Claus Thestrup´s profile

Reviews (4)

SPORTMASTER.DK

Utrolig dårlig kundeservice i Ro's torv

Vi købte i januar et par skibukser af mærket Bruga til vores søn - efter 7 dages brug (6 dage på skiferie og 2 dage i skole) var syningerne på begge knæ gået op. Vi gik ind med bukserne og kvitteringen, men ekspedienten stod arrogant og sagde det var slid mens han nærmest stod med en lup for at påpege sliddet og påpegede at skibukserne slet ikke var beregnet til at berøre hårdt underlag - så et fald på en iset løjpe vil betyde at man må købe et par nye skibukser....
Det er bare ikke i orden og Sportsmaster er nu en kunde fattigere.

Elgiganten.dk

Kaos i forsendelsen

Jeg bestilte et fjernsyn som jeg egentlig helst ville have hentet i butikken, men det var kun på lager i internet shoppen, og kunne kun leveres på min adresse. Jeg valgte via hjemmesiden lørdag at fjernsynet skulle leveres onsdag(tidligst muligt efter bestilling da det gamle var gået i stykker.) Jeg fik bekræftelse på dette samt besked om, at levering ville ske mellem 8 og 17. Jeg ventede og ventede; men der kom ikke noget fjernsyn. Jeg kontaktede kundeservice næste hverdag, og de fortalte, at ordren stod til levering den kommende onsdag, og at det der stod på min bekræftelse var en fejl i salgssystemet. Jeg havde ikke mulighed for at afsætte endnu en dag til at blive hjemme fra arbejde og vente, så jeg fik medarbejderen til at annullere ordren, da Elgiganten ikke kunne sørge for, at fjernsynet blev leveret til en butik, hvor jeg kunne afhente det. Jeg sendte også en e-mail på, at ordren skulle annulleres for en sikkerheds skyld. Jeg troede så, at alt var i orden og gik ud og købte et fjernsyn et andet sted. Fredag fik jeg så en mail fra Elgiganten med en kvittering for, at pengene var trukket, og mit fjernsyn var leveret onsdag som aftalt. Det var det jo så bare ikke, men jeg kunne se af min bankkonto, at pengene var trukket. Så jeg fik forfattet en mail, der udbad en forklaring fra Elgiganten, og fik da også et svar tilbage dagen efter med en kreditnota, og besked om at pengene vill komme tilbage indenfor 5 dage. Så jeg er ikke blevet snydt, men Elgiganten trænger virkelig til at få strammet op på deres systemer og procedurer, hvis de vil have glade kunder til deres internet forretning. Jeg fik ingen undskyldninger eller noget lignende for det rodede og kaotiske forløb, men jeg slap da uden at miste penge bortset fra lidt renter - hvis pengene da ellers kommer tilbage.....

Getmore

Levering af det bestilte inden aftalt tid

Fin service med daglig information om forventet leveringstid og hvilke produkter der var leveringstid på (fremgik også af hjemmesiden ved bestilling)
Leverance 1 dag før lovet levering.

Metropolitanwatches

Bestilte et ur til ca. 4000 kr. Kunne kun betale med bankoverførsel eller paypal. Efter bankoverførsel fik jeg at vide at fragtgebyret lige var steget så jeg skulle overføre 11 EUR ekstra hvilket inklusiv betalingsgebyr for overførsel til udlandet blev 200 dkk mere. Jeg ville have pengene tilbage da jeg synes det var for frækt. Men det ville de ikke høre tale om og efter emails fem og tilbage i 5 dage måtte jeg strække våben og indbetale de ekstra penge, hvorefter jeg så fik min vare. Men rigtig skidt og ubehagelig forretningsmoral efter min mening. Man kan ikke bare ændre prisen efter en aftale er indgået !!

Claus Thestrup´s profile

profile image of Claus Thestrup
Claus Thestrup
Reviewer
Male, 1965
Kirke Hyllinge, Denmark

About