Mette´s profile

Reviews (96)

Irma

Helt perfekt!

Stort udvalg og nemt at bestille. Jeg købte champagne og bestilte levering mellem 16 og 17, og kl. 16.05 ringede det på døren. Flaskerne var forsvarligt emballeret og var afkølede til den helt rigtige temperatur, så jeg kunne servere dem med det samme. Helt perfekt!

01 April 2014

Reply from Irma

Kære Mette,
Tak for din fine anmeldelse. Vi håber, at boblerne smagte som de skulle og glæder os til at byde dig velkommen igen på Irma.dk.
De bedste hilsner,
Irmaholdet / Thomas

ebuy24.dk

Fin service med et lille minus

Jeg købte et møbel, som svarede fint til beskrivelsen. God kvalitet og helt som forventet. Det lille minus vedrører leveringen. Vi aftalte en leveringsdag, hvor jeg skulle være hjemme fra 8-16 for at tage imod, og det kan være begrænsende nok i sig selv, men møblet blev først leveret kl. 17.30, og der var ingen, der ringede og gav besked. Der skal strammes op.

24 March 2014

Reply from ebuy24.dk

Hej Mette,

Dejligt at høre, at du er tilfreds med varen og den lever op til dine forventninger. Med hensyn til leveringen, så beklager vi naturligvis, at du ikke er blevet kontaktet undervejs omkring, at chaufføren blev forsinket. Selvfølgelig kan det ske, at leveringen bliver forsinket, f.eks. pga. ventetider, trafik osv. men du burde have fået dette at vide. Vi vil derfor give vognmanden besked om, at stramme op omkring dette. Vi håber dog, at oplevelsen omkring leveringen ikke holder dig fra at besøge os en anden gang.

ECCO Shop EU

God hjemmeside med al den info, man ønsker sig

Jeg bestilte et par sko til min søn og ville have bestilt den forkerte størrelse, hvis ikke Ecco havde sørget for at skrive de indvendige mål på skoene. Det var bare alle tiders. Pakken kom med GLS til tiden, og alt var i skønneste orden.

netskobutik.dk

Lige som det skal være

God pris for skoene og kun 19 kr i fragt til nærmeste pakkeboks. Alt var i skønneste orden. Her handler jeg gerne igen.

Skiftselv

God pris og problemfri handel

Jeg købte en termokande på skiftselv.dk, og alt gik lige efter bogen. Her vil jeg trygt handle igen.

Filmudsalg

Fin service

Jeg var heldig at finde en film på filmudsalg.dk, som ellers var svær at finde, og alt var i skønneste orden. Udmærket hjemmeside.

MovieZoo.dk

Fin service

Jeg bestilte en julegave hos Moviezoo og var spændt på, om jeg ville få den, da den var udgået alle andre steder. Men den kom! Jeg bestilte fredag og fik den tirsdag, og fragten var billigere hos Moviezoo end mange andre steder. Jeg er fuldt tilfreds.

IMERCO

Alle tiders service

Jeg bestilte julegaver på imerco.dk fredag, og de kom den følgende mandag. Alt var pakket grundigt og forsvarligt ind, og der er byttemærker på det hele. Jeg valgte Imerco, fordi der er 30 dages returret, og man kan returnere/bytte i de fysiske butikker i stedet for at sende retur, hvis man ønsker det. Det er superpraktisk. Topkarakter herfra.

Tpmusik

Lang ventetid, men dog hurtigt svar på mail

Jeg bestilte en dvd på TP Musikmarkeds hjemmeside. Jeg har før handlet meget ofte i den fysiske butik, så det var mit første valg. Men jeg fik ingen ordrebekræftelse på mit køb, og når jeg tjekkede ordrestatus, stod der bare "processing". Efter en uge skrev jeg til dem og spurgte, om jeg kunne forvente at modtage dvd'en, og jeg fik svar dagen efter. Den var desværre udgået. Spørgsmålet er, om jeg havde fået det at vide, hvis jeg ikke havde skrevet til dem. Jeg køber mine dvd'er et andet sted næste gang.

Legoshop

Godt udvalg, hurtig ekspedition

Jeg købte en julegave på Legoshop.com, som jeg ikke kunne få hos hverken BR eller Toys'R'us, hvor den var udgået. Nu bliver en lille dreng meget, meget glad, og jeg vil uden tvivl bruge legoshop igen.

GrowingFeet

God butik, god service

Jeg købte et par lækre vinterstøvler til min søn hos Growingfeet, og alt gik lige efter bogen. Hurtig ordrebekræftelse og hurtig levering. Han kunne desværre ikke bruge dem, så jeg var nødt til at returnere dem, men der var heller ingen problemer. Jeg fik lynhurtigt mine penge retur. Kan varmt anbefales.

www.SmartKids.dk

Udmærket handel, men helst ingen parfume næste gang, tak!

