Pia M´s profile

Reviews (31)

BOXdeLUX

Intet mindre end perfekt

Jeg har inden for kort tid handlet 2 gange hos BOXdeLUX og jeg er mere end tilfreds. Bestilling, levering, indpakning - ALT er i orden.

MADLOG

Intet mindre end framragende :)

Det bedste redskab, hvis man på en nem og og overskuelig måde, ønsker overblik over ens daglige kalorieindtag. Masser af brugbare værktøjer, som giver et hurtigt og nemt overblik.
Fantastisk support, hurtig og hjælpsom.
Kan varmt anbefales.

Nespresso

God kaffe - men elendig service. I skulle skamme jer...!

Jeg har før skrevet en top god anmeldelse af Nespresso - men den er nu sletter.
Jeg købte min Nespresso maskine i slutningen af juni 2012 og var umiddelbart tilfreds. Jeg købte en CitiZ&milk.
Desværre gik der ikke ret længe før, at min mælkeskummer gik i stykker første gang. Mælkeskummeren brændte mælken på og den var umulig at gøre ren igen. Den info jeg efterfølgende fik fra support om, hvordan man "behandler" sin mælkeskummer var ikke info der var tilgængelig på hjemmesiden eller andet sted. Jeg fik dog en ny uden nævneværdige problemer.
Problemerne sluttede dog ikke der... Få måneder efter var den gal igen og de forlangte nu, at jeg skulle sende min mælkeskummer på deres værksted, hvilket jeg gjorde.
Jeg fik en ny 3 uger efter, hvilket jeg synes, er fuldstændig uacceptabel lang tid.
MEN det slutter heller ikke her... Den nye mælkeskummer virkede ikke. Skummeren sprang af midt i skumningen og derved brændte mælken på. Jeg ringede og fik at vide, at skummeren kunne være i stykker og de ville sende mig en ny. MEN nej - problemet var det samme. Jeg ringede igen og fik at vide, at det kunne være at magneten inde i mælkeskummeren havde "løsnet" sig og dermed sad på skrå. Jeg skulle bare gi den "et lille dask" ned i et skærebræt sådan, at magneten hoppede på plads. MEN nej - den sprang stadig af. Jeg ringede igen og fik besked på at sende den tilbage. Jeg sendte den afsted for cirke 10 dage siden og i dag blev jeg ringet op, at de ingen fejl havde fundet og at de ville returnere min mælkeskummer.
A' hvad...! Den var altså i stykker da jeg sendte den og jeg har prøvet alle jeres råd...!
Manden hos support sagde, at de til tider oplevede, at kunden havde problemer hjemme - men at de, på værkstedet, efterfølgende ikke oplevede det samme.
Godt så... Jeg spurgte så om, hvad jeg skulle gøre, hvis problemet stadig var der når jeg fik den tilbage. Ja så skulle jeg bare sende den tilbage igen og så ville de igen kigge på det på værkstedet. Fandt de heller ikke der nogle fejl denne gang - ja så ville de returnere den igen.
Åh altså... Nu blev jeg virkelig træt...!
Jeg prøvede forgæves at forklarer ham, at den var i stykker og at jeg jo ikke sendte den retur for sjov skyld. Han sagde at han bestemt var på min side - men på trods af gode intentioner ??? kom denne støtte ikke kunden (mig) til gode. Efter meget snak/diskussion frem og tilbage lovede han, at han ville vende problemet med sin chef og ringe tilbage. Det gjorde han et par timer senere.
Hans chef mente dog, at jeg kun havde varmet så lidt mælk op, at det ikke dækkede skummeren. Det er ikke rigtigt, hvilket jeg gjorde klart for support-manden. Nå men det kunne han så ikke gøre mere ved - som han sagde, havde han ikke bemyndigelse til, at gi' mig en ny mælkeskummer. Jamen ok... Så lad mig tale med din chef, svarede jeg. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, da han ikke tog telefon fra kunder og han svarede også kun på de mails han fandt nødvendige at svare på.
NU blev jeg rigtig vred og spurgte ham, om der ikke var en der havde bemyndigelse til at tage beslutninger, som jeg kunne tale med. Igen svarede han nej. Jeg spurgte ham om jeg skulle forstå det således, at han var den øverste myndighed jeg kunne få fat i. Når du ringer til Nespresse Club, svarede han. Ok er der andre steder jeg så kan ringe hen... Nej det var det eneste sted. Ok så jeg kan konkludere, at du er øverste myndighed jeg kan snakke med...? Når du ringer til Nespresso Club, svarede han igen.
Puha... For at gøre en meget lang og besværlig samtale kort fortalte han mig til sidst, at han var øverste myndighed og at der ikke var nogen over ham, som jeg kunne snakke med.
Han sagde til mig, at det stod mig frit at få den repareret på et andet værksted.
Ok, sagde jeg - hvor ligger der et andet værksted...?
Ja sagde han, Nespresso havde jo kun det samme - men det stod mig stadig frit at få den repareret andet sted.
NU var han ikke bare uhøflig - men også direkte nedladende. DER findes jo ikke andre der kan reparere Nespresso vel... Nespresso har jo patent på dette koncept.
Jeg måtte nu erkende, at jeg ikke kunne komme videre i denne samtale. Jeg opgav og må nu bare vente på, at min ødelagte mælkeskummer kommer retur.

