Carsten Nagel´s profile

Reviews (8)

Burgerking

Fast food med SMAG og service.

Burgerboller som smager af brød - kød som smager af - ja KØD ! og så er der endda tid til et smil over disken mens man savlende står og venter på varen. Og hvad mere er - selvom der er døgnåbent i Køge har de overskud og nærvær nok til at der altid er rent. En stor skam at markedet blev vundet af Macdårlig mave. Refererer her til min vurdering af konkurrentens (mad).

Alm. Brand

Ingen vil give penge ud - Men kom nu ind i kampen !

Har I nogensinde prøvet, at trække betalingen af jeres forsikringer ? Gud nåde og trøste jer - der er ingen grænser for katastrofens omfang.
Men skal I have bare en smule udbetalt for forsikringer I har gået og betalt på i årevis. Så kan det ikke trækkes længe nok. Jeg har en privat ulykkesforsikring. Med tillæg på grund af, at jeg kører motorcykel. Så havde jeg en ulykke hvor jeg faldt og fik et slag på hånd og underarm. Det er en måned siden jeg indberettede det og de har ikke fortalt mig endnu, om de overhovedet vil udbetale noget som helst. Så kan vi trække og trække og trække til kunden er død eller har glemt det.

Mcdonalds

Fastfood uden smag og eksistensberettigelse

Hvor er der dog stor forskel på mad. Burger boller der smager som pap og kødsmag der glimrer ved sit fravær. Jeg prøvede at smage deres tilbud med Jalapenos. det var af en så elendig kvalitet at ikke engang Jalapenos kunne skjule det. Jeg smed selvfølgelig Burgeren ud og prøvede Fritterne. De var kolde og slaskede. De røg selvfølgelig samme vej som burgeren. Så hvis der er nogle rotter på lossepladsen, med dårlig mave, er det desværre min skyld.

Lidl Danmark

Er det MAD eller mad

Jeg købte en pakke sandwich brød. Dagen efter var der grønne kolonier af mug på undersiden. Så forsøgte jeg mig med noget hakket oksekød. Da jeg kom hjem opdagede jeg, at det var grønt og mørkebrunt på undersiden hvor det havde ligget på papiret.
Nu tar jeg ikke flere chancer.

Google

De er sgu lige blevet grove nok.

Jeg har, for hyggens skyld, downloaded Google Earth. Næste gang jeg trykker på et link i Internet Explorer, bliver det åbnet i en eller anden Google webside. Det har jeg ikke bedt om, og er ikke blevet spurgt. Nu kan jeg så slås med at finde ud af hvordan jeg får det omgjort eller med hård hånd fjerne alt der lyder, lugter eller ser mistænkeligt ud som et Google produkt. Og gæt om jeg gider bruge Google igen!!!!!

Just-Eat.dk Aps

mangler konsekvenser

Jeg mener, at Just-Eat konceptet er godt. Men det er meget afhængigt af den enkelte restaurants præstationer. Det kan af gode grunde ikke ændres. Men jeg har boet i et område, som er meget tyndt repræsenteret af restauranter, som er med i Just-Eat. Når man så på kundernes anmeldelser, var der meget langt mellem de gode. Det blev et valg mellem pest eller kolera. Men havde der nu været økonomisk konsekvens havde det muligvis været mer ansporing for restauratørerne. Man kunne forestille sig, at de ved indmeldelsen i Just-Eat skrev under på, at hvis der var mere end 40% anmeldelser, som havde 3 eller mindre i vurderingen, så kunne Just-Eat nedsætte listepriserne med feks. 20%. På den måde kunne de mærke, at det kan ikke svare sig at spare på råvarer eller holde de færdige retter indtil der var mere at levere i samme område. Eller hvad deres grund kan være til at levere et stadig dårligere produkt. Og det også i småt dækkede områder.

Vistaprint

Tak for noget af min bestilling - hvornår kommer resten ?

Indrømmet - jeg faldt for ordet gratis. Men annoncen sagde højt og tydeligt " 250 visitkort + 1 stempel + 1 kortholder i metal. Da jeg lander på websiden bliver jeg jaget frem og tilbage. Men på intet tidspunkt blev jeg anvist en speciel bestillings måde hvis jeg skulle have andet end visitkort. Visitkortene er flotte - derfor 2 stjerner. Men jeg håber mine øvrige gaver snart kommer.

Kontorlinien.dk

Selv mine fejltagelser retter de

Jeg har bestilt blæk til min printer et par gange. Første gang var jeg lige hurtig nok med bestillingen og fik bestilt blæk til den forkerte printer. Da jeg indså min fejl, ringede jeg straks og måtte gå til bekendelse.
Dagen efter var de rigtige blækpatroner ved min dør og jeg havde ingen udgifter ud over porto til returnering af de patroner, som jeg havde bestilt fejlagtigt. Jeg ved der er andre muligheder for at bestille blækpatroner. Men ikke for mig.

Carsten Nagel´s profile

profile image of Carsten Nagel
Carsten Nagel
Reviewer
Male, 1958
Ishøj, Denmark

About

Har altid en mening - og altid den rigtige. Men jeg lægger ikke fingrene imellem når jeg ser en uret.