Jeg bestilte en pyjamas til en pige på tre år. Fint udvalg, fin pris og i det hele taget god service hele vejen igennem. Bortset fra en noget misforstået gave, der fulgte med varerne. Da jeg fik mine varer og åbnede æsken, lugtede der kraftigt af parfume. Der lå en duftprøve på en eau de toilette til mænd!
Der er mange, der lægger en lille gave med, og jeg er sikker på, at det er velment, men det bør aldrig være parfume. Folk kan jo have allergi, og det hører slet ingen steder hjemme, når man bestiller børnetøj.
Jeg giver gerne Smartkids en chance til, men helst ingen parfume næste gang, tak!

Fætter BR

Positiv oplevelse, men ikke helt styr på lagerstatus

Jeg bestilte nogle julegaver hos BR, og det forløb i det store hele, som det skulle. Der var gratis fragt (vist kun i perioder), og varerne kom inden for den forventede leveringstid, men en af varerne manglede. Jeg kunne hurtigt se, at jeg heller ikke havde betalt for den, og den stod ikke på ordresedlen, men den stod på den oprindelige ordrebekræftelse. Jeg ringede til kundeservice og fik fat i en meget sød og høflig medarbejder, som kunne fortælle, at varen ikke var på lager længere, og derfor var den ikke kommet med.
Det ville være rigtig fin service at meddele kunder sådan noget på mail, for den stod som værende på lager, både da jeg bestilte den, og stadig et par dage efter, mens jeg talte med kundeservice om den manglende vare.
Det vil ikke afholde mig fra at handle hos BR en anden gang, men det kan lige blive en tand bedre.

Babyleg

Lille udvalg, lang leveringstid

Jeg bestilte nogle Fizter strømpebukser hos babyleg.dk, og de er meget lækre og helt, som de skal være.
Derudover synes jeg, at vareudvalget er lidt sparsomt. Hver gang jeg fandt noget interessant, var det kun i meget få størrelser, men så sparede jeg selvfølgelig de penge.
Jeg bestilte varerne en torsdag formiddag og fik samme dag en mail om, at de var afsendt, men jeg fik dem først leveret den følgende tirsdag. Om det så er Babyleg eller Postdanmark, der er langsomme, er jo ikke til at vide, men det går desværre ud over helhedsindtrykket.

Cewecolor

Flot fotokalender

Jeg har lavet en CEWE fotokalender via Bilkas hjemmeside, og jeg var overrasket over, hvor flot resultatet blev. Flotte farver på billederne og lækker papirkvalitet. Man kan vælge mellem forskellige designs og inden for hvert design er der forskellige layout-muligheder, så man kan vælge at have mellem et og fire billeder på en side. Man kan også vælge, om der skal tekst til billederne eller ej. Man kan ikke ændre størrelse, form og placering på billederne, men det gælder muligvis kun kalendre og ikke fotobøger. Jeg vil ikke tøve med at bestille en fotokalender herfra en anden gang.

Hennetec Print Works

Bedre og billigere end de andre

Jeg købte fire alurammer hos Hennetec og er yderst tilfreds. For det første var rammerne billigere end hos de andre netbutikker, og for det andet var de meget pænere. Ikke de kedelige standardrammer, man ser alle vegne. Fragten var også billigere - ca. halv pris.
Da jeg ikke fik rammerne så hurtigt som forventet, henvendte jeg mig til deres kundeservice på mail og fik svar inden for 20 minutter. Det var Postdanmark, der havde glemt at fortælle mig, at pakken var på vej, for den lå skam allerede til afhentning.
Bedre service bliver svær at finde!

Heaven4kids.dk

Helt perfekt!

Jeg bestilte et par sko og et par kasser til børneværelset på Heaven4kids og kunne hente varerne dagen efter på mit selvvalgte GLS-afhentningssted. Det er altid rart med gratis fragt og afhentning uden for posthusets åbningstider!

Desværre passede skoene ikke, så dem sendte jeg retur, og jeg fik pengene med det samme. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet, at det er gået så stærkt før. Det var imponerende, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg kommer til at købe flere ting her.

BabyGear.dk

Hurtig levering og gratis fragt

Jeg købte lidt uldtøj fra Melton og Joha, nu da det er ved at være koldt, og jeg var glad for at se, at varerne ville blive sendt samme dag, da jeg bestilte inden kl. 17. De kom dog ikke dagen efter og heller ikke de næste par dage. Jeg ringer til Babygear.dk og får at vide, at det skyldes, at den ene af de varer, jeg har bestilt, ikke er på lager. Jeg beder om at få slettet varen, så jeg kan få resten med det samme, og dagen efter har jeg min pakke. Det gik stærkt!