Jeg er ekstrem skuffet over Nespresso og den måde, hvorpå de behandler deres kunder. Den service jeg har oplevet ligger milevidt fra den reklame de profilere deres kaffebrand på. Skulle jeg købe ny maskine i dag ville jeg aldrig vælge Nespresso og vil aldrig råde andre til at købe maskine hos dem.
Jeg er nu stavnsbundet hos Nespresso med mindre, at jeg går ud og køber en anden maskine. Det har jeg ikke penge til og jeg føler mig snydt.
Nespresso profilere sig med reklamer, hvor vi som kunder behandles som stjerner og JA den service har jeg også oplevet i butikken i Århus. MEN hvad hjælper det, når servicen hos support er så dårlig, at de får os til at føle os, som dumme uvidende kunder.
Hvor er tvivlen der skulle komme kunden til gode...? Den eksisterer i hvert tilfælde ikke hos Nespresso.
Skam jer...!

fakta A/S

5 stjerner til min lokale fakta

Min lokale Fakta i Viby J har lige fået en Elite :) og velfortjent.
Igennem de sidste år har butikken udviklet sig meget positivt. Personalet er venlig og imødekommende.
Varer med sidste holdbarhed d.d bliver sat ned og deres madspild er på et minimum.
Butikken har åben alle dage og det kan mærkes de dage hvor andre butikker holder lukket. Butikken er fyldt, varerne bliver revet ned fra hylderne og det sker at de må melde udsolgt af populære varer. Personalet holder overblikket og den venlige tone, på trods af sure kunder der tager 5 min reklamen ekstrem alvorlig.
Fortsæt jeres gode arbejde.

change.com

Mit ynglings lingeri

Stort udvalg, også til mig der skal have en speciel størrelse bh. Ydermere kan du med club change købe 2 sæt til 1 sæts pris. Jeg har sparet mange penge på dette fantastiske tilbud.
Gode veluddannede ekspedienter der har forstand på, at vejlede dig til den helt rigtige bh størrelse. Lingeriet er i super kvalitet der holder i flere år.
Min ynglings butik ligger i Bruuns Galleri i Århus. Ingen stress på trods af mange kunder.

Matas Webshop / www.matas.dk

Club Matas

Butikkerne er fyldt med gode tilbud, dejlige produkter og fantastisk at jeg opsparer point hver gang jeg handler.

Vibycentret

Mit lokale indkøbscenter

Viby Centret rummer alt det jeg har brug af mindre specialbutikker samt stort apotek, velassorteret vinbutik og fiskemand hver mandag og lørdag. Hyggelig lille center uden stress og med venlig imødekommende service over alt.

Epson

Køber aldrig Epson igen...

0 STJERNER FRA MIG TIL EPSON.
Epson Stylus SX130 er det værste lort jeg nogensinde har haft og vil aldrig købe et Epson produkt igen.
Printeren fungere cirka hver 10 gang og maskinen kan ikke bare "stå" stille i 10 dage uden at du så skal rense dyserne, hvilket koster dig en halv blækpatron. Blækpatronerne koster stort set det samme som en ny printer - fuldstændig ude af proportioner. Vil ALDRIG anbefale nogen at købe Epson.

Peter and Peter found this review useful

IMERCO

Framragende...

Min lokale Imerco I Viby J skal have 5 stjerne for super kundeservice, god og ærlig vejledning.
Webshoppen er nem og overskuelig.
Med mit imerco + medlemskort får jeg endnu flere gode tilbud alt imens jeg opsparer bonuspoint. Super koncept.

