for deres kunder.

Derudover blev jeg SNYDT, da jeg – efter at have bestilt min ordre – ville købe en ”forsigtig forsendelse”, som ikke er inkluderet i den frie fragt (når man køber over 1500 kr.), men som Hobbyfly selv anbefaler ved forsendelse af deres produkter. Da jeg derfor efterfølgende ville købe den, blev jeg guidet over telefon og betalte 198,00 kr. via Hobbyflys hjemmeside. Efter købet eftertjekkede jeg og kunne se, at Hobbyfly normalt sælger ”forsigtig forsendelse” til 76,00 kr. Jeg havde altså BETALT MERE END DOBBELT SÅ MEGET! Jeg ringede straks til Hobbyfly og fik ændret pris og faktura. Men det er simpelthen ikke i orden direkte at snyde folk for penge.

Jeg vil på det kraftigste fraråde folk at handle hos Hobbyfly. Deres kundeservice er totalt manglende, respektløs og misledende. Med andre ord; de snyder dig - hvis de kan slippe af sted med det.

... ... ...

(English translation of my comment written in Danish:)
Ordered an RC aircraft with guidance from Hobbyfly. Although I had called and spoken with Hobbyfly about exactly this model, the model turned out to be on backorder and I waited 14 days (I even had to call twice to get an update on the delivery date). When I got the aircraft, Hobbyfly had sent the wrong model - a model with fewer features and less valuable than the one I had ordered and paid for.

When I called and made them aware of the error, they told me they already knew of the mistake.
It is incredibly bad business ethic that Hobbyfly send the wrong product and even though they realize the error, they choose not to contact the buyer (when I called, they told me they had already discovered the error the day before!). Anyone can make mistakes, but when Hobbyfly consciously choose not to do something about their mistakes, it shows bad standards and lack of respect for their customers.

After having ordered the aircraft, I wanted to buy a "careful shipment" which is not included in the free shipping (when you buy for more than 1500 DKK), eventhough Hobbyfly recommend this type of dispatch of their products. When I subsequently bought it, I was guided over the phone and paid 198.00 DKK at Hobbyfly’s website. After the purchase I checked and realized that Hobbyfly usually sells "careful shipping" for 76.00 DKK. I had then PAID MORE THAN TWICE AS MUCH! I called Hobbyfly and they changed the price and invoice. But it's simply not okay to treat people that way.

My advise to others is: don’t shop at Hobbyfly. Their approach to customer service is totally misleading and incompetent. In other words, they will cheat you - if they can get away with it.

S. Bastiansen´s profile

profile image of S. Bastiansen
S. Bastiansen
Reviewer
1984
København, Denmark

About

Handler ofte via forskellige webshops, men er ny som anmelder på Trustpilot. Vil gerne gøre mit til at guide andre gennem de utallige webshops.