Pernille Blandfort´s profile

Reviews (7)

E-tasker.dk

2 forkerte leverancer ud af 2 bestillinger - ikke tilfredsstillende

Jeg har benyttet e-tasker to gange, og begge gange modtaget forkert taske/kuffert.
Første gang bestilte jeg en kuffert, hvor den forkerte kom frem, og selvom det gik forholdsvis hurtigt (og var meget besværligt at cykle til posthuset med en kuffert bagpå) at returnere kufferten med modtaget pakkelabel, så nåede jeg ikke at få kufferten inden min rejse.

Nu har jeg igen vovet mig ud i at købe en rygsæk hos e-tasker, og igen er det en forkert rygsæk, der er kommet frem.
Ved kontakt med kundeservice blev jeg bedt om at dokumentere, at det er en forkert taske, jeg har modtaget, så jeg har sendt billede af den forkerte taske, da jeg fik beskeden om, at "e-taskers system ikke gør det muligt at sende forkerte tasker".

Jeg håber, jeg får den rigtige taske, som lige nu står som udsolgt, selvom den var på lager, da jeg bestilte, men jeg er godt nok ked af alt den besvær der er med at handle hos e-tasker.

2 forkerte leverancer ud af 2 bestillinger er simpelthen ikke godt nok.

17 September 2013

Reply from E-tasker.dk

Kære Pernille,
Jeg er enormt ked af at høre om din oplevelse med dine ordre - det er super uheldigt at det lige skulle gå galt med begge dine ordre og det beklager jeg naturligvis meget.
Jeg kan se at den første af dine ordre er over 1 år gammel og vi har siden da (bla. pga. fejlen med din ordre) omstruktureret vores system, så denne type fejl ikke skulle kunne lade sig gøre mere.
Men jeg beklager naturligvis at fejlen overhovedet skete og den ulejlighed det medførte for dig at skulle sende den retur og at du ikke nåede at få den rigtige kuffert inden din rejse.

Nr. 2 fejl må jeg konstatere skyldes at der desværre er blevet parret et forkert billede op på den vare du har bestilt. Vi har ikke altid taskerne hos os når de oprettes og derfor stoler vi blindt på at billederne vi får fra producenterne også matcher de virkelige tasker udfra vare nummeret. Denne gang er det altså gået galt og jeg er super ked af at vi ikke har nået at fange fejlen inden tasken blev sendt ud af døren.

Som jeg også har skrevet i min tidligere mail til dig, har jeg kontaktet Helly Hansen spurgt om det er muligt at skaffe den taske der er på billedet til dig og jeg håber naturligvis at det bliver et positivt svar og at vi hurtigt kan få ombyttet taskerne.

Med håbet om en hurtig løsning og en fortsat handel uden fremtidige fejl. :-)

Mange hilsener
Benedikte
E-tasker.dk

Chipii

Hurtig og fejlfri

Selvom jeg bestilte efter kl. 14, var ordren sendt samme dag og i postkassen dagen efter. Alle produkter var med uden fejl, så det var super.
Vil helt sikkert handle der igen.

Bodylab

Lækker protein til gode priser

Jeg hørte om bodylab gennem nogle venner og så det i opskrifter på proteinopskrifter.dk, så nu ville jeg også prøve lidt af hvert.

Bestilte smagsprøver på 5 forskellige slags pulver og 4 forskellige slags barer - 2 crispy, 2 soft.

Leveringstid var hurtig som lovet og forventet, og jeg har allerede fundet mine favoritter i crispy barer og cookie proteinpulver. Haps!

Dejligt med god og hurtig levering/service, lækkert med mulighed for smagsprøver inden man køber 2 kg pulver, dejlig overskuelig hjemmeside som også er mobilvenlig, og hvis man tilmelder sig, så får man interessante artikler mm. på nyhedsbrev, hvis man er til sådan noget.

One.com

Super god webhosting og support i topklasse

Jeg har lige købt domænet nailsbypernille.dk for at sætte en hjemmeside op om mine hobbynegle. Min far købte for mange år siden et domæne hos one.com, og han har aldrig haft problemer. Derfor tænkte jeg, at jeg da ligeså godt kunne købe et domæne hos dem, især når de er så billige, og deres 24 timers livesupport trak også en del, fordi jeg jo ikke har prøvet at lave en hjemmeside før, og jeg nok ville få lidt brug for hjælp.

Jeg har været så glad for den hurtige betjening, fra jeg købte domænet, og til jeg kunne komme i gang.
Og så er deres service helt enormt god. Hvis man sidder midt om natten og lige skal fikse noget, men går i stå, så kan man chatte med en medarbejder - selvom det er på engelsk om natten, er det ikke noget problem, og det er super fedt, at man har muligheden for det. Jeg skulle bl.a. have hjælp til at oprette et galleri, for det kunne jeg ikke lige gennemskue ud fra skabelonen.

Senere ville jeg gerne have adgang til min mail på min iPhone, da det er lidt lettere at tjekke på denne måde, men jeg anede ikke, hvordan man gjorde. Jeg skriver da selvfølgelig til supporten, og et splitsekund senere får jeg en detaljeret vejledning med screenshots til opsætning. Og det virker!

En ekstra bonus er, at min kæreste er utrolig imponeret over, at jeg har designet en så flot hjemmeside helt alene.

Jeg kan kun anbefale jer, hvis nogen spørger.

Wii4real.dk

Forkert produkt og mangler

Jeg fik kopi-produkter, selvom der stod, det var originale. Og der manglede en wii-remote til sættet med wii-remote, batterier og charger.

Dog var der ingen problemer med at returnere produkterne, og det fulde beløb samt fragt omkostninger blev refunderet. Så det sluttede godt.

Coolshop

Godt, men ridse i dvdrom'en

Jeg køber kun spil online hos Cool Shop, og det er super godt med god kundeservice og hurtig levering - trods julekaos med udsolgte varer og restordrer uden leveringsdato.

Dog var der denne gang en ridse i spillet, da vi brød plastikken, så det var lidt mærkeligt, og derfor får de ikke 5 stjerner denne gang. Men spillet virker upåklageligt og er speciel edition, så det kunne jo ikke være bedre. :)

Kondomland.dk

Super godt!

Super tilfreds. Overskuelig side, iPhone-venlig, gode priser, stort udvalg.
Hurtigere levering end forventet. God service og fint med opfølgning.
Pakken var også diskret som lovet.
Handler hos dem igen, og anbefaler til venner.

Ordrenr. :78618‏

Pernille Blandfort´s profile

profile image of Pernille Blandfort
Pernille Blandfort
Reviewer
Female, 1985
Copenhagen, Denmark

About