Heidi´s profile

Reviews (20)

Lån & Spar Bank A/S

Markedsføring

Jeg har udtrykkeligt bedt om ikke at få reklamer mv i min post via frameldelse hos Post Danmark.
Jeg har nu modtaget brev adresseret direkte til mig om "boliglån på rigtig gode betingelser" fra Lån og Spar bank.
Jeg vil godt tillade mig at stille mig undrede overfor, om det er tilladt at rette henvendelse til mig på den måde??!
Nederst i brevet står at jeg kan framelde mig på mail eller sende brev direkte hvis jeg ikke ønsker "at modtage markedsføringsmaterialer eller andre gode tilbud".
Hvad i alverden er det for en metode der kræver at jeg aktivt skal bede Lån og spar bank om at blive fri???
Jeg har aldrig tilmeldt mig noget hos dem eller anført på nogen måde jeg var interesseret i at blive kontaktet.

Det er vist den omvendte verden og helt uacceptabelt!

Så hermed har i min aktive handling over Trustpilot der venligst beder mig fritaget for den slags tvivlsomme, men aggresive markedsføring!!

Mvh Heidi

Frydenlund

Oplysning omkring forsendelse.....

Jeg har netop bestilt en bog og jeg har brug for den hurtigt.
Da jeg søger på bogen får jeg at vide at Frydenlund.dk har den til levering inden for 2-3 dage.
Da jeg HAR afgivet ordren og jeg HAR betalt, så får jeg at vide at der er forsinkelse på alle ordrer og at de beklager.
Det ville have været god kundeservice at oplyse om det på forsiden eller i det mindste inden man bestiller således det er muligt at vælge til eller fra.
Den eneste grund til jeg valgte Frydenlund var at leveringstiden var kort - det var på ingen måde billigere end andre steder.
Jeg håber Frydenlund vil tage det til sig og oplyse om det tidligere i købet og allerhelst også gøre min irritation til skamme og levere inden for de 2-3 dage de lovede.
Så vil jeg til gengæld æde min mugne anmeldelse;)

NiceHair

Perfekt!

Der er simpelthen ikke så meget andet at sige til det end PERFEKT!!:):)

Og ret hyggeligt med en lille haribo pose. I er nogle søde nogen;)

If Skadeforsikring

Fin behandling

I forbindelse med min mors bortgang modtog jeg for nylig et brev fra IF vedr min mors indbetaling og orientering om at det beløb der var blevet indbetalt for meget ville blive overført til hendes nemkonto.

Det i sig selv er måske ikke noget særlig, men jeg vil alligevel give IF et skulderklap for den fine formulering der stod øverst i brevet.
Jeg har desværre mistet begge mine forældre, men på intet tidspunkt har nogen af alle de instanser jeg har været i kontakt med givet udtryk for beklagelse, forståelse for at man må stå i en meget svær situation eller på nogen som helst anden måde givet udtryk for empati og medfølelse. Det formåede IF på et par enkelte linier:)

Og man er i kontakt med SÅ utrolig mange instanser, som man ofte må kontakte igen og igen og igen.... da procedurerne åbenbart er helt uoverskuelige for dem selv....

Udover det fremgik det helt tydeligt i brevet, hvem jeg kunne kontakte ved spørgsmål og hvis hun ikke var til stede, at en anden kollega således ville hjælpe.

Jeg blev bare så glad for den fine formulering og følte mig ikke som bare et nummer i køen.

Det vil jeg gerne sige tak for:)

10 April 2013

Reply from If Skadeforsikring

Hej Heidi.

Tak fordi du har overskud til at give os feedback.

Vi gør os stor umage med at hjælpe så godt vi overhovedet kan i en situation som din, så vi sætter stor pris på din tilbagemelding!

Venlig hilsen
Rikke

Danske Bank

Dårlig kundeservice!

Min mor er afgået ved døden I januar og jeg har ringet til Danske bank gentagne gange for at orientere om dette og efterfølgende spørge ind til, hvornår de ville fremsende de relevante dokumenter til skifteretten.