Jeg kan se, at der er flere, der ikke har opdaget, at der står, når en vare ikke er på lager, så man kunne måske fremhæve det i indkøbskurven? Jeg har set andre steder, at der kommer en pop-up-meddelse med ordlyden "Vær opmærksom på, at denne vare ikke er på lager", så det var måske en idé fremover?

I det store hele havde jeg en god oplevelse og handler gerne her igen.

Miinto

Nemt og hurtigt

Jeg bestilte et par gummistøvler fra Skotorvet via Miinto, og alt gik lige efter bogen. Jeg fik mails om, hvornår jeg kunne hente varen, og der var gratis fragt med GLS, så jeg kunne hente uden for alm. åbningstider, når det passede mig. Dejlig praktisk! Her handler jeg gerne igen.

23 October 2013

Reply from www.miinto.dk

Hej Mette.

Dejlig anmeldelse, tusind tak for den. Vi er glade for at høre, at alt er kørt lige efter bogen, det er det vi stræber efter.

Vi glæder os til at se dig på miinto.dk igen :)

Med venlig hilsen
Lasse Kempel - miinto.dk

TOYS"R"US

Ikke noget at sætte en finger på

Jeg handlede for nylig hos Toys'r'Us, og alt gik lige efter bogen. Jeg fik de rigtige varer til tiden og til en fornuftig pris. Jeg handler gerne her igen.

Navnelapper

Gratis fragt og hurtig levering

Jeg fik mine navnelapper dagen efter at jeg havde bestilt dem, så det kan jo ikke gøres meget hurtigere. Jeg har ikke haft dem længe nok til at have afprøvet dem, men jeg vender tilbage, når de har været udsat for lidt af hvert.
***
Opdatering:
Nu har jeg brugt navnelapperne i en lille måneds tid, kun i tøj, og de sidder fint fast, hvis de sættes på vaskemærket. Jeg kan ikke få dem til at sidde fast andre steder, uanset hvor fast stoffet er. Så går de af i vask. Men jeg er godt tilfreds, så længe jeg slipper for at sy dem fast.

Etsy

God kommunikation og hurtig levering

Etsy er et samlingssted for mange forskellige private sælgere, så man bør nok undersøge sælger, før man køber noget, men den ene gang jeg har købt noget via Etsy, er det gået lige efter bogen. God kommunikation med sælger, hurtige svar på mailen og hurtig levering. Ingen klager herfra.

Legeakademiet.dk

Stort udvalg og hurtig levering

Jeg bestilte varer fra Legeakademiet torsdag og fik dem fredag, så det kunne jo ikke være bedre. Der er også et stort udvalg på hjemmesiden, så det er nok ikke sidste gang, jeg handler her. Kun ros herfra.

Vestkystens Vvs

Gode priser og hurtig levering

Jeg bestilte et par håndklædekroge hos Vestkystens Vvs, da prisen var langt bedre end hos alle andre vvs-firmaer, jeg umiddelbart kunne finde på nettet. Så selvom fragten var lidt dyr for sådan en lille bestilling (75 kr., men det er tilsyneladende uanset vægt), var det stadig billigere end hos alle andre. Desuden fik jeg varerne dagen efter bestillingen var foretaget, så jeg handler gerne her igen.

Billedbutikken

Lynhurtige! Og flot kvalitet.

Jeg bestilte billeder hos Billedbutikken en mandag aften. Ved 21-tiden fik jeg en mail om, at min ordre var blevet ekspederet, og tirsdag fik jeg billederne med posten! Jeg er imponeret. Jeg havde godt læst, at de reklamerede med, at man fik billederne dagen efter, men jeg havde ikke troet, at det gjaldt, når man først bestilte om aftenen. Det er god service. Jeg bestiller alle mine billeder herfra fremover!

Lyskilderdirekte

Fin service

Lyskilderdirekte.dk havde nogle halogenpærer, som ellers var svære at få fat i, og prisen var også god, så det var altsammen lige i øjet. Det ville dog være rart, hvis man kunne vælge fragt via Postdanmark, så man ikke skulle betale næsten 100 kr. i fragt via UPS.

Marineudstyr.dk

Nemt og hurtigt

Jeg bestilte varer hos marineudstyr.dk mandag og kunne hente dem allerede tirsdag hos mit selvvalgte afhentningssted. Varen var fuldstændig som beskrevet, så jeg er yderst tilfreds.

Ibirkenstockuk

Lang leveringstid og dårlig emballage, men godt produkt

Jeg bestilte to par Birkenstock-sandaler og er meget tilfreds med mit køb, men det tog 17 dage, før de var i hus, selvom der stod 7-10 dage på hjemmesiden. Det kan selvfølgelig skyldes FedEx, som stod for leveringen, eller at de tilsyneladende blev sendt fra Kina. Sandalerne var endvidere ikke pakket i æsker, men bare i pap, så de var lidt sammentrykte, da de kom frem. Det trækker ned.

