Palle Jensen´s profile

Reviews (23)

Trustpilot

Ideen er god men er det troværdigt?

Har anmeldt Boozt.dk negativt fordi jeg bliver kastet mellem dem og deres faktureringspartner Collector i sverige omkring et ubetalt beløb på 57kr.
Vi har forsøgt at få besvaret hvilken vare det er vi mangler at betale for.
Boozt siger kontakt Collector og de siger kontakt Boozt.
Boozt fralægger sig alt ansvar selv om det er dem jeg har handlet med.
Men nu er Boozt jo en betalende kunde hos Trustpilot så 1 minut efter jeg havde anmeldt Boozt med kun 1 stjerne (mindre var ikke muligt) så bliver den spærret af trustpilot for "groft sprogbrug" (eneste "grove ord" var Dælme).
Det virker som om at betalende kunder har et filter sat op så når man anmelder 1-2 stjerne bliver den automatisk spærret for undersøgelse. Ellers kan det ikke lade sig gøre inden for et minut eller 10.
Nå men den ender med at blive frigivet. Et par dage efter (idag) lukkes den så igen da man ikke mener min sag er dokumenteret og trustpilot beder nu om dokumentation i form af f.eks. et ordrenummer.
Nu er det lige sådan at denne betalende kunde kan man kun oprette anmeldelser på hvis man har et gyldigt ordrenummer så hvorfor lukke den for at spørge efter det?
Jeg kan kun forstå hele setup'et som at de betalende kunder kan holde de fleste negative kunder ude og dermed holde fanen højt på trustpilot med mange stjerner og højt gennemsnit.
Det gør trustpilot til en utroværdig ydelse for man får ikke det reelle billede.
Det er klart at mange også skriver anmeldelser som omgår sandheden letfældigt. Men der har virksomheden muligheden for at kommentere med sin egen oplevelse af sagen og så er det op til os forbrugere at vælge side.
Når jeg læser dårlige anmeldelser så betyder det ikke ligefrem at jeg ikke vil handle med virksomheden - men at jeg inden jeg gør sikrer mig mod samme oplevelser (f.eks. hoteller). Og for nogle virksomheder er trenden så tydelig i anmeldelserne at jeg slet ikke handler med dem.

Hvis trustpilot skal overleve er de nød til at være forbrugerens støtte og ikke løbe virksomhedernes ærinde. Ellers tror jeg hurtigt anvendelsen af trustpilot går ned af bakke :-)

OPDATERING 9.9.2013
Ja så skrev Kasper et svar herunder.
Og igår fik jeg så en rykker fordi de mener jeg stadig ikke har verificeret købet ??
Og jeg kan konstatere at min anmeldelse af Boozt stadig ikke er frigivet.

HVOR LÆNGE VIL TRUSTPILOT LADE SIG STYRE AF DE BETALENDE VIRKSOMHEDER??

OPDATERING 12.9.2013
Ja så truede jeg med at sende det hele til ComputerWorld som har haft en række kritiske artikler omkring TrustPilots bekymrende adfærd for betalende kunder.
Nu kom der så endelig svar og gæt hvad: Da det er din kone som har købt varen så skal hun selv oprette sig som bruger og lave anmeldelsen. Vor herre bevares. Nu skal hele familien så oprettes ELLER vi skal til at have begge vores navne på vores køb.
Totalt latterligt. Men nu skal I bare se: Nu starter showet så nok op igen - helt forfra - fordi nu er det en ny anmeldelse - Opdatering følger. Boozt.dk er nu anmeldt af Marianne :-)

OPDATERING 13.9.2013
Jamen under 3 minutter efter Marianne oprettede anmeldelsen blev den blokeret - der er sat et filter op i systemet så når virksomheden får mindre end 3 stjerner så blokeres anmeldelsen automatisk.
Det er helt grotesk og gør Trustpilot total UTROVÆRDIG. Simpelthen for ringe.
En mail fra Sandra siger jamen det hele overholder vores retningslinjer og nu har jeg åbnet den - sker det igen vil vi kontakte virksomheden........Jamen det skete IGEN. Umiddelbart efter hun havde frigivet anmeldelsen blev den blokeret af Boozt igen så nu venter vi med spænding på hvor lang tid de denne gang vil holde den blokeret.
Måske kommer de tilbage med "desværre, da det er din søn som er brugeren af tøjet skal han oprettes på trustpilot og så skal HAN lave anmeldelsen" - næste gang er det nok naboen.
Hold da op - jeg er færdig med Trustpilot efter det her og handler fra nu af IKKE med virksomheder som bruger Trustpilot som reklame for deres kundetilfredshed.