Ikea

Stort udvalg til billige priser

Alt til boligen samt haven - billigt, tidssvarende og holdbart. Nips og mindre møbler kan ikke bestilles over netshoppen, hvilket er en ulempe hvis man ikke har bil. Til gengæld kan dit hjem få et nyt look får meget små penge.

Alm. Brand

Kundeservise ud over det sædvanelige

Jeg har været kunde siden 2008 og har i den tid ikke haft den store kontakt til banken (ingen lån og lign.) Jeg ville nok have givet banken 3 pæne stjerner - altså en middel god bedømmelse.
Nu er den røget direkte til tops og den skal have max stjerner fra mig. I starten af denne uge opdagede jeg at jeg var endt i fingrene på et fupfirma... De reserverede først 550,- på min konto - dagen efter yderligere 550,- og onsdag og torsdag (i dag) blev pengene så hævet. Nyt kort blev bestilt tirsdag. I går kontaktede jeg kundeservice som startede en indsigelse og VUPTI i dag er alle pengene tilbage på min konto og et nyt aktivt kort lå i min postkasse. Det er vildt og jeg er så taknemmelig for bankens effektivitet. Alt dette er sket inden for de sidste 4 dage.
Måske må jeg ikke nævne navne - men jeg gir det en chance. Randi Christiansen fra Kundeservice - du får 1000 stjerner af mig. Behagelig, nærværende og effektiv.

Organaslim

FUP igen igen...

Sundhedsnyheder.com flasher igen med et nyt og epokegørende produkt - Organa Cleanse og PureCleanse - men PAS PÅ. Hold jer langt væk fra disse snydefirmaer. I bliver bondefanget med dyre abonnementer som kan være særdeles svære at komme ud af igen. OrganaSlim, Slimvida, Colon Flow, MetaBurn eller African mango. Forskellige indpakninger - samme firma. Læs evt min anmeldelse af Sundhedsnyheder.com og Slimvida.
Jeg har endnu ikke fundet en "virkelig" person der kan fortælle mig at det virker - derimod bugner det med det modsatte. HVIS DET LIGNER EN AND - SÅ ER DET NOK EN AND.

Lotte Fischer found this review useful

Bownty

Alt på et sted

Jeg har downloadet deres App til min iPhone og den virker perfekt. Dejligt at have mange forskellige tilbud samlet på et sted. Kan varmt anbefales.

Samvirke

Elsker det.... :)

Indbydende og flot hjemmeside proppet med god og nyttig information om mad, sundhed, forbrug og miljø. Jeg modtager deres nyhedsbrev og læser det flittigt. Masser af aktuelle temaer, tips, artikler og guides til alt imellem himmel og jord.

Forbrugernyheder

Snyd - hold dig langt væk fra denne side...

Ja umiddelbart lyder overskriften jo tillidsvækkende. Siden er ydermere fyldt til randen med personlige oplevelser, sunde vægttabstips og brugernes egne erfaringer. Men vi skal ikke lade os snyde af et godt ydre - siden er fup og fidus. (se min vurdering af Slimvida) Kært barn har mange navne og jævnligt ser vi en ny annonce for slankepiller på samme hjemmeside (selve reklamen er set på facebook). Den samme hjemmeside, de samme anmeldelser, de samme billeder og den samme historie - bare et nyt navn til det samme snydeprodukt. De lokker dig med et risikofrit starttilbud - men det du i virkeligheden bestiller er et abonnement på nogle slankepiller som ikke virker. Ydermere og vigtigst af alt - firmaet som siden reklamere/henviser til kan være særdeles svær at få fat i. Hvis du leder kan du måske finde en mail adresse, men den svarer de ikke på samt et telefonnummer som ikke virker. DU KAN ALTSÅ IKKE OPSIGE ABONNEMENTET Men der er tydeligvis "nogen i den anden ende" - for de trækker ufortrødent abonnementsprisen på 550,- på dit kreditkort.
Er du snublet i fælden (lige som jeg) og nu sidder og føler dig temmelig dum og naiv - så fortvivl ikke. SKRIV en mail til dem - det er dit bevis for, at du har afmeldt dit abonnement og du kan (når de har trukket pengene på din konto) lave en indsigelse til din bank og få dine penge igen.
Mirakuløs kur eller fup? FUP

Kathrine S. Andersenand Maria found this review useful

Facebook

Det er bare ikke godt nok...