Matas Webshop / www.matas.dk

Helt i orden!

Alt gik lige efter bogen. Jeg vil uden tøven handle her igen. Fint, at fragten kun koster 29 kr. Det er billigere end mange andre steder.

Velux

Fin service

Jeg købte et rullegardin til mit nyinstallerede Velux-vindue og kunne selv bestemme, hvornår det skulle leveres. Det var dejlig praktisk. Det kom som aftalt, og alt var helt i orden. Ingen klager herfra.

Tojbamsen

Helt i orden

Jeg bestilte et PlayTray til min Stokke-stol hos Tøjbamsen, og alt gik lige efter bogen. Jeg fik pakken dagen efter, og det er bare helt perfekt.

Alstrom

Sådan skal det gøres!

Jeg bestilte gryder og pander på alstrom.dk, og alt gik lige efter bogen. Det var billigere end andre steder, og fragten var gratis, da jeg købte for over 500 kr. Jeg bestilte onsdag, og det blev leveret torsdag i forsvarlig emballage. Det kunne ikke være bedre.

GLS Denmark

God service og kommunikation

Jeg har i tidens løb fået adskillige pakker via GLS, og alt er gået nemt og problemfrit. Jeg bliver opdateret på sms om, hvor langt pakken er kommet, og hvornår den vil blive leveret, og jeg har enten kunnet hente på selvvalgt afhentningssted, eller i et enkelt tilfælde kunnet vælge, hvilken dag den skulle leveres på på min privatadresse, så jeg kunne være hjemme. Det fungerer bare, som det skal.

OhDeer.dk

Fine smykker til god pris

Alt var bare i skønneste orden, og det var dejlig billigt.

Madsynergi

God mad til en fornuftig pris

Jeg bestilte mad fra Madsynergi.dk til min kærestes fødselsdag, og det var bare rigtig lækkert. Især den rosastegte kalveculotte var helt perfekt. Jeg ville ikke tøve med at bestille mad herfra en anden gang.

Sejs Dyner

Fin service

Jeg bestilte en hovedpude hos Sejs Dyner. Den var billigere end på andre hjemmesider, kommunikationen var fin, og de leverede med det samme. Det var bare, som det skulle være.

Barnevognshuset

Fin og hurtig service

Jeg har en barnevogn med 10"-forhjul, hvilket åbenbart ikke er så almindeligt, så jeg har haft svært ved at finde slanger, der passer, når hjulene punkterer. Dem fandt jeg dog hos Barnevognshuset. Jeg ringede først for at sikre mig, at det var de rigtige, og fik fint svar på alle mine spørgsmål. Da jeg efterfølgende bestilte dem på nettet, fik jeg dem allerede dagen efter. Jeg vil ikke tøve med at handle her igen.

Gipsykidz

Super service

Jeg bestilte en sutteklud til min søn og var så glad for at opdage, at man kunne få broderet navn på den. Det er nemlig en ekstra-sutteklud til vuggestuen, så det er helt perfekt, at man på den måde kan få den gjort personlig og endda til bare 25 kr. Jeg vil uden tvivl kigge på Gipsykidz' hjemmeside en anden gang, især hvis jeg er på udkig efter en personlig gave.
I øvrigt var den valgte sutteklud så meget billigere på Gipsykidz end på andre hjemmesider, at broderingen i den forstand nærmest var gratis.

Dreams for Kids

God service og hurtig levering

Jeg har netop modtaget min bestilling fra Dreams for Kids. Lækkert juniorsengetøj og Hevea-sutter, og alt er gået lige efter bogen. Personlig og høflig betjening oven i hatten. Her vil jeg uden tvivl handle igen.

Handbergskreative

Flotte, lækre kager

Jeg bestilte to kager hos Handbergs kreative hjørne i forbindelse med min søns barnedåb, og jeg var meget imponeret. Det samme var gæsterne. Prisen var yderst rimelig, og kagerne var utrolig flotte og lækre og meget professionelt udførte. Man kunne vælge mellem flere forskellige smagsvarianter, og man kunne selv få indflydelse på pynten, så kagerne var præcis som ønsket. Her vil jeg helt sikkert købe kager igen.

Mette´s profile

profile image of Mette
Mette
Reviewer
Female, 1977
Gentofte, Denmark

About

Jeg køber tøj, sko, legetøj, film, musik, bøger, smykker, rejser og meget andet på nettet, for det er tit billigere, og det er så nemt at få bragt alting til døren i en travl hverdag. Jeg kigger derfor også meget på anmeldelser, før jeg handler et nyt sted, og har efterhånden rigtig god erfaring med internethandel.