Mads Thomsen, Vips Christensenand Christoffer Veng found this review useful

05 September 2013

Reply from trustpilot.dk

Hej Palle

Tak for din anmeldelse.

Jeg har undersøgt sagen og kan se, at du allerede har hjulpet os med at verificere din anmeldelse - mange tak for det!

Herefter er din anmeldelse desværre blevet rapporteret igen. Selvom vi ikke kan forhindre brugere i at rapportere en anmeldelse, beklager jeg, at du på denne måde har haft en dårlig oplevelse med Trustpilot. Vi har nu lagt din anmeldelse tilbage på Trustpilot igen.

Jeg vil desuden gerne understrege, at virksomheder ikke har nogen indflydelse på vores behandling af rapporterede anmeldelser.

Mvh
Kasper
Trustpilot

Postmedental

Nemt og billigt

Super nemt, billige produkter
Eneste anke er at bestiller man på de enkelte websites (PostMeShave og PostMeDental) så ryger der 2 gange fragt på.
I dagens IT verden burde man kunne samle ordrene og sende dem sammen.
Løsning? Bestil det hele på hovedsiden PostMe og du har sparet fragt da du kun betaler for een forsendelse

Postmeshave

Nemt og billigt

Super nemt, billige produkter
Eneste anke er at bestiller man på de enkelte websites (PostMeShave og PostMeDental) så ryger der 2 gange fragt på.
I dagens IT verden burde man kunne samle ordrene og sende dem sammen.
Løsning? Bestil det hele på hovedsiden PostMe og du har sparet fragt da du kun betaler for een forsendelse

BilligFlash.dk

Hurtig levering - overskuelig hjemmeside

Skulle bruge en kortlæser til min PC da den eksisterende ikke kunne læse de nye lynhurtige kort.
Søgte nettet og faldt over en fra BilligFlash.dk
Nem bestilling og hurtig leverance så jeg kunne se konfirmationsbillederne på computeren :-)

SPORTMASTER.DK

Skriv til kundeservice og få.......TAVSHED

Har skrevet til kundeservice (kundeservice@sportmaster.dk) 27.2.2013 og rykket for svar igen 8.3.2013.
Jeg ville vide hvordan jeg kunne bruge mine bonus.
Dags dato (19.4.2013) har jeg ikke modtaget andet end de to autoreplies som siger jeg vil få svar inden for 1-3 arbejdsdage.
Må konstatere at de kun arbejder een dag hver anden uge?

Iøvrigt er servicen i Hørsholm Midtpunkt altid super så de hjalp med bonus delen!

Magasin.dk

Super nemt - hurtig levering

Købt varer 2 gange i januar. Super nemt.
Udsalg så priserne var i orden.
Logistik fungerer og alt er forsvarligt pakket - leveringstiden overskrides ikke nærmere tværtimod.
Det her spiller bare :-)

Whiteaway

Lynhurtig levering dagen efter ordre

Bestilte vaskemaskine og tumbler - de to topmodeller fra Siemens.
Bestilte kl. 12:30 og de blev leveret under 24 timer senere.
Var lidt skeptisk så jeg ringede til dem for at være sikker på om det holdt med ordre inden kl. 13 så levering næste dag - "hvis det står de er på lager, så holder det!"
Og det gjorde det!!
Transportøren skulle sende en SMS ½ time før levering - det gjorde han ikke men ringede istedet. Jeg kunne dog ikke tage den grundet møder og havde foretrukket en SMS jeg kunne sende hjem til fruen :-)
Men det er så lille en detalje at det ikke trækker fra på stjernerne.
PS) Så håber jeg (7-9-13) at samme service er gældende hvis et problem opstår med udstyret :-)

Skiftselv

Nemt og hurtig bestilling - længe om at svare inden køb men det er juletravlhed så ok.

Skulle bruge en mælkeskummer som akut julegave - sort så ud til at være i restordre men den hvide var på lager.
Spurgte på email (havde ikke tid til telefonisk ventetid) fra morgenstunden om den sorte kunne nå frem - fik først svar på mail senere DAGEN efter (der havde jeg så valgt at bestillen den hvide - og det var godt for de kunne ikke nå at få den sorte hjem).

Super nem hjemmeside, fint med GLS pakkeshop og pris helt OK.
Men emails skal besvares inden for 4 timer for at jeg vurderer det som god nok service til 5 stjerner.
Jeg ved det var juletravlhed og jeg var i sidste øjeblik så det er OK og derfor får I alligevel 5 stjerner.

