Sommer´s profile

Reviews (12)

EL Bikes

god og troværdig

Okay, udefra ser butikken måske ikke ud af noget særligt. Den er lille og jeg synes først at navnet også var lidt underligt. Men den har aldrig skuffet mig. Det er billigt og det er rigtig god service.

For nylig blev min cykel ødelagt og jeg gik ned for at få den lavet. Cykelmanden dernede var meget venlig og imødekommende og ville gerne forsøge at lave den, men sagde samtidig at han ikke kunne garantere, at den kunne laves, da den var meget i stykker. Jeg besluttede mig for at købe en helt ny cykel og han valgte så at købe min gamle, og sagde, han gratis ville overføre alle de dele, der stadig fungerede, til den nye cykel.
Han skulle dog først bestille den nye hjem. Under hele processen ringede cykelmanden hjem til mig løbende med opdateringer og der gik ikke meget mere end et par dage, så fik jeg den nye cykel. Og han fixede de sidste detaljer og gav gode råd til, hvordan man passede bedst på den.
En ulempe er, at man ikke kan betale med dankort, det er lidt mange kontanter, man skal have med sig, når de drejer sig om et cykelkøb. Men da han ikke havde nok byttepenge, gav han mig bare yderligere 50;- i rabat.
Jeg synes dette er en af de mest pålidelige cykelbikse jeg har været inde i her i København.
Er meget tilfreds med mit køb. Det virker ikke som om, man bliver presset til at købe mere end man har brug for eller bliver bundet alle mulige ting på ærmet om det man køber. Det hele virker meget reelt og godt.
Da jeg havde min gamle cykel brugte jeg tit den cykelbiks til at reparerer en punktering, hvilket han gør rigtig hurtigt og super, super billigt!
Så længe jeg bor i dette område, vil jeg benytte mig af el-bikes.

Andando

hurtigt og godt

Jeg skulle finde på en gave til min mand og var lidt sent ude... Jeg faldt over noget på anando, som jeg gerne ville have skulle graveres med nogle personlige beskeder. Jeg troede det ville tage lidt tid og var i tvivl om jeg kunne nå det. Men allerede to dage efter modtog jeg en mail om at det var ordnet og jeg kunne se at de havde skrevet det hele som jeg havde ønsket. Det er gået overraskende hurtigt og produktet ser meget flot og professionelt ud. Jeg er meget tilfreds og glæder mig til at give gaven!! :)

Tojbamsen

Billig og hurtig

Har bestilt en del ting efterhånden på Tøjbamsen. Mange af deres ting er billigere end andre steder og de har en rigtig bredt udvalg af ting og sager man står og har brug for til små børn.
Synes hjemmesiden ser lidt "discount"-agtig ud, men jeg har aldrig oplevet problemer med dem.
Mine varer er alle gange kommet hurtigt og problemfrit frem, så jeg er yderst tilfreds.

Oister

lang ventetid og småfejl

Jeg skiftede for nyligt til Oister på grund af de gode priser.
Først fik jeg tilsendt et forkert SIMkort. Der gik en uge før jeg fik svar på min mail. Så jeg ringede i stedet. Her oplevede jeg dog også enorm ventetid. Hver gang jeg har ringet til kundeservice, har jeg ventet mellem 15-20 min. før jeg er kommet igennem.
Jeg fik mit rigtige SIMkort tilsendt ret hurtigt, hvilket var skønt, men skulle ringe til kundeservice for at få det aktiveret. Forstår ikke helt, man skal igennem til en person (og dermed vente i 15 min.!) for at gøre dette... Nå, men efter at have talt med en fra kundeservice, sagde han, at nu var kortet aktiveret og der kunne gå op til 1 time før min mobil ville virke. Der er imidlertid gået en hel weekend (med mange gange genstart af mobil!) og den virker stadig ikke...
Imens alt det her er stået på er jeg blevet trukket for to SIMkort... Og det er nok det, der generer mig allermest: at jeg har betalt TO regninger til Oister uden at kunne have brugt min telefon overhovedet!
Jeg er lige pt. i venteposition til deres kundeservice, hvor jeg regner med at få det fikset, men det har været en virkelig irriterende overgang, hvor jeg mange gange har nået at fortryde at jeg gik fra mit gamle selskab. Jeg tror og håber dog stadig lidt endnu på, det godt kan blive ordnet i sidste ende, for når man endelig kommer igennem til kundeservice er de altid meget venlige og hjælpsomme.