Først måtte jeg bruge 25 minutter i kø på bare at få oplyst om dødsfaldet.
Efterfølgende har jeg ringet gentagne gange henover 4 dage for, at følge op på sagen.
Hver gang har jeg ventet mindst 20 min i kø og hver gang har jeg fået en medarbejder i røret der ikke helt vidste, hvem der tog sig af den slags, men som ville sørge for der blev ringet tilbage til mig - hvilket aldrig er sket.
Der er ingen af gangene blevet anført i sagen, hvornår jeg har ringet eller lign.

Da jeg efter GENTAGNE forsøg i 4 dage endelig får nummeret til Bobehandlings afd er der konstant optaget og man kan ikke lægge besked eller komme i kø.

Efter 16 forsøg kommer jeg igennem og her kan en venlig kvinde heldigvis hjælpe mig - hvilket må siges at være den eneste, men klart nævneværdige, positive oplevelse i dette forløb.

Det må i altså kunne gøre bedre og mere smidigt!

25/3- boet er gjort op og jeg har skifteretsattest mv samt brev fra boafdelingen i Danske Bank.
Indfinder mig på Østerbro afdelingen hvor man absolut INTET ved om hvad der skal gøres nu!!
Kontoen skal lukkes og rest beløb overføres til min konto som bobestyrer og som deres egen boafdeling har beskrevet i brevet jeg medbringer!
Ekspedienten sætter mig til at til at ringe fra hans telefon i banken til deres boafdeling!!!!!!!!!!!! Jo den er god nok!!!! Han mente det var det jeg skulle gøre. Ikke ham, - ansat i en rådgivende afdeling, men mig som kunde!!! Da jeg spurgte hvad han synes jeg skulle sige til boafdelingen vidste han det ikke..... Og eftersom jeg ikke kunne komme igennem til dem foreslog jeg at han måtte træde til og evt tage en kopi og vende tilbage til mig.
Han har aldrig kontaktet mig siden. Ej heller har nogen fra Danske Bank ringet tilbage på trods af jeg nu har ringet og talt med dem 4 gange og med lovning om at de ville kontakte mig.
Jeg fatter ikke hvad der foregår!!!!!
Inkompetent og udueligt. Jeg har aldrig oplevet noget så ringe og uprofessionelt.
Hvor ER det pinligt!!!!!!

Dimitri Cornelis Hardorffand Stephanie H Nielsen found this review useful

Technical Antique

Ubehagelig opførsel

Min mor er gået bort og det er desværre nødvendigt pga pladsmangel, at sælge hendes chatol som er gået i arv gennem generationer.

Eftersom jeg ikke er uddannet eller kendt i antikbranchen er det jo nærliggende, at opsøge en der tilbyder denne service. Men det viser sig at være en virkelig dårlig oplevelse fra det øjeblik jeg træder ind af døren.
Godt nok træder en meget nydelig herre ud fra kontoret, men da han åbner munden overvejer jeg om jeg er med i skjult kamera.. Og en virkelig dårlig en af slagsen.

Jeg har taget billeder af chatollet og medbragt en lille skuffe.
Jeg spørger høfligt om han kunne være interesseret i at købe chatollet af mig og tilbyder ham at se skuffe og billeder.
Hans svar er: er det skuffen du vil sælge?
Næææh... Det er jo hele chatollet, svarer jeg.
Hvad skal du have for det?, spørger han.
Uh det ved jeg ikke, men hvis du har en ide?
Så er du jo ikke interesseret i at sælge det, smælder svaret fra ham!
Jeg blever faktisk ret paf over den behandling og vælger at tro han bare er i gang med en lun vits, men der er ikke så meget som et smil at spore.
Og han tillader sig faktisk at gentage det endnu engang.

Jeg bliver faktisk så ked af det og overrasket,
at jeg vælger at gå min vej med uforrettet sag.