Legekæden webshop

Super service og hurtig betjening

Skulle have nogle julegaver / fødselsdagsgaver og dem kunne man få flere steder som ToysRus etc. Men valget faldt på Legekæden da de som de eneste havde gaveindpakning og faktisk til/fra kort. Da gaverne skulle til Jylland sparede jeg så en ekstra forsendelse :-)
Priser er OK og ofte bedre end andres.
Dog er det lige før I mister en stjerne for med pakken fulgte faktura og beskrivelse af de ting jeg ønskede I skulle markere pakkerne med så man kunne se forskel. Hvorfor modtager så allerede nu kan se, hvad der er i pakkerne. Der kunne man godt sende papirer via email til betaler og pakke til den "anden leveringsadresse end betaler adressen?"
Ud over det er den væsentligste grund til I "kun" får 4 stjerner, at man ikke har lagerstatus med så man kan se om man reelt får det bestilte - det ved man først når ordren er behandlet.
Hvis I laver det så er det 5 fuldt fortjente stjerner!
Vi handles ved :-)

Mia Helene Andersen found this review useful

Designme

Gode hjemmeside, gode produkter og super service

Skulle bruge et par julegaver (lad være usagt hvilke da det jo er overraskelser :-).
Udsolgt de fleste steder (et ret nyt produkt) men designme.dk havde det på lager.
Dejligt nemt at bestille og betale.
Og så kunne man få gaverne pakket ind - super service og faktisk afgørende for os som skal sende på tværs af landet for så kan det sendes direkte - hvem sparer ikke gerne en forsendelse :-)
Den ene af gaverne skulle dog afleveres på lørdag og jeg henvendte mig via email og forklarede at godt nok havde jeg skrevet det var julegaver men jeg ville høre om de kunne nå at sende det hurtigt så jeg kunne have den ene med her i weekenden.
Sendt dagen efter og mail besvaret med oplysning herom.
Se det kalder jeg god service for jeg slap for at være nervøs for gaven ikke kom.
Eneste grund til "kun" 4 stjerner er, at man ikke har lagerstatus med så man kan se om man reelt får det bestilte - det ved man først når ordren er behandlet.
Hvis I laver det så er det 5 fuldt fortjente stjerner!
Vi handles ved :-)

Hjorths Algerens

Kundeservice - en by i Rusland

Købte en tagrens (inkl. rens af 100kvm terrasse) gennem MyDeal (31.8.2012).
Straks ved modtagelsen af beviset kontaktede jeg firmaet for at bestille tid.
Svaret var at de lovede det inden 1.12.2012. Det ville bare køre forbi en dag.
Da jeg har hund og derfor gerne ville være hjemme aftalte jeg med dem (en dame ved navn yyyyy) at jeg blev kontaktet inden de kom. Dermed kunne jeg også flytte mine ting så de ikke blev ramt af behandlingen. Desuden ville jeg gerne anvise dem hvilken terasse de skulle rense da jeg har over 200kvm. Svaret på det var at hvis jeg ikke var hjemme tog de bare den foran stuen (som kun er 25kvm). Derfor indskærpede jeg at jeg ville informeres inden (for den terrasse skulle lægges om og derfor ønskede jeg en anden terrasse behandlet). De lovede at informere mig med ordene: "Vi kontakter dig"
19.11.2012 var der stadig intet sket og jeg skrev til yyyyy at der kun var 11 dage tilbage, min kalender var ved at være presset så hun bedes bekræfte en dato.
20.11.2012 kommer jeg hjem og finder at de nu har været der uden at informere mig - og uden tilladelse har været på min grund. Onde tunger kunne anføre at det står i deres generelle betingelser men her må jeg henholde mig til at enhver generel betingelse ophæves af en skriftlig indgået aftale om at kontakte mig før de kommer. Mit hus er fyldt med opkast fra hunden som har reageret voldsomt på de fremmede. Min gasgrill, træhavemøbler og vasketøj under den tilknyttede overdækkede terrasse er ramt af rensemidlet. Og de har renset den 25 kvm store terrasse som alligevel skulle lægges om og ikke den jeg ville have renset (som er de 100kvm de har lovet). Samtidigt ser det faktisk slet ikke ud som om det de renser med virker her 7 dage efter men der kan ifølge den folder de efterfølgende lagde i postkassen gå meget længere tid med deres algemiddel.

