Peter´s profile

Reviews (25)

Boxer TV A/S

Langsomt, og dårlig hjemmeside

Vi er netop skiftet til Boxer efter at have haft TDC TV.

Det er lidt af en omvæltning.

I vores gamle løsning var vi vant til at kanalskift gik lynhurtigt. Det går langsomt hos Boxer.

Serieoptagelser virker super hos TDC. Funktionen findes slet ikke på Boxer Bio boksen.

Tv oversigten er ikke nær så overskuelig som hos TDC.

Multiroom findes heller ikke hos Boxer.

Billedkvaliteten er ens på TDC og Boxer. Hvilket vil sige at begge har komprimeret signalet så meget at det ses på en større skærm.

Nu har vi forsøgt at oprette et login så vi kunne bruge onlinetjenesterne, men det kræver et kundenummer man ikke får oplyst, eller et ordrenummer som ikke virker i oprettelsen, så vi har ingen ide om hvordan onlinetjenesterne virker.

Nåh ja, og så fik vi en defekt boks tilsendt, hvor Boxer kundeservice blot sendte os videre til producenten for at få den ombyttet. Det var måske noget de selv burde stå for.

Alt i alt sidder jeg med en fornemmelse af at det nok ikke var en god ide at droppe TDC, men nu må vi se.

19 August 2013

Reply from www.boxertv.dk

Hej Peter

Der er ingen tvivl om, at vi selvfølgelig er rigtig kede af, ikke at kunne leve op til dine forventninger.

Jeg kan forstå, at kundeservice har forsøgt kontakt til dig idag, netop for at finde en løsning der forhåbentlig var mere acceptabel for dig. De vil dog forsøge igen, på aftalte tidspunkt.

Jeg håber dertil, at vi kommer frem til en løsning, således at Boxer vil føles som det helt rigtige valg for dig.

Med venlig hilsen
Kiki, Boxer TV.

Wetsuitoutlet

Good service, but products not fully as described

Bought a waterproof case (northcore) that turned out not to be completely waterproof, which resulted in a wet phone.

Apart from that delivery was speedy, and remaining orders were ok.

Updated: problems with products are being followed up on, so this brings them 5 stars

01 July 2013

Reply from Wetsuitoutlet

Hi Peter,

Sorry to hear you had an issue with your case. We are more than happy to replace it & will email you today directly.

Wetsuit Outlet.

Thomascookairlines

Jeg har aldrig prøvet noget lignende

Jeg har igennem årene fløjet med en del flyselskaber, men jeg har aldrig oplevet så stor en joke som Thomas Cook.

En tur med deres A320 er et studie i hvor mange mennesker man kan presse sammen i en kabine. Det er komplet uanstændigt. Easyjet har mere benplads.

Personalet er venligt, det må man give dem, men så begrænset benplads kan man ikke tilbyde, det er simpelthen for grådigt.

Aldrig igen

HM

Elendig service og ringe kvalitet

Vi er færdige med at handle i H&M efter at vi har begået den fejl at købe en vinterjakke til vores søn. Efter kort tid gik lynlåsen i stykker, og da vi henvendte os til HM ville de ikke bytte jakken, da kvitteringen var bortkommet. (hmmm. Fordi HM jakker kunne jo være solgt i andre butikker eller???)

Har siden hørt fra andre der har købt samme jakke at de går i stykker meget hurtigt.

Der findes masser af andre kæder at købe børnetøj i, og det gør vi så fremover.

Pinligt

Viaplay

God ide, men elendigt udført

Vi har nu i et stykke tid været kunder. Udvalget består af en del af tv3's egne programmer og en samling film og serier, primært af ældre dato.

Det dumper fuldstændig på ps3. Det hakker så meget, selv på en 20mbit forbindelse at det er ubrugeligt. På ipad hakker det også, men ikke nær så meget.

Lovefilm

Fungerer ok men streaming er noget møg

Vi har haft produktet i snart et år, og oplever det ikke helt så slemt som nogle anmeldelser. Sender man film retur søndag plejer man at have nye film i posten fredag eller lørdag.

Det er rigtigt at man ikke altid får nr 1 på listen. Ofte blander de en høj og en lav prioritet.

Streaming er derimod pinligt ringe. Det hakker, og billedkvaliteten er ikke god. Til gengæld er udvalget også så gammelt og begrænset at det kan være lige meget. Når man ser hvad der tilbydes i USA er det jo vildt at se hvad vi bliver spist af med i DK.