Jeg må indrømme jeg havde forventet en del mere af en herre i den alder og med den profession. Når man handler med antikviteter og ydermere giver udtryk for at yde en særlig god service bør man nok være bevidst om, at dem der sælger, ofte er efterladte og mennesker i sorg eller på anden måde i krise.
Det er meget muligt der også er spekulanter.. Men hvis denne behandling er kendetegnende for den generelle "service", så er det dybt bekymrende og bare kold forretning.

Jeg kender småbørn med langt pænere manerer!!! Hvor er det flovt at opføre sig sådan.
Venlighed koster ingenting i verden.

Meget skuffende og bestemt ikke anbefalelsesværdig.


*********************

14/2 2013 Svar til kommentar af Edmund Mortensen:

Nu omhandler denne anmeldelse ikke en problematik omkring køb af chatol eller ej! (Der kan uden tvivl findes anden køber. Nu var det bare nærliggende at besøge denne butik af hensyn til beliggenhed!)

Det handler om mangel på god kundeservice!!!

Og så kan man i øvrigt tillade sig, at undre over hvorfor der bliver spurgt 3 gange til hvad chatollet skal koste, i så fald vedkomne ikke er interesseret i køb!
Det er at være fræk overfor den kunde der kommer i butikken og et simpelt: uh, ved du hvad? Vi køber slet ikke i øjeblikket! Eller lign., kunne have sparet kunden for en rigtig dårlig oplevelse og sælger for en dårlig anmeldelse!

Igen - det koster ikke noget at være venlig og Edmund Mortensen burde måske have reflekteret lidt mere over sit svar herinde og forholdt sig til de dårlige anmeldelser!

Mvh Heidi Fischer

SmileyDog

Totalt glad i låget

Jeg bliver så glad hver gang vi bestiller og modtager fra Smileydog.
Deres hjemmeside er super overskuelig, de kører en masse gode tilbud og de leverer altid i en ruf.
De forskellige mærker hundefoder de har besluttet at føre, er af høj kvalitet og hvis vovse alligevel ikke er vild med dem er der mulighed for næste gang, at vælge noget tilsvarende med en lidt anden sammensætning eller mærke. Det gør man har lyst til at blive og ikke er nødt til at surfe rundt efter andre mærker. Det er også muligt at bestille små pakker, så der lige kan testes inden køb af en stor pakke.

Hvis man glemmer, at tilføje den lille bonus pakke man så fint kan vælge ved køb af over 12 kg hundefoder, så sender de den sødt med alligevel:) Denne gang lå der også et lille visitkort clipset fast på en pose med 5 små hundehapser.

Muligheden for at vælge aftenlevering uden merbetaling er genialt og noget som de fleste erhvervsaktive vil sætte pris på. Vi gør ihvertfald:)

Det er altså bare rigtig god service som der ikke er en finger at sætte på.

Bedste anbefalinger herfra.

JHL found this review useful

Kragerup

3 er i underkanten .. 4 måske lidt i overkanten ....

70 års fødselsdag for min svigerfar blev holdt på godset med overnatning for nærmeste familie.
Værelserne være generelt rigtig fine. Lidt ærgerligt at det ene værelse var indrettet med møbler i laminat og vinduet på badeværelset var meget utæt, så det susede ind med iskold luft.
Generelt var Godset meget velholdt og kælet for. Der var en fin "gammel" stemning og hele området er utrolig smukt.
GO HIGH forlystelsen fik min svigerfar at vide var lukket, men vi undrede os nu lidt over at et større selskab havde fået dispensation på trods af klart nej til os, men det er jo hvad der sker.
Hummersuppen vi fik til forret var meget lækker. Desværre fik jeg, da jeg tog en bid af kammuslingen, en stor sten eller kalkagtig ting med. Jeg troede seriøst jeg havde knækket en tand og måtte spytte det ud i servietten. Den lidt mutte servitrice fortalte mig, efter jeg bad om en ny serviet og venligt gjorde obs på oplevelsen, at kokken aldrig havde oplevet sådan noget før og at hun jo rensede dem grundigt.
Der var ikke rigtig nogen beklagelse eller spørgen ind til om mine tænder holdt eller om jeg kunne tænke mig en ny portion. Men jeg fik da en ren serviet!!!
Hovedretten var virkelig lækker og kødet smeltede på tungen. Det trækker virkelig op på øv oplevelsen med de ømme tænder.
Desserten var fin og resten af aftenen forløb godt og festligt i de hyggelige omgivelser.
Vi kunne ikke helt blive kloge på vores servitrice for den aften. Måske havde hun lidt en skidt aften, for hun virkede noget irriteret, hvis vi henvendte os "uden for nummer".
Hun så nu ellers sød ud og virkede professionel, men irriteret var desværre det indtryk hun efterlod hos den overvejende del af selskabet.

