Kan ikke gøres bedre. Bare helt perfekt. Handler helt sikkert igen. Meget seriøst firma.
De bedste anbefalinger herfra.
Hjemmesiden er lavet på en måde, så forbrugerne skal tro der er tale om en dansk virksomhed, men det er der ikke. Den er beliggende i USA.
Leveringstiden er derfor ekstrem. Bestilte batterier den 6. februar og beløbet blev omgående trukket fra min konto. Imidlertid modtog jeg først batterierne 3 uger senere - den 1. marts.
I den mellemliggende tid forsøgte jeg at få oplyst hvornår jeg kunne forvente at modtage det bestilte, men firmaet besvarer slet ikke henvendelser.
Vil du gerne snydes så vandet driver, så spring resten af bedømmelsen over.
På ink100.dk fremgår, både øverst og nederst på forsiden, at der er tale om ”Danmarks absolut billigste printerpatroner – med garanti”.
Da jeg elsker garanti, især når det gælder den laveste pris, bestilte jeg derfor en PGI-525BK-can sort blækpatron til min printer. Pris kr. 129,25 + forsendelse og kreditkort gebyr kr. 40,64, i alt kr. 169,87.
Dagen efter modtager jeg en mail fra ink100.dk der nu tilbyder blækpatronerne uden moms. Jeg er altså lige blevet tørret for 25 % overbetaling.
Dagen efter igen modtager jeg en ny mail der tilbyder gratis fragt på mit næste køb.
Hmm…, jeg har stadig endnu ikke modtaget den købte patron og nu trædes der godt og grundigt i såret!
Jeg følte mig nu så meget til grin, at jeg tog en hurtig omgang surfen efter blækpatroner på Nettet.
Jeg fandt frem til, at på [external link removed] kunne jeg købe samme blækpatron lidt billigere foruden fri forsendelse, men på [external link removed] var prisen helt nede på kr. 98,-, altså mere end 30 % billigere ende de 129,25 jeg lige havde betalt hos ink100.dk – som med GARANTI var Danmarks billigste.
Da jeg ikke på hjemmesiderne umiddelbart kunne finde rimelige oplysninger, besluttede jeg mig for at besøge [external link removed] for at finde frem til firmaernes kontakt oplysninger og præcise ejerforhold.
Og hold nu helt fast: DET VAR SAMME EJER AF ALLE DE NÆVNTE BLÆKBUTIKKER.
Når ink100.dk reklamerer med Danmarks billigste priser – med GARANTI, så er det altså svindel og humbug når de samme patroner kan købes, i én af samme indehavers øvrige internet butikker der også kun sælger blækpatroner, for en pris der er mere en 30 % lavere.
Hvorfor flere af butikkerne ikke på deres hjemmesider oplyser relevante informationer og hvorfor det skal være nødvendigt med en lang stribe af forskellige internetbutikker der kun sælger printerpatroner, når ejeren ([external link removed], Esbjerg) er den samme – forstår jeg slet, slet ikke. Én seriøs butik må være tilstrækkelig.
Hvad er formålet med alle de øvrige? Kun udgifter hvis man spørger mig, men svaret er sikkert et helt, helt andet.
Jeg har i anstændighedens tegn naturligvis først henvendt mig med mails direkte til indehaveren via [external link removed], for at få en forklaring på de meget store prisforskelle og falske garantier, men han har valgt ikke at besvare.
Efter en lang og tålmodig venten, måtte jeg så vælge at oprette en bedømmelse her på Trustpilot, men den fik han gjort indsigelse imod og senere fjernet da jeg ikke kunne fremvise ordre nummer. Det kan jeg nu.
Det var dog ikke helt enkelt, da jeg efter min første bedømmelse ikke længere kunne handle i nogen af de nævnte internet blækbutikker. Hver gang jeg kom til betalingen var der opstået en ukendt fejl.