21.11.2012 sender jeg mail til yyyyyyy om at jeg er forundret over ikke at være informeret, om at de har renset forkert terrasse osv. og beder om en løsning (at de naturligvis kommer og renser det aftalte).
Dags dato (27.11.2012) har jeg intet hørt. Har nu fremsendt krav om svar inden 3 dage eller pengene fuldt tilbage. Tror nu ikke de svarer.

På mig virker firmaet useriøst, når de ikke besvarer reklamationer. Det tyder på en ligegyldighed efter salget er gennemført.

Om behandlingen så virker vil tiden vise. Folderen de lægger i postkassen viser det virker efter en uges tid men nogle typer alger først efter ½ år. Og ved et fåtal tage skal behandlingen gentages for et godt resultat. Og man anbefaler et abbonnement så det virker over lang sigt. Hmmm.........Det skulle jeg nok have undersøgt nærmere istedet for at vente på de lagde en folder efter besøget. Så havde jeg nok aldrig købt dealen. Men det er min egen skyld og ikke virksomhedens så det er bare ny lærdom.
*****************************************************************************
OPDATERING 28.11 - Fik efter pres fra MyDeal.dk en mail fra firmaet som afviste at de havde lovet at kontakte mig først - trods dokumentation i form af email.
De skriver de ikke har ramt vasketøjet (selv om de havde var det uskadeligt middel) og at resten (møbler/grill) er renset med vilje, da det var fyldt med alger.
De skriver at de ikke kan hjælpe med at rense den overdækkede terrasse som er i forlængelse af taget fordi midlet skader skruerne så de ruster. Hvordan kan midlet så være uskadeligt?

Fakta er:
Jeg kom hjem i samme minut de kørte ud af min indkørsel.
Det dryppede ned fra tagrenderne med midlet og den lille terrasse var som den eneste 100% våd.
Straks gik jeg ind til mit vasketøj og det var vådt i plamager - da det hænger 1 meter fra hustaget under overdækning er det tydeligt det er ramt gennem åbningen ved tagrenden. Min 4 uger gamle grill var sprøjtet på og det samme var mine havemøbler som stod under den overdækkede op af muren - sammenklappet. Og møblerne har aldrig stået i det fri og er behandlet 2 gange hver år med olie.

Derfor er der ingen mulighed for at de eller grillen skulle have været fyldt med alger og derfor er det ikke korrekt at de har renset noget med vilje af den grund. Og det var sprøjtet på men ikke over det hele (ca. 15%) hvilket det ville have været hvis man gjorde det som en service.

Hvis midlet ruster skruer beregnet til udensdørs fri montering af tage - hvordan kan man så sige man renser havemøbler med skruer og hængsler som en service? De bliver jo så ødelagte? Og hvad med eternittaget som jo også er monteret med skruer?

I min efterfølgende mail krævede jeg enten at de udføre det arbejde jeg har betalt for (altså den 100kvm terrasse der var med i tilbudet) eller pengene tilbage.

*********************************
Opdatering 5.12.2012
Mit krav om at udføre opgaven som aftalt (den store terrasse) blev ikke imødekommet (ikke at firmaet har gidet ulejlige sig med at besvare min mail men kun har svaret MyDeal på deres henvendelse). Ligesom der fortsat er intet resultat af behandlingen (men det kommer måske efter tid når vejret bliver bedre, det bliver sommer og solen hjælper til - hvad ved jeg). Nå men MyDeal fik dem så til at tilbagebetale pengene - kan kun anbefale alle i at klage hvis der er er noget galt for det er ikke rimelig kundeservice. Det gælder iøvrigt alle handler man indgår.

**********************************
Opdatering 12.12.2012
For dem af jer som har læst første udgave af min TrustPilot anmeldelse undrer i jer sikkert over den nu er ændret til en meget "pænere" udgave.

Mit indlæg blev idag stoppet af firmaet. Så derfor har jeg, efter anmodning af TrustPilot udeladt navne på dem som sender mails, fjernet et par skældsord og gjort vurderingen mere objektiv. Og faktisk fjernet kopierne af email korrespondancen for det er ikke det vigtigste budskab. Det finder i herover.
Og jeg kan se at den anden anmeldelse omkring firmaets manglende udførelse af opgaven nu også er blevet bremset. Så må vi håbe at han også retter til uden at sandheden dækkes for det er jo vigtigt for os brugere at vise vores oplevelser så andre ved hvad de går ind til.