Alt i alt et rimeligt produkt indtil der kommer en konkurrent med en ordentlig streaming løsning...

Susanne found this review useful

Rejsekort

Virker ikke

Med nogen skepsis har vi anskaffet rejsekort, og desværre ser det ud til at anmeldelserne her på siden er ganske korrekte.

Check ud virker ikke korrekt, og man risikerer derfor at betale for meget for rejserne. Kundeservice er IKKE gode til at vende tilbage.

I teorien et godt produkt, men det nytter ikke noget når systemerne ikke virker.

Det er en ommer.

Spies

Udemærket men dyrt

Havde en rigtig god ferie på Mallorca, og stedet var som lovet (Alcudia).

Et par ting man bør tænke over:

Ved checkin er der altid meget længere kø hos charterselskaberne end for øvrige passagerer.
Mad ved all inclusive var ikke særlig god
Prisen for en pakkerejse er meget højere end hvad man selv kan sætte sammen. Eksempelvis er det sjovt at man kan spare penge ved at booke selv og eksempelvis få hurtigere checkin.
Selvom vi var glade for Spies var det ikke de ekstra penge værd.

Jan Rasmussen found this review useful

Toejeksperten.dk

Nemt

Nemt, men ikke det store udvalg

Gjensidige

God pris, god service

Har netop skiftet til Gjensidige, og det er forløbet meget nemt og problemfrit.

Positivt at de selv kontaktede os og foreslog ændringer i dækningen af vore forsikringer til vores fordel.

Danske Bank

Middelmådig rådgivning

Forvent ikke den store kompetence i bankrådgivningen. De gange vi har fulgt bankens råd er vi endt med dyre løsninger som vidst mest har gavnet Danske Bank.

Samtidig bruger de meget krudt på at markedsføre deres "fleksible" kontakt via mail osv, men deres medarbejdere kan ikke rigtig finde ud af det.

Men ok, de er ikke værre end så mange andre banker...

TDC A/S

Fastlåst router der ikke virker

Vi har haft en del udbydere gennem årene, men ingen har så elendig en routeropsætning som TDC. Det giver en del problemer med at koble på, hvilket vi aldrig har haft andre steder.

30 November 2010

Reply from TDC A/S

Hej Peter,

Hvis du stadig har problemer med din routeropsætning, vil jeg meget gerne få en medarbejder fra vores tekniske support til at hjælpe dig.

Send mig dit telefonnummer eller adresse på thomaswandahl(snabel-a)tdc.dk hvis du ønsker at blive kontaktet.


Med venlig hilsen

Thomas Wandahl
Kundeservicechef i TDC

Coolshop

Super levering

Bestilte et spil dagen før udgivelse og modtog det på udgivelsesdatoen. Super

Nanomobil

Opstartsproblemer men godt produkt

Jeg har nu været kunde i 3 måneder og har ikke oplevet nogen nævneværdige problemer. I nogle få tilfælde har jeg været ude for en sms der ikke kom frem, men det er også det.

Ellers er priserne gode, selvbetjeningen er nem, og kundeservice rimelig (det er et billigselskab skal man jo nok huske på).

Klart det bedste selskab jeg har haft endnu.

www.computersalg.dk

Helt i orden

Ikke noget dårligt at sige. Informerede hurtigt om forventet leveringstid og denne blev overholdt. Produktet var som bestilt

TDC A/S

Bedre end fibernet, men plads til forbedring

Vi har netop skiftet fra fibernet til TDC TV´s løsning.

Der er godt og dårligt at sige om det. Mest godt, og det dårlige burde blive løst over tid.

Først det gode. Bestilling af TDC TV var meget let. Ordrebekræftelse var korrekt og udstyret ankom som aftalt. Installation blev lavet af en tekniker som leverede rigtig god service. Alt var klar på aftalte startdato.

De som har haft tv via fibernet kan nok nikke genkendende til tv-bokse der genstarter på vilkårlige tidspunkter. Ufattelig langsomme bokse og generelt ingen kundeservice. Her er det en positiv oplevelse at se hvor godt boksen fra TDC virker. Nem og hurtig betjening. For det meste god stabilitet. Og kundeservice har meget bedre styr på sagerne.

Det dårlige er at adsl forbindelserne vidst bliver presset til det yderste for at levere denne løsning. Det sker af og til at boksen fryser, dog slet ikke i samme grad som fibernet selskabernes men det er nu stadig irriterende. Samtidig skal man huske at læse det med småt omkring download hastigheder på internettet, denne falder kraftigt når man ser tv og optager samtidig.