Jeg fandt dog hurtigt frem til, at jeg var blevet udelukket og min IP adresse var blevet blokeret, men så skiftede jeg den midlertidigt ud med en anden. Og vupti, så kunne der handles.
Den kloge narrer som bekendt den mindre kloge – men fup, svindel og falske GARANTIER, skal vi ikke acceptere. Og mafia metoder med at lukke for IP adresser, fordi en kunde er blevet for nærgående og ikke vil snydes så vandet driver, er formentlig også særdeles ulovligt!
Som forbrugere har vi lov til at være kritiske – især overfor useriøse og mindre sandfærdige sælgere.
5 ud af 10 stjerner taler vel egentlig også sit eget tydelige sprog.
Med ærlighed kommer man længst – derfor har TRUSTpilot sin berettigelse.
Have a nice day!
Jannik Bøttcher found this review useful
Super seriøst og professionelt firma.
En skam der kun kan afgives 5 stjerner.
Er du i tvivl om sandfærdigheden af min bedømmelse, så se de øvrige anmeldelser nedenfor.
Hold jer langt væk fra det firma - det er totalt useriøst.
Bestilte medio december en Nintendo med garanti for levering inden jul.
Beløbet blev trukket fra min konto den 17. december, men varen var dog ikke afsendt.
På hjemmesiden kunne jeg den 18. december se, at den stadig lå på deres lager og det samme kunne jeg den 19. december.
Jeg kontaktede derfor skriftligt kundeservice og forespurgte på problemet, da pengene jo for længst var hævet fra min konto.
Fik imidlertid blot et standard svar om, at jeg nok skulle få besked når de sendte spillet.
Nerverne hang nu uden på tøjet, da julen nærmede sig med hastige skridt.
Da jeg den 20. december kunne se, at spillet stadig lå til pakning på deres lager, henvendte jeg mig endnu engang.
Kunde"service" svarede notorisk ikke på de spørgsmål jeg stillede, men fremsendte bare et enslydende copy/paste svar uden så meget som blot et komma ændret, selvom spørgsmålene til kunde 'service' var forskellige.
Kunne desværre ikke give 0 stjerner, så jeg måtte give en enkelt.
Jeg har handlet der to gange - FØRSTE og SIDSTE.
Kamma Nørup found this review useful
Perfekt sagsforløb - som sædvanlig.
Bestilte en del varer torsdag aften kl. 20 og modtog dem allerede fredag morgen. Det er et firma man altid vender tilbage til.
Bestiller en plæneklipper torsdag og har modtaget den dagen efter inden middag.
Besked om afsendelse med link til track-n- trace Danske Fragtmænd.
Prisen var helt perfekt - den billigste jeg fandt på Nettet.
Det kan simpelthen ikke gøres bedre.
Det er ikke sidste gang jeg handler med HomeShop.dk.
Slow-PCfighter finder hundredevis flere 'problemer' i registreringsdatabasen end andre tilsvarende registry cleanere.
Helt præcist fandt den 2.820 fejl og problemer umiddelbart efter min registreringsdatabase var blevet renset af to andre tilsvarende programmer.
Det skal tilføjes, at min maskine ikke (som lovet) blev hurtigere - hverken i drift, opstart eller lukning og en meget stor del af de slettede registreringsdatabase nøgler oprettede sig selv igen med det samme efter en genstart af computeren. De fleste af disse nøgler hidrører fra Windows, mediaplayer, Norton m.fl.
Jeg kontaktede derfor support [navn] der besvarede min henvendelse således:
Problemet er, at nogle af de andre programmer du har installeret er dårligt designet og genskaber deres ubrugelige registreringsnøgler og genveje når de opdager at de er blevet fjernet.
Tak, skal du ellers have for et postulat, men selvom det eventuelt skulle være korrekt (hvilket jeg tillader mig at betvivle), så er det rent faktisk ikke nøgler andre produkter på markedet sletter, hvad enten det skyldes de har besluttet ikke at slette nøgler der alligevel oprettes igen med det samme eller de rent faktisk er ubrugelige som Spamfighters support påstår. Men hvorfor disse store anekendte firmaer så bruger ressourcer på at genskabe nøgler der er helt uanvendelige - forstår jeg ikke.
