Kenny Jensen´s profile

Reviews (10)

Just4her

Lokker folk gennem med falske indlæg på andre sider...

Vedkommende opretter indlæg på fremmede sider og udgiver sig for at være en hjælpeløs mand, som har fundet interesse for sin egen hjemmeside.

"Hej

Er der nogen som kan komme med gode råd til gaveideer til kvinder? Jeg synes efterhånden det er det samme problem hver gang julen nærmer sig.. jeg har kigget lidt på siden www.just4her.dk hvor de havde et stort udvalg af accessories, jeg synes nemlig det er lidt svært at finde de rigtige størrelser i tøj..

/Ham den hjælpeløse
www.just4her.dk"

Ynkeligt...

Netflix

Hvor er min Smart-TV app?

Serier skal ses på TV, og så længe at jeg skal bruge en extender (Xbox 360, PS3 eller computer), så går den sku ikke.

Udbuddet og kvaliteten er god, men så længe den ikke kan tilgås fra Smart TV fra 2011 , så skal jeg ikke bruge det. Skuffende...

Viaplay

Der er gode intentioner!

Men den holder ikke hele vejen. Udbuddet er dejligt, og det dur på de fleste Smart-TV, modsat Netflix.

Men kvaliteten af det streamede er ikke 720p, hvorfor det synes grynet i de store produktioner. Men til lidt seriesjov på sofaen er det fantastisk, og konen bruger det lystigt på både Smart-TV og tablet.

4Sound

God service!

Jeg har kun rosende ord til overs for Musikhuset Aage Jensen/4Sound. Jeg har efterhånden lagt tæt på 50.000 kr i butikken, men alligevel synes jeg, at det er mig, der har fuppet dem.

De ved, hvad de taler om. De bytter tingene efter mindste vink, og tager dig altid seriøs som kunde. Da et DJ-anlæg pludselig var 1.000 kr. billigere ugen efter mit eget køb, så fik jeg da et tilgodebevis. Aage er min favoritstop på en københavner-tur.

Kondomeriet

Gamle kondomer

Selve handlen gik smertefrit, men efter et par måneder måtte jeg konstatere, at kondomerne havde nået holdbarhedsdatoen. Jeg har ikke kontaktet firmaet, men det er tilsyneladende ikke første gang, at de sælger gamle kondomer.

CBB Mobil

God service...

Sjældent har jeg oplevet så god service. De orienterer deres kunder og sætter priserne ned jævnligt, hvilket ikke blot gør det til et af de billigste mobilselskaber, men også et rigtigt kundevenligt af slagsen.

Skat

God service

Jeg kender intet andet skattevæsen i verden, som yder den service, som man kan få i Danmark. Nok er deres hjemmeside ikke det mest innovative, men det er substansen det handler om i vigtige pengesager.

Man kan rette et hav af ting uden at skulle have fat i en medarbejder, og nemt finde svar på mange andre ting. Opgørelser kommer før tid, og medarbejderne fortjener stor ros for deres flid. Henvendelser på mails bliver også svaret indenfor god tid.

Deres system til indgivelse af aktier kunne dog trænge til en opdatering.

Elgiganten.dk

Udenlandsk selskab med dårlig betjening.

Elgiganten opererer med forskellige priser på nettet og i deres butik, hvilket betyder, at man gøre sit forarbejde godt, hvis man vil have tingene til den lave pris, som de reklamerer med.

Derudover så skal man ikke forvente en god service i varehuset. Alle som følger diverse it-trends på nettet kan med lethed overgå ekspedienterne i viden om produkterne.

Da jeg ville købe et tv den anden dag, da kunne jeg ikke få et ærligt svar omkring hvad forskellen var på Samsungs nye CMR-beregning mht. billedfrekvensen på tv'et og det alm. gamle hz-system. Jeg kendte selvfølgelig forskellen, men ekspedienten gjorde ikke. Da jeg ville tjekke ud, så kunne jeg heller ikke betale mit tv, da jeg ikke havde nogen billed-id med. Det er sikkert en meget god sikring, men jeg tager ikke mit pas med for at købe et tv til kun 5.000 kr.