**********************************
Opdatering 13.12.2012
Da jeg så kom hjem i aftes lå der et brev i postkassen fra firmaets advokat, der med henvisning til paragraf 267 beder mig fjerne anmeldelsen da den er ulovlig og indeholder injurier. Hvis den ikke blev fjernet øjeblikkeligt så ville de overveje foged forbud og politianmeldelse. Tja hvad man ikke gør for at slippe for at stå til ansvar i disse dage. Men anmeldelsen bliver - dog har jeg omformuleret de mest børne uvenlige fraser, fjernet email korrespondancen og gjort den mere sober så den med sikkerhed overholder alle love - sandheden er dog fortsat som beskrevet herover.

Min lærdom og dermed opfordring er:
Tænk jer altid godt om og vælg et firma som ved hvad kundeservice er, tager reklamationer og aftaler alvorligt og leverer varen som aftalt.
Og ikke efterfølgende (som i det her tilfælde) med advokathjælp forsøger at true utilfredse kunder til tavshed ved at nævne ord som "politi anmeldelse" og "fogedforbud". Så vil værdien af anmeldelser forsvinde for så kan kun positive anmeldelser blive.

**********************************
Opdatering 14.12.2012
Korrespondance med advokaten bragte ikke nogen forståelse for virksomhedens urigtigheder og manglende overholdelse af aftalen.
Advokaten mener det er en misforståelse fra min side - trods det at der i den skriftlige aftale fra dem (email) står: "Vi kontakter dig".
Trods det at de påstår "de har renset mine møbler og grill som en service fordi de var fyldt med alger" - når faktum er at møblerne aldrig har stået i det fri (de står under overdækket) og grillen er 4 uger uger gammel (weber Q320 i støbejern), hvorfor ingen af delene har haft skyggen af alger på sig og iøvrigt kun var sprøjtet på ca. 15% af overfladen.
Nå men jeg kan i hvert fald læse det virksomheden skriver, så det må de om.

Og tænk, de forlanger at jeg sletter indlægget. Ikke længere med trussel om politianmeldelse og fogedforbud (selv om det synger i baggrunden) men med henvisning til TrusPilots bestemmelser. I guder, siger jeg bare.
Hvad er berettigelsen for TrustPilot hvis ikke kunder kan sige sandheden bare fordi den er ilde hørt? Og hvis ikke kunder kan anbefale eller fraråde at handle med virksomheder? Skal alle dårlige anmeldelser kunne trues væk fra TrustPilot?
Tænk hvis man gjorde det samme på Smiley ordningen, vurderinger af hospitaler, skoler osv.
Nå men mod den slags kæmper selv guderne forgæves.
Uanset så har vi retten til at skrive sanheden om vores oplevelser, dele den med andre og folk der læser det har selv retten til at vurdere hvilken indflydelse det har på deres valg af leverandør. Det er trods alt fortsat et frit land vi lever i - med ytringsfrihed.

Summa summarum er, at havde man beklaget man ikke havde overholdt aftalen og sørget for i løbet af rimelig tid at rense den terrasse som jeg ønskede renset fremfor at benægte alt og komme med urigtige påstande, så var vurderingen af virksomheden på TrustPilot nok slet ikke blevet så negativ. Det er reelt hvad kundeservice handler om. Og det er præcist derfor TrustPilot har sin berettigelse

Med mindre TrustPilot ryster i bukserne, så bliver denne anmeldelse hvor den er - jeg har dokumentation for alt (alt er kørt via emails) og sandheden er som beskrevet herover.
****** OPDATERING 24.2.2013 *********
Ser til min store forbavselse at MyDeal igen kører dette tilbud.
Så jeg smuttede lige ud for at se på taget og mine fliser.
Jeg kan IKKE se forskel på før og efter og nu er der gået 3 måneder. Men det har været koldt i hele perioden og ofte med sne/rim på taget - så måske der sker noget i løbet af sommeren. Ellers må jeg bare konstatere at det slet ikke virker som lovet. Vender tilbage om 3 måneder :-)

Til Anne Tambour:
Tak for din kommentar. Jeg har det faktisk fint - tak fordi du bekymrer dig om en person du ikke kender :-)
Jeg sviner absolut ingen til men skriver sagligt et hændelsesforløb som jeg har oplevet. Du må da gerne påpege hvorhenne jeg sviner nogen til?
Nu kender jeg ikke dine personlige relationer til virksomheden men jeg er da glad på dine vegne for at dine huse har fået en behandling der virker. Jeg ville ønske mit også havde men selv idag er der ikke ingen bedring - heller ikke på fliserne.
Hav en god dag!