Jeg vil starte med at skrive at; Jeg elsker facebook - jeg kan holde kontakt med gamle venner, kollegaer, familie osv. Jeg kan følge med i deres liv sådan lidt på sidelinjen og jeg er vild med det. Men...
HVAD SKER DER FOR SNYDELINK, FUPANNONCER, REKLAMER FOR FIRMAEL DER KUN HAR DET ENE FORMÅL AT SNYDE OG BEDRAGE DIG... (se evt min anmeldelse af Slimvida) LINK TIL EN FILM HVOR EN UNG MOR BANKER SIT SPÆDE BARN OG DET PÅ TRODS AF AT FACEBOOK GENTAGENDE GANGE ER BLEVET BEDT OM AT FÅ DET FJERNET...
Firmaer bliver politianmeldt, smækket på forsiden af Ekstrabladet eller lign. nyhedsmedie - men stadig er de at finde på facebook.
Jeg er/bliver snydt af et af disse fupfirmaer og JA jeg føler mig dum og JA jeg burde havde vidst bedre... Men nu er det sket, vi har fundet ud af det, de er blevet afsløret - men men men DE reklamere stadig på facebook.
DET ER EN OMMER FACEBOOK

Trustpilot

Gid jeg havde opdaget denne side noget før...

Jeg gik på Trustpilot efter råd fra min bank (jeg sidder pt i saksen på et fupfirma...) Dog var der ingen info om det firma jeg søgte - det er der nu rådet bod på.
Jeg finder mange vurderinger på store/velrenommerede firmaer - få eller ingen på små eller mindre kendte snydefirmaer.
Hvad gør i for at reklamere for jer selv...? Hvad gør i for at få flere brugere/anmeldelser...? Jeg er aldrig "stødt" på jer nogen steder...
Hvad kan der gøres sådan at siden når ud til folket INDEN de bliver snydt...? Eller er denne side kun for de STORE velrenommerede firmael som jo nok er ligeglad med 1 enkelt eller 2 dårlige anmeldelser...!
Derfor KUN 3 stjerner fra mig i denne omgang.

Ivan Christiansen found this review useful

20 June 2012

Reply from trustpilot.dk

Hej Pia,

Tak for din anmeldelse - du må hilse din bankrådgiver og sige tak for anbefalingen.

Vi er et relativt nystartet firma med 65 medarbejdere og har ikke millioner i budgetterne til at gøre opmærksomme på os selv. Kendskabet til Trustpilot sker i høj grad via mund-til-mund samt fra virksomheder, der behandler deres kunder ordentligt og ser værdien i at bruge Trustpilot til at fortælle om deres kunders erfaringer.
Vi kunne naturligvis altid gøre mere opmærksomme på os selv. Vi mener dog at vi får mere ud af at fokusere på at gøre platformen endnu bedre for både forbrugere og virksomheder, sådan at de kan sprede kendskabet på vores vegne.

Mvh
Joakim Ditlev
Trustpilot

Mollegaarden

Min foretrukkende når jeg skal handle brugskunst :)

Gode priser, stort udvalg og hurtig levering.
Jeg har bestilt brugskunst hos Møllegaarden.dk en del gange efterhånden og jeg er meget tilfreds.
Udvalget er stort og der er altid gode tilbud.
Hjemmesiden er nem at overskue og den er godt inddelt med "overskrifter"/faner så man nemt kan finde det man søger.

Telenor

Helt perfekt

Jeg har efterhånden prøvet mange selskaber - men Telenor er det bedste. Jeg får hvad jeg betaler for og INGEN overraskende regninger. Altid venlig kundeservice.
Nettet er dog en anelse langsomt og det kan dermed tage lidt tid inden jeg kan komme ind på en ønsket side - men ikke noget jeg ikke kan leve med.
Alt i alt er jeg en meget tilfreds kunde.

Nikolaj Boffy found this review useful

Stiften Aarhus

Godt lokalstof

Først med det sidste. Super godt lokalstof og altid relevant - både med de små og de store nyheder.
Let og overskuelig forside, hvor du med et klik er i den by eller landsdel, der er relevant for dig.
Elsker debatsiden med dagens leder og læserbreve.

Politiken

Godt overblik

Politiken.dk giver et godt overblik over dagens nyheder. Gode artikler samt politisk stof. Nogen siger "for rødt" - jeg mener relevant :) Overskuelig, sober og vanedannende.

