Christian´s profile

Reviews (5)

STEREOSTUDIO.DK

Fornuftig pris, hurtig levering, men manglede pose

Købte et par "Skullcandy Lowrider 2" som julegave til vores datter. Varen stod til en god pris, og blev leveret hurtigt. Eneste minus var, at der ikke var den pose med, som der blev lovet på produktsiden:

"Leveres med pose og fylder meget lidt når den er klappet sammen."

Dette var dog ikke en showstopper, og jeg har ikke kontaktet Stereo Studio om dette. Det er samtidig ikke noget der vil afholde mig fra at handle hos dem en anden gang.

iPhonelir.dk

Perfekt!

Har nu for 2. gang bestilt hos iPhonelir.dk, og endnu engang var der:

- God service
- God pris
- Hurtig leverance
- Og så lige lidt til den søde tand i kuverten :-)

iPhonelir.dk kan helt sikkert anbefales!

Boghuset

Billigt, men pengene tilsyneladende trukket inden afsendelse af varen

Handel:
Købte et par børnebøger (Bjarne Reuters Bertram 1 og Bertram 2)

Positivt:
- Klart billigste sted jeg kunne finde på nettet.
- Varerne leveret indenfor lovet tid
- Rimelig svartid ved henvendelse via e-mail.

Negativt:
- Pengene blev trukket fra min konto flere dage før varen blev afsendt.
- Måtte rykke for track & trace nummer efter jeg havde set at pengene var trukket fra min konto.
- Fik ved henvendelse at vide at hvis pengene var trukket, var varerne også afsendt. På følgesedlen der var med da varerne blev leveret, kunne jeg dog se at den var udskrevet 3 dage efter at penge blev trukket, hvilket må betyde at pengene blev trukket længe før varerne blev afsendt.
- Relativt lang leveringstid (dog leveret indenfor lovet deadline).

Konklusion:
Jeg er i tvivl om hvorvidt jeg vil handle hos Boghuset.dk igen. Priserne er jo gode, og den lovede leveringstid blev også overholdt. Men det er dårlig stil at trække pengene fra min konto før varerne afsendes, og det er dårlig stil ikke at være ærlig om dette da jeg henvender mig.

Cinemagic

Fornuftig pris, god service, hurtig leverance

Har netop købt et Sony KDL-32E4000 og et vægbeslag. Bestilte varerne søndag aften kl. ca. 23:45. Kontaktede CineMagic mandag formiddag vha. deres velfungerende chat-funktion, for at høre om de 1-2 dages levering ville holde, og fik at vide at varerne ville blive afsendt samme eftermiddag. Næste morgen modtog jeg varerne på min arbejdsplads.

Alt i alt en rigtig god oplevelse, hvor eneste minus (og årsagen til at jeg ikke kan gi’ fem stjerner) er at jeg måtte rykke for at få min faktura - den kom så prompte. Ved begge henvendelser blev jeg mødt af høflig og hurtig betjening.

Såfremt priserne holder sig konkurrencedygtige vil jeg ikke tøve med at handle hos CineMagic igen.

Getmore

Levede ikke op til løftet om afsendelse samme dag

Varerne jeg bestilte stod alle til at være på lager, men selv om jeg bestilte inden 17:30, blev varerne ikke afsendt samme dag, som Getmore ellers lover på deres hjemmeside. Da varerne den efterfølgende dag blev afsendt, blev der ikke automatisk fremsendt et track & trace nummer, som der ellers loves. Udover det var forsendelsen ok.

Jeg endte med at fortryde mit køb, da varen ikke levede op til mine forventninger - dette har ikke noget med Getmore at gøre - og her skal Getmore til gengæld have ros for hurtigt at behandle min retursag, og returnere pengene hurtigt og uden problemer.

Alt i alt kunne jeg sagtens finde på at handle hos Getmore igen.

Christian´s profile

profile image of Christian
Christian
Reviewer
Male, 1971
Denmark

About