Denne store mængde nøgler der slettes igen og igen for derefter bare at blive oprettet og så slettet igen og igen, fragmenterer også registreringsdatabasen helt unødigt. Og Slow-PCfighter indeholder ikke et værktøj til defragmentering/komprimering af registreringsdatabasen, så måske gør man bare ondt værre ved overhovedet at anvende produktet.
Jeg har også konstateret at Slow-PCfighter gerne vil slette nøgler, programmet påstår henviser til manglende filer.
Da dette har vist sig at være direkte forkert, kontaktede jeg igen support med en præcis fejlbeskrivelse vedlagt billede (screen dump) dokumentation, og fik følgende svar:
Jeg er ikke helt sikker, at jeg har forstået din anden spørgsmål. (jeg har ikke ændret i teksten).
Da mine computere er nye og moderne med dejlige hurtige og lydløse SSD drev, har jeg naturligvis ændret alle indstillinger i mine programmer så der skrives til et separat drev og ikke selve C: drevet (der er fredet grundet dets begrænsninger med hensyn til antal skrivninger).
Alt er ændret, selv Dokument- og Billede mapperne under Windows skrives til et separat drev, ligesom alle midlertidige temp og Internet filer naturligvis gør det samme.
Da Slow-PCfighter gemmer såvel store backup som log filer på mit C: drev, skrev jeg derfor endnu engang til support og forhørte mig om hvor jeg i programmet kunne ændre placeringen af alle disse filer som den bare vedvarende skriver i det uendelige - og jeg fik følgende svar: Det kan man desværre ikke.
Under Indstillinger har jeg markeret for, at programmet selv kontrollerer for opdateringer.
Da den ikke havde fundet én eneste opdatering siden installationen for 7 måneder siden, valgte jeg at søge manuelt ved at klikke på den dertil hørende knap for opdateringer.
Dette resulterede i, at jeg fik oplyst der ingen opdateringer var, da jeg allerede havde sidste nye udgave, version 1.5.22 installeret.
På Spamfighters hjemmeside fremgik imidlertid, at sidste nye version var 1.6.21 og fra marts i år, så jeg kontaktede endnu engang support for at høre hvorfor jeg i programmet fik at vide jeg var fuldt opdateret når der rent faktisk lå utallige opdateringer siden min anskaffelse. Jeg fik følgende svar:
Der er ikke noget galt, du har den seneste opdaterings version, hvis du gerne vil have den seneste version fra vores hjemmeside kan du blot installere den fra vores hjemmeside oven i din nuværende og du vil blive spurgt om du vil opdatere.
Nuvel, men hvorfor kan programmet så sættes til selv at søge efter opdateringer og hvorfor er der en knap man kan trykke på for at få oplyst, om der findes en nyere udgave?
Jeg begriber det ikke, men har jo heller ingen studenterhue, men kun en simpel IT uddannelse.
Jeg gik derfor som anvist til hjemmesiden og klikkede på Download, men det fik sq min gode maskine til at se rødt og mit antivirusprogram til at gå i sort.
Slow-PCfighter_web.exe indeholdt en virus og blev slettet. Skadelig software fundet.
Som de fleste andre anvender jeg også den dejlige gratis ccleaner der udfører et excellent job med bl.a. registreringsdatabasen.
Under Indstillinger har jeg bl.a. sat flueben i rubrikken: "Skip User Account Control Warning", så jeg slipper for den trivielle advarselsboks der ellers kommer hver gang programmet startes op. En dejlig brugbar feature, som Slow-PCfighter heller ikke har, men hold da helt kæft hvor kan den slette mange flere nøgler i registreringsdatabasen end alle de andre - tilsammen.
