André Andersen´s profile

Reviews (12)

Colorpods

Manglende service og levering

Trods tilsagn om forbedring efter overgang til ny ejer, er der stadig bøvl. Havde tidligere købt et par som hurtigt begyndte at hyle. Blev instrueret om at returnere for derefter at kunne få et par nye. Skete aldrig. Efter flere henvendelser får jeg endelig at vide at der er kommet nye ejer i mellemtiden og de desværre ikke kunne gøre noget. Prisen på et sæt var imellemtiden også blevet lavere, så jeg valgte at stole på dem, og bestilte ikke bare et sæt, men 3 sæt. Pengene er trukket for flere dage siden, men postkassen er stadigvæk tom. Henvendelser bliver igen ignoreret. Måske man skulle køre forbi en dag og stille dem til regnskab.

Casper Krøjberg, Henrik Rathschau Sørensenand astrid kjølberg found this review useful

Mytrendyphone

Lige efter bogen.

Alt gik som forventet. Har heldigvis ikke haft behov for RMA-sager, så den del skal jeg undlade at bedømme.

Nordic Ink

Eminent service

Michael står altid klar med gode råd og vejledninger dag, aften og i weekenden, også selvom du har købt andre steder. Er der bøvl med noget er nyt på vej næsten før du har opdaget fejlen. Har handlet der rigtig mange gange, og det forbliver sådan, for her er prisen i bund og kvaliteten i top.

Postmedental

Som forventet

Det går ikke altid som forventet, men hos Postmedental gik det bedre.
Pakken kom 1 dag før lovet. Har ikke haft brug for RMA (heldigvis), så den
kan jeg ikke udtale mig om, og håber ikke det kommer på tale ;o)

Billigespil

Alt gik som forventet

Da alt er gået som forventet ser jeg ingen anden udvej end at give 5 stjerner.

Danske Bank

Virker billig på en negativ måde

Hvis det virkelig passer at DB har skiftet farve til gul fordi de vil associere sig med NETTO, så er bunden godt nok nået. De er blandt de dyre drenge hvad angår renter og gebyrer, og så vil de have vi skal tro de er billige bare fordi de har fået gult i deres logo. Jeg er begyndt at kalde dem for: " Svenske Bank"

Hvidevaredele.dk

Ikke så mange kvaler

Fik hvad jeg bestilte 2 dage efter. Pakket forsvarligt, og fungerede efter hensigten, så jeg kan ikke bedømme deres RMA eller returhåndtering. Men klart et sted jeg vil bruge igen, idet de også er blandt de billigeste på nettet.

SILVAN

Mangel på kendskab til produkterne

Det er meget få ansatte der har et reelt produktkendskab, så derfor kan der godt være rift om denne stakkels person en lørdag formiddag. Typisk render der blot en bunke knægte rundt og ser bøvet ud når man spørger ind til et produkt og ikke bare skal have at vide hvor toilettet er.

Peter Larsen found this review useful

BIVA A/S

Dårlig service og 3. sorteringsvarer

Godt nok får man som regel hvad man betaler for, men Biva er nok lige i underkanten. Er dog ikke blevet direkte snydt, så derfor ikke 1 stjerne men 2.

TELMORE

Det virker bare

Telmore er bare et mobilselskab der virker, bare synd Frank ikke er der mere. Men om ikke andet så kører de stadig efter han røde tråd: Ingen slinger i valsen.

SponsorCar.dk

En blandet fornøjelse

Har nu været med i mange år, og kan konstatere det er på vej ned af bakke og det er egentlig lidt synd, for konceptet er godt nok. Folkene bag formår bare ikke at følge med udviddelsen af medlemsskaren. Kommer man med kritiske spørgsmål bliver der ikke svaret. Det til trods for jeg selv mener det var konstruktiv kritik. Fra at have været et sted hvor alle havde en ligeværdig chance for at deltage, er det nu dem der betaler for en bedre status der får alle fordelene. Så syntes jeg konceptet halter lidt, for det var ikke det de kom frem med og fik deres medlemstilgang på. Men nu skal det ikke bare være lutter negative ting, for når det en enkelt gang imellem lykkedes at komme med, er man også med til at få en sjov/god/hyggelig oplevelse (typisk ved fribilletter) og det er bestemt værd at tage med.