Opdatering 30.8.2013
Ja nu er der gået en graviditets tid og man skulle jo tro at det virker nu.
Men jeg har stadig alger på tag og fliser. Selv den hårde sommersol har ikke hjulpet men nogle steder er de naturligvis tørret ud. Fugten skal nok bringe dem tilbage igen i efteråret.

U. J. Schmidt, Jens, Jim H, bettina wain, Ole Rasmussenand Per Bomin found this review useful

Sweetdeal

En bekymret ellers meget tilfreds kunde........

Har altid haft gode oplevelser med SweetDeal.
Har aldrig haft brug for at reklamere og benytte kundeservice.
Men jeg studser over de mange indlæg som tydeligt viser at trods der er sket fejl - som SweetDeal uanset betingelser hæfter for - så kan man ikke få pengene retur men kun sætte dem ind på en kopnto hos SweetDeal.
Bekymrende og er faktisk bondefangeri i min optik.
Hvis det er korrekt tror jeg at jeg udelukkende handler med SPOT deal som den ene gang jeg havde et problem med Jozzy.dk virkelig tog fra og fik mine penge tilbagebetalt.
Hvad siger "Johan" til det? Er det korrekt?

SVAR PÅ Johans svar:
Tak - jeg har undersøgt det og jeg er tilfreds. Og igen har nye oplevelser været gode så I får fortsat jeres 5 stjerner :-)

28 November 2012

Reply from sweetdeal.dk

Hej Palle

Jamen, tak for den gode anmeldelse.

Jeg siger, at vores vilkår ligger på linje, og på mange områder lidt bedre, end hos vores konkurrenter.
Det afhænger jo lidt af, hvad man har købt. Jozzy har vi også kørt, og i tilfælde af, at du sender et defekt produkt tilbage eller fortryder et hvilket som helst køb indenfor 14 dage, så får du dine penge tilbage.

De bedste hilsner

Johan
Sweetdeal

MyDeal

Kundeservice drejer sig også om hurtig besvarelse af henvendelser

Købte en Hjorths Algerens af tag plus 100KVM terrasse af MyDeal d. 31.8.2012.
Desværre måtte jeg reklamere over firmaet (se anmeldelse af hjorths-algerens.dk) d. 21.11.2012 og samtidigt reklamerede jeg til MyDeal - ønsket var at få udført den aftalte opgave.
Idag 7 dage efter har jeg intet hørt - heller ikke fra MyDeal.
Har idag fremsendt mail om at såfremt jeg intet hører inden 3 dage så kræver jeg pengene fuldt tilbage istedet.
******************************
Opdatering 28.11
Ja så kom der svar fra MyDeal. Efter jeg sendte en seperat mail til dem og ikke via kontakt formularen på hjemmesiden.
MyDeal kunne ikke se der var sendt andre mails og om jeg var sikker på det var samme mailadresse? Vides ikke, var svaret. Det var jo en kontaktformular beregnet til formålet og hvor den router hen vides jo ikke.
Nå men der blev taget lidt hånd om det.
Sjovt nok kom der senere en mail fra en anden medarbejder som sender min klage til Hjorths for svar. Så mailen eksisterede hmmmmmm.....lidt rod i service er der altså.
Og nu kom der så endelig svar far Hjorths algerens - et meget "uheldigt" et af slagsen men dog et svar
Uanset så rykker MyDeal op til 3 stjerner fordi de nu tog sig af sagen.
*************************************
Opdatering 5.12.2012
Efter at have talt med MyDeal skete der lidt mere. Mit krav var at firmaet skulle udføre opgaven som aftalt eller betale pengene tilbage. Da firmaet ikke bryder sig om utilfredse kunder som klager vel at mærke - så fik jeg pengene tilbage.
Een stjerne mere til MyDeal og jeg er fortsat kunde :-)

Tyrstrup kro

Perfekt restaureret, Super service og dejlig mad

Vi tog en overnatning (forældre + teenager søn) fra lørdag til søndag på vej hjem fra barnedåb i Jylland. Første syn på en god service var indtjekning. Vi var fuldt tjekket ind på 4 minutter.
Værelset var super og rigtig flot istandsat.
Da vi kom til den forudbestilte gourmet menu var der kun dækket op til 2 på det reserverede bord men det blev hurtigt ordnet af den meget kompetente tjener. Nyt bord og så var vi igang - trods det at restauranten var fuldt booket.
Der var mange selskaber i de omkringliggende lokaler men det havde absolut ingen indflydelse på servicen eller hastigheden maden blev serveret på. Fik starters, forret, hovedret, sorbet i champagne og dessert. Alt sammen perfekt tilberedt. Super vine (hvid, shiraz, italiensk dessertvin og cognac). Service var helt i top. Der blev fortalt om hver enkelt ret, om vine/cognac og svaret på alt vi spurgte om - trods det at restauranten var fuld. Og de gjorde det på samtlige borde.
Helt igennem et super godt ophold og kan kun varmt anbefales til alle andre.
Tjekud 8 minutter for vi skulle afregne for restauranten samt minibaren - hurtigere kan det da ikke gøres :-)