Pricerunner

Framragende side :)

Let og overskueligt. Bruger den hver gang jeg skal købe elektronik og lign. Er gentagende gange blevet overrasket (og glad), når det viser sig, at jeg kan få varen billigere et andet sted end det først valgte.
Takker til Pricerunner.dk

Google

Super fantastisk søgemaskine

Intet mindre end super god.
If you dont know the answer ask google... :)

Stofa

Ok...

Jeg har lige fået Stofa tv samt netforbindelse og er nogenlunde tilfreds. Synes dog at netforbindelsen er en smule ustabil og da jeg bor i Århus burde dette ikke være et problem. Har også oplevet at tv kanalerne "fryser" - hvilket er irriterende midt i en udsendelse...
Prisen er billig - meget billigere end TDC som jeg havde tidligere.
Alt i alt ok.

GLS Denmark

Nemt, hurtigt og billigt

Fantastisk service, ingen maste eller ødelagte pakker, billig forsendelse og hurtig levering. Kan anbefales.

Trendsales

Rimelig godt tilfreds...

Jeg er gammel bruger at Trendsales.dk og er rimelig godt tilfreds. Har i de fleste år været VIP - men er lige pt. alm. bruger.
Synes dog at siden har udviklet sig en anelse negativt igennem årene... Fra at være fyldt med super cool secondhand til meget billige priser - til nu at være fyldt med; kun nyt/næsten nyt, til skyhøje priser.
Det er svært at få solgt ikke-kendte-mærker på trods af meget god stand.
En enkelt lille annonce drukner nemt i de mere end 700.000 annoncer der i dag er på Trendsales - og det koster ekstra hvis du vil have den fremhævet eller lign.
Så med mindre du sælger by malene birger, acne, mulberry, louis vuitton, chanel, odd molly eller andre lign. mærker - ja så er chancerne for salg ikke store.

DBA - Den Blå Avis

Den bedste :)

Jeg har brugt flere forskellige salgssteder på nettet og dba.dk er bestemt en af de bedste. Lidt dyrere en nogle andre sider - men vi får meget -og god reklame for pengene. Kan bestemt anbefales.

Inkclub

Dårlig kvalitet... Kan ikke anbefales.

Dårlig kvalitet, fremsendte forkerte farver samt størrelser flere gange og så er de kun halvfyldte eller helt tomme for blæk... Meget dårlig service eller rettere sagt; Ingen service. Helt sikkert sidste gang jeg handler hos Inkclub.

wupti.com

Alt iorden

Købte en støvsuger - billigst på PriceRunner - leveret til tiden. Godt udvalg til allergikere.

Sweetdeal

Super Deal

Jeg har købt flere tilbud på Sweetdeal og er super tilfreds. Husk at læse "det med småt" med hensyn til leveringstid osv så er der intet at tage fejl af.
Fantastisk koncept og altid gode tilbud i Århus.

Slimvida

Fup og Fidus

Har modtaget prøvepakke/testpakke (som i virkeligheden bare er begyndelsen på et abonnement som du kan få meget svært ved at komme ud af igen), det virker IKKE og deres hjemmeside er fyldt med falske før/efter billeder samt erfaringsbeskrivelser. Derefter har jeg afmeldt mit abonnement uden held. Jeg har gentagende gange mailet at jeg IKKE ønsker deres varer - men ingen svar. Jeg har forsøgt at ringe til et nummer i England - men det kan man IKKE med mobil - kun fastnet; siger de på en telefonsvarer...
Nu har de så reserveret 550,- på min konto...
Fortsættelse den 19 juni:
I dag har Slimvida reserveret yderligere 550 kroner på min konto. Det vil sige at Slimvida ialt har 1100 kroner reserveret på min konto, som de kan trække når som helst de ønsker. Efter en snak med min bank kunne de informerer mig om, at jeg bestemt ikke er den eneste kunde der har problemer med dette firma.
Fortsættelse den 20 juni:
I dag har Slimvida hæver 550 kroner på min konto på trods af gentagende henvendelser.
Jeg har nu kontaktet min bank og lavet en indsigelse (det kan DU også gøre hvis du er/har været udsat for det samme - bare inden for et år)
Tjek evt mine andre anmeldelser for samme snydereklamer/hjemmesider - bare i ny indpakning.

Andreas, Nadja Christensen, Gitte Reffstrup Jørgensen, Rita Sonne, Betina Lavlund, Heidi Gross Olesen, Nadja Kuhlmannand Anna Exner Riis found this review useful

Pia M´s profile

profile image of Pia M
Pia M
Reviewer
Female, 1966
Aarhus, Denmark

About