Morgenbuffetten var fin. Ikke nogen wauw faktor, men der var hvad man kunne forvente af en buffet. Der var dejlige varme æg som desværre var overordentlig hårdkogte, men de smagte nu godt:)

Måske er jeg bare lidt sart, men jeg er ikke super vild med buffettens placering (op ad trappen fra vinkælderen hvor vi indtog morgenmaden) - meget tæt på toiletterne hvor døren indtil stod åben næsten hele tiden. Det er ikke i samme rum, det ved jeg godt og jeg ved godt det kan være svært at indrette optimalt på et gammelt gods, men buffetten kunne sagtens have stået i vinkælderen og dermed væk fra toilettet ..... Og støvsuger og gulvspand som også stødte til i løbet af de 2 timer morgenmadsbuffetten stod.

Så... Alt i alt en fin oplevelse, som lidt finesse og omtanke kunne være blevet rigtig rigtig god.
De har ihvertfald alle gode forudsætninger på Kragerup Gods:)

Conny Metcalfe found this review useful

quint.dk

Super

En virkelig fin oplevelse. Gode tilbud og glimrende varer.
Hurtig, let bestilling og nem betaling.
Opdatering pr mail omkring hvor pakken nu befandt sig i systemet og vips, 2 dage efter bestilling blev den afleveret ved døren:)
Kan varmt anbefales!!

15 October 2012

Reply from quint.dk

Hej Heidi

Jeg er rigtig glad for at høre at, det hele er gået som det skal med din ordre :-)
Mange tak for stjernerne - vi sætter stor pris på din feedback :-)

Venlig hilsen
Julie, qUINT.dk

Bestfriend

Super kundeservice

Efter vi havde opdaget mug i nogle poser med Softies gik BestFriend kundeservice og Dyrlæge Kim Hesvang i gang med at undersøge og tjekke op på, hvad der kunne være sket.

Efter vi i fælleskab har fundet ud af, at skaden må have været opstået under transport et sted - og at det heldigvis var et enkeltstående tilfælde, har vi fået tilsendt først 10 poser Softies snacks på Kims foranledning og i dag kom en fin pakke ind af døren fra Anne i Kundeservice med en masse lækkerier, yndlings Softies og legetøj til vovsen.
- Altsammen sendt til vores adresse i Belgien.

Sikke en fin service! Når man ikke forventer noget, bliver man om muligt bare endnu mere glædeligt overrasket:)

Vovsen og jeg sender en glad hilsen og et vuf til BestFriend og de søde mennesker der arbejder der.

Tak for en rigtig god service!:)

SPORT24.dk

Køb via webshoppen

En virkelig god oplevelse. Vi havde et par spørgsmål til kundeservice og fik fat i Kristian som undersøgte og svarede hurtigt og behageligt på vores henvendelser.
Ordren blev placeret i går og i dag kom den ind af døren i DK.
Nu skal den så bare finde ned til mig i Belgien med gode venners hjælp.
Ros for god kundeservice:)

Fonet

Hvad andre ikke magtede...

ser det faktisk ud til at Fonet nu har klaret i et snuptag. Vi overgik fra Telsome til Skyline... og så gik det helt galt. Deres kundeservice og support var meget uforskammede og nægtede at hjælpe mere med problemet de havde forskyldt.
Vi opsagde vores abonnement med Skyline og købte os til ip-telefoni hos Fonet bla pga de gode anmeldelser her på Trustpilot.