Philipson Wine

God service - 12 flasker til tider dyrere end 1 stk pris i butik

Har handlet en del hos PW. Det er som regel hurtigt godt og nemt og vinene er gode. Og skulle der være en smutter/fejlkøb så er returpolitikken i orden.
Priserne v/12 flasker er ok men til tider samme som et stks prisen i butik.
Man KUNNE godt ønske sig en 3-stks pris og en 6 stks pris når vinen ikke skal købes til "kælderen". Men med prisstrukturen fra 1 stk. til 12 stk. så er det måske for dyrt med mellemregningerne :-)

OPDATERING 27.11.2012
Ja så kom der sørme 6 stk. priser så selv om priserne er lige i overkanten ved 1-stk og 6-stk og selv om der ikke er en logaritmisk pris (1,2,3,4,5,6....stks pris) så får i sku 5 stjerner nu.

Kommandørgården

Uheldig ledelsesform / nedslidte hotelværelser

Vi havde glædet os til en efterårsferie med vores teenager søn som inkluderede 2 timers ridetur på Islændere.
Kommandørgaarden ligger fint i naturområde og selve indtjekningen gik fint. Vi havde hund med og var blevet lovet et værelse i enden af bygningen så den ikke gøede ved folks passage - men fik et midt i. Gjorde nu ikke noget for alle lå med trafik forbi døren.
Glæden forsvandt dog da vi kom ind i det 45kvm store værelse. Aldrig har jeg set noget så nedslidt og snavset. Badeværelset var med skimmesvamp i brusekabinen og forhænget var gult (kalk) 1/3 op og med skimmelsvamp (det havde ”aldrig” været taget ned og vasket). Det meget storm-P agtige vandhaneinstallation var utæt, lampe var defekte og selv batterier i fjernbetjeningen var så gamle at syre var løbet ud. Men vi fik da 2 nye batterier og så kunne vi jo selv rense syren væk fra kontakterne. Derudover var der 3 døre der ikke kunne lukkes uden vold.
Trods flere klager blev intet udbedret (ingen gad komme og se på det) - ledelsen var fuldstændig ligeglad. Jeg tilbragte 2 timer med reparation af døre, låger etc. for heldigvis havde jeg lidt værktøj i bilen.
Vi var også blevet lovet at der var en udendørs opvarmet pool (oktober måned ud). Det var der ikke - den var iskold.
Samtidigt var der intet varmt vand fra vi ankom søndag til vi kørte onsdag. Defekt fyr var ledelsens svar - men de gjorde intet for at løse det. Det betød også at der ikke var varme på værelset.
Mange gæster var utilfredse og flere pressede på for at tale med lederen men hun var iflg. Disse gæster ”fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde” (da hun efter stort pres endelig indvilgede i at tale med gæsterne). Og da vi havde betalt forud kunne vi ikke holde betalingen tilbage. Nogle fik 10% afslag - alle burde have fået pengene tilbage.
Og hesteturen: Jamen den var skam god - blot skinnede det samme kaos igennem fra hotellet (det er jo samme ejer) så vi stod i over en time sammen med 25 andre og ventede på de diskuterede hvilke heste der kunne ride igen (vi havde alle ved booking oplyst om vi var erfarne eller ej men det brugte vi også en del tid på at diskutere) og især hvem af guiderne der skulle have hvilken hest. Vi kom afsted på turen med over 45 minutters forsinkelse hvilket gik ud over andre aktiviteter.
Vi kan kun konkludere at vi ALDRIG mere sætter vores ben der.
Det vil kræve en komplet udskiftning af ledelse og en 100% renovering.
Det er virkelig synd for et så godt placeret hotel at det køres på den måde og ledelsens hårdhudethed viser blot for mig at de gentagne gange har været igennem klager som de ikke gider løse. Håber andre kan komme til og drive det professionelt samt shine det lidt op, så ordsproget "man skal aldrig sige aldrig" kan komme til sin ret :-)

H.C. Skov A/S

Brændende godt brænde

Igen en leverance fra HC Skov med knastørt bøgetræ (under 10% vand viser målingerne).
Positiv oplevelse med omgående levering og imødekommenhed fra chaufføren.
Kvalitet og god service i modsætning til andre brænde salg med en marginal lidt billigere pris - som mere end ædes op af dårligere kvalitet brænde.

