Jeg har længe ledt efter spillet Emperor - Rise of the Middle Kingdom, som er så gammelt og halv-ukendt at ingen har det, hverken nyt eller brugt. Bortset fra Softfair. Jeg troede næsten ikke mine egne øjne da jeg så det der - endda på lager - og var også lidt nervøs for at bestille derfra på grund af det mildest talt uprofessionelle udseende af siden. Det blev dog gjort til skamme, og jeg sidder netop i dette øjeblik med pakken i hånden, tre dage efter bestilling.
Tak for det, Softfair. Nu overvejer jeg at bestille en kopi til, til en af mine venner der også gerne vil have det.
Nutv.dk er uden konkurrence den dårligste af de danske udbydere af stream-tv, og oven i købet også en af de dyreste.
Siden er elendigt lavet med en million drop-down menuer i stedet for et samlet overblik og ordentlige kategoriindelinger. Man skal logge ind hver eneste gang man vil se et program, og endda for hvert afsnit, i stedet for at logge ind én gang på siden. Programmerne stopper ofte midt i, og går i stå når man forsøger at spole. Der bliver sjældent uploadet de nyeste programmer - endda heller ikke af deres egenproduktioner, som ikke kan have licensproblemer. Og som et sidste spyt i ansigtet svarer de ikke på henvendelser.
Gå i en stor bue udenom.
Jeg bestilte lamelpersienner til mine lidt specielle 5 x 3,3 meter vinduer i min lejlighed fra billige-lameller.dk, selvom jeg var lidt nervøs ved den ikke så professionelt udseende hjemmeside. Det viste sig dog at være grundløs frygt, for det hele gik hurtigt og smertefrit med fin service - og så til 5800 kroner, hvilket er cirka en tredjedel af andre leverandører vi havde kigget på. Lamellerne er flot kvalitet uden en eneste skæv syning eller lignende, og træksystemet er stabilt og pålideligt.
Jeg vil absolut ikke tøve med at anbefale dette firma til andre.
Jeg ved godt mange elsker det, men jeg kan virkelig ikke forstå det. Steam er, efter min mening, den mest ugennemtænkte platform til køb og download af spil der eksisterer.
Klientprogrammet er langsomt, dårligt implementeret i Windows, svært at finde rundt i, og har tilsyneladende overhovedet ingen fast designretning.
Spillene bliver installeret i en idiotisk sti, som er umulig at ændre, og absolut skal ligge på samme drev som Steam selv, så folk som mig, der har ét drev til programmer og et andet til spil er på skideren. Derudover er spillene dybt afhængige af Steam-platformen, skal køre det skidt i baggrunden og vil være ubrugelige hvis Steam nogensinde dør.
Stort set alle andre spildownload-udbydere er bedre, deriblandt GOG.com, Gamesplanet, Impulse, D2D, Coolshop Downloads, etc. Jeg bruger udelukkende steam på gruud af det store udvalg og ofte rimelige priser, hvilket giver to stjerner - men hold op hvor er det elendigt udført.
André Berteland lion75 found this review useful
Ældre spil optimeret til nyere Windows, fuldstændig fri for kopibeskyttelse og til bittesmå priser. Jeg har indtil videre købt 21 spil fra dem, og alt har fungeret upåklageligt. Bugs i spil er naturligvis ikke deres skyld.
Jeg bestilte en 40x60cm plakat, som blev leveret præcis til den angivne tid og i bedre papirkvalitet end jeg havde ventet - tykkere end normale plakater. Den var dog en lille smule krøllet i kanterne, hvilket jeg er lidt ærgerlig over, og forhindrer mig i at give 5 stjerner. Men det er ikke sidste gang jeg køber her.
Man skal ikke forvente at få super kvalitet, når man handler i Biva, men hvis man gør det, er man også ualmindeligt naiv.
Biva er lavprismøbler, som man måske skal regne med at udskifte efter en 5 års penge, men så længe man tager det for hvad det er, er det en ganske fin forretning.
Jeg fik indrettet min lejlighed, lige efter jeg kom fra et kollegium, med spisebord med ekstra klap og 4 læderstole, to ægte lædersofaer, sofabord, kommode, klædeskab, skrivebord, skrivebordsstol og bænk for i alt 12.700 kroner. Kommoden har jeg måtte give en klat lim i skufferne sidenhen, men ellers holder alting stadig fint efter 3 år. Det får man meget få andre steder, hvis overhovedet nogen.