Dernæst har jeg mistet enhver respekt for Elgiganten, da de ikke betaler skat i DK, og dermed skævrider hele markedet. Folk bør kun handle i butikker, som gider betale det danske samfund.

www.dirksdesign.com

Fint produkt, elendig service

Vi har gennem årene været regelmæssig kunde hos Dirks i Rødovre, men efter den behandling, som vi i to omgange har fået i forbindelse med vores køb af vielsesringe, så bliver det nok sidste gang, at vi sætter vores ben hos Dirks.

Første gang fik vi lovet på bryllupsmessen i januar, at vi kunne se deres nye selvproducerede vielsesringe i deres afdeling i Rødovre. Det kunne man ikke. To måneder senere var det endeligt muligt, og her fik vi den sureste betjening af en medarbejder, sad og nøs os op i ansigtet, samtidig med at hun tilsyneladende ikke havde tid til vores "småtterier". Vi valgte at gå.

Næste gang fik vi en sødere dame til at betjene os, men vi endte med at skulle betale hos en tredje kvinde, som igen formåede at ødelægge vores oplevelse med sit sure humør.

Da vi hentede vores ringe lørdag d. 31/3, så fik vi betjening af den førstnævnte person, som igen diskede op med en snobbet attitude. Ringene blev udleveret, men hun var gentagne gange spydig og ubehagelig.

Vores ringe er pæne, men servicen er godt nok blive dårligere med årene.

12 April 2012

Reply from dirksdesign.com

Kære Kenny Jensen

Først og fremmest beklager jeg den dårlige oplevelse I har haft. Vi bestræber os på altid at give vores kunder den bedst mulige oplevelse, men der er helt åbenbart en del der er kikset her.

Først og fremmest er det selvfølgelig beklageligt at i ikke kunne se vores nye Classic Line i Rødovre efter bryllupsmessen. Classic var en helt ny linie, som vi kun havde fremstillet een kollektion af til messen. Den blev så stor en succes at vi simpelthen druknede i ordrer på messen, vi valgte derfor at prioritere kundeordrer, fremfor at bruge tid på at lave en kollektion til Rødovre.

Jeg har talt med de pågældende medarbejdere og påtalt jeres oplevelse. Endvidere har jeg omdelt jeres beskrivelse til hver eneste af vores 48 medarbejdere, og bedt dem om at læse og underskrive den, da det selvfølgelig ikke er den type anmeldelser vi ønsker at få.

Generelt får vi ros for vores kundeservice, så derfor håber jeg det har været et sammenfald af uheldige omstændigheder, der har været årsag til jeres dårlige oplevelser.

Jeg håber på trods af jeres oplevelse, stadig at se jer i en af vores butikker.

Med venlig hilsen

Henrik Dirksen

www.computersalg.dk

Næsten perfekt...

Købte en trådløs Router. Hjemmesiden kan virke uoverskuelig, men da jeg handlede igennem edbpriser.dk, var der ikke så meget bøvlen med at finde min vare.

Varen ankom forholdsvis hurtigt. Den virkede fint, og jeg er tilfreds med handlen.

Skulle det være en 5'er, så burde computersalg gøre følgende:
- Stryge det latterlige kortgebyr, eller forhøj samtlige varer med de 2 kroner.
- Give mig en bekræftelse på sms, og meddele at de har registreret at min var på vej eller ankommet. Dette er en fed service som andre udbyder.
- Sørge for at min pakke bliver leveret. Istedet får jeg et seddel om at pakken har været forsøgt leveret af postvæsenet, selvom de aldrig kom forbi.

Kenny Jensen´s profile

profile image of Kenny Jensen
Kenny Jensen
Reviewer
Male, 1985
Glostrup, Denmark

About

Uddannet lærer med en fortid i forsvaret. Hobbymusiker med interesse for elektronik.