Brian´s profile

Reviews (3)

Firmafon

Generelt godt produkt

Vi er generelt godt tilfredse med Firmafon.

At kunne kombinere vores telefonsystem så vores medarbejdere har deres mobil nummer, men samtidig er på et fleksibelt fastnet system, som vi selv kan styre er rigtigt godt. Derudover er det er nemt at bruge, vi kan se vores forbrug online og prisen på de faste dele af aftalen er god.

Grunden til den mistede stjerne er deres udlandstelefoni. Den er tæt på uforskammet. Desværre fandt vi først ud af det efter vores medarbejder havde ringet hjem fra USA til 9 kr. i minuttet. Det gør vi ikke mere!

Telia

Bliv væk

Overskriften dækker både min anbefaling til andre - samt Telia's tilgang til "kundeservice".

Vi har fået flyttet vores nummer fra en privat aftale til virksomheds aftale samt bedt om en dokumentation på vores forbrug. Den første ting er endeligt gået i orden efter flere måneders arbejde. De blev ved med at lave fejl i opsætningen og informere ikke om noget. Dokumentationen kæmper vi stadig med, efter flere måneder.

De er umulige at komme i kontakt med. I telefonen sidder man i kø i evigheder. Ind imellem bliver man smidt af. Mails besvares efter mange dage. Som regel med et "det er ikke mig" svar. Ingen forklaringen af hvem det så er man skal snakke med. Alt skal dokumenteres ned i den mindste detalje med krav om hvilket papir der skal skrives på før de vil begynde at overveje at hjælpe os.

Sammenlagt har jeg brugt mere end 2 døgn på disse ting som i min verden er banaliteter der burde ordnes hurtigt - hvis det var en virksomhed som virkeligt mente at "din mening er altafgørende" som de konstant slutter mails og telefon samtaler af med.

10 October 2012

Reply from Telia

Hej Brian,

Tak for din bedømmelse af Telia.

Jeg kan læse at vi har været lidt besværlige i forhold til udlevering af nogle oplysninger vedr. dit abonnement.

Vi har godt nok nogle regler om verficering af kontraktansvarlig, som vi ikke kan komme udenom, men vi er til gengæld meget samarbejdsvillige når man som minimum kan oplyse en information der indgår i vores verficeringskriterium. – Hvilket jeg du også har kunnet.

Jeg er glad for at vi har talt sammen i dag og for at du fik løst din henvendelse. Jeg har som aftalt sendt en mail til dig, og som du i øvrigt til enhver tid er velkommen til at kontakte mig på såfremt der skulle opstår andet.

Jeg håber du får en god dag.

Med venlig hilsen

Hana M.

Taxa4x35

Kørte omvej og efterfølgende bortforklaring af kundeservice

Vi havde bestilt en taxa fra Ørestad til lufthavnen.

Da han henter os spørger han hvilket flyselskab det er og vi svarer KLM. Han ved ikke hvilken terminal de flyver fra og spørger os. Vi ved det ikke men han finder ud af at det må være terminal 3. Han vælger så at køre os til bagsiden (østsiden) af terminal 3. Desværre var det noget tid siden jeg havde været i lufthavnen og han siger det er fordi det er den nye terminal. Det finder vi først ud af er forkert da vi står inde i lufthavnen. Vi finder også ud af at KLM er i terminal 2, så vi kan gå hele vejen gennem lufthavnen med alt vores bagage.

Da vi efterfølgende henvender os til deres reklamations afdeling, skriver de at de kan se vi har kørt 6,8 km og at det burde være 6,7 km. De 100 meter er en acceptabelt forskel. Derfor skriver de at der må være en misforståelse mellem os og forholder sig ikke til vores henvendelse iøvrigt. Når jeg tjekker på www.krak.dk er afstanden kun 6,2, hvilket jeg skriver til dem. Jeg kan gå med til at 100 meters forskel er acceptabelt, men 600 meter på så kort en tur er for stor en forskel. Derefter hører vi intet fra dem. Så nu er vi både blevet snydt af chaufføren og deres reklamations afdeling.

Ahmed Masih G found this review useful

Brian´s profile

profile image of Brian
Brian
Reviewer
Male, 1973
kbh, Denmark

About