SPOTdeal

Står bag kunden når evt. leverandør fejler!!

En leverandør svarede ikke på reklamation og tiden på 14 dages returret løb ud.
SPOT deal tog affærre - prompte - og sikrede mig mod at blive grundigt snydt af et firma som har sat købeloven ud af virkning.
Super hurtig besvarelse af henvendelsen - stor forståelse af kundens problem og en meget resolut handling! SUPER!!
Og så har jeg benyttet en del andre deals - specielt på restaurant og velvære. Alle har været perfekte, så tak for det!

SmartGuy.dk

Det findes næppe bedre!

Hurtig og præcis levering. Stort udvalg.
Forsendelse inkluderer returforsendelse - super service.

Davidsenshop

Endelig et sted med super service

Her står der mennesker bag - rigtige mennesker.
De svarede på alle spørgsmål inden for få timer.
Brandtilbud var udsolgt men hvad gør man så? Man skaffer da flere hjem til samme uhørte lave pris.
Super hurtig levering - og du bestemmer selv hvilken dag det skal leveres!!
Her blev jeg godt nok tilfreds ud over normalen :-)

GameBits.dk

Lynhurtig presales support og afsendelse af varerne

Spørgsmål til det store sortiment besvares hurtigt, bestilling går super og levering er kun begrænset af den mangelfulde service fra postdanmark her i Hørsholm området.
Ville være eminent (og til 5 stjerner) hvis man kunne vælge en alternativ leverance - gerne på arbejdspladsen.

Coolshop

Ekseptionel kundeservice

Når man bestiller pre-release (forudbestilling) er det vigtigt at man løbende holdes underrettet om ændringer.
Med CoolShops SMS service (og mail) er man altid fuldt opdateret.
Henvendelse ved mangler (som f.eks. et skader cover) giver hurtig response og action. Fantastisk kundeservice som opvejer mere end rigeligt de gange hvor prisen er lidt (meget lidt) højere end andre steder.

Skisport.dk SkiShop

Endelig en forhandler med servicen i orden

Ville bestille en fleece jakke og en vest til fruen i julegave.
Men da net forhandlere ofte kun har de 14 dages returret skrev jeg for at høre om det kan byttes/returneres efter jul og der kom prompte svar tilbage at det kunne det naturligvis.
Lagde ordren om aftenen og næste morgen lå ordrebekræftelsen der. Om formiddagen fik jeg shipping detaljer inkl. returformular og retningslinier og dagen efter var varen på adressen. Super flot.
Men de passede desværre ikke og varerne skulle byttes.
Da vesten var udgået og der ikke lige var andet fruen manglede så var det blot at notere begge dele som retur og bestille en ny jakke.
Sendte dem og dagen efter modtog jeg bekræftelse på at de var modtaget og samme dag - ja SAMME dag - sendte de den nye jakke.
Og for det ikke var nok så blev restbeløbet omgående overført til min konto - ingen ventetid overhovedet.

Se det kalder jeg god service som holder kunderne glade. Det kunne mange andre net forhandlere lære en hel del af!!

Så skal du bruge vintertøj, skitøj og udstyr etc. så kan denne side virkeligt anbefales!

Palle Jensen´s profile

profile image of Palle Jensen
Palle Jensen
Reviewer
Male, 1960
Denmark

About

En bruger som anvender Trustpilot til at danne min egen mening.
Fordi en kunde giver 1 stjerne betyder det ikke jeg ikke handler med virksomheden. Men jeg vurderer virksomheden og tager mine forbehold hvis jeg handler med dem. F.eks. har nogen en dårlig oplevelse på et område vil jeg forsøge at påvirke det / sikre mig mod det inden jeg handler / booker overnatninger osv.
Men klart nok - hvor den røde tråd er tydelig i kundernes favør gider jeg ikke engang handle med virksomheden.
Modsat - der hvor virksomhederne kun har 4-5 stjerner og ingen enkelt stjerne vil jeg nok undersøge hvorfor (se min vurdering af trustpilot og en mulig utroværdighed).
Selv de bedste virksomheder fejler eller har utilfredse kunder for man kan ikke gøre alle 100% glade.