NB: Jeg har forud for mit indlæg gjort Spamfighter opmærksom herpå og modtog i den forbindelse følgende svar: Det er du velkommen til. Mvh [navn].
Opdatering juli:
Som flere af de øvrige bedømmelser har min også været ramt af en anmeldelse fra Spamfighter, hvilket resulterede i, at bedømmelsen i en periode ikke var tilgængelig på Trustpilot.
Anmeldelserne er dog ikke blevet taget til følge og de er igen tilgængelige for forbrugerne - naturligvis.
Når det ikke lykkes for Spamfighter at få fjernet kritiske bedømmelser forsøger de sig efterfølgende i stedet med smiger, som det også kan ses i forbindelse med fx min bedømmelse.
Jeg har (som flere andre) også haft en efterfølgende dialog med Spamfighter (se navnet i deres indlæg), men det har på ingen måde ændret hverken min opfattelse eller bedømmelse af produktet - tværtimod.
Jeg har på det nærmeste været til grin i deres besvarelser. På Nettet findes stort set kun negative indlæg, bedømmelser og kommentarer til produktet. Disse kender Spamfighter efter eget udsagn godt til, men påberåber, at de stammer fra konkurrenter.
Jeg fastholder min påstand om, at Slow-PCfighter sletter utallige nøgler i registreringsdatabasen der på ingen måde burde slettes. Programmet er direkte ødelæggende.
Jeg har til Spamfighter udfærdiget en 17 sider veldokumenteret rapport med fejl og mangler, men desværre ikke modtaget noget svar til de enkelte problemer.
Trods Spamfighters anmodning herom, agter jeg ikke at slette/ændre min bedømmelse eller antal af stjerner.
Hurtig levering - nem opsætning - godt produkt!
Effektiv, venlig og gratis support.
Et alarmanlæg med mange udvidelsesmuligheder hvis det hen ad vejen skulle blive nødvendigt. Og så er alt trådløst. Ikke noget med at trække ledninger, heller ikke til det ekstra indkøbte MEGA horn vi skulle have op under gavlen på en værkstedsbygning, langt væk fra alarmboksen. Kun varme positive anbefalinger herfra.
Hurtig og præcis levering. Helt problemfrit og lige efter bogen. Kan varmt anbefales.
Har abonneret på Ordbogen.com i mange år og ville slet ikke kunne leve uden. Den ligger i toppen af min computerskærm og er altid lige ved hånden. Den er lynhurtig og præcis - og for mig helt uundværlig i mit daglige arbejde. Kan varmt anbefales.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Grunden til at der ikke har været pushet opdateringer ud til brugere er fordi der har været en fejl i systemet, derfor har du ikke fået opdateringer og har været nød til at opdateret ”manuelt” – det er vi meget kede af, men problemet er løst i de nye versioner af SLOW-PCfighter.
Med SLOW-PCfighter er det rigtigt nok at du ikke kun kan ændre stien, hvor backup og log filer skal placeres, men du har muligheden for at ændre stien hvor SLOW-PCfighter installeres og derved placeringen af log og backup filerne? (En lille ekstra note: så fylder mine log og backup-filer ikke mere end 6mb?)
Mht. til advarslen du har fået fra SmartScreen filteret i Internet Explorer er fordi du ikke har opdateret Windows og SmartScreen filter, Microsoft har haft en fejl i deres SmartScreen filter, hvor den var alt for aggressiv og blokeret næsten alt software – Microsoft har rettet fejlen, så du skal blot opdatere Windows.
At vores ”motor” finder flere fejl end vores konkurrenter; er fordi vores motorer ikke er identiske og ikke er udviklet af de samme - derfor vil de selvfølgelig ikke finde samme antal fejl.
Men du er mere end velkommen til at kontakte mig direkte på patrick (A) spamfighter.com, så finder vi en løsning på det hele og jeg lover dig at du skal få 1. klasses service.
Hav en fantastisk dag