Hvis pengene er små eller man hellere vil bruge dem på andet end møbler, vil jeg til enhver tid anbefale denne forretning.
S-togene kommer for det meste til tiden, forsinkelser er acceptable, information er acceptabel, komforten i togene er direkte god, nyskabelser såsom tv-skærme (uden lyd) og gratis internet er innovativt og prisværdigt.
Hvis ikke for én ting, ville DSB fortjener 3-4 stjerner for en ganske fin oplevelse. Den ene ting ødelægger bare alt. Det er naturligvis den komplet vanvittige idé, at billetkontrol skal være en form for pengemaskine.
Billetkontrol skal ses som en metode til at forhindre folk i at køre gratis med vilje. Det er en straf til dem, der forsøger at udnytte og snyde. Det skal IKKE være en ekstra indtægt til togselskabet. Hvis der er brug for flere penge, så må billetpriserne sættes op.
Nu er jeg ikke i tvivl om, at DSB vil nægte dette er tilfældet, men det er desværre tydeligt for enhver, og hvis de virkelig mener det, bør de informere deres kontrollører om det. Hvis man en enkelt gang glemmer billet - og for god ordens skyld er det flere år siden det skete for mig sidst - så bliver man behandlet som skidt, truet og bedt om at udlevere informationer som retsplejelovens §750 klart siger ingen har krav på at få udleveret (CPR-nummer). Skidt med om man trofast har betalt hver dag i årevis - der er ingen kære mor.
To løsninger: Enten lad tvivlen komme passagererne til gode, eller opfind et bedre billetsystem, så man ikke kan påstå man har glemt det - evt. ved at lade folk betale billetten når de bliver "fanget", som man gør på de små nordbaner. Indtil da har jeg ingen respekt eller medfølelse for DSB.
Emil Dan Kreutzfeldt Rasmussen found this review useful
Jeg er højrød, jeg stemmer SF/Ø og jeg har intet imod at betale for ting jeg aldrig får brug for, men som hjælper andre. Jep, jeg er ærkesocialist, og stadig kan jeg ikke på nogen måde få DR til at give mening - og kun endnu mindre efter de har sløjfet halvdelen af budgettet til de få programmer de har tilbage, som var til offentlig oplysning, som f.eks. Nyheder.
Men også uden disse ting, er der ingen måde at retfærdiggøre DR på. For det første den faste licens, som de forsøger at snige ind i alle hjem ved at omdefinere begreber og med vilje lave produkter alle har adgang til, så de kan tage penge for muligheden af at bruge dem. Hvis DR skal være offentligt, så lav det offentligt og flyt licensen til skatten, så den i det mindste er retfærdigt fordelt.
For det andet de vanvittige gestapometoder og trusler fra deres opkrævere, som direkte lyver og bryder loven, ved at bilde folk ind, at de har lov at komme ind i ens private bolig; for ikke at tale om de nedladende reklamer, vi er tvunget til at høre på, hvor folk, der ikke gider betale for deres skidt, bliver sammenlignet med tyve og parasitter. Måske de skulle kigge sig selv lidt i spejlet.
DR er en svinsk virksomhed, som for længst ville være gået nedenom og hjem, hvis vi havde mulighed for at vælge dem fra.
Martin Madsen, Frederik Grøn Schackand PM found this review useful
Jeg har købt min kærestes to sidste bærbare computere og en del småting (det indtastede ordrenummer er for et sæt Sennheiser hovedtelefoner) fra Komplett og kun haft én mindre klage: den sidste laptop jeg købte fra dem blev leveret med en 65 watt oplader, selvom der hørte en 90 watt til computeren. De var dog hurtige til at bytte den.
Gangen før det havde de ikke den bestilte computer på lager, men gav mig til gengæld en bedre en til næsten 500 kroner mere, hvor de slugte differencen som "undskyldning". Det kan kun tælle op i min bog.
Hendes næste maskine bliver også købt samme sted. Eneste grund til at jeg ikke køber mine egne computere her, er at jeg stadig samler dem selv.
For kort tid siden fik jeg lyst til at springe med på amatørfotograf-bølgen, og anskaffede mig et Canon EOS 500D DSLR-kamera fra kamerashop.
Jeg har et nært familiemedlem der arbejder for Canon, og derfor kan skaffe mig ting til personalepris, men det viste sig at være billigere at købe det fra kamerashop.dk. Leveringen var hurtig, og der har ikke været grund til at klage endnu. Jeg tror jeg vender tilbage, når jeg sandsynligvis snart får lyst til teleobjektiv og andet udstyr. Det har det jo med at være vanedannende, det skidt.