Der var problemer med at finde vores boks - men Fonet fandt problemet med det samme og vi har nu ip-telefoni igen med hjælp fra en meget behagelig hjælp fra supporten.
Jubiii!!!!

Krifa

Altid søde og hjælpsomme

Har været medlem af fagbevægelse og a-kasse on/off i mange år. De er altid søde og behjælpelige med hvad end man har af spørgsmål. Hvis de ikke lige kender svaret, så vender de lynhurtigt tilbage til en med fyldestgørende information.

Jeg har kun positivt at sige om Krifa!:)

Mvh Heidi

TELMORE

Telmore - Tip Top

Har altid fungeret fremragende og uden det mindste at sætte fingeren på.
Når vi vender snuden hjem mod det danske igen, skal jeg helt sikkert forbi deres hjemmeside i forventning om et godt tilbud og glimrende kundeservice!

Mvh Heidi

Telsome

Fungeret upåklageligt i 3 1/2 år.. nu overgår mit abbonement til Skyline..og Vupti .. farvel og tak.

Egentlig burde Telsome have 5 stjerner for at have virket upåklageligt i 3 1/2 år... Total tumbs up!!!

.....men den fuldstændigt hovedløse gerning, at overflytte kunder til Skyline trækker bare SÅ meget ned - For nu virker INTET og ovenikøbet har jeg fået den værste behandling ever!! Nysgerrig? - Læs gerne min anmeldelse af Skyline!!!

Skyline er nu i gang med at vaske hænder og mener det er Telsome som ikke klarede ærterne og af uransagelige årsger er min boks nu ikke til at finde for Skyline og mit abonnement må opsiges!

Jeg føler mig bondefanget i en handel jeg ikke har valgt at kunne sige til eller fra overfor.. Så øv Telsome - det er en falliterklæring og der er nu en kunde mindre i systemet - men det er nok også godt det samme!

Mvh Heidi

Lars Lippmann found this review useful

Skyline

Det kunne have været så godt.. men det blev det bare ikke!

Vi fik for nylig mail omkring at vi skulle migrere fra Telsome til Skyline. Vi modtog bla. fgl info :
*Konfigurering af udstyr
Da du benytter anden IP-adapter end BOKSEN (også kaldet BASIS abonnent), skal du benytte vedhæftede brugervejledning til konfigurering af dit udstyr samt nedenstående information..*

Sagen var bare at der ikke var vedhæftet noget, så jeg kontaktede Skyline over Facebook.
Da jeg ikke hørte noget tilbage tillod jeg mig endnu engang at henvende mig og herunder gengives samtalen og ref af dagens begivenheder.

- Retfærdigvis skal det siges at Connie jo efter bedste evne har forsøgt at hjælpe - det ændrer bare ikke ved hvad der er gået forud og at jeg stadig ikke kan modtage den service jeg betaler for OG oveni det hele skal føle at jeg er den med problemet.... JEG har ikke et problem! Det har Skyline!

**********************************
Hej.
Jeg er nu online og har brug for hjælp jfr nedenstående opslag på jeres væg...

Heidi Lykke Fischer:
Jeg bliver lidt forvirret over at I skriver i tilbyder hjælp mv herinde fra 9-16... men der sker ikke så meget???? Og det er jo ligesom ikke en option at ringe til jer, når I har lukket min telefonforbindelse ned..........................

Skyline:
Hej Heidi
Tak for dit indlæg.
Jeg kan desværre ikke finde dig på dit navn, kan du evt. sende os en mail med dit nummer til support@skyline.dk Att: Connie, så kigger jeg på det.
mvh Connie

Heidi Lykke Fischer:
Hold nu fast en dårlig kundeservice!!!! Jeg har nu ringet fra mit belgiske nummer i 44 minutter for at få hjælp til en service i har udbudt og da vedkomne ikke kan hjælpe mig fordi han ikke kan finde min boks.. som så åbenbart er forsvundet pist væk på en dag??????????.... får jeg at vide at hvis han ikke kan gøre noget, så kan ingen - så kan jeg enten købe en ny boks eller også klare det selv??? Hvad i alverden er meningen... for 2 dage siden havde jeg et produkt der virkede perfekt... nu får jeg jer som udbyder og så stryger hele lortet af helvedes til?????

