ChristinaMadsen´s profile

Reviews (9)

SlankeDoktor.dk

Selvbestemmelse, god vejledning og kontrol

Jeg har tabt mig 17 kg, og vægten fortsætter nedad.

Slankedoktor siden giver mange muligheder for at tilpasse vægttabet til den type person man er. Jeg startede med et basis medlemsskab, hvor jeg ikke fik vejledning, men bare havde adgang til de forskellige redskaber.

Jeg har elsket kalorietælleren og ofte suppleret den med maddagbog, især på dage, hvor jeg ikke lige havde tid til at veje min mad. Det er smart med de to muligheder.

Motionsindtastningerne har jeg kun brugt vejledende. Det er svært at være sikker på tallene, hvis man ikke indtaster gennemsnitspuls, maxpuls og sådan noget, men det er rart at muligheden er der.

Det bedste for mig har dog været fællesskabet derinde. Jeg skriver meget i min dagbog og nyder at se, når vennerne kommenterer. Jeg kommenterer også på andres dagbøger og føler derfor, at jeg er blandt folk, der forstår hvordan jeg har det. Det er rart. Jeg deltager også i noget, der hedder skaller, som er en gruppe, man melder sig ind i, og som er styret af medlemmerne selv. Den jeg er i nu fungerer sådan, at vi melder ind hver uge, hvor meget vi har tabt (eller taget på) og så kommer der skemaer op og man kan blive fejret lidt.

Jeg har også prøvet at få vejledning, både kost og motion, og det er en meget blandet oplevelse. Mit bedste råd er at have en forventningsafstemning. Vejlederne er også mennesker, og hvis man ikke fortæller dem, hvad man har behov for, så er det intet under, at deres vejledninger bliver lidt generelle. Jeg har haft en super dialog med min kostvejleder i de perioder, hvor jeg har valgt et medlemsskab med vejledning. Motion har dog mest været på et generelt plan. Jeg vil til enhver tid anbefale folk at være selektive. Selv skifter jeg lidt mellem medlemsskabstyperne, så jeg i perioder har har haft vejledning og i andre har klaret mig selv..

Overordnet set, synes jeg siden har rigtig mange muligheder for alle typer af overvægtige. Start med at få en kostplan, så kommer du rigtig godt fra start :)

Med venlig hilsen
Christina

Mytrendyphone

Fantastisk service

Jeg bestilte to varer hos virksomheden, og den ene blev omgående sendt dagen efter. Den anden var desværre udsolgt, men virksomheden reagerede hurtigt, gav mig mulighed for at fortryde købet eller finde noget andet og kom endda med gode alternativer, da jeg spurgte hertil. Det hele forløb så nemt og med hurtig respons.

One.com

Lige til og ingen besvær

Jeg har haft en hjemmeside hos one.com i et par år nu og har været meget tilfreds. Gennem tiden har jeg haft to, hvoraf jeg sidste år valgte at nedlægge det ene. Der var ingen problemer overhovedet. One.com tilbyder forskellige templates, men man kan også uploade sin egen, hvilket gør, at det henvender sig til folk, der ved en del og intet ved. Jeg har gjort brug af begge dele, og især deres fotoalbum er jeg helt vild med.

Chanti

Hurtig levering, flotte smykker

Jeg købte en ring hos chanti mandag formiddag og modtog den med posten onsdag. Den var præcist, som jeg havde forestillet mig, passede perfekt. Alt er foreløbet uden problemer, og der var endda en fin seddel til ombytning eller retur med. Min ring kom desuden i en pæn gaveæske..

CBB Mobil

Mange års tilfreds kunde

Jeg har været kunde hos cbb i mange år og har været absolut tilfreds. De få gange, jeg har været i kontakt med selskabet, har samtalerne været behagelige og medarbejderne hjælpsomme. Hjemmesiden er overskuelig og nem at finde rundt på. Jeg har klaret stort set alting selv, via deres hjemmeside, fx optanket, ændret abb.form, tilmeldt mig udlandstelefoni, set mit forbrug. Især cbb til cbb har været et fantastisk tilbud for mig og min familie, og vi bruger virkelig funktionen. Jeg har et meget billigt abb. og service er rigtig god. Jeg får sms'er, når de trækker penge fra min konto, og selv hvis jeg er ved at have nået mit loft for dataforbrug, hvor en venlig reminder fortæller mig, hvad ekstraforbrug koster. Jeg skifter bestemt ikke..

Tryg

Super service!

Jeg har oplevet to skader imens jeg har haft forsikring hos Tryg, og hver gang har skadeanmeldelsen været nem og uden problemer. Den ene gang brændte min bærbare sammen og det tog til par opkald for at få informationerne, som skulle bruges, men så kom der også en check en uges tid senere. Anden gang var det kærestens xbox som døde, og der tog det kun et opkald og et kontonummer og så kom pengene dagen efter (muligvis to dage efter). Behagelige og hjælpsomme mennesker vi var i kontakt med.

Shopitonline

Hurtig, nem handel

Jeg købte et lille videokamera hos shopitonline, og det kom i løbet af få dage. Helt uden problemer, meget nemt. Overskuelig hjemmeside med rigeligt information. Kameraet var som forventet.

Trustpilot

Stor hjælp

Jeg var meget usikker ved at købe en ny mobil over nettet. Trustpilot.dk var en god anmelderside, og jeg fandt der igennem en pålidelig forhandler.

Telecomshop

God service, ingen problemer

Jeg købte en mobiltelefon hos Telecomshop. Den blev bestilt fredag morgen og jeg modtog den mandag aften. Den fungerede som den skulle; helt perfekt. Man skal dog være opmærksom på at brugsanvisningen, der følger med ikke er på dansk; som de også gør opmærksom på forinden. Min var på engelsk - fint nok til mig. Jeg fik både bekræftelse på min bestilling pr. mail og en kortere mail om, at nu var den sendt af sted; super godt.

ChristinaMadsen´s profile

profile image of ChristinaMadsen
ChristinaMadsen
Reviewer
Female, 1985
Denmark

About