UPS

Får aldrig noget til tiden

Jeg er efterhånden kommet til den konklusion, at jeg for fremtiden vil undgå at købe varer, der bliver fragtet med Ups. Det har aldrig fungeret for mig eller andre, der bor i dette kompleks.
Det er åbenbart umuligt for Ups-folk at gå forbi bommene til vores gård og hen til dørene. Det kan alle andre fragtfolk ellers godt...
Der er heller ikke en eneste af dem, der har en telefon med sig på deres køretur, så de kunne ringe, så jeg selv kan gå ned efter min pakke. Jeg har aldrig oplevet at få at vide, når de var forbi. Jeg har selv skulle huske, at jeg ventede på en pakke, og på den måde holde øje med deres hjemmeside konstant, for at se, hvor den befinder sig henne. Og det ender altid med, at jeg kan se, de har været forbi, uden jeg ved det, og at de nu ikke ved, hvad de skal gøre med min pakke.
Prøv at ring! Eller prøv at smide en seddel i postkassen, som postdanmark gør! Synes simpelthen ikke det kan være rigtigt, det skal være sådan et stort projekt for mig som kunde, at skulle modtage en pakke.

Cdon

bredt udvalg

synes hjemmesiden kan være en anelse uoverskuelig til tider. Det er ikke altid man lige finder frem til det man søger i første omgang.
Men synes det har et rimelig bredt udvalg af musik og film. Priserne er ikke altid de billigeste, men de har nogle virkelig gode tilbud ind i mellem. Det har fungeret fint for mig, at være skrevet op på venteliste til nogle ting, der så blev sendt til mig, så snart, de kom på lager. Jeg handler gerne her med jævne mellemrum.

SUG

Forkerte poser leveret og ingen kontakt

Fik leveret poser til en forkert støvsuger. Har ringet og skrevet flere gange uden held. Har nu tilbagesendt poserne, men nu tre uger efter har jeg stadig intet hørt.

Vil forsøge at få min bank til at tilbageføre mine penge.

Anders Guttormand Hansen found this review useful

Renflaske

rene flasker

Manglede en god flaske, så jeg kunne slippe for at genbruge plastikflasker og få alverdens giftsoffer i min krop (kilde: http://www.runnersworld.com/article/1,7124,s6-242-302--12843-0,00.html). Renflaske.dk sælger flasker af mærket: kleen kanteen, som er anerkendt og anbefalet af mange. Det er en flot og overskuelig hjemmeside. Det er nemt at finde og bestille de ønskede flasker og se de mange forskellige farver og låg, der er at vælge i mellem.
Mine to flasker kom hurtigt frem. De er virkelig gode og praktiske. Og så er de ikke engang særlig dyre :)

Tandem found this review useful

Gadgets

Altid godt

Har flere gang købt ting herfra og det har altid fungeret. Det har været nemt at finde på deres side, nemt at bestille og betale, og de rigtige varer er altid kommet rimeligt hurtigt frem. Har aldrig oplevet nogle problemer med dem!

Wondersport

Sports bh

Jeg fandt her nemt og overskueligt frem til en sports-bh., noget der ellers kan være svært for os storbarmede kvinder. Men denne sports-bh (Shock Absorber) har vundet i Runners World, og er virkelig god!
Selve siden er nem og overskuelig. Der gik kun en enkelt dag, så havde jeg min pakke og der fulgte oven i købet et lille marcipan-brød med. Virkelig tilfreds med det hele!!

Getmore

nemt og hurtigt

Hjemmesiden nem og overskuelig.
Den vare jeg skulle have, var klart billigst på getmore.dk i forhold til andre internetsider.
Fik min pakke allerede to dage efter, og det var rigtig fint, det gik så hurtigt.
ét problem dog: det jeg havde bestilt, var en gave til min mand, og jeg havde derfor bedt om, at pakken skulle afleveres til selv-hentning på posthuset. Postbudet kom dog til min dør og havde pakken med sig; heldigt at det var mig der åbnede, da man ellers meget tydeligt havde kunne se, hvad der var købt.
Men alt i alt meget godt tilfreds.

Vesterbrotelecom

Hurtigt og nemt

Bestilte en ny mobil. Deres hjemmeside var nem og overskuelig.
Og telefonen kom to dage efter. Ingenting at klage over. Alt var som det skulle og det gik rigtig hurtigt og var utrolig nemt.

Sommer´s profile

profile image of Sommer
Sommer
Reviewer
Female, 1984
København, Denmark

About

Studerende. Bor sammen med min mand og datter i København.