Da jeg bliver let irriteret over det får jeg oven i købet at vide at jeg skal være glad for jeres tekniker har ville bruge så meget tid på mig?? Hvor ER det uforskammet!!!! I skulle jo ikke bruge den her tid hvis jeres produkt virkede og hvis han kunne finde ud af at hjælpe mig.... det er jo så faktisk mig som kunde der bruger MIN fritid... HAN ER PÅ ARBEJDE...OG LØNNEN BETALER JEG FOR OVER MIT ABONNEMENT!!!!

Ej, hvor er jeg bare skuffet over den behandling. Jeg forstod slet ikke man kunne finde så meget negativt herinde på jeres side... men jeg begynder at forstå det det nu.

Heidi Lykke Fischer:
Hej Connie. Tak for det. Jeg har først set dit svar nu efter ovenstående er postet. Som du kan se er det desværre ikke relevant at fortsætte kontakten og i modtager min opsigelse i løbet af dagen. Heidi


Hej Heidi
Jeg beklager den oplevelse du har haft med vores kundeservice, vi gør alt for at besvare vores henvendelse så hurtigt som muligt, hvis du skulle fortryde din opsigelse, vil vi meget gerne se på din telefon forbindelse.
Mvh Connie

Heidi Lykke Fischer:
Tak Connie. Men jeres tekniker Frank har orienteret mig om "at han ikke kan gøre noget og hvis han ikke kan så kan ingen.. "... udover at han kan sende mig en vejledning (??) - som jeg så ikke helt ved hvad jeg kan bruge til. Jeg ved ikke helt hvad I vil se på så?

Skyline:
Hej Heidi
Hvis det er muligt at jeg kan få et telefonnummer, så jeg kan se på det så jeg kan se hvorfor vi ikke har haft mulighed for at hjælpe dig.
Mvh Connie

Heidi Lykke Fischer:
I kan ikke finde min boks i følge din kollega. Mit nummer er 4358****. Tak.

Lena ****** : Hov, i kan heller ikke finde min box, har dog haft IP-telefoni i 4 år nu,HMM??

Heidi Lykke Fischer: Og vi har haft det i 3 1/2 år.... men pist på en nat......

Skyline:
Hej Heidi
Jeg har undersøgt din sag og kan se at det ikke er lykkedes os tilgå din telefoniboks og dermed har vi desværre ikke mulighed for at sætte din boks op, du nød til selv at ændre de indstillinger i din telefoniboks for at få den til at virke igen.
Mvh Connie

Heidi Lykke Fischer:
Hej Connie.
Jeg beklager, men jeg får altså oplevelsen af at der ikke læses eller høres hvad kunderne skriver eller siger i telefonen.

Jeg HAR prøvet at ændre indstillingerne og det efter din kollega gik i panik over jeg har en MAC. Jeg hentede sågar min datters almindelige PC for, at han kunne tilgå fjernsupport over den.

Hvis han ikke kan ændre det - hvordan skal jeg så kunne? Din kollega fortalte mig meget tydeligt, at hvis han ikke kunne finde boksen så måtte jeg KØBE en ny!! - Det var så inden han orienterede mig om hvor meget tid han helt uretfærdigt havde brugt på mig.

Jeg prøver så lige én gang til: Jeg har IKKE lavet noget om! Jeg har ikke flyttet ledninger, porte, indgange, konfigureret snedige ting, gemt ipadresser eller noget...
Jeg kan slet ikke se hvorfor det er mig som kunde der skal have alle de problemer - og jeg er sådan set ligeglad med om I har overtaget fra Telsome og bare lige skulle have ordnet 5 ting, så skulle det virke. Det gør det ikke!!!!

Min beslutning står fast. Min opsigelse lander i dag efter blot 1 dag som kunde.
Det synes jeg ærlig talt er en falliterklæring fra jeres side og utroligt uforskammet at jeg skal have at vide, at JEG bruger for meget tid af jeres supports tid, når det er JER der ikke kan lave noget der slet ikke var i stykker til at starte med!!