04 August 2010

Reply from SponsorCar A/S

Hej André
Tak for din anmeldelse, og tak fordi du er medlem hos SponsorCar, selv om vi selvfølgelig er meget ked af at du kun finder os middelmådige.

Med snart 100.000 medlemmer gør sponsorcar, alt hvad vi kan for at sikre, at der er noget til alle medlemmer. Derfor vælger vi også, at ligge kampagner op hvor en annoncør forventer noget til gengæld, som du skriver. Dog er der altid tale om aftaler, hvor du som medlem får noget til gengæld, for din kørsel med streameren, som du ikke kunne forhandle frem selv. Vores system er opbygget så det er 100% frivilligt, om du tager imod et tilbud om kørsel med streamer, og da vi har haft mange medlemmer som har været rigtig glade for de tilbud som var købsafhængige, da de f.eks selv stod for at skulle købe Boxer TV eller få installeret en alarm og de så gennem SponsorCar kunne få en stor extra rabat, på et sted mellem 500 til 1000 kr. extra, i forhold til hvad de ellers skulle betale annoncøren direkte selv.

Når du nu ikke lige står i en situation hvor du har brug for annoncørens produkt, så gør du helt ret i at afvise denne type kampagner, og du kan altid finde kampagnen igen under dine afviste kampagner og tilmelde dig de enkelte tilbud, såfremt du på et senere tidspunkt får brug for en af disse annoncører/tilbud.

Annoncører får mulighed for at se medlemmers profiler, i forbindelse med at en annoncør påtænker, at ville tilbyde et medlem 1000 kr. pr. måned for at køre med deres folie. Derfor er det meget vigtigt, at have en så detaljeret beskrivelse af dig selv samt et billed af din bil på din profil hos SponsorCar. Jeg vil derfor anbefale dig, at loade et billed op af din bil og uddybe din profiltekst, med så mange informationer om dig selv og din færden med din bil. F.eks: hvis du har en hobby som du går op i, så vil der være udvalgte annoncører som er meget intr. i denne info., det kunne f.eks være at du samler på frimærker, hvis du beskriver dette kan en potentiel annoncør finde dig, når de søger i vores database under ordet frimærker, da du for en annoncør der sælger frimærker ville være et oplagt emne til, at køre med deres folie. osv..osv..

Jeg kan se på din konto hos os, at du i år alene her i sommer har kørt med streamer for Lalandia - Knuthenborg Park og Safari og Sommerland Sjælland hvor du har modtaget 2 stk. billetter gratis til hver af de 3 forlystelser, for en værdi samlet på ca. 1.100,- kr., og nu som du nævner Bellevue Teatret til en værdi af 590 kr., også selv om du valgte at denne forestilling ikke var noget for dig. Dette syntes vi jo egentlig er ganske godt i forhold til, at det er 100% gratis at være medlem hos SponsorCar, er det ikke?

Jeg håber ovenstående kan være med til at give dig et bedre indtryk af os.
Skulle ovennævnte svar give anledning til, at du vil ændre din vudering af os, vil det glæde os meget da vi sidder få mennesker og enhver opmuntring er velkommen.
Du er altid meget velkommen til at skrive til os, hvad det er som vi skal gøre bedre for at du også fremover kan anbefale os til andre, da 3 stjerner hos trustpilot gives for middelmådighed og kun 5 stjerner gives for umiddelbart anbefalingsværdig for andre.

Vi gør alt hvad vi kan for at finde kunder som kun vil betale dig kontanter eller giver dig gratis benefits for, at du køre med deres reklamer og jeg er sikker på at vi sammen kan gøre SponsorCar endnu bedre.

Vi ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
SponsorCar medlemsservice.

Chipdk

Eminent service

Har handlet der flere gange. Altid hurtig service og hjælpsomme vejledninger der gør det hele 17 gange sjovere at handle her. Faktisk det eneste sted jeg anbefaler (har også brugt Lisbeth fra PCV, men hun er stoppet). Den ene gang jeg fik chippet en Wii var der lidt bøvl med maskineriet. Blev straks tilbudt at få maskinen byttet, men problemet forsvandt inden vi nåede dertil og har ikke lavet knuder siden (1½ år siden) - 7, 9, 13 knock on wood.

André Andersen´s profile

profile image of André Andersen
André Andersen
Reviewer
Male, 1966
Ølstykke, Denmark

About

En kritisk mand med sans for kvalitet, service og god kundepleje.
Og så til den rette pris ;o)