Mit eneste kritikpunkt er hjemmesiden, der ikke ser så professionel ud, eller er særlig overskuelig.
Jeg havde dem da jeg boede på Østerbro, fordi det var det selskab der blev anbefalet af ejendomskontoret, men jeg har aldrig oplevet så dårlig service og kvalitet og så meget nedetid ellers.
Flere gange var der intet internet i over en måned ad gangen, og der var ingen måde at komme igennem til kundeservice, og bagefter nægtede de mig at få pengene tilbage for den måned, selvom jeg sagde jeg jo ikke havde fået den ydelse jeg betalte for.
Det mest irriterende var sådan set, at min router ikke ville virke med deres net. Det var en NetGear WGR614, som virkede fint før, og også da jeg testede den hos en af mine venner - men den ville ikke på Aplus' net.
Jeg ringede til kundesupporten for at høre, og de sagde de ikke kunne gøre noget som helst, fordi jeg ikke havde en af deres officielle routere.
Jeg sagde jeg i så fald var villig til at købe en router fra dem, men kun på den betingelse, at hvis det viste sig den heller ikke virkede, ville jeg have pengene tilbage for den. Det sagde de blankt nej til.
- Efter jeg havde diskuteret det med dem et stykke tid, ændrede de pludselig noget ude hos dem, så min NetGear virkede fint.
Jeg har haft CBB i over 10 år, og har aldrig overvejet at skifte væk. De er billige, lette at overskue, har god service og stort set aldrig problemer.
Min kæreste har Telmore, som også er udmærket, men CBB er bare en lille smule billigere og bedre. F.eks. går der ofte mange timer efter hun har tanket op, før hun kan bruge sin telefon igen, mens når jeg tanker op, går der højst ti sekunder før jeg får en sms fra CBB, og kan ringe op igen.
Kundeservice er også - i det begrænsede omfang jeg har brugt dem - kvalificerede og venlige nok.
Jeg har netop købt et AlphaSSL-certifikat til en side hos FairSSL, og blev i første omgang ringet op af en meget kompetent medarbejder, for at hjælpe med at sætte det op, og få det til at virke.
Det viste sig dog ikke at virke for andre, men kun for computere i denne virksomhed, hvilket jeg var i tvivl om var et problem med hostingselskabet eller SSL'en. Jeg ringede FairSSL op, og til trods for at den igen kompetente medarbejder hurtigt kunne konkludere, at det var et problem med hostingen, og at mit certifikat til sølle 400 kroner næppe bidrager mærkbart til hans løn, forsikrede han mig om, at de var glade for at hjælpe så meget de kunne. Jeg fik på intet tidspunkt følelsen af, at være til besvær.
Oven i købet var teknikeren, i modsætning til rigtig mange andre, i stand til hurtigt at vurdere, at jeg ikke er helt abe på computerområdet. Han forklarede meget pædagogisk i starten, men skiftede hurtigt til at tale mere ligeværdigt, og idiotforklarede det f.eks. ikke, da han bad mig lave en tracert.
Det er uden tvivl noget af den venligste og mest professionelle service jeg har fået noget sted. Det er kun synd, at deres hjemmeside måske kan afskrække, ved at se lidt amatøragtig ud - for det er de absolut ikke.
Lave priser, hurtig levering, har aldrig haft problemer med dem.
Jeg er nu gået over til at købe mine spil fra England i stedet, fordi det er en del billigere, men hvis hurtig levering er påkrævet, eller man ikke kan/vil handle i udlandet, så er coolshop absolut umuligt at slå herhjemme.
Rettelse 27/12/10:
Nu har jeg lige købt Mount&Blade Warband som download fra Coolshop til 69 kr uden nogen rabat. Direkte fra producentens egen hjemmeside koster det 202 kroner, og selv på Steams juleudsalg med 50% rabat er prisen €12.49 (93 kr).
Hvordan i alverden Coolshop kan gøre det billigere end producenten selv, og billigere end halv pris på den største internationale download-platform, fatter jeg på ingen måde - men respekt skal de da have.
De lovede min Xbox-controller ville være der inden jul, selvom jeg bestilte den lidt sent, og det var den også. Måske lidt rigeligt spildplads i papkassen, men hvad kan man forvente til prisen? At de specialdesigner kasserne?
Jeg har ingen klagepunkter.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Og har nemmere ved at finde rundt i vores nye shop.