Mvh Heidi

Niels Jørn, Pauland Lars V found this review useful

09 February 2012

Reply from Skyline

Hej Heidi.
Tak for din anmeldelse.
Jeg beklager at høre vi ikke har kunnet få din IP-telefoni til at virke.
Det er godt at høre, at du har fundet en løsning, der fungerer for dig.
Jeg beklager meget hvis du føler du har fået en dårlig behandling - det er bestemt ikke for vane vores måde at behandle vores kunder på.

Jeg ønsker dig en god dag.

Venlig hilsen
Skyline

Nordea

Urimelig lang sagsbehandling

Vi har været kunder i banken i ca 20 år, men vinker snart farvel. For 2 1/2 måned siden fremsendte vi personlig henvendelse om finansering af huskøb... incl. 18 dokumenter som vores personlige rådgiver i Nordea fortalte os var nødvendige. Alt var regnet ud til punkt og prikke. Budgettet lagt til mindste øre, alle forelysninger foreligger i brevet.

På trods af dette har vi nu ventet 2 1/2 måned på klart svar. Vi har ringet og skrevet gentagne gange og er blevet spist af med lange forklaringer om ferier og de har bedt om oplysninger der allerede var afsendt.
Nu har vi kontaktet dem igen og atter har vores bankrådgiver bedt om information hun allerede HAR fået i vedhæftede dokumenter OG som hun for den sags skyld kunne have spurgt til for længe siden!

Aldrig i mit liv har jeg oplevet så ringe behandling - og med tanke på hvad vi rent faktisk betaler i skyhøje gebyrer mv er rystes jeg endnu mere. Det er for mig at se helt urimeligt, at skulle afsætte 2 1/2 måned på at sagsbehandlingen overhovedet går igang. Spild af tid!

Så hvad enten Nordea beslutter sig for at sige Go eller No Go til vores ønske om finansering af huskøb, så siger vi Farvel og tak så snart vi har fået afviklet det endelige.

Superlove

En rigtig god oplevelse, at handle hos Superlove:)

Let og overskuelig hjemmeside. Hurtig levering selv til udlandet. Sød og effektiv kundeservice både via mail og telefon.
Her vil jeg bestemt handle igen:)

Vistaprint

Fin levering og produkt

Har i forbindelse med julen 2010 og 2011 bestilt kalendre til ophængning på væg. Let at kreere, betale og bestille. Hurtig levering. Lever op til hvad de lover. Kun positivt herfra.

Madamechic

Fin og hurtig levering

Madame Chic har leveret den suverænt bedste service jeg har oplevet til dato.
Fik en taske i julegave som gik i stykker i syningen og de har uden det mindste kny byttet til helt ny taske. Den havde desværre en mindre ændring i udseende og design jeg ikke brød mig om og de fremsendte så en anden. Da den heller ikke faldt i smag valgte jeg en helt tredie lidt billigere taske og de har indsat det resterende overskydende beløb til min konto.

De har svaret hurtigt og venligt på alle henvendelser, afsendt varer samme dag og gjort alt for at gøre oplevelsen hos dem god.

Jeg har ikke fået bedre service andre steder. Stor ros til Nicola hos Kundeservice:)

Anbefales bestemt herfra.

Heidi´s profile

profile image of Heidi
Heidi
Reviewer
Female, 1973
Denmark

About

Jeg tror faktisk jeg vil tillade mig at snuppe betegnelsen som en af de aller rareste forbrugere! Jeg er venlig, høflig, anerkendende, forstående og har generelt en lang lunte og stor tålmodighed..... Men jeg vil behandles ordentligt og ligeværdigt som minimum.

Ros gives i høj grad hvor det er fortjent!

Jeg synes generelt ikke vi er flinke nok til at sige, når der er noget vi er glade for...... Derfor er det egentlig min mission, at levere positive anmeldelser så ofte det overhovedet er muligt:)