Samlet set er vi temmelig godt tilfredse. Vi mener stadig TDC har en del fejl der skal rettes, men det er småting i forhold til det skidt fiberselskaberne leverer.

Tmlewin

Super kvalitet - hurtig leverance

Bestilte 4 skjorter hos TM Lewin, og er meget tilfreds med forløbet. Skjorterne ankom et par dage efter bestilling. Kvaliteten var rigtig god, et sted mellem Bosweel og Eterna, og prisen meget fornuftig.

De tilbyder et godt udvalg af skjorter med ekstra ærmelængde, og efter at have vasket mine skjorter og tørretumblet dem holder længden stadig. - Herligt for os med lange arme.

BJ Trading

Ganske ok butik

Har handlet her en enkelt gang, og man behøver ikke lade sig skræmme af deres hjemmeside, som godt kunne trænge til en opdatering. - Service og levering er helt i orden.

ShopTo.Net

Blandet oplevelse

Vi bestilte en konsol herfra, og modtog den dagen efter med TNT. - Fremragende service, og afregning var korrekt.

Næste gang vi bestilte har de sendt (og trukket betaling for) samme spil 2 gange, og i øvrigt væsentligt efter release dato.

Support er ikke nemme at få fat på. Vi handler IKKE her igen

Kasper S. C. found this review useful

EL24

Alt ok!!

Her er en virksomhed som har forstået hvad det handler om. - Vi købte en opvaskemaskine herigennem. - Alt funkede nemt og uden besvær. Levering skete til tiden og alt var i orden og som forventet. - Så nemt kan det gøres.

Waoo!

Tjek jeres faktura!!!!

Jeg har tidligere beskrevet vores dårlige erfaringer. Vi har nu forladt Smilecontent men de skulle naturligvis lige slutte med endnu en gang juks.

Vi har modtaget 2 fakturaer fra dem. Begge fuldkommen rodet sammen, og da vi gennemgik dem opdagede vi at intet hang sammen. Perioder var forkerte, priser var forkerte. Vi var faktureret for services vi ikke havde modtaget. Dette er reklameret for længe siden til Smilecontent og de har ikke formået at sende en ny korrekt faktura. Det virker som om de slet ikke har styr på det så til alle jer der er kunder pt vil jeg anbefale jer kraftigt at gennemgå hvad i bliver opkrævet. Hvis vores oplevelse er kendetegnende for faktureringen har de formentlig snydt jer grundigt.

Kirsten found this review useful

Telia

Levering nogenlunde til tiden

Bestilte telefon og nummerportering via telias hjemmeside. - Alt funkede som forventet, og telefonen ankom efter godt en uge. - Så for den del får de en god karakter. - Deres kundeservice er dog noget værre rod. Det tager en krig og komme igennem. - Det kunne de godt gøre bedre.

Dansk Bredbaand

Problemer med gennemskuelige priser

Er tidligere kunde hos dbnet - via Dong Energy fiber. - Selve tv-signalet og internetforbindelsen var udemærket, telefonien var ikke af høj kvalitet. Kundeservice var svære at komme i kontakt med.
Vi skiftede fordi vi var utilfredse med deres prisskiltning. - Det er stort set umuligt at få kundeservice til at oplyse om en samlet pris på deres pakker.- De har MANGE skjulte gebyrer.

Brugtespil

Udemærket site

Brugte stedet til at sælge nogle spil. og byttede også lidt derinde. Ganske udemærket basalt site, hvor tingene virker som man forventer. - Ikke noget specielt godt, ikke noget specielt dårligt.

Fasttv

Fuldkommen ligeglad med kunderne

Vi er endelig ved at være ude af vores binding hos Fasttv, og ikke et øjeblik for sent. - Det er komplet umuligt at komme i kontakt med kundeservice, og selv når man endelig får fat i dem holder de overhovedet ikke hvad de lover. - Vi har prøvet at afmelde servicen adskillige gange uden at få nogensomhelst respons fra dem. - Først efter at have kimet dem ned er det lykkedes os at få dem til at fatte at vi ønsker at opsige vores abonnement.
Udover problemerne med kundeservice er det værd at bemærke at der i hvert fald i 2. halvår 08 har været rigtig mange lange nedbrud af servicen, hvilket de ikke har fået løst. - Hold jer langt væk fra disse.

Peter´s profile

profile image of Peter
Peter
Reviewer
Male
Denmark

About

Synes trustpilot er et godt sted at hjælpe andre med at undgå forretninger der ikke tager deres kunder seriøst